• 12

Hvad skal politikerne nu frygte?

De skal frygte, at befolkningerne nu rejser sig imod islams krigserklæringer. “Fascister og højreekstremister”, kalder pressen dem, men vent og se om ikke den folkelige virkelighed ender med at sætte dagsordenen.

Det er ikke så meget de de store terrorangeb. der trods alt kun rammer nogle få tusinde, men den daglige terror: røverier, voldtægter, vold, mord og kvindechikane, som berører millioner. Her ligger kimen til en rigtig krig, som ingen had-lovgivning kan tæmme. Havner politikerne på den forkerte siden af den, vil de også deligitimere demokratiet selv, for befolkningerne blev aldrig spurgt, masseindvandringen er vedtaget hen over deres hoveder. Politikerne har eneejerskabet, det ved enhver, der kender dens historie fra 1983 til nu.

Vil de virkelig eje en blodig krig, for de kommer til at sidde med aben for politikere, som allerede er døde? En Svend Auken, f.eks., som foruden en Gammeltoft Hansen er to af hovedskurkene. Deres arv er nutidnes politikeres, og de må hellere vågne op til det.

Vil de sidde som de medskyldige og  passivt de på, at en borgerkrig udvikler sig, eller vil de tæmme islam med midler, der ellers har liggetdem fjernt. Tør de overlade det til det frie initiativ, som vil træde til? Der er formentlige ikke megen betænkningstid tilbage. Deres besøgelsestid er det kommende år eller to, vil jeg tro. Så har de tabt kontrollen over “multikulturen”, som islam kompromitterer hver dag. PICTURES: Riot Police And Migrants Clash With Anti-ISIS ‘Hooligans’ At Brussels Terror Shrine, – The real threat is not the far right – it’s the smug left! When did it become acceptable to water cannon people standing up for their country while turning a blind eye to the destruction of Europe?

  • 16

EU, Romerriget og den kommende krig

Man ser analogien oftere og oftere mellem EU og Romerrigets fald, og det er da også svært at overse lighederne. Den korrupte EU-elite, der afsondrer sig med sine bestikkelsesagtige lønninger, åndløse folk der har reduceret sig til “forbrugere”, som viljeløst lader sig overrende af de samme barbarer som myrder en kristen hvert 5 minut i den illusion, at de ikke vil fortsætte deres myrderier her. Vi er ved at sende vores børn i krig alene på grund af fejghed, magelighed og vellevned. Vil vi nå at redde os i tide, eller vil vi som Sverige vågne op til et fait accompli, femten år for sent? Amotz Asa-El skriver i: The war ahead of Europe

The social and political predicaments underpinning Europe’s Islamist challenge ominously resemble those that caused the decline of ancient Rome.

“You cry like a woman because you couldn’t defend like a man,” said Muhammad XII’s mother as the weeping emir left the Alhambra Palace for the ceremony in which he surrendered to Spain Islam’s last West-European realm.That was in 1492. Now the pendulum has swung. As Muslims this week again sent Christian Europe running for cover, the one shedding tears was European Union foreign policy chief Federica Mogherini. [..]

Fortsæt med at læse “EU, Romerriget og den kommende krig”

  • 50

Reinfeldts hånlige, sentimentale prædiken

Den tidligere statsminister Reinfeldt talte så det gav genlyd i danske aviser, og det blev fanget på en mobiltelefon. Han er ironisk, for han kan ikke lide, at selv seriøse, svenske skribenter bruger ordet “systemkollaps” om Sverige. Det var dog kun en feberredning, der i januar reddede Sverige fra total kollaps, eller rettere udskød den. Det var hans egen politik, der kørte ind i virkelighedens betonmur.

Han taler her for sit eftermæle og sin syge moster. Læg mærke til, men hvilken reservation publikum i salen modtager Reinfeldts ironi og “humor”. Et enkelt fnis bliver det til. De er simpelthen ikke med ham, havde det ikke drejet som om svenskere, var han blevet buh’et ud som en Ceaucescu på balkonen. Tino Sanandaji klæder Reinfeldts løgne helt af:

Sverige gældsætter sig, den offentlige service er nede på fælgene, folk dør på sygehusenes ventelister, skolen er havereret, der er knap et mord om dagen – syv gange flere end i Danmark – og den næste opstand i ghettoerne vil kræve at hæren sættes ind. Det skøjter han let henover. I hans retorik har han hjulpet livstruede krigsflygtninge, skønt kun fem procent af dem, der har invaderet landet har villet identificere sig og således ikke kan bevise, de er flygtet fra noget som helst, der giver asylret.

Det har med andre ord overhovedet ikke drejet sig om godhed og næstekærlighed, men om noget andet. Noget internt svensk, der tangerer en pervers psykologi. Magten siger: “Se, folkens, vi kan opløse jer, hvis det passer os,” og det kunne de da. De foragter deres eget folk, og det er straffen.

Formålet med Sveriges asylpolitik henligger i det ret dunkle, for så vidt man overhovedet kan tale om en politik. Set udefra har der ikke været andet formål end at skifte den svenske befolkning ud så hurtigt som muligt med ligegyldig hvem. Det er det eneste rationale, man kan se i den, og det kræver løgne og følelsesapeller fra den hovedskyldige at bortforklare.

Hån og ironi er hans forsvar, og det værste er, at han kommer til at slippe for at stå til regnskab for, hvad han har gjort. I manges øjne, er han en gemen forbryder, så det er skidt han kan leve uanfægtet videre i det internationale jet-set. Imens viser samfundsopløsningen sig hver dag, så man skal hedde Fredrik, for ikke at se den:

Stenkastning och bränder i Stockholm

Fortsæt med at læse “Reinfeldts hånlige, sentimentale prædiken”

  • 60

Islam er et sikkerhedsanliggende

Af Torben Snarup Hansen, historiker

Handlingslammelse

De første jihadangreb i vor tid i den vestlige verden begyndte i 1990’erne. Eksempelvis anbragte islamiske ritualmordere fra Algeriet bomber i et regionaltog i Paris. Derefter blev der foretaget massemyrderier i New York, Madrid og London. Aktiviteterne fortsætter – Paris, København, Bruxelles.

Der vil komme meget mere.

Vestens politikere er ude af stand til at dæmpe disse ritualmord og denne krigsførelse, men nøjes med sørgedemonstrationer og opfordringer til befolkningerne om at lade som ingenting.

Myndighedernes passivitet, fortielser og løgne skaber dyb utilfredshed med disse politikere. I en række europæiske lande opstår nye partier, der vil sætte effektivt ind og forebygge myrderierne og den islamiske folkevandring over Middelhavet (på grund af galopperende befolkningsvækst vil der komme langt flere fra Afrika og Arabistan i nær fremtid). Jihadisterne forbereder flere terrorhandlinger, og de opmuntres til at fortsætte ad dette spor, når regeringerne udstiller svaghed og handlingslammelse.

Den direkte tilskyndelse til krig og undertrykkelse af ikke-muslimer skyldes ikke islams hellige tekster, som kun ganske få har læst. Hovedårsagen er en kombination af kampbefalinger fra islams magthavere og aggressivitet blandt unge mænd, der kræver anerkendelse som en herskerkaste (jvf. Gunnar Heinsohns analyse af “ungdomspuklen”). Dette mål prøver de at opnå med vold og ritualmord – herunder det religiøst betingede selvmord.

Alle – ALLE – muslimske immigranters kulturbaggrund kendetegnes af lav eller ingen tillid til statslige myndigheder og til sammenslutninger udenfor deres respektive klan eller netværk. Et stort antal fravælger disse normer og pligter og tilegner sig moderniteten, civilsamfundet, lighed for loven og respekt for individet. De fastholder en religiøst begrundet identitet på basis af værdier som fred og tolerance. Mange af dem – og af eks-muslimerne – er potentielle hjælpere i et radikalt opgør med ritualmorderne. De er Mekka-muslimer. Men meningsmålinger tyder på, at de er i mindretal. Flertallet sympatiserer – eller adlyder blindt – Medina-islams befalinger.

Forslag til politiske indgreb

Fortsæt med at læse “Islam er et sikkerhedsanliggende”

  • 14

Langfredag 2016

I år har jeg skiftet den normale version med Karl Richter fra 1971 med den formidable, analoge lyd ud med Otto Klemperer’s fra 1961. På denne synger en perlerække af den tids helt store navne: Peter Pears, Dietrich Fischer-Dieskau, Elisabeth Schwarzkopf, Christa Ludwig. Helen Watts og Nicolai Gedda.

Klemperer’s tempo er adstadigt og symfonisk, noget Thomaskirken i Leipzig ellers frabad sig da de bestilte deres nye værk hos Bach, men jeg synes, det gør sig rigtig godt, for siden 1700 taller den den trods alt blevet et monument over vestlig kultur, og hvilket monument i Klemperers hænder. Den er en halv time længere end de fleste indspilninger.

Jeg husker  forsiden af The Straits Times i juli 1973: “Conductor, maestro Klemperer dies in his sleep.” Jeg havde lige købt en stak af hans indspilninger, som var til at betale udenfor Danmark for en fattig student. Hans indspilning er i to dele, del 2 er her.

I lørdags var jeg i det gamle radiohus’ koncertsal og høre Matthäuspassionen. Det var et bevæget gensyn, for jeg har ikke været der siden slutningen af firserne, og flere af dem jeg var der med dengang, findes ikke mere. Herbert Blomstedt var chefdirigent, og Sergiu Celebidache kom tit ned fra Stockholm.

 Vilhelm Lauritzens sal er intim og varm i sin kombiation af birk, teak og lyse oksehud. Akustikken er sprød og varm, den er  det perfekte sted at høre stor musik og væggene ånder af alle de store musikere og dirigenter, der har spillet der i 70 år. Her lærte jeg, da jeg var helt ung, hver torsdag året rundt det klassiske repertoire. Her føler jeg mig hjemme.

P1010642

Matthias Grünewald 

Fortsæt med at læse “Langfredag 2016”

  • 6

Morten Uhrskov og Sørine Gotfredsen i 24-syv


Søren Hviid Pedersen medvirker også.


Islam og kriminalitet

Av Peder Fjordman Jensen
·
Det er i beste fall liten forskjell mellom jihad og vanlig kriminell aktivitet. I verste fall er det ingen forskjell i det hele tatt. Muhammed og de tidlige muslimene i Medina var landeveisrøvere som plyndret og drepte andre mennesker. Dette kalte de “jihad for Allah.”

Det forklarer hvorfor så mange muslimer er kriminelle, og hvorfor så mange voldskriminelle konverterer til islam i fengsel. Ingen bør bli spesielt forbauset dersom Anders Behring Breivik konverterer til islam i fengselet, når han er blitt lei av å være nazist. Han beundrer al-Qaida og andre islamske jihadister.

Nok en gang kan vi se, som i Paris og København i 2015, at morderiske jihadistiske angrep utføres i europeiske byer av muslimer som allerede var kjent for politiet. Dette får politimyndighetene kritikk for. Kanskje fortjener de noe kritikk. Det er mulig at politiet og sikkerhetsmyndighetene kan være bedre organisert og utstyrt. Selv om dette skulle være sant er det likevel bare et sekundært problem.

Fortsæt med at læse “Morten Uhrskov og Sørine Gotfredsen i 24-syv”

  • 15

»Kom til Bryssel, vi har også vafler og chokolade«

I ethvert liv er der et før og et efter. Også i en politiker eller reklamemands. Livet kan ligne et langt uskyldstab, og alligevel har vi toppolitikere i Europa, der ikke synes at have andet end uskyld at tabe. De der oplevede anden verdenskrig som voksne, er døde, og deres børn lever i lyserød lalleverden, et Neverland, der er en kronisk protest imod at blive voksen. Vi er i særklasse uegnet til endnu en krig, hvorfor vi sikkert derfor er i færd med at nedkalde én over os.

Infantiliteten er til at skære i i Jeppe Juhls interview med popsangeren Rasmus Nøhr. Når han ser ud af sine vinduer, kan han ikke få øjne på nogen farer, og han læser ikke aviser, for “de gør ham i dårligt humør.” Et ondt portræt af europæeren i 2016. Det er også europæeren anno 1936, som en Torgny Segerstedt eller en Nic. Blædel forgæves søgte at vække af deres søvngængeri. Der er kun den forskel, at i dag kan og burde enhver søge sig information på nettet. Popsangeren er ikke klar over i hvor høj grad hans uansvarlighed bliver til offentlig striptease.

Med ét slag ser man frygtelig naiv og ubekymret ud, og nettet fanger ubarmhjertigt ens “før”. 9 januar i år kørte Belgisk TV denne annoncekampagne: CallBrussels, A New Tourism Initiative To De-Link Brussels With Terrorism.  –  Hør Douglas Murray’s A terrorist attack has happened in Europe. Let the standard response begin… og Eyewitness Brussels: A City Looking To Escape Terror

Robert Spencer. ISIS efter Bryssel

“Hvad de ser i os, er svaghed”

Fortsæt med at læse “»Kom til Bryssel, vi har også vafler og chokolade«”

Søren Ulrik Thomsen utkommer med ny prosabok

Av Thomas Nydahl

Bokens omslagsbild är tagen i Lissabon av Krass Klement
Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet – notater fra eftertiden (Gyldendal)

En dansk urban flanör, därtill poet, möter mig i Søren Ulrik Thomsens nya bok som utkommer idag. Den innehåll både kortare och längre prosatexter, vissa av dem befinner sig nära den poetiska impressionen, andra är essäistiska, och till det kommer något som jag läser som dagbokstexter om livet i Köpenhamn.

Det är ju den postmoderna staden som är platsen för Thomsens nya bok, staden som i vissa avseenden bara finns som minnen av en svunnen tid, ett rivningsraseri och nybyggnation, men också staden som den fasta förankringen för människorna som lever och verkar i den.

Thomsens bok kunde kallas för en samtida mätare av hur seder, traditioner, kulturer försvunnit och ersatts av annat. Man blir därför en främling i det man betraktat som sitt. Thomsen har en skarp blick när han vandrar i staden. Han ser sådant som för andra ligger dolt bakom stress och omedvetenhet.

Ta nu bara detta med kramen, den som blivit regel iställer för undantag. Kramen som hälsningsritual är vi många som är obekväma inför. Vi kramar de människor som står oss allra närmast, i familjen och vänkretsen, men liksom Thomsen avstår jag att krama en människa jag aldrig mött, eller som rentav ger mig en känsla av obehag.

Fortsæt med at læse “Søren Ulrik Thomsen utkommer med ny prosabok”