Det demokratiska svenska samhället är i sanning tolerant mot de stater som är grundade på ideologisk fiktion. I yttrandefrihetens namn är det mesta tillåtet, åtminstone om det har marxist-leninistiska förtecken.
När jag vid 68 års ålder försöker erinra mig vad som skrivits och sagts av svenska intellektuella till försvar för vänsterdiktaturer under min medvetna tid är det ingenting som så bitit sig fast i mitt medvetande som Per Olov Enquists kommentar i tidningen Expressen den 15 maj 1975.
Pol Pot och hans röda khmerer i Kambodja var då inbegripna i ett av historiens värsta folkmord. Under fyra år dödades närmare 2 miljoner människor, närmare en fjärdedel av landets befolkning. Till medlöparna hörde förutom Enquist, bland andra revolutionsromantikern Olof Palme, Birgitta Dahl, och, inte alldeles oväntat, Jan Myrdal.
Så här skrev Enquist i tidningen Expressen till försvar för tömningen av de stora städerna i Kambodja:
“Horhuset utrymt, städning pågår. Över detta kan bara hallickar känna sorg.”
Det finns skäl att tro att det bakom en politisk ståndpunkt finns en konflikt eller möjligen interaktion mellan den politiska positionen och andra värdeskalor som är lika viktiga för individen, till exempel personlig lojalitet, etik och religion.
Allt som sägs av värde beror av en etisk förbindelse mellan inbillningskraft och bild. En bild av värde måste vara sann, inte bara en dekoration. En författare har inte råd att betrakta en metafor som en tillfällig estetisk manöver. Så snart bilden är förvrängd är sanningen förnedrad. Hur ska våra ord kunna överleva om vi inte talar sanning om den tid vi lever i?
Vi är nog rätt många nu som lägger pannorna i djupa veck och därtill sakligt diskuterar den tv-serie som heter Liv och Horace i Europa.
Seriens grundidé, bildningsresan, är alltid god, men det som sätter fälleben för just denna är kanske en kombination av snål programtid och fnitter inbakat i sättet att tala, “typ”, “liksom” och sådant. Jag följer förstås serien, det är bättre att se något som har en mening än att stirra sig trött på all den “underhållning” som svensk television numera sysslar med på heltid.
Bodil är en av dem som skriver seriöst kritiskt om serien.
Om du följer länken kommer du till seriens femte avsnitt. Utifrån det kan man se hela serien. Kulturhistoria när den är som bäst i televiserad form.
Kenneth Clark är förstås giganten på området. Om man går in på denna lilla aptitretare så finns hela hans fantastiska serie om Civilisationens historia där:
Frauke Petry, tysk kemiker født i Brandenburg 1975. P 1 kaldte hende “højreekstrem.” Hele verdenspressen kalder hende “xenofob og ekstremist.” Hvad rager politiserende journalisters etiketter i grunden os? Journalistik er en lavkvalificeret, politisk mellemuddannelse. Hvem vil lade sig belære af dem? I Sverige er “rättvisan” en stor ting, og rättvisan har ramt svenske mainstream-medier så hårdt, at de ikke vil eksistere om ti år. Ikke alt er tibagegang. Staten må udgive dem som i DDR, og se om nogen overhovedet vil forbruge dem frivilligt. Jeg kender mange svenskere, der har forladt dem for tyve år siden, som anvender sindrige links og add blockers, hvis de endelig linker til dem. “Lügenpresse”, se til Sverige.
Det er en norsk reportage. Det er en åbenlys krigserklæring fra Anjem Choudarys side, alligevel kalder norske DB.NO medier Britain First for “højreradikale.” Britain First vil ikke smide alle muslimer ud, som den norske journalist siger, kun dem er erklærer krig mod England og engelske værdier. Hvilke fejge kryb, norske journalister er. De ved, den er helt gal, alligevel hænger dem dem ud, der kritiserer det. Føj for Helvede, som de helgarderer sig.
Ophavskvinden til Londonistan, Melanie Phillips, var i København i 2009: Melanie Phillips in Copenhagen, I. Anjem Choudhary var i København forrige sommer: Anjem Choudhary kom forbi Charlottenborg. Han var inviteret af angiveligt borgerlige Radio 24-7 til et ironisk, humoristisk radioprogram. Hvor har vi det skideskægt, vor tids nazier er bare en tegneserie. Kierkegaard skrev i Diapsalmata?:
‘Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits’.
Eller også Kierkegaard:
»Vær Pjat – og du skal se, alle Vanskeligheder forsvinder! Livet bliver fornøjeligt, oprømt, muntert, let, kort: Det er en herlig Verden at leve i – ved at være Pjat.«
Ingrid Carlqvist viser rundt i Malmø
min. 22. Chang Frick forklarer om medie-cover up af indvandreres sex-overfald min. 30:15. RT besøger også Rosengård.
Nu har teater Breivik börjat igen och det föranleder frågan. Jag var av den uppfattningen att ett dödsstraff vore helt rimligt när man tänker på hur många människor han mördade. Men Norge har nu inget sådant straff att använda i extrema fall. Återstod inlåsning. Nu har Breivik stämt norska staten för att han lider. Är då inte straffet just avsett att å ena sidan skydda oss andra från honom och å andra sidan att åsamka honom ett lidande?
Det förvånar mig att den norska staten lägger en enda krona till på hans teater. Låt dörrarna vara låsta om honom och använd eventuellt överblivna skattekronor till att lösa andra akuta samhällsproblem. Norge har, liksom vi andra, omfattande sådana problem. Breivik borde fråntas alla sina medborgerliga rättigheter. Hans brott är så grovt att han själv valde den vägen. Hans klagomål bör gå direkt i papperskorgen, utan vidare kommentarer.
Jeg synes, det er værd at erindre sig, hvad Enoch Powell sagde i 1977 om multikulti-politikerne. Især nu hvor bankassistent Kristian Jensen synes det er vigtigere at intrigere om magten i Venstre. end at adressere dette forårs presserende problem: Invasionen af vores lille land. Hvordan tænker politikerne, for de er jo ikke dummere end de fleste, hvad der ikke siger alverden. De har bestræbt sig på at begrænse indvandringen siden halvtredserne, og de har intet opnået på 60 år. Nogen der stadig tror på dem? Man hører på Powells sætningsbygninger, at han var en meget belæst mand. Da han døde, talte han ti sprog.
Det er en reprise, men det er jo det ulidelige ved denne diskussion, at den bevæger sig så langsomt – hvor tiden er imod mere imod os end nogensinde – at et liv ikke forekommer langt nok. De fleste der gerne vil have et liv, længes væk fra den politiske kamp, men da den vedrører dem selv, kan de ikke slippe.. Politik er grundlæggende spild af tid, bortset fra dem der tjener en overgennemsnitlig løn på den. Hvor mange skader forretter en politiker ikke, for hver god gerning han gør? Dette er det kyniske spil, vores skæbne befinder sig i nu, den skæbne der allerede er afgjort i Sverige.
Interviewer: What do you see as the likely prospect now? Still the “River Tiber foaming with blood”?
Enoch Powell: The likely prospect is, that politicians of all parties will say: “Well, Enoch Powell is right, but we don´t say that in public, but we know it in private… Enoch Powell is right and it will no doubt develop as he says. But perhaps its better for us to do nothing now, and let it happen, perhaps after our time, than to seize the many poisonous nettles, which we would have to seize, if we at this this stage were to attempt to revert the outcome. So let it go on until a third of central London, a third of Birmingham and Wolverhampton are covered, until the civil war comes. Let it go on, we won´t be blamed. We will either have gone, or we will slip out from under somehow.” (Enoch Powell i 1977 i tilbageblik på 1968 talen.) fra minut 7:00:
Den fremragende BBC dokumentar Rivers of Blood er et must, hvis du ikke har set den. Tiden gav Powell mere end ret 50 år efter, og BBC indrømmer det.
(Ib Rehné, Cairo) Nogle dage går alt galt. Det er som om, det hober sig op altsammen og vælger en enkelt dag. Det begyndte med, at jeg skulle lave fried rice i går. Så røg sikringerne til mine kogeplader, og der gik flere timer med at skifte en enkelt sikring. Da det var gjort, satte min router ud. Nettet satte ud hver 30 sekund, og jeg kunnne ikke skrive 10 sammenhængende ord i de femten sekunder, nettet var oppe.
Jeg ringede til den venlige og moderne udbyder, som sagde: “Jeg kan se, det er en hammergammel router, du har (5 år). Men da du er en gammel kunde (5 år), har jeg et tilbud til dig. Denne router, som du får gratis.” Man blir hurtig gammel i dag. En af dagene, altså, og jeg havde lige en idé om, hvad jeg ville skrive. Jeg var allerede gået glip af de bøllebank, Angela Merkel fik i går aftes. Demokratiet virkede, og efter kun godt 6 måneder. Fabelhaft.
Så kom jeg i tanker om, da jeg i 2007 var i Gislaved på den smålandske landsbygd for syv år siden, hvor vi alle sammen gik på nettet via Kim Møllers mobiltelefon. Det var dyrt og langsomt, men det virkede. Jeg satte min lid til min 4 G, og nu er jeg ikke så omskåret længere. Jeg ville også meget gerne gøre opmærksom på en kommentar af sognepræst Marie Høgh med den upåfaldende rubrik: Demokratiet har et problem
Efter moskedokumentaren, der viste at imamer prædikere koran og hadith i moskeerne, – surprise ! – har der været nogle nådesløse kommentarer i pressen, bortset fra politikernes. Deres viser, at de grundlæggende ikke fatter islam. Jeg har en ven, der har boet i Japan det meste af sit liv, og trods han gode forudsætinger, forstår han dybest set ikke japanerne, så kan man bebrejde provinsielle danske politikere? Jo, det kan man, for så længe de ikke gider sætte sig ind i islam, fortsætter de med at bringe de vores efterkommere i fare. De fik ideen hen over hovedet på danskerne og demokratiet, så det er deres ansvar, hvad der sker. Enhver milliard kroner og ethvert dødsoffer, er deres ansvar. Der er ikke én måde, danske politikere kan få imamer til at prædike andet end koran og hadith.
De tror, visse muslimer er flove over at være taget med bukserne nede, men det er som man kan se i deres kronik, slet ikke tilfældet. At det kommer bag på danske politikere, er netop problemet. Skyld og synd er ikke vigtige begreber i islam. Sandhed er heller ikke. Skyld i islam, er de andres skyld. Det nytter ikke at være provinsiel og bedømme dem efter europæiske, kristne normer. Vi bør ikke være på talefod om det, det er nyttesløst.
Enhver dommer i Danmark har set muslimske forbrydere benægte deres forbrydelser trods video og DNA-beviser. Det er to verdener, der støder sammen. Sandheden i Mellemøsten, er hvad der passer mig idag. I morgen passer noget andet mig. Envher europæer, der har været i Mellemøsten, har måttet kæmpe med det. Jeg var meget ung, da jeg var der, først årtier efter har jeg forstået noget af det. Hele bedrager og svindelsystemet i Mellemøsten, som jeg havde set med andre øjne, forstod jeg først årtier senere. Kampen mellem klanerne, kampen i familierne, kampen mod de korrupte stater. I alle andre samfund end dem, er islam et socialt opløsningsmiddel. Selv i dem, der indbilder sig at islam garanterer deres sociale orden. Islam er en gift, især for muslimer.
Hvis danskere vil sameksistere med islam, må de lære, hvad Singapores mangeårige leder Lee Kwan Yew, har erfaret. Sameksistens med islam har ikke noget med “dialog” at gøre, det handler om at vise, hvem der bestemmer. Hvis vi ikke vil det, har vi tabt magtkampen, for ethvert samliv med islam er en magtkamp. Hører man de uvidende danske politikere, indser man at vi vil tabe, indtil vi vælger nogle nye.
Islam er 80 procent politik og 20 procent religion ifølge den tidligere professor i sharia, Sam Solomon, og før vore politikere opdaterer sig på det, har vi tabt den kamp, vi allerede er påført af selvsamme politikere. Det overordnet vigtigste spørgsmål i dag, er at holde antallet muslimer i Danmark nede på et minimum, nu skaden er sket. Vi der ikke er politikere, kan tillade os at sige det. Vi er ikke i dialog med islam, vi er i kamp. PET, Hedegaard og Westergaard ved, det er en fysisk kamp på liv og død.
Vi frygter for vort fædrelands fremtid: Luk grænsen og red landet, skriver tre store personligheder i kampen for Danmarks eksistens. Besind jer politikere før det er for sent. Også for jeres egen skyld, i kommer galt afsted. I kommer til at gå med livvagter resten af jeres liv, hvis der overhovedet er nogen, som vil beskytte jer. Danske politikere skal ikke tro, de nødvendigvis vil blive skånet for den vold, de har påført befolkningen. Marie Høgh har forstået det.
Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!
Av Julia Caesar
Sverige 2016: Badhus, motionsspår, bibliotek, gator och torg är redan förlorade områden. Åtminstone för kvinnor. Kvinnor, barn och gamla tvingas ta de första smällarna när landet fylls med hundratusentals unga män från världens mest dysfunktionella och våldspräglade länder. Män som i många fall är demokratiska analfabeter – de kommer från länder som aldrig har haft demokrati. Män som ser kvinnor som objekt att göra vad de vill med.
Skam skam, hundrafalt skam över dem som obekymrat offrar samhällets allra svagaste för att genomtrumfa en politik ägnad att avskaffa Sverige och Sveriges befolkning. Framtiden kommer att döma dem så hårt att de kallsvettas vid blotta tanken på alla gånger de sa “utmaningar”.
Leende betraktar vi vårt lands undergång
För varje år har Sveriges befolkning tvingats gradvis ställa om sig till att vårt land inte längre är det trygga land som var vårt för bara några decennier sedan. Nu går det fort. Med artiga, om än en aning ansträngda leenden betraktar vi vårt lands undergång. För att inte väcka uppmärksamhet eller bli utstötta ur den sociala flocken håller vi hellre masken och försöker förneka det vi ser och upplever.
“Det är väl inte så farligt.”
“Det löser sig nog.”
“Vi får hoppas på det bästa.”
Vid 40 grader börjar det kännas obehagligt
Grodan är ett kallblodigt djur. På det sättet företer den vissa likheter med svensken, som till sin natur är lugn, fredlig och tillitsfull. Svensken tror de flesta om gott. Denna tillit har i århundraden varit en av de viktigaste byggstenarna för att bygga vårt land till det trygga, välfungerande samhälle det var till för några decennier sedan.
Historien om den kokta grodan är väl känd. Om man lägger en groda i en gryta med kallt vatten på spisen känner den sig genast hemma i sitt rätta element. Om man skruvar upp värmen börjar det antagligen kännas obehagligt för grodan redan vid 40 grader och klart outhärdligt vid 60. Vid 100 grader är grodan kokt och garanterat död. Principen är att om en fatal utveckling sker tillräckligt långsamt kommer majoriteten inte att märka någonting förrän det är för sent. Historien är full av döda grodor.
Muslim Women’s Network UK (MWNUK) urged the Labour leader to investigate “systematic misogyny displayed by significant numbers of Muslim male local councillors”.The organisation claimed that the problem had been an “open secret” within Labour and accused the party of being “complicit at the highest levels”.The letter suggested that Muslim men within Labour had been allowed to operate under the “patriarchal ‘biradari’ system”.
Den uhyggelige kronik i dag i JP af tre toneangivende muslimer i Danmark lader ingen i tvivl om, at nogle af de fremmeste repræsentanter for islam ikke vil give sig en millimeter. De vil arbejde jernhårdt for deres totalitære samfund, hvor islam har en så fremtrædende plads som muligt. Forfatter Kristian Ditlev Jensen sagde det rigtigt, da han tidligere i dag på facebook bl.a. vurderede indholdet af kronikken således:
”Danskerne skal forstå, at islam uomtvisteligt skal spille en rolle i Vesten. Danske love kan accepteres, når de alligevel stemmer overens med islamiske retsprincipper – ellers i virkeligheden ikke. Der skal skabes en “dansk-muslimsk” virkelighed – altså modsat en almindelig dansk virkelighed.”
Alle de omdiskuterede udsendelser er ved at blive undertekstet på engelsk, og kommer her så snart som muligt. Der bliver sagt meget vrøvl her, især af Zubir Butt Hussain, der ikke engang har set doukumentaren. “Islam har ingen essens, den handler ikke om islam, men om enkelte “rabiate” imamer.” Eftersom det er den samme koran og hadith til alle tider, der kommer ud af munden på imamer over hele verden, er det selvfølgelig noget vrøvl. Der er altså ikke tale om “rabiate fortolkninger”, gud nåde iøvrigt dem, der vover at fortolke koranen. Selv Jakob Mcmagama siger, “det er en ekstrem udlægning af en religion”. Koranens ordrette citater? Det kalder jeg rettroenhed eller bogstavtro.
“Der er kun én islam”, siger Erdogan, og det har han fuldstændig ret i, nemlig Guds uforandrede ord gennem 1400 år. Til gengæld er der over en milliard muslimer, som er forskellige. Enhver der har prøvet at ændre den og reformere, har mødt en hurtig død. Derfor er det selvfølgelig også noget sludder at ønske sig en dansk imamuddannelse og “en dansk islam”. Den ville nødvendigvis bygge på en reformeret koran, og det har været ude af billedet i 1400 år. Et typisk S, SF, Radikalt luftkastel. Illusionerne om islam står i kø.
Av 
