Tyske intellektuelle i fælles erklæring mod illegal indvandring
En imponerende forsamling. Øverst står:
Mit wachsendem Befremden beobachten wir, wie Deutschland durch die illegale Masseneinwanderung beschädigt wird. Wir solidarisieren uns mit denjenigen, die friedlich dafür demonstrieren, dass die rechtsstaatliche Ordnung an den Grenzen unseres Landes wiederhergestellt wird.
Hjemløse pensionister spiser i suppekøkkener og kører i bus og tunnelbane hele natten, for ikke at fryse ihjel. Det er gamle, der har arbejdet hele livet, og ikke har råd til at gå til frisør og blive klippet. For bedre lydkvalitet klik her.
Down and out in Stockholm: Det rystende velfærdstab for svenske pensionister
Finansminister Andersson siger i starten af SVT’s video: “Vi har jo en høj tilvækst, højere end i andre lande.” Det er en halv sandhed, og derved en halv løgn. Sveriges samlede tilvækst øger, men den kommer kun de rigeste en til fem procent til del. Almindelige svenskeres velstand fladede ud omkring 1975, mens de rigestes fortsatte med at stige.
Et rigt land med fattige borgere
Sveriges BNP pr. capita er i frit fald de sidste fem år. Medianvelstanden pr. voksen svensker, er bortset fra Portugal, den laveste i Vesteuropa ifølge Credit Suisse. Den er nu lavere end i Finland. Sverige bliver kun rigere, fordi de i forvejen rige, bliver endnu rigere. Alle andre er blevet relativt fattigere, og selvfølgelig ved finansministeren det. Hun er bare magtesløs, og så er det bedre at tie.
De fleste har sikkert set billedet af den 24-årige Vivien, der blev stukket ned af en syrer i Burgwedel, nu kæmper for sit liv, og har fået fjernet sin milt. Det er interessant hvad voldsmandens bror siger: “Hun sagde mange slemme ting, jeg ikke kan gentage, det går slet ikke, så må der ske noget.” Kort sagt: En kvinde sætter sig ikke op imod en muslimsk mand i sit eget land, uden at risikere sit liv. Det må I da forstå, europæere.” Denne voldsmentalitet er vi blevet påført politisk, hvor længe tror europæiske politikere dette vil være konsekvensfrit for dem selv?
Do we really think that it will stop with the Jews?
7000 jøder forlader nu Frankrig hvert år. DR fedter jødemord af på Front National
Mireille Knoll blev myrdet af en eller to muslimske naboer. Politiet fastslog, at det var en muslimsk, antisemitisk ‘hate crime’. DR fortier gerningmændene, Yassine og Alex , hedder de, som skal have råbt ‘Allahu Akbar’ flere gange under mordet. De to anholdte skyder skylden på hinanden, de er begge tidligere dømt for røveri og seksuelle forbrydelser. Dette er kun et år efter, at den jødiske Sarah Halimi blev myrdet af en muslimsk nabo med et antisemitisk motiv.
DR lader forstå, at Front National er det indirekte problem. Det umiddelbare har DR ikke ét ord om. Bevares, det er lidt behændigt gjort af Stéphanie Surrugue og Maja Lærke Mach, men det er så vinklet, at det er politisk fifleri. Man mærker hensigt (en). Mach har skrevet endnu en artikel, som også lister uden om sandheden.
Fantastisk at jeg, der ikke har brugt DR i mange, mange år, nu skal financiere denne politiske fake news, dette beskyttede, åndelige bollerum for Radikale og alternative socialister via min skat. Det er under protest.
2018: The war against the Jews of France
There have already been 11 anti-Semitic murders in France since 2000. But now, for the first time since the Second World War, a Jewish Holocaust survivor has been horribly murdered because she was Jewish
78% in Europe fear Muslim migration, want tighter borders
Måske var det på tide, at vi forlangte af vores store partier, at de bad FN og EU-spidserne stikke piben ind og ind efter et knusende flertal af befolkningen. De kan ved samme lejlighed erklære deres støtte til Østeuropæerne, og stikke dem en undskyldning. Men man kunne også opfordre europæerne til at begynde at stemme efter deres overbevisning. Det er faktisk det, der var meningen. Ellers kunne man lave valgsedler, der var afkrydsede i forvejen.
With the rife security issues experienced across Europe due to mass Muslim migration, a poll conducted across all 28 nations in the European Union (EU) revealed that 78 percent of EU citizens see the influx as a problem and desire tighter control of Europe’s external borders.
“The British are furious, angry and they are scared”
Det er en stadig mere velgennemtænkt, velorienteret og velformuleret Tommy Robinson, som RT interviewer i dag. Politikere, medier og nu også tech-firmaer, har gjort alt for at sabotere ham, og han bliver bare bedre og bedre. Europæiske politikere vil intet hellere end at symptomerne på de politikerskabte problemer, går væk, men jeg lover dem en ting: Det bliver værre og værre indtil det endelig når deres egne dørtrin. De skal sige til sig selv, at nu haster det. Der synes kun at være én måde at komme af med ham på, og enhver har frygtet det samme for ham, som jeg.
Sverige afskaffer stadig sig selv
2017 beviljade Sverige 135 459 uppehållstillstånd. Mellan 2018 och 2021 ska Migverket behandla sammanlagt 440 000 ansökningar om uppehållstillstånd.
Som man ser, er det en vellykket myte, at Sverige skærer ned på indvandringen. Som danskere og nordmænd sidder vi på første parket til et nationalt selvmord, der næppe længere kan afværges. ‘The point of no return’ var formentlig allerede omkring år 2000, ti år inden SD sad i Riksdagen, og femten år inden medierne slap lidt af deres censurgreb på debatten. Svensson er i den grad taget på sengen.
Har man en lille forsker i maven, er det vanvittigt, psykologisk interessant, så sandt som ethvert selvmord først er en mental ting, før det er fysisk. Fremtiden vil forske idet, som vi har gjort i Romerrigets undergang: Hvordan kunne et højt udviklet, nogenlunde demokratisk I-land pludselig lægge sig til at dø på én generation? Hvad bestod den dødslængsel i?
Var det en massepsykose som dem, sektledere har sat igang, eller blev bare sektlederne sindssyge og ville trække de andre med sig i døden som i en Hitlersk Götterdämmerung? Og værre endnu – hvorfor er de suicidale Sverige og Tyskland eurokraternes yndlingssamfund? Da jeg startede for tyve år siden, kunne jeg have mine tvivl om det, jeg så. I dag tvivler jeg ikke ret meget på, at jeg er endnu En dødsdømt kulturs klummeskriver, som Hitchens udtrykte det. Bare en generation svenske politikere har givet vanviddet ansigter.
Men selv hos os i Danmark, er der ikke den helt store forståelse af, hvad der foregår lige foran vore øjne. Der er intellektuelle, der ser det, og nu er der også politikere som Mads Fuglede (V), men det er ikke just ‘talk of the town.’ Det vil det blive, kan jeg love. Naboerne vil blive ramt af Sverige, værre end Israel idag rammes af Gaza. Gunnar Sandelin skriver i dag om den forfærdende, demografiske udvikling.
Fra pædofili til islamofili – Vestens professionelle idioter.
af Henrik M. Jensen
I år fylder 68-oprøret 50, hvilket må siges at være en høj alder for et oprør, der ikke stolede på nogen over 30.
I medierne har der allerede været en del debat om, hvad der egentlig foregik dengang, og det er langt fra slut. I Weekendavisen har Søren Villemoes valgt at fokusere på de negative sider af historien, bl.a. dyrkelsen af totalitære regimer og despoter samt, hvad der nok var glemt af de fleste, pædofili.
Set med nutidens anderledes fordømmende holdning til seksuelt misbrug af børn, har det nok overrasket, at en stor del af datidens venstreorienterede akademiske koryfæhoveder ikke alene forsvarede pædofili, men også opfordrede til det og sågar udøvede det.
Blandt pædofiliapologeter herhjemme finder vi Chr. Braad Thomsen og Susanne Brøgger, der opfordrede mødre til at have sex med deres sønner. Og i Frankrig stod det særligt slemt til. Cohn-Bendit, en af hovedmændene bag majopstanden i Paris og senere medstifter af De Grønne i Vesttyskland, dyrkede sex med børn. Og pædofile blev forsvaret og heroiseret af intellektuelle berømtheder som Sartre, de Beauvoir, Althusser, Derrida, Roland Barthes samt de venstreintellektuelles darling over dem alle, Michel Foucault.
Der sidder nogle forbløffende stolpeskud i Folketinget, man er lykkeligt uvidende om, ved ikke at have TV og styre helt udenom DR. Tror Fanden de (ikke vi) har hobet “udfordringer” op, der ikke er nogen løsninger på.
Tabt og tabt, det er pop at udtrykke sig sådan, og P1 er blevet rød pop. For 30 år siden, var det rødt og kvalificeret. Sverige kan humpe videre skadeskudt i resten af århundredet. Det er et gradsspørgsmål. Det kan også gå meget værre, men lad os ikke gå ind i spåmandsbranchen. Der er sat så store kræfter i bevægelse, at ingen kan overskue bare de ti næste svenske år.
Ingen kan formentlig administrere det, mindst af alle, dem der har skabt det. Den daglige historie, er den om kontroltab og folkestyrets imkompetence. Det skal nok gå helt ad Helvede til, men lad det lige gøre det først.
Sverige er InshAllah, i sin skæbnes vold. Vi andre kan ikke påvirke den. Vi kan afvente og beskrive det største samfundseksperiment i landet de sidste mange hundrede år.
Bach, Tarkovsky, Erland Josephson og Sven Nykvist på Øland i 1986
Se én af hans andre scener, hvilken skønhed. – Jeg hørt Matthæuspassionen på SR 2 i dag, desværre ikke i koncert. Men jeg vil også spille Odetta, en af Bob Dylans helt tidlige inspirationer. Hun kvitterede med en LP i 1965 kun med Dylan-sange. Hendes Masters of War er som at høre sangen for første gang, så fjernt fra Dylans egen udgave, som tænkes kan. Tarkovskys sidste film Offeret, er en film om angsten for et nukleart ragnarok, der er så virkelig i forestillingen, at det smelter sammen med virkeligheden.
En seer, en kunstner, Josephson (Alexander), der er blevet ‘gal’ af sine syner og må hentes af en ambulance. Det er en af den dødsmærkede Tarkovskys mest symbolske scener. Den urolige familie, det brændende hus, Maria som Alexander rækker ud efter, og som flygter på cykel, og så Bach: Forbarm dig over dem allesammen. De har nedkaldt det over sig selv, men lid med dem alligevel.
Er han en Jesus, der ofrer sig for menneskene? Tarkovsky rammer ikke en falsk tone, og behøver derfor heller ikke at frygte de største følelser. Han er alvor i en ualvorlig tid, en tid der er så bange for sig selv, at den er ladt tilbage med ironiens ensomhed.
Odetta er som en majestætisk spiritual, der siger overbærende til os: “Jeg ved godt dette er en protestsang af en ung mand, der ikke vil acceptere vilkårerne, men jeg ved også, at krig er menneskets evige lod.”
Det er det, hun bibringer sangen, som den helt unge Dylan ikke har, måske fordi hun er kvinde. Accepten af lidelsen, forsoningen og indsigten af, at man intet kan udrette, som Hitchens sagde i Forfatterforeningen i januar. “Vi ville redde jer fra jer selv, men vi opdagede, det var umuligt.” Dette er mere bittert end påskens budskab, men Odetta har overbærenhed nok, til ikke at vrænge af sin skæbne selv med Dylans helt uforsonlige tekst.
Måske kan kun en ung mand, kan være så uforsonlig. Dylan var knap 22 år i 1963, og han forstod ikke senere, det geni den unge mand havde. Hvor kom det fra? Det kom ikke tilbage, og på den måde ligner han andre unge digtere, som har måttet blive gamle.
Dette er også påsken, og som I ved, mener jeg Europa allerede har brygget på sine næste krige i fire årtier. Der er altid en kommende krig, spørgsmålet er kun, hvornår den næste kommer til udbetaling. Det er den bevidsthed, Europa har, og som Sverige har tabt forlængst, hvorfor Sverige vil smage den næste først. Ethvert forsøg på at advare er slået fejl, det var sikkert naivt af mig overhovedet at forsøge. Der kan gå ti eller tyve år, men krigen forekommer mig uafvendelig.
Jeg tror og frygter, som Kai Sørlander skrev, at denne generations ‘galna kvartsekel’ var endnu mere fatalt end den forriges. Man ønsker ikke at være tilstede, når det effektueres, og jeg slipper nok også med lidt held.
Talens kardinalpunkt er den nye apartheid fra sorte mod hvide i Sydafrika, men den runder andre emner som Israel, epilepsi og overvægt. Hopkins er uddannet soldat fra Sandhurst, og er ‘a card holding member of the NRA.’ Hun stoler trygt og fast på, at være bevæbnet. Vi har sådanne kvinder selv: En Lone Nørgaard, en Katrine Winkel Holm, Kirsten Damgaard og Kirsten Sarauw, en Ingrid Carlqvist og en Julia Caesar. Jeg stoler selv mere på et eget våben, end på de politikere, der har gjort det nødvendigt. (Se »Giv jøder og islamkritikere ret til at bevæbne sig«)
Patriotiske furier [hævngudinder] der giver løfter om en fremtid. Kvinder er ikke lutter Enhedslisten, Alternativet og det døende, svenske Miljøparti, men der er stadig for mange af dem til at dreje historiens hjul imod overlevelse for os og de børn, de måtte få. På grund af den store flom af politisk bevidstløse kvinder skal vi ‘i deep shit’ først, og matriarkatet Sverige skal dybere ned i tragedie end alle andre. Da jeg sagde det for tyve år siden, var det en bange anelse, i dag er det desværre blevet virkelighed, for hvem kunne tage mig alvorligt? Ikke engang min daværende kone kunne. Jeg har måttet møde en anden, der er mere opdateret, og vente på tiden. Den kom.
“Alle skal se, hvad de har gjort mod vores datter”
Se politikere, hvad I har gjort!
Før eller senere kommer nogen efter jer på en meget konkret måde. Lad være med at håbe på et mirakel. Håb det bliver senere.
“Hun blev gentagne gange knivstukket af en syrisk asylsøger. Hun fik to ribben brækket, hendes milt har måttet fjernes, hun har været igennem flere kirurgiske indgreb. Vore politikere har gjort dette imod hende.”
