de der tror de gør det slet ikke, og mange svenskerne ikke forstår deres politikere.  – Jimmie Åkessons partiledertale efter valget er nogle dage gammel, men der er én god grund til at bringe den, nemlig SVT’s behandling af talen. Kort inde i talen svingede deres dækning over til Vänsterpartiet, hvor hele salen råbte “Krossa rasismen” af fuld hals. De vendte naturligvis ikke tilbage til Åkesson igen. Der fik SD lige 20.000 stemmer til, og svenske medier har i denne valgkamp vist sig som en en komplet skandale. SD har iøvrigt i dag fået 10.000 flere stemmer ved fintællingen, så de nu er oppe på 798.407. Resultatet er endnu præliminært, så da kan komme over 800.000.

Tilbage til forståelsen. De begynder det forkerte sted, de forveksler årsag med virkning og tager politikerne for pålydende. Sverige giver igen mening, hvis man tror det handler om asylpolitik “an sich”, selvom alle politikerne taler med patos om de, “der flykter från krig och förtryck.” Det er ammestuesnak de ikke selv tror på, det er en fornærmelse mod gennemsnitsintelligente og man kan se det på deres ansigter: Reinfeldt, Ullenhag, Lööf. Svenskere er ikke gode løgnere, det er en kompliment og den eneste de får af mig.

Hvis det handlede om at beskytte “mot krig och fortryck”, ville Sverige give ikke ophold til fire gange så mange som resten af Norden tilsammen. De ville ikke ligge nr. 1 i Europa før Tyskland. De ville ikke annoncere efter indvandrere fra hele Mellemøsten, bare de kalder sig syrere. De ville ikke give asyl til titusinder af børn, der ikke er børn. Asylbedrageriet er enormt, de ville ikke se igennem fingre med det, hvis det drejede sig om godhed.

De ville ikke gøre hundredetusinder til svenskere, hvoraf de 91 procent hverken kan bekræfte deres identitet eller begrunde, at de er flygtninge i konventionens forstand. Hovedparten af de svenske opholdstilladelser er ‘humanitære’. Sverige har på en generation radikalt ændret 34.1 procent af befolkningen, det er ikke rationelt alene med asyl som begrundelse. Hvis man ser på Migrationsverkets praksis og Migrationsdomstolens beslutninger, er de ikke begrundet af noget i Flygtningekonventionen. Sverige følger ikke mange af sine egne love på asylområdet. Hvorfor?

Store dele af debatten om det svenske valg foregår i blinde, selv i Sverige. Man taler forbi hinanden, man spekulerer, man psykologiserer. De politiske kandestøbere har kronede dage med fantasifulde udlægninger, men det er skyggeboksning.

Asylpolitik er ikke årsagen i Sverige, den er midlet til at gennemføre en social revolution, som er besluttet for en generation siden. Det handler om ideologi og om ikke at fravige en besluttet kurs, uanset dens efterhånden særdeles skadelige økonomiske og sociale omkostninger. Det handler ikke om pragmatisme eller rationalitet på fremmedområdet. Det handler ikke om godhed eller ‘generøsitet’. Det handler om love og principper, vel at mærke ikke om internationale konventioner, og om at ændre Sverige så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt, og svenskerne er effektive ad Helvede til. Hvis man ikke ser det, er det uforståeligt hvad der foregår.

Riksdagen følger en kurs, der blev lagt da den i februar 1975 vedtog Olof Palme og Anna Greta Lejons forslag 1975:26 Regeringens proposition om riktlinjer för invandrar- och minoritetspolitiken m. m., der i praksis skulle gøre Sverige ‘mångkulturelt.’

Det er siden fulgt op af Sverige, framtiden och mångfalden – från invandrarpolitik till integrationspolitik Prop. 1997/98:16 og grundlovsændringen i 2010, hvor blandt andet EU skrives ind, indvandrere ikke længere er forpligtet til at tilpasse sig Sverige, ikke behøver lære svensk og statsborgerbegrebet udvandes netop på et tidspunkt, hvor Canada, England og Tyskland offentligt undsiger det hidtidige multikulturbegreb.

I hele den tid fra 1975, er Luciabeslutet i 1989 den eneste gang, virkeligheden har fået lov at influere på svensk fremmedpolitik. Ganske kort blinkede Riksdagen med øjnene. Så lukkede den dem igen i september 1991. Man kan godt gribe længere tilbage, som Ketil Raknes gør det i kronikken Folkhemspopulismen i dag, men det er ikke nødvendigt.

Sverige stod på sit historiske zenith i 1975, Palmes største problem var, hvor han skulle finde på at bruge landets mange  penge. Han havde verdens  ædleste Rolls Royce at styre, nu var der ikke andet tilbage end at lakere den lyserød. Når jeg ser ham for mig, tænker jeg på Elvis og Michael Jackson, en rockstjerne der begynder at blive underlig i hovedet.

Idag ville han nok have konverteret til islam som en Cassius Clay/ Muhammed Ali. Ti år senere, var han træt af Sverige og overvejede FN-generaldirektørposten. Nu står svejseren Stefan Lövén med arven fra Sankt Olof. Jeg misunder ham ikke. Han ligner et godt menneske, der er på vej ud i et mareridt, der ikke er hans.

Når 13 procent af svenskerne nu i 2014 stemmer SD, er det en 39 år forsinket protest mod Olof Palme og Anna Greta Leijon. Det er sent at protestere, men det har ikke været muligt før, fordi emnet ikke har været til diskussion hverken i pressen eller i valgkampe. Mange havde jo gerne set, det var forblevet sådan, men tidens gang har spillet dem et puds.

Sverige kører på skinner, og det er besværligt at omlægge en baneføring, selvom den begynder at ligne John Voigt-klassikeren “Runaway Train.” (1985, original Akira Kurosawa) SD opfattes derfor ikke så underligt som kontrarevolutionære. De har desværre alle argumenterne på deres side, så modparten må gribe tilbage til argumenter om partiet, som det var før Jimmie Åkessons forgænger Michael Janssons tid, altså tilbage inden 1995.

Det ser man også af den seneste kampagnebog, der er ukommet, Expressen-journalisten David Baas: Bevara Sverige svenskt. Den bekæmper et fantasiparti, som ikke har eksisteret længe, men som ikke må dø, fordi man så står helt uden argumenter. Politiken anmelder den i dag, men den vil lægge yderligere et røgslør over Sverige for avisens læsere. Man hørte også Per Svensson klynge sig til fascistargumentet i diskussion med Jalving i går. Det lyder som ævl, fordi det er ævl. Så desperat nøgen er den svenske kejser i det skærende klare sensommerlys.

Frie ytringer på internettet er, hvad der kom i vejen for den styrede, svenske debat. Nettet skabte “kontrarevolutionen,” Palme ikke havde kunnet forudse. Hans Sverige var langt mere topstyret og elitært, ligesom han selv tilhørte den øverste overklasse. Viden var ikke så demokratiseret, og den nuværende svenske styringstradition er i virkeligheden er overlevering fra hans tid, der ikke vil være holdbar.

Det er ganske meget at bede Riksdagen om, at lægge kursen om efter så lang tid. Det vil heller ikke ske, så længe de kan undgå det. Se blot hvor hårdt de kæmper lige nu, men man kunne måske bede dem om at forklare sig bedre om bevæggrundene, så svenskerne forstår hvad der foregår.

Det ville også gøre det nemmere for danske journalister og politikere som Claus Hjort Frederiksen og Søren Pind at finde ræson i galskaben. David Trads tror, det handler om godhed og humanisme, men det er der ikke noget at gøre ved. Den sidste naive snakkemaskine bliver født hver dag.

Fortsæt med at læse “Hvorfor vi ikke forstår Sverige”

Det er Synagogue Israelite Orthodoxe i Anderlecht, der ligger 1.600 meter fra Grand Place i centrum og EU-Parlamentet. Den blev også brandbombet i 2010. Bryssel beregnes at være en muslimsk majoritetsby om 15 år. Tyg på den, fremtidens Wallströmmer og Vestagre.

Tuesday, in what appears to be a “criminal” act, according to reports. Belgian daily La Dernière Heure said that several people broke into synagogue, which is located in the predominantly Muslim neighborhood of Anderlecht, and ignited several fires on the fourth floor of the building. The wife and two children of the synagogue’s caretaker suffered slight smoke inhalation in the fire on the top floor of the building.

Dumont said “it would seem that the fire was set deliberately” at the synagogue in the Brussels neighborhood near the main train station, but the investigation was in its early stages.”All leads are open,” Dumont said. The synagogue reportedly serves roughly 240 people in the Anderlecht, whose once-large Jewish community has dwindled in size. Although Belgium suffers from high levels of anti-Semitism, the leader of Anderlecht’s Jewish community, Yehuda Guttman, said that he was still unsure as to the attackers’ motivations. Belgian Synagogue Set on Fire in ‘Criminal’ Attack.

Det uendelige sorgarbejde

Jeg har plukket i den enorme bunke med hård hånd. Her er Mikael Jalving inviteret. Det ender med han kan tale i Publicistklubben. Læg mærke til hvordan Politikens Olsson tager afstand med citationstegn: “Den såkaldte 24-års regel.” Det er en ren refleks. Per Svensson ser 30’erne i Politiken, “SD har facistisk udspring” und so weiter. Man kan ikke skifte befolkning uden at lade folk diskutere det, det går galt. Det kan det nemt nok gøre alligevel. For ofrene i 80.000 voldssager, 6000 voldtægtssager og temmelig mange mord, – indvandrerandel en statshemmelighed – kan man sige, det allerede er gået temmelig galt. “Främlingsfientlighet” er ikke had til fremmede, det er, hvis det overhovedet er had, had til politikerne. Af og til mistænker man, de godt ved det. ‘Sproget er givet mennesket, for at det kan skjule sine tanker’ (Talleyrand)Man kan også høre Kulturnytt: Danmark reagerar på svensk valbevakning.

Är politisk utfrysning den enda vägen? Vi ska tala om exemplet danmark, där de etablerade partierna först stängde Dansk Folkeparti ute. Men när partiet ändå växte blev de stödparti till den borgerliga regeringen. Hör Christina Olsson, Sverigekorrespondent för den danska dagstidningen Politiken, Mikael Jalving, programledare för radioprogrammet “Danmarks röst” som gjort en serie program om den svenska debatten kring kontroversiella frågor och Per Svensson, Sydsvenska Dagbladet. SR Studio Ett

Naturligvis kan de det. Hele etablissementet, som har skabt SD, skal bare fortsætte som hidtil. Nyrup, Jelved Holger K og Gammeltoft Hansen skabte succesen Dansk Folkeparti med lidt hjælp fra den danske presse, som hurtigt slap jerngrebet på emnet omkring 1990. Det er Sveriges store ulykke, at de eneste der tør sige det indlysende er almuen, der ikke har noget at tabe, pensionister eller folk der er socialt udgrænsede eller som Rojas mobbet til Spanien.

Alle de andre er så små og fejge, at deres udlægning af, hvad der nu sker i Sverige, lyder mere og mere konstrueret og absurd. “Media jobbar nu för högtryck med att analysera varenda förklaring till varför folk röstar på SD, förutom invandringen,” skriver Erik Almqvist. De skal bare blive ved, og det vil de gøre. I Skåne er der så mange SD-stemmer, at de er nervøse, når Stockholm nu vil køre dem over for en ny fireårsperiode, hvis den bliver så lang. De skriver Ta väljarnas signal på allvar.

“Elitens” fejhed bliver Sveriges ulykke, for ussel mammon vil de sælge deres egen mor. Deres samvittighed sidder i deres pengepung, hvad aboerne mener og i et mavesår. Ikke at de danske skal begynde at prale særlig meget. S,V,K, LA og DF gør ikke det, de burde gøre ved problemet nu: Opsige  Flygtningekonventionen. Dagen vil komme, hvorfor ikke gøre det inden flere irreparable skader? Fordi det vil skade deres avancement i EU, FN og lignende forsamlinger med et bestikkelsebudget til middelmådigheder.. De skaber lige nu det næste parti, der protesterer mod elitens forrædderi.

Riksdagsvalet har gett tre viktiga resultat. Det första gäller Alliansens nederlag och bildandet av en regering ledd av socialdemokraterna. Det handlar om ett paradoxalt nederlag eftersom Sverige var det land i Europa som bäst klarade krisen 2008–09 och som sedan dess haft den högsta ekonomiska tillväxten av alla utvecklade nationer.

Det tredje relevanta resultatet gäller SD:s stora framgång. Det handlar om en allmän europeisk trend, men det återspeglar också de stora segregationsproblem som drabbar Sverige och som ledde till förra årets skakande kravaller. Det sammanfaller dessutom med en rekordstor flyktinginvandring, som kommer att göra problemet ännu svårare att hantera. För det har inget av de etablerade partierna erbjudit en övertygande politik, och om det fortsätter så kan det komma en dag då Sverigedemokraterna blir Sveriges största parti. Mauricio Rojas är docent i ekonomisk historia och kolumnist på ledarsidan i SvD.

Skuddrab i Byretten

Det er jo ikke Snaphanenstof, men når man havner midt i det, afsikrer man kameraet. Jeg sad til frokost og så det på Twitter, forlod en halvfuld tallerken og øl. Men jeg nåede ikke derover inden politiet. Afspærringerne må have været på plads på under fem minutter at det foregik kl.11. Den dræbte advokat Anders Lindholt lå stadig i Fogedretten. Familiedrama bag skuddrama i fogedret: Advokat dræbt og mand såret.

Fortsæt med at læse “Mauricio Rojas: SD kan bli Sveriges största parti”

(Klik foto f. helskærm) Som det er nu, styres den herskende klasse i Europa af flere alvorlige illusioner. For det første, at et frit marked er den ultimative garanti for et frit – og demokratisk – samfund. Og for det andet, at de europæiske lande kan bære de sociale konsekvenser af politiske sammenbrud overalt på kloden. Hvis vi ikke frigør os fra disse illusioner, så kvæler vi os selv og vor mulighed for fortsat at sikre friheden og menneskerettighederne. Det er set før, at lande har kvalt sig selv i deres egne illusioner, men det er ikke en naturlov, at det skal ske. KRONIK: Europa kvæles af sine egne illusioner.Af Kai Sørlander, filosof og forfatter

Kim Philby – Den tredje mand

Den tredje forstået sådan at Donald Maclean og Guy Burgess var de to første, der hoppede i 1951 af længe inden Philby. I tolv år undgik han med sin intelligens, sin charme og sit skuespillertalent opdagelse af CIA og MI 6. Men de vidste, der var en tredje mand. DR sendte første del af denne dybt fascinerende dokumentar i går, men her er den hele.

Kim Philby, denne dybt troende kommunist, højt begavede, romantiske og nådeløse forrædder hoppede af til Moskva, hvor han levede isoleret som i et fængsel i 25 år og blev mere og mere fordrukken og desillusioneret over den virkeliggjorte kommunisme. Historien ville have været fuldendt, hvis han havde oplevet dens fald, men han døde desværre for den mere poetiske effekts skyld lige inden i 1988. Da havde russerne ignoreret ham i mange år, men gav ham pludselig en statsbegravelse med åben kiste, kindkys, trompeter og geværsalver. Sovjet trængte til at kunne vise en succes på det tidspunkt.

Han var skyld i mange dødsofre, og angrede aldrig et eneste. Han spionerede på sin egen far, islamologen Harry (Jack) Philby, der konverterede til islam under navnet Sheikh Abdullah (الشيخ عبدالله). Jeg ved ikke, om man kan arve sværmerier for totalitarisme, men tanken strejfede mig da. Forrædderier udkommer i forskellige størrelser, men Philby’s er så monumentalt, at den stadig inspirerer spionkrimi-forfattere. Det satte sammen med Murens opførelse Le Carré i gang med hans forfatterskab.  Dramadokumentaren er fra BBC i maj i år. Den har lune og atmosfære.

John Le Carré var en af de mange, Philby forrådte. Han fortæller her om det til Channel Four i hvad han kalder sit sidste interview. Det er kun tre dage gammelt. Le Carré betrayed by ‘bad lot’ spy Kim Philby

Fortsæt med at læse “Kai Sørlander: Den herskende klasses to illusioner”

Der er stadig spræl i verdens ældste avis. Expressen udkom i dag med en sort forside på grund af Sverigedemokraterna ‘s gode resultat ved søndagens svenske valg, hvor partiet fik 13 procent af stemmerne. Tirsdag kommer Berlingske med en replik til Expressen i form af en forside, der mimer Expressens og konstaterer, at “Sverige er gået i sort”. Det er længe siden, at forholdet mellem de nordiske broderlande har været så højspændt. Også i sagen om den fængslede svenske gadekunstner Dan Park har der været meget markante meningsforskelle mellem svenske og danske medier.Berlingske: Sverige er gået i sort

Og Dror Feiler spillede Här kommer Pippi Långstrump

Det bidrager til atmosfæren af….skal jeg sige “ungdom” for at være lidt venlig? De leger med ilden. Sverige er et barn, som ikke vil blive voksent. De stockholmske idealister skulle “krossa rasismen.” Indvandrere talte for, at flere skulle indvandre. Disse personer har lige som avisen Expressen længe forsøget at obstruere demokratiet, og nu protesterer de, fordi det ikke lykkedes dem. Et delt folk, et forvildet folk der ikke engang kan blive enige om, hvem der er i færd med at kløve dem fra isse til hæl. Tusentals demonstrerade mot rasism.

Fortsæt med at læse “Aviser i sort”

TV ” Nyhederne var på Södermalm og lave vox-pox med dybt chockerede stockholmere fra den hvide journalist-ghetto. (ikke online) TV 2 Lorry var i Burløv i Skåne, og der var de ikke bange for at tale. Sverige fyldte næsten hele Deadline. Den viste tre bange svenskere, der talte i klicheer i staccato, og Krasnik var momentvis skarp og pirker godt i selvmodsigelserne og tomgangsbegreberne “lika värde”, “racistisk” og “odemokratisk.”. Han manglede åbenlyst spørgsmålet: “Hvorfor skal Sverige føre asyltoppen i Europa og tage imod fire gange så mange som resten af Norden tilsammen, og lukke titusinder ind, der ikke har asylgrund iflg. FN?” “Hvorfor nærmest annoncerer Sverige efter asylsøgere?”

Først den tidligere finansminister Hjort Frederiksen kommer ind på antallet. Om Trads kan man nøjes med at sige: “Får han penge for at vide så lidt?”, så slipper man for at sige noget værre. Krasnik manglede åbenlyst nogle virkelige kendere som Mikael Jalving, Karen Jespersen, Frede Vestergaard eller mig – men jeg stiller ikke op på TV – men han fik da udstillet elitens angst. Jeg er kun et menneske, jeg fik helt ondt af redaktør Peter Olsson fra Kvällsposten, der var mødt op i sit stiveste puds. En presset mand i en labyrint uden udgange.. DR Deadline 30 minutter

To svenske tabuer: Antal og asylbedragere

Og man skal nok tilføje viden om kriminaliteten og udgifterne. Det enorme antal, som Weekendavisen og Jyllands Posten kunne skrive om for et år siden, kendes kun af svenske bloglæsere. Bedragerierne også. Havde svenske vælgere kendt de fakta, var SD allerede i går blevet større end Moderaterna. Nu har massivt røde svenske journalister sørget for, at politikerne kan fable videre i deres Neverland af feminisme og jämtstäldhet lidt endnu. Deres destruktive politiske rolle bliver til gengæld tydeligere og tydeligere. Hvem der har den egentlige magt i Sverige, kan man spørge sig.

Fortsæt med at læse “DR 2 Deadline: Elitens angst og danskerne”

Fra minut 30:00  Fascismen är Sveriges tredje största parti, mener DN. Så er I advaret. Bemærk den snakkende papegøje Helle Klein, der præsterer at kalde SD fascister og nazister tre gange. Det kan være interesssant for en dansker at se, hvordan Sverige håndterer det, der ligner parallellen til Danmarks 2001 valg. Foreløbig ser det virkelig ikke godt ud. 2001 pegede fremad i Danmark, i Sverige peger den imod mere konflikt. Overklassens krig mod underklassen ser ud til at fortsætte ufortrødent. Dens humanisme er i særlig grad  blind for de lidelser, de påfører andre. Ikke engang “flygtningene” behandles længere humant. I lang tid fik de ikke arbejde, nu får de ikke engang en værdig bolig.

Det identitetsløse Sverige

Lektor Søren Hviid Pedersen er kulturkonservativ af den slags, der er fuldstændig umulig at opdrive i Moderaterna, FP eller C. Reinfeldts afløser bliver antagelig Anna Kinberg Batra, hvilket vil sige mere af den samme liberale afståelse af land og til slut – borgerkrig. Disse få linjer viser den sørgelige kløft der løber ned på langs af i Øresund, selvom der selvfølgelig findes akademikere som Hviid Petersen i Sverige. De er gået i indre eksil eller er Sverigedemokrater. Han ved formentlig godt, at det Sverige denne ene generation har formøblet, aldrig kommer tilbage, og at det er Moderaterna som overlever. Dette er  dog anderledes, læs det hele:

[..] Man kan håbe på at Sverigedemokraternes succes efterhånden vil flytte den politiske dagsorden i Sverige imod en mere national og fædrelandskærlig retning. Men der er lang vej endnu. De nominelt konservative i Moderaterne viser ikke tegn på nye erkendelser. Tværtimod har man endda afvist, at benytte sig af et borgerligt flertal i Sverige, udelukkende fordi det inkluderer Sverigedemokraterne. Det vil sige, at konservative i Sverige har svigtet, der hvor det er allervigtigst, nemlig forsvaret for Sverige og den svenske kultur. Man kan kun håbe på, at dette parti forsvinder i den historiske glemsel. Det fortjener ikke at leve.

Sverige er en påmindelse for alle om hvordan det kunne være gået hvis vi danskere netop ikke konfronterede multikulturalismens spøgelse og bekæmpede det med næb og klør. Hvis det store systemskifte i 2001 ikke var sket, og vi ikke havde fået en borgerlig regering med støtte fra DF, så ville Danmark ligne Sverige. Danmark ville herefter have været en svag skygge af sig selv, en selvhadende nation uden national stolthed og styrke til at kæmpe for dansk identitet. Svaghed, dit navn er Sverige!

Sverige: 781.120 svenskere trodsede medierne – Sverigedemokraterna sejrede, 12,9 procent, 3. størst

Sverige er tabt terræn, og intet sandsynligt politisk scenarie vil kunne redde svenskerne fra flertallets vilje…..Det lykkedes ikke desto mindre Sverigedemokraterna at blive 3. største parti med hele 12,9 procent, og selvom det ingen praktisk betydning får for den førte politik, så skal SD’erne have tak for at vise flaget. De er moderne frihedshelte. Intet mindre. Konservative Fredrik Reinfeldt vil hellere lade kommunistiske Vänsterpartiet få indflydelse, end bevare regeringsmagten med støtte fra Sverigedemokraterna. Helt som forventet, men alligevel skræmmende. Røde eller blå servietter på bordene i Titanics øverste saloner.

Se også Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen: »Skræmmende« udelukkelse af Sverigedemokraterna

Hausse i dansk asylindustri

Når jeg kører Taxa i disse dage – Er det simpelthen en kolossal god forretning at parkere vognen i nærheden af Station 1 eller logge in på radiobestillingerne i distrikt 643 – der er Kastrup lufthavn. Der går end ikke 15 minutter før du er bestilt af Københavns Politi for at køre asylanter til Sandholm. I går aftes var jeg ude og køre – og jeg var i Sandholm 5 gange med 4 asylanter pr. gang. Det er lidt mere end 3000 spir på 3 timer. Men det mest interessante er ikke pengene. Det er den bedste lejlighed, jeg har haft til at få et blik på flygtninge, når de netop er ankommet til Danmark. Der er en betydelig forskel.

Der er den type flygtninge, som jeg har beskrevet tidligere: Allerede Taxa-chaufføren risikerer at skulle give psykisk førstehjælp til en flok traumatiserede og skrigende børn i nødsporet på Hillerødmotorvejen. Og så er der andre: Som med det samme trækker sin Iphone frem og kontakter alle de mennesker, som de kender i Danmark i forvejen med et stort og hjerteligt grin – Fra Facebook

Danskere og nordmænd skal ikke bilde sig ind, at vi har noget der principielt beskytter os mod at blive som Sverige. De skal ikke lade sig forblænde af Karsten Lauritzen, Søren Pind og Inger Støjberg. Forebyggelsen begynder og slutter ved retskravet og Asylkonventionen. Vil de indse det i tide, eller når det som i Sveriges tilfælde er for sent?

Det er jo barokt sigende om den politiske klasses ufattelige træghed og fejghed, at vi skal stå i denne situation 13 år efter 2001 valget. Kunne vi venligst snart blive befriet fra truslen om, at I giver mere af vores lille-bitte land væk? For 12-13 år siden identificerede jeg Sverige som det, der muligvis kunne advare os i tide. Når det at virke?  Jespersen og Pittelkow har kridtet banen op for dem i dag:Uden en helt ny asylpolitik bryder samfundet sammen

Leonard Cohen – Almost Like The Blues. Singer announces his thirteenth album Popular Problems. The album is released a day after he turns 80.  Jeg føler en vis håbløshed, som også socialdemokraten Westerholm i nat.  Jeg griber tilbage i bagkataloget og lader dem rase ud for sig selv. Svenske mediers sorgarbejde er selvfølgelig frydefuld, men i afmålte mængder dog. Aldrig har man set sådanne mængder elite- striptease, men selv porno kan man blive mæt af.

‘Sof, somna in vid min Musik’

Norge og Danmark har ingen Fred Åkerström og ingen Bellmann, vi har en fattigdom det sted, de kan kun være svenske. Den maskuline sarthed, den naturkraft, der rækker hen over de mange år, har vi ikke noget udtryk for. Vores har ikke samme alvor og poesi med så mange over- og undertoner. Ligegyldigt hvornår strålerne fra Glimmande Nymf, blixtrande öga rammer en, går den ind over alle barrierer, tårerne løber over en uden nogen modstand. Den er det Sverige, jeg elsker, en ulykkelig kærlighed.

Det er Sveriges folkelige ømhed og vemod grebet i få ord og toner: det sublime tilhører os alle sammen, hvis vi vil lytte i 6 minutter og 32 sekunder og slå ørerne ud. Igennem socialisten Åkerstrøm stemme taler en gammel bevidsthed, den moderne svensker ikke kan undslå sig: “Din ungdoms kærligheder er ikke druknet i kynisme og trivialiteter.” Åkerstrøm er svag, men stemmen er stærk og tidløs, og den har nu overlevet ham i mange år. “Döden ger liv.”.FREDMANS EPISTEL no 72

Det började som en skakning på nedre däck….
Den fyllde oss väl mer med häpnad än med skräck. Man kan godt høre Wiehe med 14 september 2014 øren.

Expressen er blandt meget andet – infantilt krænket over sit politiske nederlag

Trods en massiv kampagne fra alle andre partier, kultureliten og medierne fik Sverigedemokraterna (SD) et kanonvalg ved gårsdagens svenske valg. Som man kunne have forventet falder det ikke i de svenske mediers smag, at et parti, der er blevet forsøgt stigmatiseret på alle leder og kanter, alligevel opnår et bemærkelsesværdigt godt valgresultat. Expressen tager prisen og udkommer i dag med en forside, der med reference til SD’s vælgertilslutning har karakter af en gravskrift over Sverige. Vælgertilslutningen er imidlertid snarere en gravskrift over Sveriges medier som opinionsdannere, da det ikke lykkedes at skyde SD i sænk trods talrige forsøg fra de svenske mediers side. Expressen udkommer med gravskrift over Sverige efter SD ‘s kanonvalg Ekstra Bladet: Svensk valg gik i sort. Drama mellem avis og politisk parti. Överhet och kvarsittare.

Uhrskov: Sverige er til fare for sig selv og for sine nabolande

Sverigedemokraterne bliver tungen på vægtskålen og helt uden indflydelse. Sveriges jagannathvogn vil køre videre. Sverige har stemt i dag. Landet uden for pædagogisk rækkevidde har praktiseret demokrati, som kun Sverige kan gøre det. Med en presse, der bruger kriminelle metoder for at tilsværte dem, de ikke bryder sig om, og med en valgmetode, som leder tankerne hen på den gang, man ved håndsoprækning skulle markere, hvem man ønskede valgt, så ridefogeden kunne se, hvem der formasteligt tillod sig at stemme på de ”forkerte”.

Sverige er et land med medier, der som nævnt betjener sig af kriminelle metoder. Sverige er et land, hvor politikere helt op til statsministeren åbenhjertigt lyver svenskerne op i deres åbne ansigter ved at påstå, at folkevandringen til Sverige fra den ikke-vestlige verden er en økonomisk gevinst for landet. Sverige er et land, der nu fører så ekstrem en politik, at selv danske politikere er ved at blive nervøse. Sverige er til fare for sig selv og for sine nabolande. Morten Uhrskov i Jyllands Posten

På den svinske tabloid, Expressen, er de parat til at gå i døden for at forfølge deres stupide linje. Må de gøre det ret snart. Få har skadet den demokratiske proces mere. Det er en stor glæde at se, deres metoder har givet bagslag. Karin Jonsson, der jo var i Deadline for nylig, er en vældig, vældig dårlig taber, og hvis hun har forstået rækkevidden af  hvad der er sket, skjuler hun det godt. Järnrörens triumf

Ännu tyder inget på att Sverigedemokraterna kommer att få större politiskt inflytande än föregående mandatperiod. Hur tillströmningen av nya SD-väljare ska hejdas är däremot en ödesfråga, som ingen egentligen tycks veta svaret på. Vi ska fortsätta att vända Sverigedemokraterna ryggen och avslöja vad som finns bakom den nödtorftigt tillrättalagda fasaden. Men det kan för väljarna inte längre råda något tvivel kring vilket parti det är man har att göra med. Ändå rusar dess väljarsiffror.

Den statsminister som har liberaliserat migrationspolitiken och under stora flyktingströmmar talat om vikten för svenskarna att öppna sina hjärtan, förlorade makten delvis på grund av att en inte obetydlig andel av hans väljare föredrog Jimmie Åkesson. Fredrik Reinfeldt fick betala ett högt men hedervärt pris för sin idealism. Det är avgörande att kommande moderatledare väljer att ta samma ansvar som han har gjort.

Jespersen og Pittelkow har en indtrængende reportage om Sverige, der sagten kunne handle om Danmark om få år, for forskellen på os er kun kvantitiv. Vi er ikke garderede imod 100.000 asylsøgere og 40.000 familiesammeføreringer. Hvis Danmark skal drage nogen lære af Sverige, så er det begyndt at haste. Læs endelig: Uden en helt ny asylpolitik bryder samfundet sammen.