“Who voted for importing the third world?”

Molyneux taler om den ukontrollerede kriminalitet i London. I Sverige er der ingen politiker med respekt for sig selv, som ikke lover X antal flere poliser. Men det er ikke antallet af dem, som er problemet. Det er det enorme indtag af mennesker fra aggressive, voldelige, lav-IQ og lavtillidskulturer.

Ingen øgning af politistyrken kan kompensere for det. 10. 000 flere vil kun forbedre situationen mådeligt. Kriminaliteten vil stadig vokse retsvæsnet over hovedet, og iøvrigt er svenske fængsler  allerede kronisk overbelagte trods den lave opklaringsprocent, hvis de kriminelle endelig skulle blive dømt. Det tillidssamfund, der er ødelagt, vil vedblive at være ødelagt, alt andet er øregas i valgtider. (Hvis man opponerer imod udtrykket ‘lav-IQ-kultur, er lejligheden der til at høre Stefan Molyneux on Race and IQ også.)

Journalistikkens valghælp til de rød-grønne

De der følger et bredere udsnit af svenske medier, har nok lagt mærke til, at de alle pludselig taler mere om ‘klimaforandringerne’, end de plejer. De har nemlig fastslået – stik imod DR TV Avisens meteorolog og mange andre – at den varme, tørre sommer og skovbrandene er et resultat af menneskelig påvirkning af klimaet.

Statscharlataneri i teaterdemokratiet

Alle medier er propfulde af det, sådan lige pludselig. Har de fundet deres sidste, desperate Columbusæg inden jordskredsvalget, som Syvpartiet vil sørge for ikke ændrer noget grundlæggende? I det, som jeg har vist, det har været meningen med svenske valg i 80 år, at de skulle cementere status quo. Magstskifte er højst utilsigtet, hvis det en dag skulle forekomme som resultat af et ‘valg’ i teaterdemokratiet.

Igår havde SVT Agenda endda et særprogram om ‘klimaforandringerne.’ Og folk tror jo på det. Miljøpartiet er allerede over spærregrænsen, og SD er faldet nogle procent, da de forholder sig til rigtig videnskab om emnet. Læg mærke til det i de kommende uger, det er svensk journalistisk sidste desperate chance for at hjælpe de rød-grønne, der så gerne vil diskutere noget andet end det SD vil.

Jeg kalder det ‘statscharlataneri.’ Svenskerne mener dog stadig, indvandring er valgets vigtigste spørgsmål, men kun 25 procent af alle svenskere til stemme imod det.

Fortsæt med at læse “The End of London. Prepare Yourself”

“Bekymrede svenskere overvejer nu, hvilket land de kan flygte til”

Se også Internationella observatörer ska bevaka svenska valet. Expressen har den også. Jeg anbefaler i øvrigt i dag Jordan Peterson, Full Address and Q&A. Oxford Union.

Dansk Sveriges-møde en uge efter det svenske valg

Har masseindvandring og politisk korrekthed taget livet af Sverige? Hvordan står det til med ytringsfriheden og det svenske debatklima? Er det rigtigt, at de svenske mainstreammedier bevidst hæmmer en fri og åben debat? Er der grund til optimisme eller pessimisme for (ytrings)friheden Sverige efter Rigsdagsvalget?

Kom til Sveriges-debat med 3 eksperter i svenske forhold:

Fortsæt med at læse “Ilan Sadeé, partiledare för Medborgerlig samling”

Omtalte video: Tommy Robinson DESTROYS Daily Mail “Journalist”. Min. 14:25.

Selv blandt afskyelige main-stream medier, er Daily Mail svær at slå. Det er en publikation absolut uden egne principper, den mener alt, hvad der er penge i. I går skrev avisen He’s beyond the bail! Far-Right thug Tommy Robinson soaks up the sun in Tenerife with German Islamophobe banned from Britain.

Idag skriver avisen om Sverigedemokraterne artiklen Could Sweden Democrat party with neo-Nazi roots and anti-immigration stance topple their nation’s 101 years of socialist government? Der er ikke én af Löfvens løgne, der ikke er ophøjet til sandhed. Manden hvis morfar var hujende nazist.

Større uroligheder ud overalt i Sverige når valgresultatet foreligger?

”Nästa regering består troligen av ett enda parti” skriver prof. Olof Ruin. Jo, en svag regering af et ligeledes svækket parti. Det er den eneste måde de gamle partier kan holde SD/AfS ude i fire år til. Annie Lööf kan desværre også forlænge pinen. Det vil blive endnu fire slemme år.

Der kan selvfølgelig komme en del på tværs. Blandt det mere sandsynlige er, at der bryder større uroligheder ud overalt i landet den 9 om aftenen kl.22, når valgresultatet bliver kendt. Et Sverige i undtagelsestilstand er et spørgsmål om hvornår, ikke om. Regn med, at alt kan ske i valgkampen. Massivt valgsnyd er også meget tænkeligt. Det er så meget præcedens for det, at det har sin egen Wikipedia.

I Danmark har vi en type, der kan minde om Canadas virkarierende dramalærer: Alternativet vil give udlændinge stemmeret til Folketinget. At folk som Elbæk og Trudeau kan opnå valg i befolkninger, der formodes at kunne læse og skrive, siger os noget interessant og temmelig pinligt om demokratiet, som vi helst vil ignorere.

Vor tids barbarer er revolutionære, bøssoide luftpersoner, der er cand. nicht viel i ingenting. Demokratiets farligste fjende er utvivlsomt demokratiet selv. En stor del af dets ‘samfundsbyggere’ kan rive ned, men ikke bygge op.

“Hela skiten har ju för fan förfallit totalt”

Jeg saksede denne øjebliksbeskrivelse på et svensk debatforum, der er ordet endnu helt frit fordi serveren ligger udenfor Sverige/EU. Den er skrevet i går. Hvis disse svenskeres eneste protest over ødelæggelsen af deres land bliver at stemme SD, skal det vist prise sig meget, meget heldigt:

Denna förändring på bara 10-15 år, hur ska det se ut om ytterligare 10- 20 år?

Jag vet egentligen inte vad jag vill fråga med tråden, men måste bara vädra lite känner jag.

Fortsæt med at læse “Canada: The Post Western Non-Binary Nation”

“Hvor er Sverige på vej hen?”  Det har jeg vidst i mange år.

Dette er langt bedre og sandere end noget, du kan se på nogen vestlig TV-station. Det er meget velgørende at se verden fra et andet perspektiv end fra Obama, Clinton, Globalist, Bryssel, Soros-slængets. Kort sagt, end fra samtlige svenske og danske og Vesteuropæiske mediers.

Statsministeren spurgte: “Hvad Fanden har I gang i?” Den ulykkelige ældre mand i Gøteborg spørger: “Hvor er Sverige på vej hen?” Det kan jeg godt forklare dem begge efter at have betragtet den eskalerende situation i nærbillede i over 30 år.

Sverige er på vej i krig.

Det foregår rigtig nok i slow motion, lige til den dag, det bliver skarpt alvor. Alle de nødvendige forudsætninger er ved at være på plads, som både en svensk officer forudså i 2008 og en svensk libanser gjorde i Sveriges väg mot katastrof. og Sverige er som Libanon om 20 år. Enhver advarsel har været aldeles forgæves.

Som Jespersen og Pittelkow skriver i dag: “Sverige er et samfund, der synes ude af stand til at korrigere den fatale kurs, som landet er slået ind på.” Sveriges rigtig alvorlige problemer er således slet ikke begyndt endnu. Fremtiden er mord, og de er ikke engang rigtig forskrækkede over det endnu. De er paralyserede som et rådyr i en lyskegle.

Etniske low-tech-terrorister. “Lad os lege, vi ikke ser det, vi ser”

Fortsæt med at læse “RT i fremragende Sverige-reportage”

“Vi ser hela vårt samhälle gå i graven. Det är ni, som är demagogerna”

Jeg må gentage, hvad jeg har sagt nedenfor om nationalisme kontra patriotisme. Jeg anerkender, at ‘nationalisme’ har en anden betydning i Sverige, det er bare ikke min og ordbøgernes. Jeg tolker det som en miljøskade på samme måde, som at ‘kapitalisme’ ikke er en isme i stil med alle andre ismer, det er kommunisters fordømmende sprog for det frie marked, som er trængt ind i vores sproglige DNA.

Vi har gjort politiske modstanderes sprog til vores eget, og hvis det ikke er os bevidst, er det værst for os selv. “Det svenske, politiske sprog er et bedrageri.” Mon ikke lige? Den politiske kamp er en sproglig kamp, og svenskerne  har indtil videre tabt den helt ad Helvede til.

Det er blevet en anelse bedre siden SD kom i Riksdagen i 2010, men der er langt igen for det frie ord. Demokrati er grundlæggende en fremmed styreform i Strindbergs Asien. Den falder ikke naturligt, der er altid nogen, som ved bedre end pøblen på trods af deres egen massive inkompetence.

I et demokrati havde det været undgåeligt

Det er derfor, Sverige har måttet opfinde en demokratiminister som følge af deres grænseløse hykleri og selvbedrag. Hvis du vil blive til noget i svensk politik, skal du være mentalt  kriminel alternativt meget forhenværende eller myrdet som en Palme eller en Kjell-Olof Feldt, der har skrevet nogle hæderlige ting, efter at han blev olding og prostatapatient.

Men Sverige er ikke noget demokrati. Det har det ikke været i de 50 år, jeg har kendt det. Overklassen forærede landet væk, og folket blev aldrig spurgt. Nu kommer regningen, og den bliver givetvis temmelig voldelig. Mange mennesker kommer til at dø, udover de tusinder af svenskere, der allerede har mistet livet til ‘multikulturen.’ (I 2005 var det 500, idag må dødsofrene være pænt over det dobbelte.)

I et demokrati, havde det været undgåeligt. Som det har været, er det ikke. Vi skal berede os på en tragedie. For tyve år siden, troede jeg den kunne forebygges. I dag ved jeg, at man ikke kan skåne nogen fra noget. Vi der har dokumenteret det i årtier, kan ikke andet end at beskrive det. Enhver anden ambition er indbildning, og indbildning er rigtignok essencen i politik.

Svenske medier eksisterer, for at beskytte dem, der financierer dem

Fortsæt med at læse “Prof. Arnstberg om nationalism”

“De der idag kalder andre ‘populister,’ er de virkelige populister. Et samfund uden nationalfølelse, er et samfund uden demokrati. Virkeligheden vinder altid, men imens vi har kurs mod totalitarisme og undergang. Ligesom Romerriget. Fremmede tager det, du ikke vil forsvare. Måske synes du ikke, at vi skal gå under lige nu?” Vi får se.

Det generer mig stadig, at svenskerne kalder patriotisme for ‘nationalisme,’ men jeg ser at det er en tabt, sproglig kamp. De bruger ‘fjendens’ sprog, de har ikke andet, efter generationers socialistiske hegemoni. Det sagde Roland Huntford allerede i 1972: Svenske ‘borgerlige’ har mistet et eget sprog. Resultat: Fredrik Reinfeldt, Kinberg Batra, Annie Lööf, Jan Björklund og Ulf Kristersson. De er ikke et alternativ til SAP (Sveriges Socialdemokratiske Arbejderparti), de er SAP, men uden at være sig det bevidst. De tiltrækker endnu idag 75 procent af svenske vælgere. De stemmer for deres egen forsvinden, og de vil gøre det, til de er forsvundet. Snak om kærlighed til døden.

Fortsæt med at læse “Prof. Arnstberg om att bygga ett bra samhälle”