At læse Förundersökningsprotokollen over mordet på den homoseksuelle, vietnamesiske transvestit, Hung Tran i Gøteborg i 2015, er en rejse i globaliseringens værste sump og hjemløshed. Både offer og gerningsmand er “displaced persons.” De postmoderne, anonyme, landløse mennesker. Jeg omtalte det i december, da var det seks måneder siden, det var begået. Det havde været syltet for offentligheden så længe.
Morderen “Bilal Kalami” blev i dag idømt fire års “sluten ungdomsvård” og ti års udvisning af Sverige. De to omkringdrivende nordafrikanere har rejst rundt på må og få i Europa, og er til sidst endt i Höör, Malmø og Gøteborg/Mölndal. De er måske fra Marokko, måske fra Libyen. Retsmedicinske undersøgelser af tænder og knogler viser at morderen “Bilal” er mindst 17.5 år, hvilket kan betyde var over 18 år i sommeren 2015, og burde have fået livstid. Han hævder sig flere år yngre. Hans navn er også usikkert, man kan vælge imellem:
Kalami, BILALA, 990812 / Identitet hos migrationsverket
Jahwar, MOHAMMED ALI, 000101 / Identitet hos migrationsverket
Kalami, BILAL, 990812 / Känd i register från Danmark
Khalifa, BILAL, 980815 / Känd i register från Danmark
Khalifa, BILAL, 980812 / Känd i register från Tyskland
Kalami, BILAL, 990812 / Känd i register från Tyskland
Hvem er han i virkeligheden? BT kalder ham “svensker”, men hvad skal man forvente sig af BT? Hans status er “asylsøger.” I forhørerne med ham er grænserne mellem løgn og sandhed stadig flydende. Han har en “god mand”, men han kan ikke huske hans navn.
Han forsvinder det ene sted – så har kommunen ikke mere med ham at gøre – for at dukke op et nyt sted. Man får det indtryk, at alt sejler i Sverige, og at landet er fyldt op med mennesker, ingen aner hvem er, hvad det rent faktisk også er. Krigsforbrydere, mordere og voldtægtsmænd i titusindvis. Fra alle verdenshjørner er bærmen strømmet til for at få en bid af det døende land, og nu vidner masserne om over 40 års forbryderiske, svenske politikere. Kriminelle eller kriminelt naive og inkompetente, jeg bliver aldrig klog på det.
Landets og befolkningens egen identitet er under opløsning i milliardernes verdenshav af anonyme hyæner. Tragedien har ansigter, men de hører ikke til nogen steder. De er som vægtløse masker i et spejlkabinet, der svæver i intetheden. Svenskerne er gjort hjemløse i deres land, i næste kapitel kommer de til at kæmpe for deres nøgne liv.
Det nærmeste man måske kommer personen “Bilal Kalami”, er hans mobilfilmede tale over det afsjælede offer, som politiet har genskabt fra telefonen. Han står der med blod i hovedet. Er det hans eget eller offrets, har han selv smurt det ind som krigsmaling? Mobiltalen er universel, verbal vold, det er araberens ubændige had til en verden, han ikke forstår, og det er i færd med at ætse Sverige op hvis ikke hele Europa. “Bilal” er Camus’ Meursault, men som araber.
“Bilal Kalami”er ikke bare en iskold rovmorder – han har stjålet betydelige mængder fra lejligheden – han er en skrupelløs løgnhals. Han er sluppet meget billigt fra mødet med det virkelighedsfjerne svenske retsvsæsen, og om ti år kan han være tilbage i Sverige som cirka 30- årig.
Indtil 2020 får dette rovdyr “ungdomsbehandling,” hvilket ikke rimer med andet end det sprog han bliver tiltalt med af forhørslederne i protokollen. Som et barn, der er faret vild på verdens savanne, men det har virket, for hans løgne står der ned til mindste komma og “ææh.” Det er et meget detaljeret portræt af en person og en tilstand.
Det følgende skal foregive at være sådan han taler, efter at have dræbt et menneske “i selvforsvar.” Den rekonstruerede, triumferende tale over liget. Man hører hans profet som Sprechstallmeister gennem det hele. Den “lille luders søn og bøsse fik hvad han fortjente”. “Bilal” er dømt for “hatbrot”, og det er ørkenprofetens had retten dømmer, skønt den næppe er sig det bevidst. (Oversat fra arabisk, han taler ikke svensk)
Fortsæt med at læse “Gøteborg: Mordet på en vietnamesisk transvestit”
