I dag ser man netop et sjældent illustrerende eksempel på, hvordan virkeligheden vinder over nogle kvinder fra Feministisk Initiativ i Malmø, som render og leger politikere. Og så undrer nogen sig over, at det er gået helt ad Helvede til for Sverige, og navnlig for Malmø. En næsten rørende historie om Queerteoriens fallit i araberland. Verden er urimelig hård mod naive nordboer, der tilmed betros at styre hele lande, men ‘den patriarkale verden’ ramte de – formentlig ved et uheld – lige i plet.
Ribergsborgs kallbadshus i Malmö införde en “queerdag” då besökarna själva får bestämma om de vill använda herrarnas eller damernas omklädningsrum. Det ledde till att damernas “invaderades” av män som stirrade på de nakna kvinnorna. Det kom några transpersoner och då började gubbarna att stirra ut och håna dem, säger en gäst. Kommunalrådet Hanna Thomé (V) säger till Sydsvenskan att problemet är ett “uttryck för den patriarkala värld vi lever i”. Fullt med stirrande män i damduschen när Fi inför “queerdag” på badhus.
(Her er jeg på vej i bad med min hund på Ribersborg på en ganske almindelig heterodag i marts 2014. Jeg husker, den norske ‘islamofob’ Fjordman var med, men danskere og nordmænd beglor ikke nøgne, fremmede, svenske kvinder, hvad enten de er binære eller cis-kønnede.)
Og American Betrayal – om kommunister i amerikansk elite. En tilføjelse til McCarthyismens historie
“Det voksnes død” får mig først og fremmest til at tænke på Sveriges Riksdag, selvom uviljen mod at være voksen plager hele den vestlige kultur. Diana West har været i det danske Trykkefrihedsselskabet flere gange, her er hun på Christiansborg i 2011. Hendes far gik i land på Omaha Beach dag 2, og deltog i ‘The Battle of the Bulge” (Ardennerslaget). Det tales der om i begyndelsen af samtalen, for Stefan Molyneux’ mor var født i Nazityskland.
Der er en lavine igang i Sverige
Stämnigen i Sverige just nu påminner mycket om den i DDR 1989, strax innan Berlinmurens fall. (Kommentar på DGS)
Hvorfor øger Sverigedemokraterne så stærkt nu?
Nils-Olov Johnson anvender (PF) Preference Falsification som forståelsesramme, og det er den bedste, jeg har hørt. Svenske medier har ingen troværdig forklaring. PF går i korthed ud på, at flere nu tør sige deres mening offentligt, hvilket skaber en snebold effekt der gør når andre skal svare meningsmålingsinstitutter. Dettte gælder når de svarer på webspøgsmål og navnlig telefoninterviews. Der er altså en lavine igang (som jeg selv har forudset, dengang jeg kaldte det ‘sprækker i en dæmning’ for mange år siden, hvor vandet nu fosser i 2018.) Udskamningeffekten i Sverige har været meget stor, derfor kan rekyleffekten blive tilsvarende stor. ‘Landet lagom’ går fra den ene yderlighed til den anden.
Det er samme mekanisme, man så omkring Murens fald, der startede med spredte “mandagsdemonstrationer, 1989/1990” der voksede som en bjergelv vokser til en flod på bare et år. Sveriges flod vokser hver dag, og ingen ved hvor den er henne den 9 september. Der er næsten en revolutionær situation i gang, omend endnu fredelig.
“28 procent af den svenske befolkning har nu udenlandsk baggrund”
En av vår generations största politiska ödesfrågor
Der er et ‘før’ og et ‘efter,’ og der er ikke noget der hedder ’50 procents ytringsfrihed’
Jeg ser til min største overraskelse, at en svensk avis tager mit artikel 13 tema op, som jeg skrev om nedenfor. Desværre må slaget anses for tabt, og det eneste håb for ytringsfriheden er, at europæerne rejser sig med så stor voldsomhed, at loven annuleres.
Alle andre temaer blegner sammenlignet med dette, og alligevel er det det jeg ser overalt: Folk fortaber sig i petit-stof. Uden ytringsfrihed er alt andet ligegyldigt. Når vi mister ytringsfriheden online, kan vi mødes på en ølkasse i Fælledparken og bilde os ind, de kan høre det i Berlaymont-bygningen.
Jeg har forsøgt af vække folk, skrive til EU parlamentsmedlemmer, og til mennesker der er dybt afhængige af deres ytringsfrihed. Jeg indser, de ikke vågner før de stirrer ind i en sort skærm og bliver ruineret af bødeforlæg. Artiklen er selvfølgelig i Gøteborgs Posten, den eneste svenske avis af nogen værdi.
Vad sägs om ett filter på internet som läser av vad du laddar upp, skriver och publicerar – och direkt tar bort om det är olagligt? Dystopiskt? Knappast, för Sverige har redan godkänt det. Och i mitten av juni kommer EU:s politiker hålla en avgörande omröstning i frågan.Jag läste om det först för någon dag sedan och kan inte förstå hur det här inte har föregåtts av större diskussion (eller raseri!) i Sverige. Ett filter? På internet? Där olaglig information sorteras bort?
EU lægger nu universel censur ud i entreprise. Computerfiltre skal overvåge “copyrightbrud, ekstremisme” eller “hatespeech.” Hvis EU havde haft dette redskab inden Brexit, var afstemningen aldrig endt som den gjorde. Sverigedemokraterna var aldrig kommet i Riksdagen, de italienske og østrigske valg var ikke endt, som de gjorde. EU Kommissionen er jo ikke dummere end alle andre, de ved godt, at information er magt, og de vil have magten over nettet tilbage. Den 20.6 stemmer Parlamentet om loven. Om ti dage (!). Den danske regering har allerede godkendt artikel 13. Den svenske har naturligvis også: Nu indkasserer Sverige et jordskredsvalg alene på grund af frie ytringer online. Det skulle nødig gentage sig.
Nu ved vi ikke hvordan de nye “upload filtre” vil fungere i praksis, men de har potentiale for den hidtil mest altomfattende censur, der ville have gjort Stalin, Ulbricht og Honecker grønne af misundelse. Der findes ganske få avisartikler om loven, men en hel del i fagtidsskrifter og på You Tube. Berlingske, der ikke har levnet artikel 13 ét kvæk, fejrer dagen med en artikel om “falske nyheder,” der som enhver ved, blot betyder de nyheder den røde, globalistiske magt mener er for nationale og borgerlige. Det vigtige er, hvordan EU nu skaffer sig et politisk censurredskab uden sidestykke under påskud af copyright-beskyttelse.
Et dræberslag mod den demokratiske samtale
BBC har lige skrevet en mindre artikel om artikel 13. Jeg har endnu ikke set nogen dansk, hvilket er ejendommeligt, når man tænker på hvilken revolution vi i praksis står lige foran. Ej heller store svenske, tyske og amerikanske blogs ser i øjnene, at de kan være historie om lidt over en uge. Blandt dem, der kender loven, synes ræsonnementet at være: “Ganske vist anskaffer EU sig det mest perfekte censursystem, men de vil da ikke være så ondsindede, at bruge det.” Facit er, at europæerne vågner den 21.6, og har ladet sig tage på sengen.
Norsk Sentio-måling gør SD til landets størte parti med god margin. Sentio plejer at ligge tæt op af valgresultaterne, men denne måling citeres udelukkende i alternative medier. Kun langt mere etablissementsvenlige, der må anses for at være doktorerede, citeres af MSM. Bag facaden må der være fuld panik i det svenske etablissement. Medierne afspejler det selvfølgelig ikke. Politologen Markus Johansson Oelandius skriver på Facebook:
Vad som händer runt om i landet just är helt unikt. Jag har aldrig upplevt något liknande. Någonsin. Det här är det närmaste revolution man kan komma i Sverige.
Oprindeligt på Facebook 2.7 mio visninger, 96 000 delinger. Hvis der dukker en undertekstet op, kommer den her. Facebook er et magtfuldt, politisk våben, det er derfor EU vil knægte den. Se her, her og her. EU vil også gerne lukke denne blog. Det står tilbage at se, om EU vil gribe til den slags midler. Den ligger på en server i New York, hvor der såvidt vides endnu er ytringsfrihed.
Det er relativt enkelt at blokere den, Jihad Watch og Gates of Vienna fra at kunne ses i Europa. Det er bare den kinesiske metode, det hedder ‘filtre’ på EU sprog, og det er naturligvis kun for at ‘beskytte’ dig. Lidt ligesom nazi-Tyskland, der invaderede Danmark for at ‘beskytte’ os mod England. Den 28 juni ved vi mere om det, men det er det EU, et stort flertal af danskere er begejstrede for sammen med DR, hvor de har deres tågesnak fra.
Ytringsfrihed er fint, men kun hvis man mener ‘det rigtige.’ Det er det princip, der har bragt Sverige permanent ud i tovene, og som har resulteret i det ødelagt land i al fremtid. Jeg kommer ikke i Sverige længere, det er et land der fandtes, men ikke findes længere. Jeg var derovre i vinter, og det var mit farvel efter 50 år. Jeg sætter ikke mere mine ben i landsforræddernes Sverige. Nu kan vi få svensk censur i Danmark signeret Bryssel. Så er det godnat demokrati. Det var en digression:
Et barn på 14 år gruppevoldtaget og myrdet af såkaldte ‘flygtninge.’ Flygtningepolitikken går over lig, siger Alice Weidel.
Men død er hun, og det er ikke ‘far fetched’ (‘långsökt’ hedder det på svensk), at Angela Merkel er den egentlige forbryder. For at vende tilbage til, hvornår vi går fysisk løs på vores politiker-forrædere. Der er noget, de ikke ser komme. Forhåbentlig for dem gør PET.
Tør de sige det til deres overordnede, eller skal vi bare glide stille og roligt ud i en inbyrdes krig ligesom i Sverige uden nogen videre diskussion? Disse politikere bør som et minimum retsforfølges. De skal vide, vi kommer efter dem. Hvornår går vi fysisk løs på dem?
Test lige jeres held. Lars Hedegaard forudså dette scenarie for elleve år siden i en tale i EU Parlamentet i Bryssel, jeg var så heldig at overvære i oktober 2007: The Resilience of the Commoners. Den dag vi hævner os på dem, der forrådte os. Den dag de har påført os krig, og vi sender dem regningen. Debat? Vi vil overhovedet ikke debattere med folk, der har erklæret sig som vores fjender. Vi vil bekæmpe dem.
Det var Jan Tullberg, der i 2014 opgjorde Sveriges udgifter til indvandring til 250 mia kroner om året eller syv procent af BNP i 2013. Inden 2015. Hvad det er i dag, vil de der ved det ikke sige noget om. Fjordman skrev om det i Sweden and the Cost of Mass Immigration.
Sentio: SD är Sveriges största parti
Jeg har selv anbefalet, at man ikke stoler på en eneste meningsmåling i den svenske valgkamp. De er selvfølgelig stadig strømpile, men særdeles usikre. Dette bliver et skæbnevalg, hvor svenskerne har en af de sidste muligheder for at forebygge, at de bliver en minoritet i deres eget land. I de følgende år, vil demokratiets vindue lukke, samtidigt som voldens vil åbne.
Som tidligere skrevet, tror jeg politikerne undervurderer befolkningens vrede. Der skal ikke gå meget galt i valgkampen, før vreden bliver til manifesteret raseri. Lidt valgsvindel, lidt dårlige SVT tricks mod SD, det kan være gnisten. Det er 1000 kroners spørgsmålet: Hvornår går svenskerne fysisk løs på de politikere, der systematisk har forrådt dem i fire årtier? Hvor går grænsen? Desværre ved man det som oftest først, når man har krydset den.
I skal altså ikke være overraskede, den morgen i vågner op til, at den svenske befolkning er gået til angreb på den deligitimerede statsmagt. Lad være med den dag at sige, som i enhver vox pop: “Tænk at det kunne ske i vores kvarter.” Hvis det kommer bag på jer, er I i al almindelighed bagud.
Sverige står og tipper på randen af en sådan konlikt. Den udbredte vrede, man ser i Sverige i dag (ikke i MSM, naturligvis), kan ganske let tippe over i raseri i det kommende valgkamp.
Lidt valgsvindel, en eller flere muslimske terrorhandlinger, og en socialdemokratisk-moderat regeringsdannelse for at eliminere indvandringsmodstandere, og krudttønden Sverige kan eksplodere. Sverige har 2 mio. lovlige våben. Ghettoerne er velbevæbnede med håndgranater og Kalashnikovs. I mellemtiden gør en måling torsdag SD til Sveriges største parti.
Tilbage til Lars Bern, der ikke explicit taler om den kommende krig, som vi alle ved kommer, men som vi ikke bryder os om at tale om. “EU-krigen” kan vi kalde den.
Sukker slår jer ihjel
I min barndom i 50 erne fik vi max. 2 kg sukker om året, idag får vi gennemsnitligt 40 kg om året, og det slår os ihjel. Nogle indtager naturligvis det dobbelte. Det er den største revolution, der er sket i menneskets kost overhovedet i 30. 000 år, og ingen fortæller befolkningen om det.
Lægerne ved det ikke, ligesom politikere er fuldstædigt ignorante, ligesom de er om cannabis, men de ved, hvordan man behandler følgerne: Diabetes, fedme, metabole sygdomme. Det tynger sygehusvæsnet, men det gavner medicinalindustrien, hvor jeg iøvrigt selv har arbejdet. Ingen tjener så mange penge på den offentlige dumhed, som dem.
Gør en ende på sukkeret, og spar samfundet for milliarder og dig selv for unødige lidelser. For ikke at tale om kræft. Kræftceller lever af sukker. Lars Bern har overlevet kræft, ved at følge sine egne kostråd.
Malmø: »Vi nærmer os det punkt, hvor vi skal have hjælp«
Vi der advarede for tyve år siden, blev kaldt ‘nazister.’ Nu må i æde, hvad der kommer, og det er ‘murder’, som Leonard Cohen sang. Nu må I klare jer selv, København skal bevogte Øresundsbroen og hindre Mellemøstens voldskaos i at sprede sig til Danmark: