Vulgærliberalisterne
Jeg har mange gange bemærket, at der ikke findes nogen borgerlighed i Sverige, eller at Reinfeldt var en revolutionær liberalist. Ubesmittet af marxistisk tankegods og sprog er i realiteten kun Sverigedemokraterna. Det er ganske let at høre sprogligt eller se efter i partiprogrammerne, ret få udlændinge har desværre bemærket det. Man hører ingen europæiske borgerlige snakke om “könsmaktsordning” eller “värdegrund” , de er ikke feminister og de går ikke i larmende homoparader for en procent af befolkningen, der iøvrigt har det glimrende, hvis de ikke lige blev ovefaldet af muslimer. Er det svenske folk klar over, at deres politikere er et særtilfælde?
1968 udryddede det gamle Sverige mentalt og forstætter nu med at udrydde nationen Sverige, for svensk borgerlighed er antinational over en bank. Når over 30 procent i Sverige er indvandrede og efterkommere fra de sidste 45 år (glem reklameetiketten “17 procent udenrigsfødte”), er ‘udryddelse’ ikke en talemåde, det er den umiddelbare fremtid. Sverige bliver inter uden national, det var Marx’ utopi Reinfeldt fulgte i fremmedaftalen med Miljøpartiet. Ikke alle indvandrere er naturligvis kommet som erobrere, men så tilpas mange er, at de vil overtage magten i landet efterhånden. Det bliver i dette århundrede. Nu er de svenske “borgerlige” med decemberoverenskomsten heller ikke så demokratiske, så det gør noget. Eminente Marika Formgren i Vad var det jag sade?
* I Magasinet Neo skriver jag om hur värdegrundsdemokratin fått de borgerliga partierna att anamma postmarxistiska idéer. Ett citat: ”Våra borgerliga allianspartier kan känna sig blåsta. De har misstagit ”den demokratiska värdegrunden” för att vara neutral (så som den faktiskt är neutral inför olika ekonomisk-politiska modeller). Alltså har allianspartierna bit för bit anpassat sig efter värdegrunden – lite positiv särbehandling här, lite normkritik där, lite nystartszon här och lite feminism där. Allianspartierna verkar inte ens ha insett att de gav upp det borgerliga bit för bit, men nu när väljarna har ledsnat på jobbskatteavdrag märks det.”



Imagine a country where the Prime Minister announces that new elections are needed, just a few months after the previous general elections were held. Then suddenly, the PM changes his mind a couple of weeks later and states that no new elections are needed, after all. Surely, this must be a banana republic? Well, the country in question is Sweden. The Prime Minister’s name is Stefan Löfven, a Social Democrat. Some outside observers may wonder whether Sweden during December 2014 took a major leap towards banana republic status. Or perhaps we should say banana monarchy, since Swedes still have a king.








