Uffe Ellemann i sin tid vittigt til den gamle venstresocialist Kjeld Albrechtsen: “Jeg kan ikke tænke tænke så langsomt som du taler.” Jeg kan knapt nok skrive så langsomt, som bydende nødvendig politisk erkendelse foregår. Jeg har gjort mit bedste siden 2002, men nu falder jeg snart i søvn. Det bliver ikke meget bedre af, at Sverige nu repeterer den debat, vi har haft i Danmark siden før 2001. For sent, for sent, som Stig Lommer sang.
Deres alternative presse – Europas mest omfattende – er lysår forud for MSM, men den er lyst i band ligesom SD. I snævre pressekredse er det interessant, MSM endelig er lidt ude i virkeligheden, men for mig er det kedeligere end da den var rent absurd teater.
Når de her kvinder engang har debatteret færdig med sig selv, er Europa blevet til Mellemøsten, og det er som bekendt værst for kvinder, bøsser og jøder. Historien skulle eller være til at blive klog af på to minutter. Østeuropæerne er de eneste, der ikke reagerer som om de var søvngængere på en overdosis benzodiazepiner. President Zeman: Czechs should arm themselves over threat of terrorism.
“Vores verden er et supermarked”
Theodore Dalrymple læser økonomen og journalistens Bernard Maris’ bog, Houellebecq Économiste. Maris blev dræbt i terrorangrebet på Charlie Hebdo, en så at sige nihilistisk, forårsaget død. Ikke fordi morderne var nihilister, men fordi islam er uden positive værdier. Den er ikke bare uden forsonende kærlighed, den har som, Wafa Sultan siger, “En Gud Der Hader.” “Houllebecq er blevet beskyldt for at være kyniker og nihilist, men tværtimod er hans værk én lang protest mod nihilisme og kynisme.” Har du også lagt mærke til, apropos nihilisme og kulturtab, hvor mange + 50 årige, hvis musikalske horisont slet og ret er – rockmusik?
In Huellebecq’s world people buy without need, want without real desire, and distract themselves without enjoyment. Their personal relations reflect this: they are shallow and no one is prepared to sacrifice his or her freedom, which is conceived of as the ability to seek the next distraction without let or hindrance from obligation to others. They are committed to nothing, and in such a world even art or cultural activity is just distraction on a marginally higher plane – though it is a natural law in this kind of society that the planes grow ever closer, ever more compressed.








