Professor P.C. Matthiessen havde ret i 1999 – og blev svinet til
men hans forudsigelser var præcise på decimalerne
Vidste politikere som Poul Nyrup det, og ville bare ikke afsløres, eller kendte de netop ikke realititerne? Vi er nok nogle stykker, der kan leve os ind i, hvad Matthiessen må føle for politikere, vælgere og hele systemets evne til at styre uden om ulykker, ja katastrofer. For mig og andre, der begyndte at advare omkring år 2000, har de sidste tyve år været et stort tab af illusioner. Jeg troede dengang, at de politiske liv var rationelt og i al fald delvist kompetent. Nu forstår jeg bedre, hvorfor så meget i denne verden går helt galt.
Det er apolitiske mennesker, der tror, at politik er rationelt, og apolitisk var jeg i 48 år. Jeg betragter det som idealtilstanden, for det betyder, at politikerne nogenlunde gør deres job, så vi andre ikke behøver blande os. Politisering er altid et krisesymptom (hvis det ikke er et tegn på ungdommelig dumhed, som lidt endnu er mere almindelig i Europa.) De unge, der længes efter politik, længes i virkeligheden efter noget andet, som de endnu ikke er klar over. En uartikuleret protest imod livets vilkår. Den går ikke over, den bliver bare mere selektiv.
Desværre er forebyggelsens tid forbi i Europa. Tilbage for os, der var for tidligt ude, står blot, om vi i længden vil have lyst til at dokumentere den virkelighed, inkompetencen har sat os i, og det kan jeg endnu ikke besvare. Det er en stadig fristelse at vende ryggen til miseren, og dyrke en eller anden have, da jeg ikke selv har nogen. Måske kan jeg låne Østre Anlæg.
Vi var ellers advaret. For snart 20 år siden – i august 1999 – advarede befolkningsekspert, professor P.C. Matthiessen på forsiden af Jyllands-Posten om, at der 20 år ude i fremtiden ville bo næsten en halv million indvandrere og efterkommere i Danmark.
Fortsæt med at læse “Pat Condell: Britain’s Hate Speech Police”









