De færreste i Vesten ved, hvad en moske er. Vi tror, det er en slags kirker med præster bare i noget andet sjovt tøj, men det er et socialt, kulturelt og politisk magtcentrum, og den er en kaserne for Allah’s soldater. Alt det modsatte af en kirke, og lægger man til grund, hvad Sam Solomon siger, at islam er 80 procent politik, ser jeg ingen grund til at vi skal tillade dem, eller overhovedet statsanerkende islam som en religion. Islam er en politisk sekt, med visse religiøse elementer. Den tidligere shariaprofessor Sam Solomon ved, hvad en moske er: Sam Solomon, What is a Mosque?, her i samtale med Ezra Levant.

”Svenska medier har svikit i invandringsfrågan”

Det er et nybrud, at sådan en artikel kan stå i en svensk avis, men det er fordi forfatteren er norsk. En Gunnar Sandelin havde ikke fået den ind. Pressen har holdt hånden over rene fantaster af politikere, og den har været aktivt medvirkende til ødelæggelen af landet, mange hundrede svenskeres “death by multiculture” og hundredetusinder af vold- og voldtægtsofre. Når den lige at redde pelsen?

I flera år har jag sökt mig till svenska medier för att få svar på de här frågorna. Det fann jag sällan. Snarare fann jag en motvilja mot att alls tänka i dessa banor – och ett konstant avvisande när frågorna var ställda på fel sätt.

Fortsæt med at læse “Gavin Boby: What is a Mosque? I”

Modsat Undercover Mosque, det tog DR otte år at vise, er de på forpoterne med denne Frontline Dokumentar. Det tog kun tre måneder, DR viser den netop nu i aften. Frontline. Saudi Arabia Uncovered.

Unævnelige fakta om indvandring I og II

Når de to største kapaciteter i landet – Poul Christian Matthiessen, Professor, dr.polit og Gunnar Viby Mogensen, Dr.phil. – skriver, mødes de som regel af larmende tavshed fra politikerne. Nu er Folketinget heldigvis gået på sommerferie, så ser det denne gang ikke helt så pinligt ud. Så behøver de heller ikke kommentere interviewet i Politiken med prof. Uffe Østergaard, hvis pensionering har haft en yderst vitaliserende virkning på ham: Tiden er kommet til at bygge Fort Europa.

De centrale faktorer, som ligger bag migrationspresset fra Mellemøsten og Afrika, er således af varig karakter. Det stiller derfor svære og afgørende spørgsmål til danske politikere. For det første kan man spørge, om det er rigtigt at give et antal asylansøgere opholdstilladelse og ofre meget betydelige summer på en integration, som delvis mislykkes – herved lader man jo de mange andre nødlidende personer i f.eks. Afrika i stikken? For det andet kan man spørge, om der fortsat skal føres en indvandringspolitik, som giver anledning til stadig vækst af antallet af ikke-vestlige og dermed muslimske indvandrere i Danmark. I 1980 var der godt 50.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som udgjorde én pct. af befolkningen. I dag er antallet nået op på godt 450.000 og udgør dermed otte pct. af befolkningen. Den nyeste fremskrivning fra Danmarks Statistik skønner, at der i 2060 vil være 900.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som vil udgøre godt 13 pct. af befolkningen. 

Fortsæt med at læse “Saudi Arabia Uncovered”

Når man ikke flyver, kommer man ikke så tit i Kastrup. Det var engang et fattigt fiskerleje med en uprætentiøs kirke, der i 70 erne blev udbygget og moderniseret. Den nye kirke fik Svend Wiig Hansen i opgave at udsmykke, og resultatet blev Det Sårede Menneske. Jeg og en af  hans elever fra akademiet, Johannes Cramer Møller, var foruden glarmester Freese håndværkerne på jobbet i fire år.

Jeg var der for nylig med to gode venner, man godt kan invitere til den slags koncerter, nemlig Fauré s Requiem og Cantique de Jean Racine. Det var først, da jeg kom en halv time ind i koncerten, at det slog mig, jeg ikke havde været der i 36 år, bortset fra Svend’s bisættelse i 1997. Jeg kan ikke rumme alle de år i èn tanke. Erindringerne om en forgyldt tid kom tilbage, alle de mange venner, som kom forbi Kastruplundsgade.

Jeg kom i tanker om Ole Sarvig, der kom forbi i 1980, et år inden sin død. Sarvig skrev bedre om billedkunst end de fleste forfattere – Edvard Munchs Grafik, 1948 og Krisens Billedbog, 1950 – og Wiig illustrerede hans sene digte og salmer på Brøndums Forlag. Jeg kunne have sagt: “Jeg har læst alle dine bøger,” men det gjorde jeg ikke. Jeg var for ung, og han var for gammel, går jeg ud fra. Jeg vidste ikke, han levede på  så lånt tid.

Jeg kan forstå på Støvring og Søren Ulrik Thomsen, at Sarvig oplever en renæssance. Jeg vil genlæse ham. Først ”Midtvejs i det tyvende århundrede” og “De Rejsende, en undergangsroman.”

Fortsæt med at læse “Wiig i Kastrup”

Elie Wiesel døde i går. Elie Wiesel is immortal, even after his death at 87. En mere personlig og udførlig: A personal retrospective: Was Elie Wiesel happy?

Man skal ikke være meget observant, for at se at vi hele tiden giver ondskaben en ny chance: Man’s leg ‘is blown off’ by explosion in Central Park near funeral of Holocaust survivor, author and Nobel laureate Elie Wiesel

“Utanförskapet inifrån”

En udmærket reportage, men selvfølgelig fuld af eufemismer. “Utanförskapsområden” stinker langt væk af politikere, der ikke vil have ansvaret for det, de selv har gjort. De har ikke spurgt nogen om lov, de har censureret enhver opposition, så det kan ikke være andre end deres ansvar, og det er uløselige problemer, som intet newspeak kan camouflere. De burde stå og falde med det, men endnu overlever de. Det varer næppe evigt.

RÄDSLAN BAKOM VISIRET: “SÅ MYCKET STEN HAR JAG ALDRIG FÅTT PÅ MIG TIDIGARE”

Fortsæt med at læse “»Never give evil a second chance«”

1 og 2 er nedenfor. Der bliver blandt andet talt om Mogens Glistrup, så jeg genlæste hvad jeg skrev om ham, da han døde. Jeg synes ikke, jeg har anledning til at fortryde noget af det. Det sidste “Mugge” skulle have været, var operasanger eller politiker. Det gjorde det af med ham, og det forsinkede en seriøs udlændingediskussion i mindst ti år. Ikke at den, da den så kom, har gjort meget andet end at forhøje det akademiske niveau. Udenfor Folketinget, vel at mærke. Glistrup 1926-2008.

Asger Aamund går lige til sagen

Alle der nogensinde har stemt for EU – inklusive mig selv – har stemt for de første ord i Rom Traktaten fra 1957: “DETERMINED to lay the foundations of an ever-closer union among the peoples of Europe”. De har stemt for en opløsningen af vores nation, Danmark en af de ældste nationer i verden.

At høre europæiske politiskere her efter Brexit, også danske i Deadline i går, er den rene bullshit og udenomssnak beregnet på vælgere, der alligevel er ligeglade. Frankmændene er bange for tyskerne, og tyskerne er bange for sig selv. Det er det, EU handler om, og Venstre og Socialdemokratiet vil stadig lade os suge ned i deres neuroser uden at de begrunder det med andet end floskler.. Aamund skærer ind til benet:

Fortsæt med at læse “»Vi er i ukendt land«”

Mikkel Andersson skriver også om Jo Cox og politisk vold. Tonekunstnere og politisk vold

Jeppe Juhl møder Uwe Max Jensen 1 og 2 af 3

Ikke røde kunstnere hænger bestemt ikke på træerne, det ved jeg af meget lang erfaring. Mange er “default-røde”, dvs. de er røde som en selvfølgelighed, ikke fordi de er vidende eller de nogensinde har skænket det en nærmere tanke. Det “er man bare,” fordi man vil tilhøre flokken og virke “humanistisk”, et ord der oprindelig betød noget, men nu er komplet ødelagt og befinder sig ovre i afdelingen for “menneskesyn.”. Hatten af for Uwe, den tænkende kunstner, som også er sjov.

Sverige: Den hvide underklasse betaler indvandringens pris

En solid gang social indignation af Geeti Amiri. For 13 år siden stod den her, i dag står den i Ekstra Bladet

Fortsæt med at læse “Paul Weston: The left owns the politics of hate”

Den sidste halvdel er tidligere postet materiale. Edwin Wagensvelds tale er også kommet op.

Svenske asylcentre – et katastrofeområde

Mordfrekvensen i Sverige är ungefär 1 på 100 000 invånare och år. För de boende i Asylköping är frekvensen, om året fortsätter som det börjat med ett misstänkt mord i månaden, fjorton gånger högre. Som i delar av Latinamerika.

Fortsæt med at læse “Sjunnesson: Reportage från danska Folkefesten”

“Ministern öppnar för förbud av religiösa friskolor”

Det er deres egen bitre medicin, de skal sluge. Sveriges alliance med islam har rødder tilbage og ligheder med de sektlignende kirker, som Selma Lagerlöf beskriver i sin roman Jerusalem (her regner jeg islam som en pseudokristen, skønt meget aggressiv vækkelsessekt). Enhver dansker, der husker Sverige for 40-50 år siden, husker at hver flække havde sin kristne sekt. Pinsekirker og Maranata f.eks. I 70′ erne blev det militant afkristnet og fik pseudoreligionerne feminisme, multikultur og antiracisme i stedet.

Danskerne er ikke nær så forlovede med islam, som svenskerne er, tak og lov. Vi skal takke Kierkegaard og Grundtvig for det.  Sekter vil have himmerig på jorden, de vil udelukke de urene. Man genser det i svensk politik, hvor SD er de urene, der skal udelukkes, modsat i Danmark og Norge, hvor de er blevet lukket ind i varmen, både DF og Indre Mission. Svensk politik er de renes klub.

Det er trist, hvis man skal fjerne også kristendommen fra svenske skoler, da den er svensk historie i tusind år, men det er islams pris. Det er som at have fem procent alkoholikere i et samfund, og forbyde alkohol for alle (hvilket det jo delvist allerede er tilfældet.) Sverige skulle naturligvis forbyde muslimske friskoler, som er problemet, og ingen andre.

Fortsæt med at læse “Douglas Murray: How the “experts” got Brexit wrong”

Lars Hedegaard, Tatjana Festerling, Jeppe Juhl, Mogens Camre. Hedegaard koncentrerer sig om EU og islam, Jepper Juhl om jødedom i Danmark og dansk journalistik, Camre kunne I læse i går og Festerling har jeg ikke hørt endnu. Jeg er nede i sommertempo, om lidt skal jeg i vandet og ud og se efter årets første svampe. Se Uriasposten: Folkefesten For Frihed, 25. juni 2016

Fortsæt med at læse “Taler fra ”For Friheds” sommermøde 2016”