Sverige er jämlikt, det er så jämlikt, så det halve ku’ være løgn. Sandheden er, at de der har råd, beskytter sig mod den samfundudvikling, de har afstedkommet og hyldet.  Det svenske fællesskab er en illusion. Jo, jo, vi er svenskere, men hvis jeg skal risikere noget for dig, så kan du glemme det. Enhver er sig selv nærmest, og de rigeste, er nærmere sig selv end nogen andre.

Fællesskabet – øh, solidariteten med jøderne, f.eks., kom de i tanker om efter Stalingrad. Svenskerne er – er jeg ked af at sige – dybest set et foragteligt folk. Intet under, de hader sig selv og vil dø.  Der er gudskelov mange glimrende  undtagelser, og udlændinge skal måske indskrænke sig til at foragte eliten, 20 000 personer  ifølge Anders Isaksson.

Den er også slem. Du har aldrig mødt en virkelig skiderik, før du har mødt den svenske overklasse. Oluf Palme var en af dem. Svenskerne vil overleve uden dem. De kan fælde træer, bygge huse, fiske, jage vildt og samle bær og svampe. Moder stat er ikke strengt nødvendig. Det er en ren indbildning, at de skal bo i 10 etagers højhuse i millionprogrammerne. Der er plads nok, som Reinfeldt sagde.

Hvad skal man overhovedet med et gated community, synes  hans pointe  at være. Enhver kan flytte ud i vildnisset med sin Älgstudsare og fiskestang. Så kan araberne, kvinderne og de tvivlsomt seksuelle bo i byerne. Svenske kvinder vil få masser af eksotisk sex, og de vil fortsætte med at stemme på S, M, MP og V, og de vil gøre deres for at udrydde denne verdens fire procent blonde i ‘mångfaldens’ navn, og det er de rigtig flinke til, bortset fra overklassens døtre, naturligvis. “Jeg vil savne de svenske blondiner, når de er forsvundet,” sagde Mark Steyn. Også jeg.

Den magttro Expressens artikel viser et mindre indhegnet foto af en kvinde foran en svømmepøl, og ‘glemmer’ at nævne Linhams samfund bag gærder og porte, Viktoria Park fra 2009. Här bor de redan bakom stängsel. – Dalgångsgaten, Mölndal, gøteborgere der er flygtet fra mutikulturen, men som ikke har mod og samvittighed nok, til at sige det ligeud.

Svenskerne lader sig udrydde med anstand.  50 procent stemmer stadig på M og SAP,  15.5 procent stemmer på V og MP, det er 75 procent. Man kan spørge sig selv, hvad de overhovedet skal med et demokrati. Hvorfor ikke gå over til en mindre besværlig styreform, der ikke kræver så elaboreret et teater? Helst skal naboen selvklart udryddes, men så tar’ vi det også allesammen pænt og anstændigt, ligesom de intellektuelle slaver på Expressen.

Kan man vække svenske, angiveligt informerede vælgere, der efter fire årtier kan mobilisere 17 procents modstand mod bortgivelsen af deres land. (Regner man kun oprindelige svenskere, er det måske 25 procent.)Det er ikke tænkeligt. Tingene vil gå deres ubønhørlige gang. Spørgsmålt er, om man kan vække danske vælgere efter 14 års kvalificeret debat. Vi ved det ikke endnu, men det kommende valg er et skæbnevalg. Om 15 år er det for sent at fortryde, så er vi blevet Sverige hvor det er for sent demografisk allerede i dag.

Fortsæt med at læse “Endnu et svensk ‘gated community’”

Nedbrænding af kirker i Europa er nu så almindeligt forekommende, at nogen burde interessere sig for dem. Præster,for eksempel, når nu politikere ikke gør. Det er ikke ganske som svenske skoler, men det snerper derhen ad. Det kan næppe være for meget forlangt, at ville vide hvem pyromanerne er.

“We don’t understand, in a village like this”… Shock and sadness were reflected on the faces of passers-by and in the remarks heard yesterday morning in the town square. They had before their eyes a scene of desolation, punctuated only by the spinning lights, the movements of the firemen, the fire hoses coiling on the street and a barrier that held them at a distance. The roof of the church had been consumed and pieces of half-charred wood were falling with a crash in the nave. [..]

Fortsæt med at læse “Saint-Martin-le-Beau, 12. årh. kirke nedbrændt”

Lars Bern, teknologie doktor, företagsledare, författare och samhällsdebattör, opregner nogle af de faktorer, der med rekordfart gør Sverige til et 3. verdens land foran vores øjne, bortset fra islam, men det er slemt nok selv uden.

Sverige var  et land, hvor der for 40 år siden var styr på alt, ligesom Tyskland, hvor man kan drikke te af motovejstoiletternes kummer. Svenskerne betragtede danskerne som ‘Nordens italienere’. Nu er Sverige ved at være Nordens Baghdad, man skulle måske snarere sige ‘Mosul’.

Nu kan politiet hverken forhindre eller opklare mord, staten aner ikke, hvilke forbrydere de gør til svenskere. Alt flyder. Sverige vender tilbage til  menneskets ur-tilstand – kaos. Alle ser det,  ingen tør stoppe det, fordi angst for øvrigheden og konformisme er enhver svenskers vuggegave.

Det er nu et land uden mere synlig ledelse, end at nogle floskuløse pap-figurer til politikere taler automatsprog på skærmen over for journalister, der ikke tør udfordre dem. Prøv at høre dette krybende, servile interview med den nye, såkaldte Moderatleder, designerkvinden der muligvis er et levende menneske i privatlivet. At tænke sig, at der kun skal én genration til af den slags mennesker, for at køre et land helt ud af historien.

Først degenererede eliten fuldstændigt, så tog de befolkningen med i faldet inden den nåede at protestere. Vi forhøjer skatterne, så vi kan betale vores undergang, vi afskaffer militæret – det er nu en tiendedel af hvad det var i 1985 – så vi kan få råd til at være en moralsk supermagt. Se mere i dag på Jens Kittels En patient i koma. Sverige er Konen i Muddergrøften.

“Hvad er der nu i vejen?” spurgte flynderen. “Hun vil være Vorherre,” sagde manden, og tænderne klaprede i munden på ham. “Gå hjem,” sagde flynderen. “Hun sidder igen i muddergrøften.” Og der sidder hun endnu den dag i dag.

Det er generationen, der ikke vil være autoritet, ikke have ansvar, ikke være voksne. Hør statsminsteren eller Moderatlederen messe: “Vi tar ansvar”. Sludder, det er netop hvad ingen gør. Under disse uhjælpelige teenagere smuldrer 30 generationers hårde arbejde.

Det er også historien om kvinderne, der tog magten og formøblede alt, og landet der i går uddelte Leninprisen til Mikael Wiehe, en figur der personificerer hele landets misére. Der er en tid til at samle, og en tid til at sprede, en tid til krig og en til fred, og vi lever i spredernes og krigsskabernes  tid.

Disse svenske politikere trækker et spor af død og ødelæggelse efter sig, men sporene er for intet at regne imod, hvad der vil komme. “Når de gode regerer, afstedkommer de ondskaben”, sagde Ulrik Høy forleden. Godheden er allerede betalt i mange svenske liv. Når mennesker dør i større tal af ført politik, er det ikke sjov længere, jævnfør den politiske teateropførelse efter Krudttøndeterroren. Ingen synes det, undtagen politikerne, hvis skyld det er.

Se også kommentarerne til Tvåstegsbomben inom migrationspolitiken. Det er vidende folk, svenske medier presser ud i blogosfæren. Medierne er den mest reaktionære kraft i Sverige. Det er 1968, der sejrer sig til døde her, og ’til døde’ er ikke billedligt ment. “Oj, nationalt selvmord?” Tjek det det selv!

Fortsæt med at læse “Sverige: Landet uden ledere”

Wall Street Journal: Dalrymple: Muslim Extremism’s Multicultural Roots  –  A review of Admirable Evasions, by Theodore Dalrymple

Contrarian Theodore Dalrymple, who investigated the mentality of the British underclass in Life at the Bottom, has frequently described psychology as a modern religion, or pseudo-religion. The medical establishment is the brave new priest class, while the anxious therapy patient replaces the penitent sinner. If so, then Dalrymple must be a heretic of the first order. On March 24, Encounter Books will release his latest, Admirable Evasions: How Psychology Undermines Morality, in which he contends that psychology has done more to impede human self-understanding than to advance it. Moreover, deference to psychology has led to a culture of self-obsession and a diminution of personal responsibility.

Italians revolt against migrant ‘invasion’

Italians are resisting the huge influx of immigrants arriving on their shores, with some politicians calling on supporters to say “no, with every means, to every new arrival”

 

Fortsæt med at læse “Dalrymple: Ekstremismens multikulturelle rødder”

Så er plakaten ude. Løbende info på Mosbjerg.org & Facebook/Mosbjergff. Tilmeld dig allerede nu. Arrangementet blev tidligere på ugen omtalt i Midtjyllands Avis – Lars Hedegaard til folkefest ved Mossø (kræver login).

Fortsæt med at læse “Mosbjerg Folkefest, lørdag den 4. juli”

Af HANS RUSTAD 

Document Forlag har oversatt Hamed Abdel-Samad Den islamske fascismen. Boken har solgt 50.000 eksemplarer i Tyskland. Det er en uhyre viktig bok.

Norsk offentlighet trenger den sårt. Norsk debatt om islam står på stedet hvil. Nå er ikke det unikt for Norge. Også Barack Obama snakker om at islam betyr fred hver gang det er en terroraksjon. Men i motsetning til USA har Norge nesten bare stemmer som Obamas. De dominerer. Å si det som etterhvert er blitt allment akseptert ute; at islam må reformeres fra grunnen av, er i Norge fremdeles farlig, utillatelig, forbudt.

Det gjør Norge til en bakevje, og setter oss i en posisjon vi ikke kan tillate oss. Dette handler om vår egen fremtid.

Fortsæt med at læse “Hjælp os at få trykt “Den islamske fascisme””

fra latin particularis, den lille del af det store, det private, det særskilte. Kun halvanden procent af befolkningen er homoseksuelle. Deres lægning er derfor uvedkommende for det store flertal, de spiller igen rolle, eller snarere, de burde ikke spille nogen rolle, hvis væsentlighed var kriteriet. Yderligere en halv procent flukturer mellem seksualiteter, og de meget få, der slet ikke har nogen seksualitet overhovedet, er groft tilsidesatte af ideologerne.

Homoseksuelle er altså ikke statistisk interessante. De skal have de samme vilkår, jeg og alle andre har. De skal ikke forfølges eller myrdes af importerede udlændinge, sådan som de risikerer nu. Enhver må protestere imod det. Men de skal heller ikke have særrrettigheder, blot fordi de er “særlige”, unormale så sandt som flertallet er det ‘normale,’ latin ‘normalis’ = det almindelige.

Sverige er et land, hvor det unormale forsøges gjort normalt. Der kan ske mange ting i verden, men hvis en homodemontration i Moskva chikaneres, er det tophistorien i SVT Rapport. Hvis Patrick Sjöberg er blevet seksuelt misbrugt som barn, et det top-historien i SVT en uge. Et samfund, der fokuserer på afsporet seksualitet – på seksualitet overhovedet – er infantilt. Man kan høre Tiina Rosenberg udlægge ideologien her i dag.

Sverige er et meget ideologisk land, langt mere end Danmark, og hvis virkeligheden kommer til kort over for ideologien, er det virkeligheden, der er noget galt med ifølge mediernes forståelse.

Fortsæt med at læse “De partikulære”

Af Poul Højlund

Åbenbart er det vanskeligt for mange danske at erkende, at vi ikke er fjendeløse. Næsten halvdelen af befolkningen lægger skylden for el Husseins udåd i København på dårlig integration og morderens egen psyke. Det er med andre ord vores egen skyld, at el Hussein valgte terrormord som udtryksmiddel, eller – igen vores egen skyld – vi fik ikke diagnosticeret hans psykiske lidelser korrekt i tide.

Hvem er i øvrigt el Hussein? Hvis genkendelsen ikke er umiddelbar, skyldes det Politikens og DR’s ulidelige omklamring, hvor el Hussein er blevet gjort til Omar, – ham, vi ikke legede nok med i skolen, og som helt uforskyldt blev mobbet så langt ud, at han endte sin kriminelle løbebane med den morderiske udåd.

Den tanke, at el Hussein af ren og skær overbevisning valgte at være vores fjende, er tæt på utænkelig for halvdelen af befolkningen, ifølge en undersøgelse bragt i JP den 23/3. I stedet klistrer man ham ind i psykosociale omstændigheder med den bagvedliggende tanke at havde vi blot integreret bedre, leget mere, brugt flere pædagogtimer, givet større kontanthjælp, brugt flere mentortimer, talt pænere, undladt at tegne karikaturer, taget flere flygtninge, undladt at invadere Irak og Afghanistan, – at havde vi blot gjort alt dette eller undladt at gøre så meget andet, så var el Hussein ikke blevet en fjende.

Den utroligt forhenværende Bonnichsen gør meget ud af, at el Hussein ikke er en del af en terrorgruppe, men – Gud ske lov, må man forstå – blot en lonely wolf, der handler på egen hånd ud fra sit eget forskruede verdensbillede. Men Bonnichsen ved ikke, hvad han taler om. Omar el Hussein valgte at følge Islamisk Stats opfordring til de rettroende. Abu Muhammad Al-Adnani, som er den officielle talsmand, udsendte den 14. september 2014 et kald til alle rettroende muslimer i de vestlige lande om at forvandle sig til netop lonely wolfes og dræbe vantro vesterlændinge uden at skelne mellem civile eller militære.

Fortsæt med at læse “De fjendeløse”