Quiet Jihad: The Muslim Brotherhood in the West

Zvi Yehezkeli advarer Vesten, men Vesten vil ikke høre

Dette er del 1 af en dokumentar i fem dele. Skænk en stiv whisky, du får brug for det. False identity: The jewish-israeli reporter who went undercover as a sheikh, Israeli reporter Zvi Yehezkeli posed as an Islamist. Now he’s warning the West about what he found.

Svenskerne tier mens de ser deres samfund gå i graven

Det er måske den mest fascinerende ting, jeg har lært i de sidste tyve år. Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses, sagde Niccolò Machiavelli for 550 år siden, og det er måske stadig en af de dybeste sandheder om mennesker og om politik, der er sagt. Hos flertallet er fejheden altid et af de mest fremtrædende karaktertræk. Jeg troede tidligere på at en sund, folkelig fornuft ville manifestere sig, det har den også gjort, men jeg har erfaret, at det er en ubetydelig del af befolkningen, der tør give udtryk for den. Selv anonymt med et kryds i stemmeboksen.

Prof. Arnstberg skrev om den særlige svenske fejhed forleden. Bevares, de sidste to tre år er der kommet en del svenskere til, som taler åbent ud offentligt, men tænk hvis de havde gjort det for tyve år siden, da det havde kunnet betyde noget. Så havde de måske flyttet nogle af alle de stemmer, der vil flytte sig de næste tyve år – formentlig aldeles forgæves. En politik der helt åbenlyst går ud på at afskaffe den fæle svenske nation ved at afskaffe folket, skal imødegås i tide. Der er et før og et efter, og nu er det efter mit bedste skøn ‘efter.’

Fortsæt med at læse “Quiet Jihad: The Muslim Brotherhood in the West”

“Første maj er som én lang begravelse”

Mennesketom Fælledpark med cirkus og rød Tuborg

Øllet var kørt i stilling, men regn og blæst jog festaberne væk. Kun de stærkt troende mødte op på Den røde plads. Første maj ligner en tradition, der er væk om en generation, et Hjallerup Marked, hvor hestene er stukket af. Der var – modsat af i Sverige – usædvanligt få mennesker, stemningen stod på ophørsudsalg. Helt symbolsk var det også dagen, hvor DF kunne fejre 1. maj som største arbejderparti. Ingen MSM fortæller, hvilket publikumsflop, det var. Fotos © Snaphanen.dk

Fortsæt med at læse ““Første maj er som én lang begravelse””

“Måske blot en usædvanlig blodig trafikforseelse?”

En vittig Morten Messerschmidt om det kommende, svenske valg.

Svensk Kamikaze-politik vil totalchrashe

Problemerne er for alvor ved at krybe ind på svenske kommuner. Husk dette til om et år eller to, når du ikke hører om andet end svensk, økonomisk fallit. Hvad der er igang nu, er et desperat cover-up af alle de skyldige, og den slags er aldrig langtidsholdbare. Jo længere det holder, desto værre, for jo mere drakoniske bliver løsningerne, den dag de ikke længere kan udskydes. Svensk asylpolitik blev ikke stoppet rationelt, den stopper ved at totalchrashe.

Hvis de ansvarlige overlever bare til efter valget, skal de være glade. Nu kan man godt så småt begynde at frygte, at situationen fremkalder den ny-nazisme, svensk presse har fablet om i mange år. Når den ene fanatisme går i krig med den anden, så er Fanden løs.

NMR er et patetisk syn, men også makabert. Denne patologi er helt utænkelig i Norge og Danmark, og hvis de vinder frem, kan man roligt sige, der er føjet spot til skade. Nordiska motståndsrörelsen blev forbudt i Finland i 2017. Det er en nødløsning, og hvem har skabt dem med dødsforagtende blindhed?

Chris Forsne er en rutineret journalist, hun fortæller om hvordan en kommune strander økonomisk, på grund af den moralske supermagts inkompetente ledere.

Fortsæt med at læse ““Måske blot en usædvanlig blodig trafikforseelse?””

“Iran løj om kernevåbenprogram”

Danske og svenske medier: “Barnligt og idiotisk”

Israelerne har haft en efterretningskommando inde i Teheran-styrets hemmelige atomvåbenprograms arkiv. De har kopieret arkivet og kan nu sort på hvidt dokumentere, at mørkemændene har løjet groft, når de over for bl.a. den naive præsident Obama og hans naive udenrigsminister Kerry påstod, at konstruktion af atomvåben ville stride imod regimets “religiøse og etiske principper”. Watch: PM Netanyahu’s Exposes Iran’s Secret Nuclear Weapons Program.

DR ser naturligvis på afsløringerne fra Teherans synspunkt: Iran afviser israelske anklager: Latterligt og barnligt.Svenske har en sporadisk dækning, og de har talt med samme kilde som DR: Iran om anklagelserna: Barnsligt och idiotiskt. SR kalder det ‘såkaldte beviser.’ U.S.A. bekræfter dokumenternes autencitet.

Katie Hopkins: “Keep Trump in power, or …”

“I’d rather be grapped by the pussy, than have a pussy for president.”

Fortsæt med at læse ““Iran løj om kernevåbenprogram””

”Kriminella försöker ta över hela Värnamo”

Lad Nigeria overtage Norrland!

Der er det særlige ved den smålandske hillbilly-by Värnamo, at den er Centerlederen Annie Lööfs fødeby. Hun mener jo, at Sverige kan overleve en import af kriminelle sociopater på op imod 40 mio. Jeg ville nu sige 50 mio. Sverige er lidt større end Italien, og der bor 61 mio mennesker. Hvorfor skal den skandinaviske halvø være det eneste sted i Europa, der ikke er tykt overbefolket?

Annie Lööf gør i øjeblikket, hvad hun kan, for at spolere de såkaldte borgerliges chance for at vinde valget over den uduelige Stefan Löfven i september. Man skulle ikke tro, hun allerede havde spildt seksten år i svensk politik, eller måske er det netop det, der er problemet.

Det er ikke en ‘krise,’ det er en ubevæbnet, eskalerende invasion

Det synes også Jean Claude Juncker at mene, når han nu lader de ydre grænser stå pivåbne. Nigaria passerer snart en halv milliard indbyggere, de kan sagtens overtage Norrland, hvis de skiftes til at ligge ned og sove. I år 2100 er de flere nigerianere end europæere –  720 millioner (!)

‘Migrantkrisen’ er ikke en krise, det er en ubevæbnet invasion, som europæernes ledere har hilst velkommen, og som europæerne ikke kan tage sig sammen til at modsætte sig. Hvert forår starter den forfra med stadig større styrke. Europæernes børn og børnebørn vil blive hjemløse i verden på grund af deres egen apati og uvidenhed.

Samtidigt beskriver initierade personer att återväxten av kriminella unga män är lavinartad i Värnamo-området. Kokain är en mycket vanlig drog, ner bland 16-17-åringar som ingår i den kriminella svansen. Samtidigt har det känts som att polisen stått handfallen inför att kriminella försöker ta över hela staden, säger en person med insyn i händelseutvecklingen. ”Kriminella försöker ta över hela Värnamo”. (Return of the Migrant Crisis: Greece ‘Overwhelmed’ as Illegals Surge Across Turkish Land Border.)

Tal på udlændingeområdet pr. 31.03.2018

Michael Roschmann skriver:

“Straksopbremsning:” 107.000 ”flygtninge” til landet på blot 5 år

Så er der kommet opdaterede tal på asylområdet.Den 9. juni 2015 erklærede Lars Løkke Rasmussen at der var behov for en ”straksopbremsning” af flygtningestrømmen.

 

Fortsæt med at læse “”Kriminella försöker ta över hela Värnamo””

Black Pigeon: Britain Abolishes Itself

Demography is destiny. London is no longer an english city. This is the formula for a one-party state.

Vesteuropæerne i dag minder en om jøderne i Tyskland efter januar 1933: Hvordan kunne halvdelen af dem forblive i landet vel vidende, hvad der var i vente for dem? Idag vil EU og de politikere, de stemmer på, afskaffe dem og deres nationer. De stemmer alligevel på dem.

Jeg har jævnaldrende venner, der stadig er socialdemokrater. De afstår fra at have indflydelse ved hjælp af dere kryds, hvilket viser, at demokratiet er inkompetent. Det har ingen aktuelle vurderinger, ikke engang blandt den såkaldte elite, er der nogen informeret vilje. Vi har fået at vide af bøsser, feminister og marxister, at vi skal skamme os, vi har lagt os til at dø åndeligt såvel som politisk. Når vi diskuterer politik, går det galt. De vælgere, der vil noget, er for dumme, og de vælgere, der ikke er for dumme, vil ikke noget.

Et-parti staten har Sverige for den sags skyld allerede opfundet i 1932, hvad vi har set siden, er rent teater, men svenske medier er dygtige til at vedligeholde illusionen. Det er intet under, de aktivt undergraver ethvert forsøg på ægte demokrati.

Det er et virkelig interessant Stockholm-Syndrom der foregår nu som da. Alle bevidste selvmord er en udfordring for tanken, men nationale og civillisatoriske selvmord er naturligvis mere interessante end individuelle, personlige. Hvorfor flygtede de ikke dengang, og hvorfor stemmer demokratiet ikke imod dem nu? Hvorfor er Vesteuropa – ikke øst – suicidalt? Hvorfor er demokratiet ikke rationelt og selvopholdende?

Antagelig først og fremmest fordi, dets vælgere er inkompetente. De stemmer på fantaster og utopister. “We must be mad, literally mad.”Man kan med god ret sige, at mange politikere ikke har opfundet den dybe tallerken, men de der stemmer på dem, har i endnu mindre grad.

Der er ikke i nogen større omfatning nogen folkelig fornuft, der griber ind og redder dem fra sig selv og deres egen manglende dømmekraft. Demokratiet er derfor antagelig dødsdømt. Andre kræfter vil tage over, heriblandt de virkeligt rige, og de hedder  lige for tiden EU og alle de politikere og gidsler i Bryssel, de har betalt bestikkelselønninger. Demokrati er i dag en køn illusion.

“Alt hvad jeg elsker, har hvide mænd skabt”

Alt hvad jeg elsker, har  døde (og nogle levende) hvide mænd skabt, hvad enten det er oliemaleriet, distikonen, kontrapunktet eller komedien, hvad enten det er Matthæus Passionen eller “Mestersangerne”, Schubert’s B-dur sonate eller Bruckners ottende, Chopins Nocturner eller Rameau’s “Pièces”, uanset om det er Velázquez dværge og hofnarre, Claude Lorrain’s skyer eller Giottos fresker, om det er “På Sporet af den Tabte Tid” eller “Pnin”, uanset om det er “Odysseen”, Goethes “Vest-Øst Divan” eller Rilkes Duino Elegier, Chekhovs historier eller Manns historier om Jaakob, hvad enten det er Château Margaux eller Château Lafite-Rothschild, hvad enten det er Statsoperaen Unter den Linden eller La Scala, katedralen i Amiens, Basilica dei Santi Giovanni  i Venedig eller Basilica di San Francesco i Assisi, “A Clockwork orange” eller “Barry Lyndon”, for ikke at nævne racercyklen, chaiselongen, spisevognen, fyldepennen, det tredelte jakkesæt, Crockett & Jones sko eller selvsiddende nylonstrømper. Michael Klonovsky. tysk journalist og forfatter. (Snaphanens oversættelse)

Der er en ekstra søndagsdosis vestlig civillisation her: SR 2 Alma och Gustav Mahler. Sandt at sige er Alma som komponist hurtigt overstået, men det er jo SR, og det er glimrende trods det. Den eminente Eric Schüldt har også Mina Drömmars Stad om Paris, hvor jeg boede et år for fyrre år siden, men hvor jeg i dag har betydeligt mindre lyst til at komme.

Paris er, ligesom London, Stockholm, Gøteborg og Malmø, ødelagte byer i al fremtid. Jeg rejser ikke, for at besøge dem. Hellere til Prag, Budapest, Warszawa eller Zagreb. Eller Trieste, James Joyce’s by, hvor jeg har været en sommer og nydt de varme nætter, og hvor den forrygende Italo Svevo skrev en roman om blandt andre ting, at at ryge den sidste cigaret: Zenos bekendelser. Om at leve eller ikke turde leve. Den tiltalte mig, for jeg har altid syntes, livet er skræmmende. Det burde være reserveret for de  særligt modige  eller for følelsesløse psykopater..

Kan man være skønånd i en civilisatorisk forfaldsperiode uden at kommentere den?

Fortsæt med at læse “Black Pigeon: Britain Abolishes Itself”

George Soros er en superskurk

Korruption i Vesten anno 2018: Storkapitalen kan købe enhver politiker. Alt hvad der svækker nationalstaterne, er godt for globalisterne. Demokratiet bliver en parentes i historien.

Hvis du ikke rigtig forstår, hvorfor Lars Løkke og Mette Frederiksen med den ene mundvig taler hårdt imod migrationen, men med den anden tier om, at EU ikke bevogter de ydre grænser, som de har lovet, skal du se disse tre videoer.

Så forstår du, at du medvirker i et pseudodemokratisk teater. Du forstår også, at EU kommissionen er stik-i-rend-drenge for storkapitalen, og at de intet andet ønsker end at svække nationalstaterne. Venstre og Konservative og Socialdemokraterne er sti-i-rend-drenge for stik-i-rend-drengene, og derfor kan du ikke stoppe indvandringen ved at stemme på dem. Når  Adam Holm i forgårs forsvarer Soros, må man spørge sig: Hvor naiv kan Adam Holm slippe afsted med at være?

På det område er demokratiet rent teater. Over 70 procent af Vesteuropæerne er imod masseindvandringen, og det betyder ingenting, ligegyldigt hvad de mener. Pengedrengene er ved at føre dem ud i borgerkrig, og politikerne agter ikke at forhindre dem i det, det viser nylige ‘ghettoplaner.’ De håber formentlig, som Enoch Powell forudsagde i 1977,  at de er ude af politik, når det for alvor går løs, for da vil kravet på et Nürnberg-tribunal rejse sig, og så bliver der noget, der hedder ‘ansvar’ i politik.

Ethvert EU parti er en stemme imod demokratiet. Fredrik Reinfeldt tjener nu 22 millioner om året for at have ‘åbnet svenskernes hjerter’ og ødelagt deres land. Det kan ikke være ved andet end pengedrengenes returkommission, for han har ikke andet at byde på end en civiløkonomeksamen fra 1990.

Desværre forstår kun Østeuropæerne, at EU i sin nuværende form er enden på det nationale demokrati og overgivelsen af det til de styrtende rige. Follow the money! Lars Løkke er samme type. Om fem år arbejder han for en storbank, hvis navn vi endnu ikke kan udtale.

Fortsæt med at læse “George Soros er en superskurk”

“Du må ikke sjuske med dit liv”

Eller: Hvad blev der af radiomontagen?

Hvad blev der af Christian Kryger, Stephen Schwartz og Christian Stentoft? Jeg spillede i orkester med Christian Stentoft i slutningen af tresserne. Jeg så slet ikke, det format han senere fik, hvad der dog ikke undslipper ens blinde, unge, dumme øjne! Nu er han død, ser jeg. Han følte, han stod i skyggen af sin far, men i tilbageblikket gjorde han overhovedet ikke det. Christian havde sin helt egen musikalitet, der ikke stod tilbage for Aage Stentofts. Berlingske har en stor artikel og  faderen i dag: Jane Aamund: »I dag ville han have fået en etiket på sig, ADHD eller noget andet«.

Nu har P1 ikke længere den slags ambitioner, hvis de overhovedet har nogen andre, end at få folk til at mene ‘det rigtige.’ Tvivlen og sårbarheden har de forladt, det nu radioen fra troende, vel-skolede personer. Det gælder også den såkaldt ‘borgerlige’ 24 Syv. Artige, politiske dengser som Cordua og Steno, snart er de LA, snart er de Alternative, altid arbejder de på en strålende fremtid efterhånden som den bliver værre og værre.

Hvor mange mænd er der tilbage på SR per time?

Jeg er gået over til kun at høre musik på SR 2 eller NDR, så kommer jeg i det mindste ikke unødigt til skade, med mindre det er SR om dagen, hvor rutinefyldet er ‘normkritiske’ kvindebands fra Norrland. Hør selv, hvordan kvinder har vundet kønkrigen og vundet hele SR.SE, og hvordan de stadig påstår, de stadig er ofre for forlængst forsvundne patriarker. Hvor mange mænd er der tilbage på SR per time? Svenske mænd er mediemæssigt blevet det usynlige køn.

Tæl minutterne, de er udraderede. Kvinderne overtog Sverige og forærede det væk til den tredje verden. Kønskrig var OK, når det var kvinder mod mænd, men når det er det modsatte, er det dybt suspekt. Det er ‘facistisk’ og ‘nationalistisk,’ men kvinderne skal leve med resultatet, som vi ser i Sverige, hvor de ikke længere tør færdes uden beskyttelse. Vi er alle underlagt vore fejlskøn, og Sverige idag er ét, gigantisk fejlskøn, der vil vare i århundreder.

Sverige er et meget ideologisk land, de der befinder sig der, ser det slet ikke. Man må til Danmark eller Norge, for at opdage det. Man må væk, og se Sverige udefra, og jeg kan kun beklage, det tog mig 40 år at komme væk. Det vidner om min langsomme opfatningevne, men hvad pokker: Anette Heick flyttede for en måned siden, jeg flyttede i 2004. Ingen i den rutine-politiske presse har beskyldt hende, for at være særlig informeret. Hvis hun aner, hvad hun foretager sig, har hun ikke ytret det offentligt.

Pianisten, filosoffen, matematikeren og drankeren Moskvitin

En god ven har lånt mig Jurij Moskvitins bog om Henrik Stangerup, “Du må ikke sjuske med dit liv.” Den mere småborgerlige del af Stangerups familie var ikke glad for bogen, hvilket kun øger min appetit på den.

Jeg kom i tanker om pianisten, filosoffen og drankeren Moskvitin for nylig, da jeg skulle i teatret Betty Nansen og se Michel Houellebecq. Jeg kom for tidligt, og gik en tur på Frederiksberg Kirkegård, hvor man ikke kan gå mange meter, uden at støde på et kendt navn.

Jeg var der sidst for tre år siden på grund af en tilfældig ordveksling om den norske digter Sigbjørn Obstfelder, der døde i København og ligger der. Moskvitin gik i klasse på Metropolitanskolen med Johannes Møllehave og Simon Grabowski, sønnen af Synagogens kantor Leopold Grabowski, som man også nemt er stødt ind i i købstaden København. Jeg er stødt ind i Simon en del gange i ‘counterjihadistiske kredse,’ i det daværende Giordano Bruno Selskabet i 2002-2003.

“Det er sgu’ Jurij, der ligger der “

Jurij Moskvitin 1938-2005, stod der på den lille rundede sten. Jeg måtte fortælle min ledsager om Jurij, for hun er ikke københavner. Ikke at jeg og Moskvitin på nogen måde var bon-kammerater, men de første fem år af firserne boede vi dør om dør i små, beskedne lejligheder i den indre by på den tid, hvor de ikke var forbeholdt millionærer.

Fortsæt med at læse ““Du må ikke sjuske med dit liv””

“Suicide by politician”

Akilov er ikke kriminel. Han er en Allahs soldat, men han er også et globaliseringsskabt socialtilfælde

Da terroristen Alek Minassian forleden holdt en påstået pistol op imod en betjent i Toronto, og bad ham skyde sig i hovedet, ville det have været ‘suicide by cop,’ hvis betjenten havde været så dum at skyde ham. Jeg har opdaget en ny måde at begå selvmord på, og den forekommer hver uge i Europa nu: ‘Suicide by politician,’ nemlig, stem på dem og risiker at dø. Især i Sverige, lig flyder offentligt hver dag.

For år tilbage, omkring 2006, cirkulerede der i Sverige en liste over hvor mange svenskere, der var dræbt af indvandrere. Det lå omkring 500, og takket være mit overgennemsnitlige kendskab til svenske kriminalsager, kunne jeg ved stikprøver hurtigt se,  at den var korrekt.

Hvor mange svenskere er døde af multikulturen nu i 2018? (ekskl. trafikulykker og indbyrdes etniske drab, som er virkelig mange): Jeg vil sige, mellem tusinde og femtenhundrede. Jeg kan ikke få det at vide, for det er et i særklasse upopulært tal. De er døde, og i Sverige er det ikke god tone, at nævne dem. Svenskere der mister livet under afskaffelsen af deres nation, er beklagelige ‘collateral damage.’

Globaliseringens vagabonder

Rakhmat Akilov dræbte fem og sårede fjorten i Stockholm for præcis et år siden. Retssagen imod ham, er ved at være slut. Han havde fået afslag på asyl, var gået under jorden og var efterlyst af politiet, men ikke særlig aktivt.

Udvisningen af ham var omgærdet med fejl og sløseri. Han var gledet ind som en af globaliseringens hundredetusinder vandrende vagabonder, der danner efterhånden meget store skyggesamfund, som ingen er ivrig for at trænge til bunds i. Han er det moderne Sverige, hvor alt sejler og det hele er i opløsning. Indtil han mødte sin gud og sin mission: At dræbe de svenskere, han var kommet til at hade. Dette vil naturligvis udvikle sig meget værre. Sverige der ikke kender til krig, og har afskaffet ondskaben, kommer ikke til at forebygge de kommende dødsofre.

I slutningen af Uppdrag Granskning forekommer dramatikeren Stina Oscarson. Hun er lige så afkoblet fra virkeligheden, som resten af dem, der foregiver at styre Sverige. Hendes mentalitet personificerer det, der har bragt Sverige derud, hvor det er, og hun peger hen imod alle de kommende tragedier. Hun er ‘murders by politician’: En komplet, forsvarsløs utopist. Gå ikke glip af hende, hun gør en klogere. Hun optræder fra minut 52:30.

En etnisk komiker med dårlig samvittighed og en anorektisk drømmer

Terroristen Akilov arbejdede sort for komikeren Özz Nûjen og hans søster og svoger på Gotland. At Akilov overhovedet stadig kunne befinde sig i Sverige, skyldtes foruden politikerne, politiet og Migrationsverket, Özz Nûjen.

Han er lige så medskyldig som alle andre, der i dag har travlt med at løbe fra ansvaret for de døde og skadede. Om interviewet siger Janne Josefsson i dag: ”Det mest osannolika jag varit med om.” (Se også Ekobrottsmyndigheten utreder Özz Nujens överföringar till Akilov.)

Fortsæt med at læse ““Suicide by politician””