På mandag får filmen om Eik Skaløe (1943-1968) premiere. Jeg forestiller mig, jeg skal se den. I den anledning har jeg varmet op med forskellige film om Steppeulvene, blandt andet denne fra 1988 hvor den overlevende del af orkestret medvirker og f.eks. en ung Lama Ole Nydahl (min. 25:28 og igen min. 32:50) og en klogt analyserende Iben Nagel Rasmussen (Itsi Bitsi, som Skaløe kaldte hende.) Det er en rigtig god lille film. Berlingske har haft nogle gode artikler: Da Eik mødte Iben og “Vi kan spejle os i Eik Skaløe”.
Man siger, at de der påstår de kan huske tresserne, ikke var tilstede, og det gælder i nogen grad for mig og Steppeulvene, og ikke kun fordi det er 47 år siden. Der er nok ikke så mange andre nulevende, der har overværet 2-4 koncerter med Steppeulvene i orkestrets korte levetid, for de var bestemt ikke “kult” da de eksisterede, få kom til koncerterne og ingen købte LP en Hip de første år. Jeg tror det var helt ind i 90 enre, den fik en enorm renæssance.
Jeg hørte dem med en ven i sommeren 1967 i Valhalla på Dyrehavsbakken, muligvis en gang i Galleri 101 i Store Kongensgade, jeg kan ikke huske det. Der kom et bredt udsnit af eksistenser fra komponisten Per Nørgaard til den finske drop out og senere morder på et evigt LSD trip, Provo Knud. Det lå lige over for politistationen, men det var Ekstra Bladet der fik lukket bulen.
Grunden til min tågede hukommelse er selvfølgelig, at alle var lige så vinde og skæve som Steppeulvene selv. Valhalla, der blev revet ned i 2011, var en gammeldags dansepavillion med trægulve, og når jeg ser det for mig nu, var det næppe en tredjedel fyldt. Jeg fotograferede også dengang, men når jeg ikke havde kameraet med, må det skyldes at jeg ikke opfattede dem som noget særligt på det tidspunkt. Det nytter ikke at ærgre sig over nu, hvor de er historiske og Eik Skaløe har fået opkaldt en plads efter sig ude på Holmen.
Min ven “Banemanden” (fordi han arbejder i DSB), købte straks Hip, og vi hørte den meget grundigt til indtagelse af hash i store mængder. Når jeg hører den i dag, holder den stadig. Skaløe ville være forfatter ligesom Jim Morrison, og det er hans første vingeslag som digter, man hører på den. Den unge Bob Dylan havde sat ham i gang. Teksterne er vilde, men de har struktur i tanken og rimer endda. Se et par vers fra En Dunhammeraften:
Et tågehorn kan opveje ti menneskers ihærdige arbejde. Måske kan Mette Bock dog opveje 50. Hvor dumme hendes udtalelser om terror er, ser man øjeblikkeligt på Europols terrorstatistik.
»Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet “naivist” klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam«, skrev hun frejdigt, før hun advarede mod en »hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse« i Europa. Dét lokkede mig i lukt i fælden, og på Facebook kom jeg til at notere, at jeg godt nok ville være bekymret, hvis jeg var hendes bror.
Mette Bock er Anders Samuelsens storesøster, og som alle kan regne ud, ødelægger Mette Bock Liberal Alliances chance for at vokse nævneværdigt i disse år, hvor momentum ellers er der for et parti, der er økonomisk liberalt og politisk konservativt. Hvor mange mandater Mette Bock koster partiet med sine jævnlige udmeldinger, der hører hjemme hos De Radikale, tør jeg ikke afgøre, men nogle af de LA-folk, jeg har talt med, tøver ikke med at vurdere det til tre-fire stykker. Det er alligevel noget for et lille parti med store ambitioner. Han skal passe på sin storesøster og Mikael Jalving: Ifølge kilder i LA koster Mette Bock partiet tre-fire mandater
… men du kommer ikke til at vente længe, skriver historikeren Torben S. Hansen i sin anmeldelse af bogen ”Der var et yndigt land”.
Tre garvede frihedskæmpere har skrevet bogen “Der var et yndigt land”. Den kunne også have heddet “Ak, hvor forandret”. Emnet er islamiseringen af Danmark (og Europa) – og dermed tilintetgørelsen af frihed, sikkerhed og velstand.
Da Schlüter beroligede danskerne
Poul Schlüter, Danmarks konservative statsminister, erklærede i 1985:
“Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke. I øjeblikket udgør flygtningene 0,3 procent af befolkningen” (Berlingske, 04. august 1985, citeret i bogen s. 237).
Hvis Poul Schlüter blandt sine ansatte havde haft en dygtig spåkone/spåmand, kunne han have spurgt om, hvordan Danmark ville se ud i 2008. Det år udtalte Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen til Jyllands-Posten, at indvandrerkriminalitet var “det største og altoverskyggende problem i den danske hovedstad”.
siger Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem. Det er også Michel Houellebecqs tema, en vestlig civillisation der kører på de åndelige pumper, forfædrenes landvindinger og ikke længere har nogen åndelige værdier, som de for alvor vil forsvare. Der er ingen anden levende tro i Frankrig end islam at konvertere til, hvad hans professor Rediger da også gør. Ligesom den unge Morten Storm, der får tilbudt en åndelig totalløsning i islam og en tid er glad for, at den er – totalitær. Han fandt det han søgte efter, slaveriet, men det ærkedanske i ham slog selvfølgelig igennem. Befrielsen lå i at underkaste sig, friheden lå i ufriheden for en tid.
Det er det gamle tema, at frihedens problem er, at mange finder et liv i åndelig frihed for vanskeligt at leve. Det har kastet mennesker i favnen på hvad som helst gennem århundreder fra alkymi til kommunisme. Islam er ikke temaet, den er kun midlet til at flygte fra frihedens smerte, en universel painkiller, der lige så godt kunne have været alkohol, sex eller morfin.
Houellebecq is a writer with a single underlying theme: the emptiness of human existence in a consumer society devoid of religious belief, political project, or cultural continuity in which, moreover, thanks to material abundance and social security, there is no real struggle for existence that might give meaning to the life of millions.
Mens norske medier er ekstatiske over at Ap ligger på 40 % og over, er de tause om at Sverigedemokratene stormer frem i Sverige: 19 % på siste meningsmåling. Det er to poeng under Moderaterna.
Det er som om, det første forår har vist sig ganske forsigtigt i lyset. Jeg er lysfølsom som en gammeldags Tri-X film.. Jeg skal ikke skrive om Sverige her, dér findes rigtige fascister, ved vi.
Jeg stod af cyklen ved Frimurerlogen på Blegdamsvej. Måske er facaden blevet renoveret siden sidst, men det så flot ud. De to joniske søjler er måske lige i overkanten, men ellers er det et imponerende byggeri også i størrelse. Det har ligesom Politigården været forhadt i mange årtier som nazistisk arkitektur, de har været forsømte men er endelig, ligesom Domkirken, kommet til ære og værdighed som fornem, tidstypisk arkitektur. De er nu begge bygget omkring 1920 inden nogen havde tænkt på et naziparti (Domkirken dog 1817-1829) men det har klæbet til opfattelsen af Frimurerlogen, at det forhadte Schallburgkorps havde hovedkvarter der under besættelsen. Man kender fotografiet, hvor sortklædte soldater holder vagt ved hver sin søjle. Bygninger henholdsvis venter på deres tid, og ryger ud af tiden. C.F. Hansens domkirke måtte vente længe på sin tid.
De er dog blot udtryk for den neoklassicisme, der var så populær i første halvdel af det 20 århundrede, inden den bukkede under for Bauhaus, Corbusier og modernismen, der nu har smadret enhver storby siden. Det er faktisk mere totalitær arkitektur, mener Theodore Dalrymple i den herlige hadeartikel The Architect as Totalitarian Le Corbusier’s baleful influence.
Henne på hjørnet af Juliane Maries Vej er de ved at rive de sidste rester af det gamle Rigshospital ned. I de bygninger mødte min mor og far hinanden i 1949, læge og sygeplejerske, den gamle historie. Over det troner Le Corbusiers arv formidlet af Eva og Niels Koppels centralkompleks fra 1969, født betonslum. Jeg forsøger at holde mig rask alene for ikke at havne der på 14 etage med lavt til loftet og lysstofrør. Jeg har ligget der én gang, og mit ubehag var så stort, at jeg lod mig udskrive mod lægens råd og før tid, fordi jeg hadede hvert minut. Hvis skønhed er vigtigt, må min patienttid være beviset, og patient betyder endda ‘tålmodig’.
Det er nogle besynderlige udtalelser Obama er kommet med på det sidste. Så snart islam er indblandet, får han så meget uld i mund, at man har svært ved at forstå ham overhovedet. Forleden sammenlignede han ISIS med korstogene, da Merkel var i det Hvide Hus sagde han, at man ikke skal bekymre sig om iranske kernevåben, “fordi de ville være imod deres religion.” Her vil han ikke tage ordet myrdede “jøder” i sin mund, han kalder dem “a bunch of folks.” Den vestlige verdens moralske kompas befinder sig i Australien og Canada. USA er et tomrum i Vesten indtil Obama tager på sin definitive golf-ferie. Se også OBAMA: MEDIA OVERSTATES TERRORISM og Michael Coren i OBAMA IS WEAK ON TERROR
Carlqvist and Hedegaard: Sweden Imports Jew-hatred
If anyone had thought that the slaughter of four Jews in a Paris supermarket — for the reason that they were Jews — would have caused the Swedish mainstream press and the government to explain who is behind Europe’s growing anti-Semitism and anti-Jewish violence, he would be sadly mistaken. With the exception of one television program, the connection between anti-Semitism, Islam and Muslim mass immigration remains a mental no-go area in Sweden.
Sweden’s history when it comes to Jews is not a pretty one. It was not until 1870 that Jews were permitted to settle wherever they wanted in the country. Sweden was behind the proposal to stamp a big “J” in the passports of German Jews, to prevent Jewish refugees from Nazi Germany from entering. And now the Swedish authorities close their eyes to the new Jew-hatred that is imported in the wake Muslim immigration.
Unfortunately, one of the worst offenders trying to hide the truth is a Jewish organization, the Swedish Committee Against Anti-Semitism [SKMA] Gatestone Institute.
Jordan Says 7,000 ISIS Fighters Killed In 3 Days
At bombe i Syrien, det giver pote. Abu Bakr al-Baghdad frygter nu for sit liv. Glimrende. Mindre glimrende er, at overlevende “syriensfrivillige” vil nu vende “hjem” og slikke deres sår med hjælp fra europæiske politikere der ignorerer, at deres sikkerhedstjenester er overbelastede og ikke kan beskytte befolkningerne imod dem som man har set flere tragiske eksempler på allerede.
Eller Nanna, der blev banket ned på Vesterbro juleaften: “De må bære på en voldsom vrede, de drenge. Hvorfor har systemet ikke hjulpet dem? Det har fuldstændigt svigtet,” siger hun til Ekstra Bladet mandag. “Det er ikke drengenes skyld.” Selv må hun gå til to læger og en tandlæge og en psykolog efter at have mødt ofrene for “systemet.”
Vi opdrages af pædagoger til at tænke som pædagoger. Ren ondskab er en social begivenhed, voldspersonen er offeret. Charlie Hebdo-morderne havde også haft en frygtelig barndom. De “bar på en enorm vrede, systemet skulle have gjort noget ved.” Ligesom Mona Sahlin vil gøre. Hun personificerer tidsånden: Psykologhjælp mod verdens bestialiteter!
Stadig færre jøder i Europa
It’s been seven decades since the end of the Holocaust, an event that decimated the Jewish population in Europe. In the years since then, the number of European Jews has continued to decline for a variety of reasons. And now, concerns over renewed anti-Semitism on the continent have prompted Jewish leaders to talk of a new “exodus” from the region.
In 1939, there were 16.6 million Jews worldwide, and a majority of them – 9.5 million, or 57% – lived in Europe, according to DellaPergola’s estimates. By the end of World War II, in 1945, the Jewish population of Europe had shrunk to 3.8 million, or 35% of the world’s 11 million Jews. About 6 million European Jews were killed during the Holocaust, according to common estimates.
Since then, the global Jewish population – estimated by Pew Research at 14 million as of 2010 – has risen, but it is still smaller than it was before the Holocaust. And in the decades since 1945, the Jewish population in Europe has continued to decline. In 1960, it was about 3.2 million; by 1991, it fell to 2 million, according to DellaPergola’s estimates. Now, there are about 1.4 million Jews in Europe – just 10% of the world’s Jewish population, and 0.2% of Europe’s total population. PEW Research The continuing decline of Europe’s Jewish population
Britisk politi arresterter daglig jihadister som utgjør en trussel. De stenger ned 1.000 ekstreme nettsteder i uken. Halvparten av de 600 som har reist til Syria, visste ikke britisk politi om. Dette var noen av de alarmerende opplysningene visepolitisjef Mark Rowley opplyste da han deltok på Andrew Marrs program på BBC søndag.
Metropolitan assistant commissioner Mark Rowley revealed fanatics were being detained on a daily basis following a sharp rise in arrests because of the growing threat from Islamist jihadists. Mr Rowley, the country’s most senior counter-terrorism officer, said he had been lobbying Government for additional funding to tackle the threat and there were “indications” that would happen.He said the greatest danger to the UK were “misfits, criminals and vulnerable” who were being targeted by Isil to carry out atrocities on home soil.
Når man får det spørgsmål i Malmø, betyder det givevis “velkommen i klubben.” En lille stemningsrapport fra to danske venner i Malmø til Pegida-demonstration. Er der noget skønnere end at være 5000, der mener det samme? Hundrede gange flere moddemonstranter. Hvor skønt det er, har Villy Sørensen skrevet om i sin morsommeste tekst “Forslag til Verdens Frelse” (Vindrosen, 1954). Intet glæder den nøgne abe mere trods det, at demokrati holdes sammen af kamp og konflikter, som Robert Redeker skrev i Le Point den 10 januar. At undgå de konflikter, virkeligheden tilbyde én, er at invitere konflikter man ikke kan forestille sig. Enighed gør ikke stærk.
Vi har drukket bajere indtil klokken 24, så vi har ikke tjekket nyheder. Vi kom til Malmø, men vi observerede kun. Det var også umuligt at komme ind til selve demoen alligevel. Det var interessant. Politiet lod moddemonstranterne lave en kæmpe ring rundt om om den lillebitte demo. Det må ha’ været meget intimiderende, at stå inde i midten, hvor der blev kastet både romerlys og kanonslag ind. Der var også kun 25 meter ind. Selvom vi stod i første række kunne vi ikke se demoen ordentligt bortset fra nogle svenske flag. Det var ikke som at være til en dansk demo. Dagens højdepunkt var da en lækker blondine på cirka tyve spurgte om vi var kommunister. Jeg sagde ‘nej, vi er danskere’. Det syntes hun var cool. Andre henvendte sig også positivt, da de hørte vi talte dansk. X var bitter over han ikke tog sit danskhedsudstyr med. Jeg fiser til det mere højreorienterede Ungarn, når det bliver morgen.
Se også I går såg vi inte Pegida Sverige födas, vi såg det dö. – “Intimiderende?” Se oversigtsfoto af Stortorget. Man kan ikke holde den slags demonstrationer i Malmø, det har været for sent i 25 år. Man kan knapt nok holde et møde, som pøblen ikke bryder sig om, og jeg har været der til to. Politiet opholder det tyndeste skin af mødes- og demonstrationsfrihed, men det er kun facade. Sverige er fra gaden til Riksdagen et teaterdemokrati.
Til gengæld har gammeldags demonstrationer siden internettes fremkomst ikke haft karakter af andet end symbolske slag i luften. Pressen elsker dem, men de er uden nogen betydning, vor tids ‘piazza’ ligger et andet sted.
Når man bedømmer det meget lave deltagerantal, hører dette med: Hvem vil frivilligt løbe spidsrod mellem 5000 potentielt voldelige venstreekstremister og arabere? Sympatisører er blevet hjemme. Malmø er en enklave, en tidslomme over en falleret utopi. Forlad den som titusinder har gjort og glem den. For ti år siden flygtede 3-4000 husholdninger om året, det må være cirka 10.000 mennesker årligt. Det er temmelig mange i en mindre by på 300.000. Følg strømmen.
In the survey, 69 percent of those polled said they did not believe Islam belonged in Austria, a strong rise on previous polls taken before the Charlie Hebdo attacks made earlier in the year. Even more than that – around three quarters – thought if a citizen left Austria to fight for extremist groups such as the Islamic State, they should have their citizenship withdrawn completely.
Of the nearly seven in ten people who believed Islam didn’t belong in Austria, a sizeable minority went even further, with 42 percent of those polled saying there should “definitely” be no Islam in the country. A similar proportion of people felt Islam was a “threat” to Austria.
“La ilaha illallah” i Malmø
Den lille araberknægt blev taget af kontrollen for at køre gratis med toget. Han var flygtet fra et såkaldt HVB-hem, som Sverige nu har over 700 af, og mon ikke han er ustyrlig og udenfor pædagogisk rækkevidde. Lena Sundström, som danskere nok husker, udtaler madammesamfundets uundgåelige vurdering :”Står inte ut med att Skånepolisen verkar ta så lätt på vaktens våld mot nioåring. Och hur de pratar om ett barn som en vuxen.” Drengen er en drama-queen, det gør indtryk på svenske kvinder m/k.
Sydsvenskan mener, der bliver brugt “overvold,” men araberen har ikke et sekund tænkt sig at ligge stille. Læg mærke til, at han midt i sine kvaler har nærvær til at løfte den ene pegefinger – ‘tawheed-fingeren’- og sige “La ilaha illallah” – der er kun én Gud, Allah, og han vil nok straffe vagten i al fald i det lange løb.
Så dybt i en angiveligt niårigs liv ligger Muhammed og Allah, det næppe er tænkeligt, det nogensinde forsvinder. Det er dagens Malmø, der fremmaner Malmø af i morgen, og den svenske avis hører det selvføgelig ikke blinde og døve som de er. Når drengen, måske født 2005, er blevet en gammel mand, har Sverige lært betydningen af “La ilaha illallah”. En kilde sender dette. Kan det passe? Han er 12.-13 år., mon ikke resten passer også? Svenske mediers troværdighed er bundfrossen.
Der er adskillige, som har udtalt sig om dette, men ingen der ved noget eller ikke lyver. David Wood udtaler sig om ting, han har forstand på. Det er en god kvalitet, hvis man endelig skal mene noget.
