Av Julia Caesar

Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Vilken chock! Jag är fruktansvärt upprörd över valresultatet. Vad är det för människor som röstar på ett parti med ett så vidrigt förflutet? Vilken människosyn har de egentligen? Mina vänner känner precis likadant. Alla är lika upprörda som jag. På Facebook uppmanar vi alla som röstade på det här partiet att defrienda oss. Vi är inte deras vänner längre. Vi är 94,3 procent som inte röstade på detta avskyvärda parti. Vi är i majoritet, det är vi som bestämmer. Vi kommer aldrig att ta i partiet ens med tång. Vi är beredda att gå i högljudda manifestationer mot valresultatet! Vi ska skrika, skramla, tuta i vuvuzelor och bröla i saxofon!

Sverige är i chock. Krisbearbetning pågår. Vänsterpartiet fick, chockerande nog, 5,7 procent av rösterna i riksdagsvalet. 5,7 procent till kommunisterna! Partiledaren Jonas Sjöstedt har visserligen snygga gångkläder, kan äta med kniv och gaffel, har en fru som arbetar på UD och bor ståndsmässigt på Östermalm – en uppgift som inte återfanns på vänsterpartiets valsedlar.

Men trots ett mångårigt förflutet i Kommunistisk Ungdom (KU) har han aldrig kallat sig kommunist, utom en gång när han rökte hasch. “Men en gång är ju ingen gång” skriver journalisten och Östeuropakännaren Kjell Albin Abrahamson när han porträtterar Jonas Sjöstedt i boken “Låt mig få städa klart” om den svenska kommunismen.

“Vänsterpartiet har förlorat sitt politiska raison d’être”

Oavsett vad partimedlemmarna kallar sig representerar de en politik som genom hela historien har byggt sin maktutövning på tvång och förtryck mot oliktänkande, som har totalitär diktatur som metod och mål, som byggde Berlinmuren och Gulag, avskaffade yttrandefriheten och har begått historiens största och blodigaste massmord på minst 100 miljoner människor – vissa forskare säger 150 miljoner.
Kjell Albin Abrahamson skriver:

“Att så många inom vänsterpartiet fortfarande kallar sig för kommunister är i ett europeiskt perspektiv en stor skam för Sverige. Med alla sina små och stora lögner har vänsterpartiet förlorat sitt politiska raison d’ être. Vänsterpartiet har gjort upp med sin historia i samma omfattning som Moskva har gjort sig av med Leninstatyer. När jag bodde i Moskva på den sovjetiska tiden fanns där 70 Leninstatyer. I dag finns det 68. Vänstern är sedan länge oförmögen att formulera en vision, och därför har partiet reducerat sig själv till professionella nejsägare.”

Vilket vi har sett prov på i vänsterpartiets paroller i valrörelsen om “Nej till vinster i välfärden”.

De erkänner aldrig offentligt att de har gjort fel

Supernarcissisten gjorde redan på valnatten som han länge planerat, tog sin hatt, rock och 341 833 förlorade röster och avgick, saknad av ingen. Det var inte roligt att leka kejsare längre när alla såg att han är naken. Var tredje ny SD-väljare kom från moderaterna, 16 procent kom från socialdemokraterna. Nästan hälften, 45 procent av SD:s väljare, har alltså vänt ryggen åt de två största partierna, s och m. Fredrik Reinfeldt tillämpade den modell som den berömde brittiske torypolitikern Enoch Powell (1912-1998) förutspådde 1977 när han blev tillfrågad om framtiden efter hans Rivers of Blood-tal 1968:

Politiker erkänner aldrig offentligt att de har gjort något fel. För att slippa ta en obekväm fajt låter de bara allting få pågå – trots att de vet att det kommer att sluta i katastrof. När kraschen kommer är de antingen döda eller har smitit iväg någonstans utom skotthåll och slipper få skulden för vad de ställt till med. (Hvordan tænker politikerne egentlig?)

Närmare en miljon väljare är alltså rasister

Men i Sverige handlar chocken över valresultatet inte om att ett kommunistiskt parti fick 5,7 procent av rösterna. Det valresultatet slinker ner lika lätt som en bit gåslever nedsköljd med rysk champagne. Chocken gäller heller inte att Fredrik Reinfeldt avgår och slipper undan ansvar efter att ha ägnat åtta år åt att förstöra Sverige genom massinvandring.

Den offentliga chocken är att Sverigedemokraterna fick 12,9 procent, och att partiet nu är Sveriges tredje största med 49 mandat i riksdagen. SD har vuxit på ett sätt som saknar historisk motsvarighet. Mer än 800 000 väljare, närmare bestämt 801 178 personer, röstade på Sverigedemokraterna. En ökning med 461 568 röster sedan förra valet. Närmare en miljon svenska väljare är alltså rasister enligt den officiella uppfattning som dunkas ut i media.

“Vi känner inte en enda Sverigedemokrat”

“Ingenting verkar bita på dem, vare sig man tar debatten eller vägrar att ta den, vare sig man attackerar dem eller ignorerar dem, vare sig man tårtar dem eller vänder ryggen åt dem. Inte ens hela den tredje statsmaktens samlade ansträngningar lyckas kväva dem.”

(Bengt Ohlsson i Dagens Nyheter). Han vittnar om den sociala isolering och det utanförskap som präglar “de tredje hippaste kvarteren i världen” där han bor, kulturvänsterns och journalisternas tillhåll på Södermalm i Stockholm:

“Känner vi några sverigedemokrater? frågade femtonåringen i somras. Men det gör vi ju inte. Vi känner inte ens någon som känner en sverigedemokrat.”

I enlighet med Pythagoras’ sats står chocken över SD:s valframgång i direkt proportion till tjockleken på skygglapparna hos dem som har lyckats hålla verkligheten ifrån sig år efter år. Överraskningen är total. Medan SD-väljarna jublar pågår ett plågsamt sorgearbete bland de sju massinvandringspartiernas väljare och företrädare.

“Ett nationellt krisläge”

“Det är smärtsamt att vakna i dag” skriver kulturjournalisten Kristina Lindquist i Dagens Nyheter under rubriken “Fascismen är Sveriges tredje största parti”. Kristina Lindquists smärta gäller att Sverigedemokraterna mer än fördubblade sitt valresultat från valet 2010 och blev valets enda vinnare bland sju förlorarpartier.

“Valnatten är så kort nuförtiden, det rasslar till bland distrikten och siffrorna slår mot huvud och tinningar: Tretton procent, tredje största parti och möjligen vågmästare i riksdagen” klagar hon.

Ja, det är värre än så: Att 13 procent av väljarna har lagt sin röst på ett fascistiskt parti är ETT NATIONELLT KRISLÄGE.

Hur ska vi omvända SD-anhängarna?

Elise Karlsson, litteraturkritiker i Svenska Dagbladet, har samma tröttsamma utgångspunkt; extremvänster. Hon bekymrar sig för hur man ska lyckas omvända de som nu röstade på SD. Hur man ska kunna tala dem till rätta. Eftersom de är rasister och inte förstår sitt eget bästa, det vill säga Elise Karlssons bästa. Hon skriver:

“Siffrorna har gjort att många nu frågar sig hur man ska göra för att få färre att stödja Sverigedemokraterna framöver. Det är en fin tanke. Problemet är bara att vi ju redan har haft där samtalen de senaste åren, parallellt med allt annat arbete som gjorts. Även jag. Min valdagsmorgon gick åt till att diskutera SD med två av partiets försvarare. Men jag tror att det får räcka med sådana diskussioner för mig nu.”

“Många säger att den taktik som använts hittills uppenbarligen har varit misslyckad. Att vi som inte är Sverigedemokrater därför ska sluta demonstrera vår motvilja mot dem öppet. Sätta oss ner och prata med dem. Om var och en av oss talar med en anhängare av Sverigedemokraterna till nästa val så kommer röstsiffrorna att sjunka.”

Dessa oxytocinstinna kvinnliga kulturskribenter

Elise Karlsson har verkligen försökt, framgår det. Men det är som förgjort. SD-anhängare lyssnar inte på henne, de tror inte på etablerade medier, politiker, vetenskap eller statistik. Eller på Elise Karlsson. Nu ser hon bara en utväg: INTE att diskutera invandringen – det vore att gå alldeles för långt – utan lösa problemet genom att “arbeta emot den oro som finns i grunden”.

Å dessa oxytocinstinna unga kvinnliga kulturskribenter längst ute på vänsterkanten! Saliga är de i sin tro, sin skuldmarinerade moraliserande upperclass-attityd och sin tillbedjan av trossatser für die Ûbermenschen. Här handlar det om ceremoniella besvärjelser och religiös liturgi, ett mässande för syndiga församlingar över vilka moralens självutnämnda gudinnor svänger fördömelsens rökelsekar. Det är faktiskt ett under att de inte spricker av sin egen godhet.

Öppna era hjärtan och tugga i er verkligheten!

Kristina Lindquist, Elise Karlsson och alla andra som brutalt har fått skygglapparna avslitna har det svårt nu. Det är naturligtvis särskilt traumatiskt för kulturvänstern att så oväntat konfronteras med verkligheten. Här har de gjort allt för att avskärma sig från den i sina isolat på Södermalm, i Vasastan och Gamla Stan. Och ändå tränger den sig obönhörligt på.

Jag har bara ett råd att ge: Öppna era hjärtan och tugga i er verkligheten! Ju förr desto bättre. Ni har inte en chans att undkomma, så ett tidigt accepterande är att rekommendera. Vad gjorde ni medan människorna utanför era reservat följde samhällsutvecklingen, tänkte, reflekterade, diskuterade och drog slutsatser av att varken de själva eller deras åsikter räknades? Av att ses som rasister utan existensberättigande?

“Med självgoda hånskratt har ni använt all er makt”

Roger Sahlström skriver i Dispatch International, med raseri riktat mot journalistkåren. Den har inte bara svikit landsbygden utan hela svenska folket, skriver Sahlström – “eftersom ni inte har skött ert jobb, nämligen att granska makten. I stället har ni gått hand i hand med makten, och skapat er en maktposition i samhället som ni brutalt utnyttjar. I dag är det ni i medierna som bestämmer vilka som ska hängas ut och göras non grata i samhället.”

“Det stora misstaget ni gör är att ni tror att alla andra har det precis som ni. (…) Utan insikt har ni i många år pratat om de hemska Sverigedemokraterna. Ni har smutskastat och påstått att deras väljare är lågutbildade, lallande dårar som bara inbillar sig saker. Ni har dissat och faktiskt pissat på alla de människor ute i landet som drabbats av nerdragningar och konkurser. Samhällen som fått sin sociala välfärd nedmonterad, små byar ni inte kan namnen på, här ute finns det vanliga folket som har drabbats av invandringspolitiken. Ni har helt ignorerat dem. Med självgoda hånskratt som stinker surdeg har ni använt all er makt för att jaga och dumförklara dem.”

 “Från era privilegierade skrivbord pekar ni ut människor som inte delar era idéer. Ni tar ifrån dem deras sociala liv, inkomster och möjligheter att verka i samhället och debatten. Till er hjälp har ni använt starkt vänsterorienterade grupper som likt Stasi och SS ringar in och registrerar människors privatliv. Det är inte inbillning, jag är en av dem som drabbats.”

“Vi försökte häckla ihjäl dem”

“Medan vi på kultursidorna och i seminarierummen diskuterade Tintin, ”Lilla hjärtat” och fördomsfulla godispapper, växte Sverigedemokraterna till 13 procent. Medan vi över en ekokaffe försökte hitta tecken på strukturell rasism hos varandra växte en folkrörelse fram”

skriver Bengt Ohlssons kollega Jonas Thente i Dagens Nyheter.

“Vi försökte häckla ihjäl dem, prata över huvudet på dem, skuldbelägga dem, jämföra dem med slavägare och rabbla akademiska lånord. Det fungerade bevisligen inte.”

69 procent röstade inte på socialdemokraterna

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Tugga i sig verkligheten”

(Åkesson, Linus Bylund, shariaprofessoren, ex-muslimen Sam Solomon og Kent Ekeroth, Kbh. 2010)

Af KATRINE WINKEL HOLM

Et af de mennesker, i hvis sko jeg nødigst vil være, er ugens svenske valgvinder, Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterne. Jeg har mødt ham en enkelt gang, hvor jeg havde fornøjelsen af at have ham til bords ved en middag.

Det slog mig dengang, at han virkede som en meget velovervejet, moderat person, langt fra de grove ekstremistmærkater, han påduttes, men også som en superkontrolleret, for ikke at sige en lille smule kedelig mand. Bagefter tænkte jeg, at det nok er godt, at han er sådan. En farverig Søren Pind-type ville nok ikke holde længe på den post, for Sverigedemokraternes leder kan ikke tillade sig at sætte så meget som én lilletå forkert, før hele ulvekobbelet af journalister falder over ham. For når det gælder Åkesson, er der ingen plads til nåde eller overbærenhed endsige tilgivelse.

Det er en virkelig uriaspost, han har påtaget sig ved at blive partiformand for Sverigedemokraterne. Han imponerer mig, men jeg misunder ham ikke. Tænk bare på valgkampen.

Et par dage før valget forsøgte Sveriges svar på DR, Radio Ekot, helt åbenlyst at begå karaktermord på ham. Den licensfinansierede public service-station havde brugt mange ressourcer og uvisse metoder på at gennemgå hans private bankkonti og kunne herefter afsløre, at den pletfri mand trods alt havde en plet: Han brugte store summer på netcasinoer! Herefter blev han stemplet som ludoman, altså som en utilregnelig person, som man selvfølgelig ikke kunne stemme på.

Det gjorde mange svenskere alligevel, men forargelsen over denne højst menneskelige svaghed var enorm.

Og hadet til ham lever i bedste velgående.

Jeg gik dagen efter valget ind på hans Facebook-profil og opdagede, at den flød over med had-kommentarer af groveste art.

Nu er det ingen hemmelighed, at Facebook til tider er en åben kloak, og at primitive meningstilkendegivelser flyder frit i dette forum. Men dem, der skrev til Åkesson og ønskede ham alt ondt, var unge, veluddannede kvinder og mænd. Den slags, der normalt er hævet over bodegasprog og plumpe bemærkninger.

Men når det gjaldt SD-lederen, blev alle hæmninger lagt til side.

Det værste var, at de tydeligvis selv troede på det, de skrev: At Åkesson var en racist og nazist, som man burde bekæmpe, ligesom man – lige bortset fra svenskerne – bekæmpede Hitler.

Mange svenskere, nogle undersøgelser tyder på et flertal, er stort set af samme holdning. De nærer lige så stor tillid til det officielle Sveriges påstande om Sverigedemokraterne, som tyskerne gjorde til Goebbels’ propaganda.

Ergo løfter ingen et øjenbryn, når de venstreekstreme sortskjorter overfalder sverigedemokrater i gaderne, når sverigedemokrater mister deres stillinger, fordi deres partitilhørsforhold kommer offentligt frem, og når man ikke vil leje lokaler ud til deres møder.

Det er det egentligt uhyggelige og det, der gør, at jeg er glad for, at jeg ikke er i Jimmie Åkessons sko.

Selv når skællene langsomt falder fra svenskernes øjne, og de ligesom danskerne opdager, at deres indvandringskritiske parti er noget helt andet end det, de har fået at vide, og at det faktisk er dem, der er blevet belogen und betrogen, vil hadet stadig være der. Det er jo ikke sådan at udrydde.

Og min sparsomme erfaring siger mig, at det går voldsomt til, når selvgode mennesker hader.

Det var, ikke at forglemme, selvgode menneskers had, der førte til det politiske mord på Hollands svar på Jimmie Åkesson, Pim Fortuyn.

Lad os derfor håbe, at der bliver passet rigtigt godt på Jimmie Åkesson. Jeg tror, at der er brug for det.

Opprinnelig som “klumme” i Jyllands-Posten

via Document.no

Dan Park ‘s gallerists privatadresse angrebet med æg

Seks måneders ubetinget fængsel til kunstneren Dan Park og en betinget dom og store dagbøder til gallerist Henrik Rönnquist, der i juli udstillede Dan Park i Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmø, er angiveligt ikke nok for kritikerne af Dan Parks kunst. I dag er Henrik Rönnquist’s privatadresse blevet angrebet med æg. To uidentificerede mænd har kastet æg op på Henrik Rönnquist’s altan og det ene af vinduerne i hans lejlighed.

“Sådan går det, når man synes om ytringsfrihed, kunstnerisk frihed og demokrati i dagens Sverige. Jeg kan ikke længere bo i dette land,”

siger Henrik Rönnquist, der nu leder efter en bolig i København.

Der er tidligere blevet kastet en brosten igennem et af Galleri Rönnquist & Rönnquist’s vinduer og malet graffiti på facaden af galleriet i Generalsgatan.Dagens æggekasteri mod Henrik Rönnquist’s privatadresse er anmeldt til politiet. Den Fri med foto

Mikael Jalving i SR English. 19.9.

Flere jihad-angreb i Belgien forpurret

I de seneste måneder er flere terror-angreb land forpurret vores land. Disse blev planlagt af tidligere Syrienjihadister eller sympatisører af ISIS. Retsvæsenet og sikkerhedsstyrkerne har bevidst tilbageholdt oplysninger om det for ikke at gøre befolkningen bekymret, men flere kilder bekræfter nu, at disse angreb skulle ligne det den franske Syrinjihadist Mehdi Nemmouche begik mod det jødiske museum i Bruxelles. De mistænkte er blevet anholdt og sidder stadig i fængsel.

Om de konkrete mål for terrorangrebene ønsker kilderne i retsvæsnet ikke at give nærmere oplysninger “af sikkerhedsmæssige årsager og for ikke at forstyrre de igangværende undersøgelser.” Det er første gang, det bliver kendt, belgiske Syrienjihadister eller sympatisører af den Islamiske Stat (IS) har haft konkrete terrorplaner.Halvfems belgiere er vendt tilbage til vores land fra Syrien. “Vi antager, at 1 ud af 9 blandt dem har til hensigt at gennemføre et angreb. Dette er et forsigtigt skøn, hvis man også tæller folk, der yder logistisk støtte til disse angreb,” siger kilder.

Mange belgiere er rejst til Syrien. Der er en liste med 325 navne, men tallet kan gå op til 400. De udgør en enorm udfordring for politi og sikkerhedsmyndigheder. Af de 90 personer, der er vendt tilbage til Belgien, skal nogle af dem overvåges døgnet rundt 7 dage ud af 7, der kræver et stort ekstra personale. Meerdere jihadaanslagen in België verijdeld, Des attentats djihadistes déjoués sur le territoire belge (Snaphanens oversættelse)

Australien: Parlament og politikere blandt målene

Armed Australian Federal Police have taken control of security at Parliament House in Canberra because agencies believe it is a “potential target” for a terrorist attack.It comes just four months after security was downgraded and a new system introduced, under which journalists who work at the building on a daily basis are screened, but not visiting political or departmental staff.

Extra federal police, including officers with sniffer dogs, have been visible around Parliament House this week. Mr Abbott said “chatter” talking of targeting “government people” and “Parliament” intercepted by authorities had caused the dramatic escalation of security. “The chatter involving Parliament House was chatter between Australians inSyria and Iraq and their supporters here in Australia,” said the prime minister. Tony Abbott confirms Parliament House a target for terror, security boosted

 

Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over “islamofoberne og fascisterne”. Hvem er nu ven med hvem på Facebook, efter at fascisterne næsten har overtaget magten? Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et “hvidhedsprivillegium”, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren. Diskussionen er religiøs, siger Jalving.

Sverige er et afpolitiseret land, der halvhjertet prøver at blive et rigtigt demokrati, siger jeg. Arven fra frikirkerne dominerer stadig det, de kalder politik. Forleden ville Vänsterpartiet nægte SD deres ret til en talsmandsplads, fordi de ikke har de rigtige väderingar. Heldigvis fulgte flertallet normal procedure, men holdt sig  for næsen. Der er en lang vej, til Riksdagen begynder at handle om praktisk politik.

Forklaringsmodellen er klasse, ikke kultur, og det når man ikke langt med i  et etnisk pulveriseret land, men den tjener indtil videre det  hæderlige formål: At forhindre krig. Björn Ranelid er en af de få med mørk hud. Mikael Jalving og Per Gudmundsson medvirker, men ikke nok. De sverigedemokratiske kvinder er et stænk af fornuft i dette freak show, og  Lisa Pelling fra Arena er symptomatisk for Sveriges vanskeligheder med at være et ægte demokrati. Der er for mange moralske madammer, og de har for stor indflydelse,..

Operasangeren taler hele tiden om kærlighed, det gjorde Reinfeldt også. Gudrun Schyman taler også om kærlighed, det er ikke fordi de er to varme mennesker, tværtimod, det er fordi det er det, der tager kegler i en religiøs diskussion. Det er et værre rod, han er smuttet ud af bagdøren fra. Uenighederne er for store og emotionelle i Sverige nu, til at det vil forløbe uvoldeligt.  Enoch Powell forudså Reinfeldts karrieretræk i 1977.  SVT Debatt, 58 minutter.

Tina Magaard havde ret

– vil imam A. Pedersen nu benægte fakta?

Tidligere var journalisterne flinke til at spørge Abdulwahid Pedersen om, hvordan det forholder sig med “fredens religion”. I 2005 blev denne kloge mand bedt om at kommentere en af de få seriøse islam-forskere i Danmark – Tina Magaard.

På fire års-dagen for terrorangrebet på World Trade Center fremlagde hun en analyse af de islamiske helligskrifters påbud om terror, vold og hellig krig: »Teksterne i islam adskiller sig klart fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordre til vold og aggression over for anderledes troende. Der findes også direkte opfordringer til terror. Det har længe været et tabu i islam-forskningen, men det er et faktum, som man er nødt til at forholde sig til … « Desuden er der i Koranen hundredvis af opfordringer til kamp mod anderledes troende.

Dette var imam Pedersen fortørnet over. Han kaldte analysen »noget forskerpladder … Man kan ikke pille citater ud og konkludere, som hun gør. Langt de fleste Koran-vers skal ses i en specifik historisk sammenhæng og kan ikke gøres generelle. Hvis der er så mangevoldsopfordringer, hvorfor har muslimer så ikke udryddet alle anderledes troende i de samfund, hvor muslimer er i flertal? Fordi vi ikke læser Koranen sådan.«

Ni år senere flyder medierne over med dramatiske ritualmord og andre voldsforbrydelser, begået af muslimer, der med stolthed citerer koran-befalinger og nedslagtning af vantro og lignende retfærdiggørelser af halsoverskæring og sexslaveri.

Der foreligger et globalt mønster. Boko Haram og Islamisk Stat står ikke alene. Der foregår uafbrudt rædselsfuld forfølgelse og mord i en stribe islamiske stater – bl.a. Pakistan, Bangla Desh og Afghanistan, hvor muslimer “læser koranen sådan …”

Hvis Pedersen – på linje med Barak Hussein Obama – vil hævde, at disse ritualmord ikke har noget at gøre med islam, må den logisk konklusion blive, at så er helligskrifterne ugyldige.

Faktisk er det netop det, Maajid Nawaz konkluderer. Han er medstifter af Quilliam-tænketanken og tidligere medlem af Hizb-ut-Tahrir. På Facebook skriver han, at koranen faktisk påbyder halsoverskæring, pisk og håndsafhugning. Derfor afviser han bogstavelig læsning af teksten.

Vil imam Pedersen nu erkende, at hans hellige bog opfordrer til ritualmord, og at dens anvisninger derfor ikke skal tages for pålydende?

Af Torben Hansen

Robert Spencer: 

UK Muslim leader Maajid Nawaz: “ISIS-style slavery, beheading, lashing, amputation…are in the Quran” and must be rejected. Nawaz puts it exactly right: Qur’anic literalism “must be abandoned. It is bankrupt,” and justifies “slavery, beheading, lashing, amputation & other medieval practices.”

Tøsebandens “midlertidige asyl”

Regeringen: Flygtninge skal have asyl ét år ad gangen. Her er et forslag, der lugter langt væk af at embedsmændene har fået en hasteopgave, der ikke må støde for mange humanister. 48 timer efter de alarmerende avishistorier ligger forslaget der, for Tøsebanden lugter valgkamp, det skal lyde af noget uden at være det. Enhver ved, at folk der er landet i Danmark sjældent kommer ud igen.

Hvis dette forslag har nogen virkning, vil det i et års tid få menneskesmuglerne til at lægge trafikken om til Norge og Sverige, og det er altid noget, men så har vi balladen igen. Problemløsning er defineret som: Man skaber et problem, – uden i vørigt nogensinde at konfimere det med befolkningen – så spæder man det ud over 40 år og løser det (måske) i 500 etaper. Så blir’ man heller ikke “arbejds”løs. Disse ‘flygtninge’, der vælter ind i Danmark nu, er kommet gennem sikre lande. Italiens og vores problem er, at EU ikke bevogter de ydre grænser på anden måde end at guide invasionsstyrken i land.. Dermed bortfalder hele Schengens eksistenberettigelse. Danmark vill skärpa sin flyktingpolitik

THE SPEECH THEY DIDN’T WANT YOU TO HEAR, Hirsi Ali addresses over 300.

Father of Heaven

Handel: Judas Maccabaeus HWV 63 – Father of Heaven, Sir Adrian Boult – Kathleen Ferrier 1912 – 1953. Bruno Walther, der lærte hende at synge Mahler på tysk, beskrev hende som det mest bedårende menneske, han havde mødt. Et Guds ord fra Lancashire, beskeden og uafficeret af sit eget naturtalent. Englands Jussi Björling. Hun gennemførte sine sidste par års optrædener dødssyg. Der er ikke så mange stemmer, jeg knapt kan høre uden at græde, heldigvis for mine omgivelser. Jeg selv har vænnet mig til det, sådan er det, det gør ingenting.

Når norske politikere og akademikere debatterer med svenskeren Björn Söder på NRK, bliver man mat i livsånderne. Både FRP og SD er inspireret fra Danmark, og det er pænt af dem,  men når de er færdige med at skændes, er der ikke noget Norge eller Sverige længere. Nu har jeg hørt på repræsentanten for Socialistisk Venstreparti og Fjordmans biografi, Simen Sætre her, der kommer fra samme venstrehøstak, og det der umiddelbart falder mig ind, er titlen på Lagercrantz dejlige bog om Gunnar Ekelöf Jag bor i en annan värld men du bor ju i samma, altså undren. Oplever vi det samme i den samme verden, og hvem tager kapitalt fejl? Dem der er inde i varmen, eller vi der  ikke aspirerer til at komme det?

Verden kører hurtigt rundt om sig selv, demokratierne kører den samme vej i slow motion. Parlamenter, journalist og -masseuniversiteter er for folk, der er fuldt tilfredse med at føre halvanden idé ud i virkeligheden på et helt liv, hvis de har deres gode udkomme af det. Min sympati i skønhedskonkurrencen ligger selvsagt hos Björn Söder, underhunden ingen vil gå en tur med.

Læs heller dagens artikel, hvor Karen Jespersen, der er forblevet sine rødder i Nansensgade tro, forsøger at råbe etablissementet op. Det bliver det næste, disse hjerner skal tage stilling til, hvis de stadig findes til den tid. Hvis Vesten dør i denne omgang, bliver det paradoksalt nok af langsomhed, men ellers er der en ny chance for at begå selvmord for hver ny generation. Fratrædelse af Flygtningekonventionen er vort foreløbige overlevelsehåb. Endnu ganske spinkelt, eliten skal lige sved tran om de skal vove pelsen på den ene måde eller på den anden. Det er ikke deres egen pels, men de er pussilanime alligevel.Danmark kan forandres for altid

En tredje mulighed for at ændre asylsystemet er at lægge nogle fastere rammer for, hvor mange asylansøgere Danmark kan tage imod. Der kan være en kvote for, hvor mange vi kan tage imod, hvis integrationen skal lykkes, så Danmark ikke ændrer sig på en måde, som de fleste danskere er imod. Det skal kombineres med en indsats i nærområderne.Vi er nødt til at tage denne debat om fundamentale ændringer i asylpolitikken. Selv om det uundgåeligt også bliver en debat om konventionerne og Menneskerettighedsdomstolen.

I DR 2 Debatten tørrer malingen også

Udsendelsen tager udgangspunkt i Sverige. Clement har ikke inviteret nogen, der ved noget om det med Martin Henriksen som en hæderlig undtagelse. David Trads kan ikke udtale Sverigedemokraternes navn rigtigt, hvad kan han heller ikke? Jeg blev ikke hængende for at høre det. Clement Kjærsgaard med de showmanagtige armbevægelser og en dyr frisør, er demonstrativt selvglad, men der var der ikke noget at være spor glad over i det, jeg så. Jeg tænkte, da jeg surfede væk, at for at blive et geni på dansk TV, skal man bare være blottet for selvkritik. Alle der optræder offentligt, er under lup. Bluff holder ikke længe, de finder alligevel ud af, hvem man er bag manererne. Jeg smed mit TV ud i 2004, det skulle have været fra 6 sal, så jeg havde nydt braget lidt mere.  Debatten, 58 minutter.

The new Nazis are here and everyone is running low on excuses

Selv The New York Times

And yet the German police have noted a disturbing rise in the number of people of Arabic and Turkish descent arrested on suspicion of anti-Semitic acts in recent years, especially over the last several months. After noticing an alarming uptick in anti-Semitic sentiment among immigrant students, the German government is considering a special fund for Holocaust education.

Fortsæt med at læse “Interessant som at se maling tørre”

Det er lidt mindre end der bor i Gøteborg, og lidt flere end der bor i Malmø. Hidtil i år er der blevet født 99.395.420. Nettooverskuddet er 58.383.800.  Det svarer til Italiens befolkning, det kan man se her.

Vores nugældende Flygtningekonvention lider af to fatale fejl, som politikerne har fået lov at overse i alt for mange år. De lægger ingen vægt på det, fordi de er gidsler af deres eget lukkede miljø, de skal have nogen, der minder dem.  Konventionen tager ikke hensyn til islams civillisatoriske sammenbrud, der kan vare i 30 år, og som vi ikke kan stille ret meget op i mod, og den tager ikke hensyn til befolkningsudviklingen i navnlig Afrika. Selvom den sidste har spillet sig ud på Middelhavet hver sommer i virkelig mange år, lader EU og de nationale politikere, som om det er en regnbyge, der går over. Det gør de, fordi der er mere i det for dem selv i at erklære deres landsmænd indirekte krig end ikke. De er skideligeglade indtil nogen stiller dem til ansvar udenfor deres private gadedør.

Ergo, når det regner, bliver vi våde. Når det ikke regner, holder vi os tørre. Vi har under alle omstændigheder ikke lov at bruge en paraply, “flygtninge” har forret for vores nationale eksistens. Under de nugældende forhold kan man nærmest sætte en dato på, hvornår Europæere ikke længere er flertallet i Europa. Materialisterne mener, at mennesker er mennesker, mere konservative mener, at kultur betyder noget. Det mener jeg. Jeg mener derfor også, at europæiske politikere styrer deres befolkninger imod ikke bare konflikt, men fordrivelse og udslettelse. Jeg er dem derfor mindre end uvenligt stemt.

Det vil ske i anden halvdel af dette århundrede, og Sverige er gået først, som de fleste danskere vist er blevet klar over nu. Hvis de så under den svenske medieradar, som jeg har gjort i femten år, ville de vide at det er meget mere fremskredent, end man kan få at vide ved at læse og høre svenske medier. Og eftersom demografi udvikler sig langsomt, har vi ikke set de egentlige skader endnu. Latenstiden er lang, når skaden går op for et flertal, har det været for sent i årtier.

Jeg tænker på Europa, men mest på den lillebitte plet, der hedder Danmark, som jeg har arvet fra mine forfædre i 600 år. Vi kan nå at redde os endnu, men det skal være snart. Vi er allerede af sanseløse politikere påført problemer, der vil tage os generationer at absorbere, hvis det er muligt. Der er vage tegn på erkendelse, ikke særlig mange, når man tænker på at Europas elite bliver lønnet rigeligt for at være mere informerede end os andre.

Sverige vil efter mit  kvalificerede skøn ikke nå at nyde godt af den, men først efterkommerene ved det. Det er som en ryger, der har røget i 40 år, hen vil antagelig udvikle lungekræft. Kræftpatienter kæmper dog også for deres liv, nogle overlever i forandret skikkelse, men prognosen er altid usikker. Dette har været muligt, fordi den svenske elite er om muligt endnu mere verdensfjern end resten af Europas.

Som altid er det toppen af samfundene, der sidst bliver opmærksomme på faren. Derfor, og fordi jeg kender den, afskyr jeg overklassen. Den har en svingdør, hvad der er oppe idag, er nede i morgen, men jeg afskyr den til enhver tid siddende overklasse med enkelte undtagelser. Jeg går ud fra, det kan koges ned til noget i den menneskelige natur, jeg aldrig har forliget mig med, og jeg undtager ikke mig selv.

Hvis jeg selv blev overklasse igen, ville jeg være en ringere kritiker, og jeg ville forhåbentlig holde op med at skrive, for ethvert samfund bør betragtes nedefra. Derfor gjorde den fotograf i grunden helt ret, der engang fotograferede daværende udenrigsminister Ellemann Jensen nedefra til hans store harme, selvom det strider mod alle gode portrætregler. Man behøver bare læse fjølsmaven Ellemann i dag, for at vide hvor afkoblet samfundtoppen er fra deres landsmænds virkelighed. Selv er jeg stadig i fuld gang med at skrive mig ud af det gode selskab, det skulle være den bedste garanti for, at jeg ikke holder op. Medvind er en dræber. (Se også: Karen Jespersen: Danmark kan forandres for altid.)

Grænsekontrollen genoprettes mellem EU-landene.

Et sådant tiltag forekommer allerede ved Frankrigs grænser. Den franske regering har længe overtrådt flere af EU’s regler – eksempelvis et forbud mod at lade statsgælden andrage mere end 2 procent af bruttonationalproduktet.Mellem de to Middelhavsbyer Menton og Ventimiglia fandtes tidligere den italiensk-franske grænse. Den forsvandt med Schengen-systemet.Men i 2014 kom den tilbage. Et tog med et stort antal afrikanske indvandrere blev standset af fransk politi, og de illegale passagerer blev smidt tilbage til Italien.

Fortsæt med at læse “Torsdag d.18 blev der født 378.000 børn i verden”

Jeg har lånt denne post af Kim Møller da min desværre eneste bærbare er ramt af noget malware, der gør den kører på under halv kraft og er nær ubrugelig. Man kan supplere med en virkelig god historisk redegørelse for semi-totalitarisme i svenske medier siden den tidlige Palme med særlig henblik på deres opførsel i valgkampen: SR-SVT är en stat i staten. En af advokatens betragtninger nedenfor minder mig om, hvad sinologen, docent Lars Berglund sagde for lidt over ti år siden. Det er ikke mindre sandt i dag 6-700.000 nysvenskere senere, eller er det en million? Jeg kan ikke slå det op med dette apparat.

“Detta är förste gången i världshistorien som en demokratisk vald regering tvingar sit eget folk at bekosta sin egen kolonisering“.

“Man kan  kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede.”
Nedenstående konservative kronikør har gennem årene skrevet flere barske indlæg rettet mod Dansk Folkeparti, den politiske debats xenofobi og samfundets manglende forståelse for etnisk mangfoldighed. Jeg citerer af forståelsesmæssige årsager lidt fra tidligere læserbreve under grafikken, men det er ikke nemt at ændre holdninger, og han fortjener af samme årsag respekt. Kronik af advokat Klaus Ewald i onsdagens udgave af Fyens Stiftstidende – Nordens Libanon (ikke online, kræver login).

“Den svenske statsminister Per Albin Hansson omtalte i 1928 den socialdemokratiske velfærdsstat som et folkehjem. 85 år senere står Sverige foran en befolkningsmæssig ændring, som vil omdanne Sverige til et Nordens Libanon. … Flygtninge og indvandrere, fortrinsvis med muslimsk baggrund, udgør en fjerdedel af den svenske befolkning.

Integrationen lægger beslag på godt 200 milliarder svenske kroner årligt. Hele boligområder i svenske byer huser folk med flygtningebaggrund, boligområder, hvor politi, brand og socialmyndigheder har urimelige arbejdsvilkår. De fremmede sætter dagsordenen. Salafister og radikale muslimer har kronede dage. Og det bliver kun værre i årene fremover. …

Kritik af indvandrerpolitikken er i svensk terminologi også et udtryk for racisme. Sverige har udviklet sig til et orwellsk samfund. I valgkampen nedggjordes de yderligtgående Sverigedemokraterna, der som det eneste parti kritiserer det galehus, Sverige har udviklet sig til -og skønt partiet høstede 13 procent af stemmerne ved valget i søndags, vil ingen samarbejde med det.

Seneste rigsdagsvedtagelse går på, at Sverige over den næste fire år skal modtage yderligere 340.000 flygtninge med mellemøstlig baggrund. Formålet er bl. a at sikre Sverige mod et faldende befolkningstal. Dette til trods for at enhver erfaring viser, at der ikke er hverken økonomi eller ansvarlighed i at eksperimentere med indvandring alene baseret på politisk korrekthed. Fakta viser, at kun hver anden flygtning har fået job efter otte år, og at 40 pct. stadig står uden arbejde efter 15 år. …

Hvor nationalsocialisterne udryddede og besværliggjorde levevilkårene for de minoriteter, som ikke passede ind i det nazistiske verdensrige, besværliggør og ødelægger den politiske propagandamaskine, lobbyisterne og de etablerede partier fremtiden for landets egne borgere. Det er aldrig før set i verdenshistorien. Det bliver nu nødvendigt at ekspropriere privat svensk ejendom for at huse de mange nytilkomne. Så langt ude er myndighederne kommet.

Man kan fint sammenligne Sveriges manglende debat om indvandring med den måde, hvorpå den nazistiske propaganda minister, Joseph Goebbels, styrede den tyske presse med jernhånd fra 1933-45. Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede. Så grotesk har forholdene udviklet sig. Kernen i en demokratisk debat bør være, at intet emne er helligt, så længe argumenter og synspunkter bygger på fakta og saglighed. …

Sandheden er, at begge politiske blokke i Sverige gennem de sidste 40 år langsomt, men sikkert har afmonteret en debat om, hvilken befolkningssammensætning der skal udgøre det fremtidige Sverige, og om rimeligheden i at bruge så mange midler på integration i stedet for på landets egne borgere. En ikke-stueren kronik som denne ville aldrig finde vej til en svensk avis. Pressens fineste opgave som vagthund er i stedet konverteret til at fungere som skødehund for indvandrervenlige lobbyister og politikere. …

Politikerne og pressen har saboteret den svenske befolknings ret til selvbestemmelse. Fremtiden tilhører ikke længere svenskerne, fremtiden tilhører den indvandrergruppe, der får flest stemmer ved valget om 20 eller 30 år. Det svenske samfund står foran fundamentale ændringer politisk og religiøst. Hvorfor må dette ikke debatteres? Er det ikke relevant? Hvem er det, man ikke vil støde? De radikale salafister, vandalerne der brænder ghettoerne af? Sandheden er, at Sverige om føje år ikke vil være et verdsligt, nordisk broderland. Sverige ender som et Libanon, hvor alle dårligdomme, etniske og religiøse modsætninger vil være rejst med fra hjertet af Mellemøsten. …

Til Sveriges politikere og journalister kan man som dansker med svensk baggrund kun sige en ting: Skam over jer, at I har gjort ‘Du gamla, du fria du fjællhøga nord’ fortræd. Fremtidige svenske generationer vil rejse skamstøtter over jer. Hvis de altså får lov. Og hvis de til den tid findes.”  (Fyens Stiftstidende, 17. september 2014, s. 16)

Fortsæt med at læse “En omvendt multikulturalist”

Danske (Ritzau) og svenske aviser har ikke tidligt torsdag  den detalje med halshugninger og ISIS flag, selvom den er fuldt tilgængelig, hvis man læser engelsk. I mellemtiden har Christiansborg – her 13 år efter 2001 -valget – tretten år! – travlt med at hælde mere og mere islam ind i Danmark. Antallet af indvandrere på førtidspension er eksploderet. Det får disse værnemagere 60.000 kroner om måneden plus fryns og pension for. Plager Fanden dem? (Opdatering: Dansk forbindelse fundet i stor australsk terrorsag og Islamister ville filme og dræbe norsk familie.)

800 police officers have searched homes in Sydney and Brisbane this morning in the largest terror raids in Australian history. Sources in Canberra have told that a terrorist cell was close to launching an attack on Australian soil that could have included beheadings or mass shootings. The alleged intention was to film the act and then post it to social media, with the victim’s body draped in an Islamic State flag. Police executed search warrants on 12 properties in Sydney.

Prime Minister Tony Abbott told the media on Thursday a senior Australian member of ISIS was providing “networks of support back in Australia to conduct demonstration killings here in this country”. “So this is not just suspicion, this is intent and that’s why the police and security agencies decided to act in the way they have,” he said.‘Beheading or mass shooting’ was planned on Australian soil, Terror cell ‘planned to behead a random member of the public on a Sydney street’: 800 police detain 15 suspects in Sydney and Brisbane.

The following report from CTV News describes a successful prosecution for “grooming and pimping” — in reality, sex slavery — in Vancouver. Needless to say, the TV reporters fastidiously avoid any mention of JIM. However, the man convicted of the offense has a Persian name, so there’s little doubt of the culturally-enriched nature of the case.

Notice that the pimp’s modus operandi is all but identical with those used by the gangs in Rotherham, Rochdale, Oxford, and all the other “grooming” cases in England. Yet he is halfway around the world from those places. Also, he is of Iranian background, and not Pakistani. What’s more, he is likely a Shiite, rather than a Sunni Muslim.So why are his methods so similar to those of the “British” pimps? What could they possibly have in common. I’m scratching my head in perplexity… GoV

UK Demography: Non-muslims should be worried

The changing face of Britain: A child in Birmingham is now more likely to be a Muslim than Christian

Fortsæt med at læse “Vancouver: Rotherham West”