“What was more difficult, coming out as transsexual or coming out as conservative?”
Hun er polak, konservativ, religiøs, journalist og har boet i Danmark. Et delikat interview, der bliver en oplevelse takket være begge medvirkendes åbenhed og begavelse. De er begge ‘working class’ og Tommy Robinson vokser kun i ægthed som interviewer. Autenciteten er den egenskab, det politiske England frygter mest hos ham, for det har den ikke selv. Den er forsvundet på universiteter, i magtkampe, sociale ambitioner og fokusgrupper. Politik er måske mest kendtegnet ved sin forudsigelighed og sine gentagelser. Her er et interview, du ikke havde forudset.
Det ødelagte Sverige i danske aviser
I modsætning til for tyve år siden, kan man ikke klage på opmærksomhed på Sverige i udenlandske og danske aviser, men hvad er ikke gået galt i de tyve år? Dette vil desværre fortsætte længe endnu, efterhånden som situationen bliver støt mere kritisk. Forestil dig det utænkelige, og det vil kunne ske i Sverige, for vi er kun ved en sørgelig histories begyndelse. (Se evt. Landet där vad som helst kan hända.) I JP skriver Morten Uhrskov Det ødelagte Sverige.
“Ett rikt land 1970, men sedan föll vi”
I Weekendavisen skriver Leny Malacinski Ud af fornægtelsen (næppe online) der heller ikke giver løfter om en snarlig lettelse. Skal det blive værre inden det bliver bedre, eller skal det bare blive ved med at blive værre? Lad mig anbefale noget pessimisme. Svensk optimisme har gjort skade nok, og noget tyder på at de gamle ulykkespartier får rigeligt at være pessimistiske over om aftenen ved 22-tiden den 9 september.
Det vil til gengæld kvikke mig lidt op, og det gør Sverige ikke ret tit, for jeg ser for mig, at Sverige har sparet sammen til den værste krise i mange generationer, og jeg kan ikke se, hvem eller hvad der skulle forhindre den i at blive kronisk.
Amatørernes triumf
Svenskerne kan lige så godt indse, at det slæng der har siddet siden til og med Olof Palme, har ødelagt landet, og det står ikke skrevet nogen steder, at det nogensinde kan repareres. De kan flygte for deres børns skyld, eller de kan vælge at blive og bekrige landsforrædderne. Ingen af delene appellerer til de fleste, derfor gør de ingenting mens betænkningstiden rinder ud. En kommende regering skal kunne stoppe Sveriges deroute, eller den vil hurtigt fortryde, den søgte jobbet. Sverige problemer i dag, er sådanne som amatører skaber, men amatører har ikke en chance for at løse dem. Hvis de kan løses.
Der er, som Jan Sjunnesson siger om sig selv i dag, en analogi mellem denne generation, tiden og landet:
”Jag har struntat i min begåvning och slösat bort den. Som det Sverige som idag lider av att ha tagit tryggheten för given och bara öst ut sina resurser utan att tänka på framtiden. Ett rikt land 1970, då jag var 12 år, men sedan föll vi.” ”Försöka förstå”









