Jakob Mchangama mangler hele dommen mod Dan Park – den kan han få af mig: MALMÖ TINGSRÄTT DOM 2014-08-21 – men han gør opmærksom på en interessant detalje i den. Det bestyrker mig i den antagelse, jeg havde, at Dan Park aldrig ville være blevet dømt for noget i Danmark og slet ikke til fængsel. At mange menige svenskere i en voxpop på JP og tilsyneladende alle jurister og kunstnerkolleger undtagen Vilks, mener Park bør sidde i fængsel, skulle de tage og skamme sig rigtig meget over.
Men læser man pressemeddelelsen fra Malmö Tingsrätt (selve dommen er ikke frit tilgængelig), er der fra et juridisk synspunkt (og med forbehold for ordlyden af selve dommen) noget, der tyder på, at Tingsrätten ved et lille kunstgreb har indsnævret beskyttelsen af ytringsfriheden mere, end hvad der følger af retspraksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.I pressemeddelelsen fremgår det, at
”Tingsrätten skriver i domen att den som utnyttjar sin yttrandefrihet – i bild, tal eller text – också har en plikt att så långt möjligt undvika uttalanden som är omotiverat kränkande för andra och uttalanden som inte bidrar till någon form av allmän debatt. I domen står att Dan Parks och galleristens syfte med utställningen inte har varit att föra en saklig debatt utan mer att provocera. På det sätt de spridit bilderna har de inte tagit sitt ansvar. Skyddet för den enskilde att slippa kränkningar och nedsättande omdömen går därför i detta fall före yttrandefriheten och rätten till den fria konsten”
Rettens passus om, at den, der udnytter sin ytringsfrihed, har et ansvar for ikke unødigt at krænke andre, er næsten verbatim taget fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørelse i Otto-Preminger mod Østrig (og går også igen i sager som I.A. v. Turkey og Murphy v. Ireland). Men disse sager handler om blasfemi og krænkelse af religiøse følelser, ikke om hate speech. Her er et citat fra præmis 49 i Otto-Preminger sagen [Efterfølgende citat udeladt, se på link]:
EMDs præmis om, at man ikke unødigt må krænke andre – der i sig selv er dybt problematisk– gælder altså ikke generelt, men særligt i sager om religiøse følelser. Med andre ord har Malmös Tingsrätt tilsyneladende anvendt en ”krænkelsesstandard”, der finder anvendelse i blasfemisager, i en sag om hate speech, hvilket medfører, at standarden for, hvad der udgør hadsk tale er blevet sænket betragteligt. En sådan argumentation har man mig bekendt ikke set danske domstole anvende. I forhold til § 266 b skal der være tale om trusler eller ”forhånende og nedværdigende” udtalelser rettet mod en bestemt gruppe. De to sidstnævnte begreber er i sig selv ikke nemme at definere, men der skal betragteligt mere til, før en udtalelse kan kategoriseres som ”forhånende og nedværdigende” end blot ”krænkende” uden at krænkelsen er kvalificeret.Dan Park: Når krænkelse bliver til hets mot folkgrupp.
København Nordvest – politikernes multikulturelle Limbo

(Foto: Den nye shiamoské på Vibevej under opførelse, klik f. helskærm.) Jeg kender hver sten i gaden, men jeg har ikke været der i femten år. Jeg kendte det, fra da jeg kørte taxi i 70 og 80’erne. Man får en meget fornemmelse for, hvem der bor hvor i en storby fra en taxi. Nordvest var arbejdere, pensionister og studerende, alle dem velfærdsstaten havde givet et tåleligt minimumsliv, da den kom. Det var også dem, den samme stat forrådte før alle andre.
Nordvest er ikke Danmark længere andet end pletvist. Det er forslumret i mellemøstligt plastisk tingel tangel, almennyttige rædsler, mobilbutikker og grønthandlere. En dansker føler sig fremmed her. Dette er ikke mit land, de der mennesker er ikke mine landsmænd. Vi, der tror vi lever i et demokrati, blev aldrig spurgt om et spørgmål, der er væsentligere end forsvar, sygehuse og skole, som politikerne ellers gerne vil have ‘brede forlig’ om. Vi er blevet kuppet af dem, slet og ret, de har skidt på demokratiet, for der var aldrig noget flertal for det, og de vidste det. De vil selvklart gerne have, vi glemmer deres flagrante forræderi, men jeg gøre mit til, at de bliver husket person for person. Uden en erindring om, hvordan det blev sådan, er efterkommerne endnu mere fortabte i en uvis fremtid.
I Sverige kan den herskende klasse godt lide at snakke om “hadeblogs”. Jeg kan fortælle dem, at når jeg en sjælden gang føler noget der ligner had dyb foragt, så er det for den herskende klasse og dens politikere. Ikke beviserne på dens godhed – klienterne. Mit had kan være så plagsomt, at jeg ikke tåler synet af Politiken eller Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft eller Holger K Nielsen. De Radikale var de mest fanatiske, men Socialdemokratiet har hovedskylden, for de havde sammen med de Konservative mest magt, da Udlændingeloven af 1983 blev vedtaget. Hvad jeg virkelig mener om dem, egner sig ikke til at komme på tryk.
Tænk engang, hvis mange andre får det som jeg, så bliver der ikke rift om politikerjobbet. Jeg burde lave en grundigere fotoreprotage fra Nordvest og vise det til alle dem, der stadig er så naive at de har tillid til den herskende klasse. I dag var jeg bare i transit i dette limbo, de har skabt.
Ti minutter efter kørte jeg forbi den overklasseskolen på Bernstorfsvej. Diplomat-Mercedesserne med deres uniformerede chauffører holdt i kø for at samle de velklædte børn op. De vil skide på Nordvest og de danskere, der er gjort fremmed i deres eget hjem, de har aldrig hørt om det, som sikkert resten af Gentofte og Nordsjælland. Jeg hader forresten også overklassen, hvis jeg har glemt at skrive det. Både den akademiske og pengeoverklassen tænker, at når vi der husker det homogene Danmarks og dets fællesskab er borte, bliver alt fryd og gammen.
Glæd jer ikke for tidligt, siger jeg. Husk dem der gjorde dette, når du skal stemme! Jeg kan tillade mig at melde mig ud af det samfund, man ser på billederne. Jeg har stemt og skrevet imod det, min andel i det er nul, men hvem hæfter for det, når det går endnu værre end i dag? Politiken? Gentofte? Helle Thorning? De politiserende islamologer? Nej, det bliver bunden, der skal tage skraldet til den tid også. Derfor hader jeg overklassen og stort set hele politikerslænget, og de ungdomspolitikere, der kommer til – halve bachelorer og flaskesamlere i Netto – I skal vide, at i den branche i vil gøre lykken i, går jeg ind for arvesynden: Kommer der en straf, er I lige så skyldige som jeres forgængere.

Fortsæt med at læse “Malmö Tingsrätts lille kunstgreb”