fra latin particularis, den lille del af det store, det private, det særskilte. Kun halvanden procent af befolkningen er homoseksuelle. Deres lægning er derfor uvedkommende for det store flertal, de spiller igen rolle, eller snarere, de burde ikke spille nogen rolle, hvis væsentlighed var kriteriet. Yderligere en halv procent flukturer mellem seksualiteter, og de meget få, der slet ikke har nogen seksualitet overhovedet, er groft tilsidesatte af ideologerne.

Homoseksuelle er altså ikke statistisk interessante. De skal have de samme vilkår, jeg og alle andre har. De skal ikke forfølges eller myrdes af importerede udlændinge, sådan som de risikerer nu. Enhver må protestere imod det. Men de skal heller ikke have særrrettigheder, blot fordi de er “særlige”, unormale så sandt som flertallet er det ‘normale,’ latin ‘normalis’ = det almindelige.

Sverige er et land, hvor det unormale forsøges gjort normalt. Der kan ske mange ting i verden, men hvis en homodemontration i Moskva chikaneres, er det tophistorien i SVT Rapport. Hvis Patrick Sjöberg er blevet seksuelt misbrugt som barn, et det top-historien i SVT en uge. Et samfund, der fokuserer på afsporet seksualitet – på seksualitet overhovedet – er infantilt. Man kan høre Tiina Rosenberg udlægge ideologien her i dag.

Sverige er et meget ideologisk land, langt mere end Danmark, og hvis virkeligheden kommer til kort over for ideologien, er det virkeligheden, der er noget galt med ifølge mediernes forståelse.

Fortsæt med at læse “De partikulære”

Af Poul Højlund

Åbenbart er det vanskeligt for mange danske at erkende, at vi ikke er fjendeløse. Næsten halvdelen af befolkningen lægger skylden for el Husseins udåd i København på dårlig integration og morderens egen psyke. Det er med andre ord vores egen skyld, at el Hussein valgte terrormord som udtryksmiddel, eller – igen vores egen skyld – vi fik ikke diagnosticeret hans psykiske lidelser korrekt i tide.

Hvem er i øvrigt el Hussein? Hvis genkendelsen ikke er umiddelbar, skyldes det Politikens og DR’s ulidelige omklamring, hvor el Hussein er blevet gjort til Omar, – ham, vi ikke legede nok med i skolen, og som helt uforskyldt blev mobbet så langt ud, at han endte sin kriminelle løbebane med den morderiske udåd.

Den tanke, at el Hussein af ren og skær overbevisning valgte at være vores fjende, er tæt på utænkelig for halvdelen af befolkningen, ifølge en undersøgelse bragt i JP den 23/3. I stedet klistrer man ham ind i psykosociale omstændigheder med den bagvedliggende tanke at havde vi blot integreret bedre, leget mere, brugt flere pædagogtimer, givet større kontanthjælp, brugt flere mentortimer, talt pænere, undladt at tegne karikaturer, taget flere flygtninge, undladt at invadere Irak og Afghanistan, – at havde vi blot gjort alt dette eller undladt at gøre så meget andet, så var el Hussein ikke blevet en fjende.

Den utroligt forhenværende Bonnichsen gør meget ud af, at el Hussein ikke er en del af en terrorgruppe, men – Gud ske lov, må man forstå – blot en lonely wolf, der handler på egen hånd ud fra sit eget forskruede verdensbillede. Men Bonnichsen ved ikke, hvad han taler om. Omar el Hussein valgte at følge Islamisk Stats opfordring til de rettroende. Abu Muhammad Al-Adnani, som er den officielle talsmand, udsendte den 14. september 2014 et kald til alle rettroende muslimer i de vestlige lande om at forvandle sig til netop lonely wolfes og dræbe vantro vesterlændinge uden at skelne mellem civile eller militære.

Fortsæt med at læse “De fjendeløse”

af Henrik M. Jensen

I anledning af de konservatives plakatkampagne “STOP NAZI ISLAM ISME” var den konservative folketingskandidat Naser Khader 15.4. inviteret indenfor hos P1 Morgen.

Interviewet udviklede sig ganske interessant. Ikke fordi Mette Walsted Westergaards spørgsmål viste, at hun ikke har pejling på den farlige cocktail af religion og politik, for det er jo normen hos DR-journalister.
Det interessante var den måde, hun stillede spørgsmålene på: Pågående og afsnuppet; i et højt toneleje og med hyppige afbrydelser – som en forhørsofficer i Stasi.

Og det, som lytterne blev vidner til, var ikke så meget et interview som et forhør, hvis formål tydeligt var at udstille den formastelige og påvise, at han og hans parti har forbrudt sig mod “den gode tone” – dvs. den af DR definerede politiske korrekthed.

Det skal siges, at Khader tog det pænt og med en engels tålmod svarede den aggressive Walsted Westergaard trods afbrydelserne og det skingre tonelejre og på trods af det næsten umulige i at skulle forklare en DR-journalist politisk-religiøse sammenhænge.

I skærende kontrast til dette forhør stod indslaget senere på morgenen i anledning af, at det svenske og orwellske ny-ord “hen” er blevet officielt og optaget i ordbogen. Den i Stockholm bosidddende Drude Dahlerup blev interviewet, og her optrådte P1-journalisten som kælen mikrofonholder for den myndige fru Drude. Og hen kunne fortælle, at hen skam også selv i feministisk sammenhæng har brugt det famøse ord.

“Hen” er in, men “nazi” er out som skældsord – for alle andre end kommunister og kulturradikale!

Hærværk ved Krudttønden

“Snart vil Danmark blive ramt af terrorangreb, der vil få 14. februar til at ligne drengestreger”

Ifølge Østerbro Avis er blomster og breve relateret til terrorangrebet mod Krudttønden 14. februar, hvor en deltager i Lars Vilks Komiteen ‘s møde om kunst og ytringsfrihed blev skudt og dræbt, blevet fjernet fra en blomsterkumme foran kulturhuset. På en plakatstander er der desuden opsat et stykke A4 papir med teksten:

Fortsæt med at læse “Naser Khader i forhør på P 1”

En meget, meget sjælden artikel, som mange kunne  have skrevet – f.eks. efter kommunismens fald, – men næsten ingen skriver. “Den er større, som overvinder sig selv, end han, som indtager en hel stad” (Salomons Ordsprog 16,32) og det er meget få mennesker, der indtager stæder i deres korte liv. Byen hedder her “samvittighed” og “civilkurage.” Fra The Critics of Islam Were Right: An Apology to Ayaan Hirsi Ali, Sam Harris, Bill Maher and Other So-Called Islamophobes

For years I was an apologist for Islam, as regrettably, many still remain. I only read books and believed those who painted Islam in a peaceful, glowing light. I made excuses for radical Muslims and lived in a flood of denial that religious teachings could still, in this modern age of drones and clones, motivate a person to commit evil. I criticized the numerous atheists including Ayaan Hirsi Ali, Sam Harris, and Bill Maher warning of the dangers inherent in Islamic doctrines, recklessly labeling them Islamophobes.

Today I’m writing to say I’m sorry, I apologize, and I ask for your forgiveness. We who have blindly defended Islam and called you Islamophobes are tragically wrong [..]

The critics of Islam are right. Islam is intrinsically, alarmingly violent, hateful and oppressive on a scale greater than all other major religions combined. To say that radical Islamists are motivated to commit atrocities and embrace oppression based on religious doctrine is the understatement of the century. I, like most defenders of Islam, was ignorant, naïve, and in denial.

Dronning Margrethe: Innvandrerne må tilpasse seg

Av HANNE TOLG

I et mildt sagt oppsiktsvekkende intervju i anledning sin 75-års dag har dronning Margrethe uttalt seg om innvandrere og danske verdier. I en skarp kontrast fra talen i 1984 hvor hun ba danskene ta bedre imot de fremmede som kom til landet, sier hun nå at det er de fremmede som må tilpasse seg. Dronning Margrethe sier hun er blitt mer nyansert:

»Ja, vi skal tage imod, men vi skal også fortælle, hvad vi forventer. For det er vores samfund, de kommer til. Vi er et gammelt samfund, som gerne tager os af folk, som trænger til at blive taget sig af, men vi vil også gerne have, at de forstår, hvor de er kommet hen. Det tror jeg er meget væsentligt.«

– De må forstå hvor de er kommet hen.

Om sin nyttårstale fra 1984 sier hun:

Fortsæt med at læse ““Undskyld””

Marika Formgren var lederskribent i svensk presse indtil januar 2014, hvor hun sagde op og forlod faget da hun havde forvisset sig om, at hun ikke var ansat for at udtrykke sin overbevisning, men for at “anpassa sig till informella regler för vad som anses politiskt korrekt.” Heldigvis skriver hun stadig, selvom hun nu uddanner sig nu til ingeniør.

I Sverige skal man gå med livrem og seler, hvis man vil benytte sin grundlovsfæstede ytringsfrihed. Man skal være lidt af et et IT -geni og anonymisere sig, og man skal være parat til at blive forfulgt ikke bare af udemokratiske organisationer som Researchgruppen og Expo, men også af Expressen og Aftonbladet, hvis demokratiske sindelag aldrig har imponeret. Vi kender selvfølgelig lignende typer i Danmark, den nedrige vilje til at terrorisere er tilstede i periferien, men de er ikke en faktor, nogen behøver tage alvorligt. De har yderst begrænset medvind fra mainstream.

Fra Formgren’s lange, absolut nødvendige artikel Med skräcken som verktyg i dag, der i et sundt demokrati havde været en to-sides feature i Dagens Nyheter eller Svenska Dagbladet:

Fortsæt med at læse “Magt gennem skræk”

Der er flere måder, at reagere på “det nye Sverige” på. 50.000 emigrerer om året, et meget stort, uvist antal svenskere er “internt fordrevne.” Der er mig bekendt ingen, der har haft lyst til at forske i de flyttestrømme.

Allerede for ti år siden flyttede 3.600 husholdninger/familier fra Malmø om året, altså cirka 10.000 mennesker. 700 angav direkte, at de flyttede fra indvandring og kriminalitet. Flere kan have gjort det uden at ville sige det.

Der er de de gamle, de fattige og de syge, de bliver tilbage og har bare at ‘gilla läget’, og så er der dem, der er velhavende nok til at købe sig tilbage til det Sverige, der nu forsvinder i rasende fart: Et gated community 30 km fra den større by, hvor de arbejder og stadig tjener så godt, at de ikke er underlagt alle politikernes luner.

En professor siger at “Utvecklingen är tråkig och ett misslyckande för samhället.” Det er den venligste udlægning, man kan komme på, men professorer får ikke løn for at være modige. Hvis det ikke er en direkte ondsindet politisk indsats, der får et Sverige til at forlade alle fortidens idealer om ligestilling og omsorg for de svageste i lyntempo, er det den mest eklatante inkompetence: Svenske politikere har ingen anelse om, hvad de foretager sig, og i den udstrækning nogen tør gøre dem opmærksom på det, afviser de kritikken som ‘racisme’ og ‘fobi’. Er man uheldig, kan man få store bøder eller komme i fængsel.

I 2009 indviedes Victoria Park i Limhamn. Onsala ligger 30 km syd for Gøteborg, byen hvor der skydes. Der skal bare en bevæbnet vagt foran, så er man i Manilla eller Caraccas.

Så dygtige har svenske politikere været. Danske og norske har ikke været helt så dygtige, men  de gør, hvad de efter fattig evne kan. At rive ned går hurtigt, at bygge op tager århundreder. Fra Här planeras för ett gated community:

Fortsæt med at læse ““Grindsamhällen” (gated communities) i Sverige”