Modsat Undercover Mosque, det tog DR otte år at vise, er de på forpoterne med denne Frontline Dokumentar. Det tog kun tre måneder, DR viser den netop nu i aften. Frontline. Saudi Arabia Uncovered.
Unævnelige fakta om indvandring I og II
Når de to største kapaciteter i landet – Poul Christian Matthiessen, Professor, dr.polit og Gunnar Viby Mogensen, Dr.phil. – skriver, mødes de som regel af larmende tavshed fra politikerne. Nu er Folketinget heldigvis gået på sommerferie, så ser det denne gang ikke helt så pinligt ud. Så behøver de heller ikke kommentere interviewet i Politiken med prof. Uffe Østergaard, hvis pensionering har haft en yderst vitaliserende virkning på ham: Tiden er kommet til at bygge Fort Europa.
De centrale faktorer, som ligger bag migrationspresset fra Mellemøsten og Afrika, er således af varig karakter. Det stiller derfor svære og afgørende spørgsmål til danske politikere. For det første kan man spørge, om det er rigtigt at give et antal asylansøgere opholdstilladelse og ofre meget betydelige summer på en integration, som delvis mislykkes – herved lader man jo de mange andre nødlidende personer i f.eks. Afrika i stikken? For det andet kan man spørge, om der fortsat skal føres en indvandringspolitik, som giver anledning til stadig vækst af antallet af ikke-vestlige og dermed muslimske indvandrere i Danmark. I 1980 var der godt 50.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som udgjorde én pct. af befolkningen. I dag er antallet nået op på godt 450.000 og udgør dermed otte pct. af befolkningen. Den nyeste fremskrivning fra Danmarks Statistik skønner, at der i 2060 vil være 900.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som vil udgøre godt 13 pct. af befolkningen.









