Skåningen Lars-Erik Larsson (1908-1986) Pastoralsvit, mellem tolvtonemusik og senromantik (min. 4:38). Man hører tydelige spor af både Carl Nielsen og Jean Sibelius i første sats. I den anden er genklangen af Bruckner. Han studerede hos Alban Berg, der havde mødt Carl Nielsen, og beskrev ham som “human, nothing but human.” Ikke det værste epitafium at få modsat dem der går historien i forkøbet, ogbærer humanismen i knaphullet.
“Talar ni bara politik, mademoiselle? Älskar ni inte livet?”
Det sagde Francois Mitterand til den svenske journalist Chris Forsne, hvis fælles søn nu vil gå ind i politik for Moderaterna. Det er hvad jeg tænker, når jeg ser unge under 30 på topposter i politik. Herregud, få jer et liv og find ud af hvad det går ud på, inden I begynder at ordne andres. Unge mennesker skal leve livet, de skal ikke blive livsvarige, politiske tremmekalve som f.eks. Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Fogh Rasmussen, Løkke Rasmussen og en tremmekalv in spe: Johanne Schmidt Nielsen. Flygt til tilværelsen mens du kan, Johanne, du har et kærlighedliv, siger de. Der er ikke noget ordentligt menneske, der beskæftiger sig med politik, som ikke længes væk, og der er vel ikke ret mange i politik, som ikke burde have været der.
Vi har ikke brug for unge ‘med visioner.’ Politik er ligesom trafik, erfarne bilister har de færreste ulykker, selvom guderne skal vide gamle idioter også findes i politik. Jeg har 4 mio. kilometer på bagen og nul ulykker, blandt andet som lastbil- og taxichauffør. Jeg har kørt i bjerge, i sne, om natten, på Balkan, i Sydøstasien. Jeg har lært at navigere fri af de farlige derude, jeg begyndte heller ikke at skrive om politik, før jeg var over 50. De instinktive politiske genier er langt færre end de unge i politik. Jeg kan køre med passagerer, der kan føle sig forholdsvist trygge, men jeg vil ikke sidde på passagersædet i Johanne Schmidt Nielsen, Gustav Fridolin, Åsa Romson eller Fredrick Federley’s bil. No fucking way. Mitterrands son vill in i riksdagen.
Da jeg for 15-16 år siden begyndte at skrive om indvandring i relation til Sverige, havde jeg ingen illusioner om at påvirke i Sverige. Det var i danske aviser, de svenske ville ikke modtage stof om det, og det vil de stadig helst være fri for. At ‘åsiktskorridoren’ er et svensk udtryk, er ingen tilfældighed. På grund af den blev visse svenske blogs meget store. Jeg ville være pædagogisk ved at tage det mest illustrerende tilfælde og holde det op for danskerne. Jeg havde i al beskedenhed set lidt ind i fremtiden. Hjertet kan godt synke i brystet på én, når man hører politikere udtale sig specielt om islam, men det kan også glædes ind imellem.
Når Venstre vill undvika en svensk situation, så har det hele måske alligevel nyttet lidt. Det er svært at måle. Ved det svenske 2010 valg kunne jeg endda gribe mig i at synes, at den danske mediedebat om det var interessantere end den svenske. Snaphanen har flere svenske læsere end danske, og det er umuligt at vide, hvilke spor det har afsat sig i Sverige.
At blive kaldt högerextrem och uttalat nazistisk som sprider islamofobisk propaganda i svenske Expo, er næppe det eneste spor, men som man ser af Sveriges demografi siden jeg begyndte, har det absolut intet betydet i det virkelige liv. De mange svenske læsere tilskriver jeg uden videre Julia Caesar, der er sejlet op blandt de 100 vigtigste opinisbildare i Sverige. Jeg har blot lånt hende min ølkasse at stå på som en afbetaling på en gammel gæld til Sverige, der går tilbage til 1960.
Jeg har ikke læst Venstres 26 sider, men jeg kan forstå på debatten og indholdsfortegnelsen, at Venstre ikke forholder sig til, at der pludselig står 100.000 asylsøgere ved den danske grænse med retskrav på asylbehandling, som der jo faktisk står i Sverige. Politiet i Kastrup kan jo ikke guide dem til Øresundsbroen for politikerne evigt. Hvad så, Venstre?
Hvis islam, som flere intellektuelle bla. David Goldman (Spengler) og senest Richard N. Haass hævder, befinder sig i begyndelsen af et lagvarigt civillisationssammenbrud med op til en halv mia potentielle flygtninge, hvordan vil Venstre og Europa så drible sig udenom at blive hevet med i faldet?
Man skal se Venstres udspil i en større sammenhæng. Det er endnu en midlertidig tue at stå på siden den første erkendelse i Danmark i 2001, som kan blive revet væk under dem på et år eller fem. Det er endnu et politikerforsøg på at komme ajour med befolkningen og opinionen. På dette område har avantgarden hele tiden været agterudsejlet, og ingen ønsker mere end jeg, at de kommer på omgangshøjde.
I Sverige er det på grund af massive udeladelsessynder nu næppe nogensinde gørligt. Sveriges Santa Maria er sejlet for langt, om det møder land eller sejler ud over afgrunden, vil kun tiden vise. Det bliver alt for interessant for min smag, og jeg kan ikke love nogen, at jeg skriver om det uendeligt.
Hvor snævert og tidsbundent et område Venstres udspil adresserer, ser man af den fhv. australske hærchef Peter Leahy, der er opmærksom på det kontinent af potentiel, muslimsk 5. kolonne politikerne allerede har indsat i Vesten, samt på de lange linjer. Når Venstre kommer i regering vil de formentlig allerede være overhalet af begivenhederene.
Man kan se i dag, at Scavenius i virkeligheden aldrig fuldt ud forstod nazismens djævelske og irrationelle potentiale, heller ikke efter WW2. Det er beklageligvis hvad man kan sige om Folketinget, journalistikken og islam i dag. Den siddende regering er set i denne sammenhæng et fatalt tilbageskridt, der har kostet Danmark vigtig tid, der kommer tilbage til os i blod, sved og tårer. Venstres udspil til udlændingepolitik, pdf 26 sider.
“We are in the early stages of a war that will last for the rest of the century”
AUSTRALIA needs to prepare for an increasingly savage, 100-year war against radical Islam that will be fought on home soil as well as foreign lands, the former head of the army, Peter Leahy, has warned. “I know how they think. I know how they fight. There is no compromise possible.
Professor Leahy, a leading defence and strategic analyst, told The Weekend Australian the country was ill-prepared for the high cost of fighting a war that would be paid in “blood and treasure” and would require pre-emptive as well as reactive action.
“Australia is involved in the early stages of a war which is likely to last for the rest of the century,” he said. “We must be ready to protect ourselves and, where necessary, act pre-emptively to neutralise the evident threat. Get ready for a long war.”
Nu drejer hele HBTQ-cirkusset sig slet ikke om dem, vi er i afdelingen for afgivelse af surrogat-signaler udenfor ørets fysiske frekvens, en kirke, en afledningsmanøvre. Men jeg gad ikke skrive noget igen, for først skal man tænke, så skal ramme tasterne og det hele tager en Helvedes tid, der er spildt på at sidde og være sur og hadefuld, og så har jeg gjort det én gang, det må være nok når man ikke er sociolog eller massepsykolog.
I dag faldt jeg så over denne grovkornede tegning på Kybeline, og så vil jeg da benytte anledningen til at være reaktionær, hadefuld og homofob per stedfortræder. Faktisk minder den lidt om denne Dagens Nyheter kommentar til Muhammedkrisen, virkelig dårlig smag, altså. Værs’god, Fredrik, du har stillet Sverige med røven baglæns. Vergewaltigen betyder voldtage.
I Sverige må man ikke sige “masseindvandring”
selvom det er det, der foregår. Det er mere end det, det er en regulær invasion. Man vil blive krævet afsat:
Begreppet massinvandring anses problematiskt, vilket är anledningen till att det satts inom citattecken i DN-citatet. Företrädarna för dagens invandringspolitik anser inte att det pågår någon massinvandring. Den som tar en titt på statistiken kan emellertid inte förneka att en sådan pågår och samtidigt göra anspråk på trovärdighet. Sanningen är att Sverige för en extrem invandringspolitik som skiljer ut oss från andra länder. Därför är begreppet massinvandring en korrekt rubricering.
Vår makt- och medieelit bör för medborgarna förklara rimligheten i att Sverige skiljer ut sig från andra länder. Det raka och korrekta kravet är: Förklara varför Sverige ska ha massinvandring. Det är huvudfrågan. Och inget flum om alla människors lika rättigheter. Det handlar inte om det utan vad politikerna har mandat att göra med skattebetalarnas pengar. Det finns ju inte några globalt giltiga ”lika skyldigheter” när det gäller att betala skatt. Karl-Olov Arnstberg Om Syriska inbördeskriget och begreppet massinvandring.
Politik- og reklamebranchen minder om hinanden, og aldrig fusionerer de mere end under en valgkamp. Det drejer sig om at sælge billetter der kan omsættes i mandater til klubmedlemmerne. Det er som at sælge vandig industriøl som Heineken og Carlsberg: Det vigtigste er ikke at behage, men at frastøde så få som muligt, derfor er gennemsnitsindtrykket af det hele så inderligt forglemmeligt.
I SD’s nye valgvideo ser man en 100 procent fusion af reklamebranchen og politikken, den har været dyr. Hurtigt klippede billeder, dårlig popmusik, man skal have lup for at se hvor Cola og tyggegummi forsvinder og SD begynder. Målgruppen kan ikke være mange dage over 30 år.
Alligevel er filmen ikke helt uden en kant, der er ikke gået fuldstændig “strategisk funderet kreativ kommunikation” i den. Der er rigtig opposition, hvad der allerede er ret suspekt i Sverige hvor partierne har været enige om at være ens bortset fra på ubetydelige nichespørgsmål. Der er angreb på eliten, angreb på medierne, det er anderledes, den har et tydeligt varmærke, som art-directoren ville sige, og det er dårligt nyt for Syvpartiet, der ikke har et. Hvor den skal vises udover You Tube, ved jeg ikke.
Nedenfor er der gået valgkamp i årets hetero 2011, EU-minister Avskaffa Sverige Birgitta Ohlsson. Det er teater alt sammen, bortset fra det ikke er sminkerummet på Folketeatret, men en overdosis photoshop. Jeg vil hellere i det rigtige teater, hvor vi i 2500 år på forhånd har været enige om, at vi deltager i en abstraktion. Magten og kirken har altid været skeptisk over for teatret, det er vel derfor den ikke vil vedkende sig sit eget.
Den stille bekymring
Selvom det for over en uge siden hed, at de svenske partier ville fremskynde starten på valgkampagnen af lutter bekymring over opinionsmålingerne, så er det efter TV og aviser at dømme kun Sverigedemokraterne, der er i fuld gang med deres. De andre har åbenbart ikke rigtig lyst, hvad man godt forstår. Socialdemokraten Johan Westerholm hælder salt i såret med sin beskrivelse af det hjørne, de har malet sig op i.Stora och lilla X:
They practise maybe the oldest religion in the world. And now, after at least 6,000 years, they are finally being exterminated, even as I write this.
If you haven’t noticed this epochal crime – the raping and the slaughter – you’re not alone. Of late, the world has focused on the horrors of Gaza. When we’ve had time to acknowledge the Satanic cruelties of Isis, in Iraq, we’ve looked to the barbaric treatment of women, and Christians. Yet the genocide of the Yezidi, by Isis, is as evil as anything going on right now in the Middle East; it is also uniquely destructive of a remarkable cultural survival. So who are the Yezidi? Some years ago I studied them when researching a thriller. I also traveled to meet their small diaspora community, in Celle, north Germany. And what I found was astonishing.
Yezidism is much older than Islam, and much older than Christianity. It is also deeply peculiar. The Yezidi honour sacred trees. Women must not cut their hair. Marriage is forbidden in April. They avoid wearing dark blue because it is “too holy”.
They are divided strictly into castes, who cannot marry each other. The upper castes are polygamous. Anyone of the faith who marries a non-Yezidi risks ostracism, or worse. Yezidism is syncretistic: it combines elements of many faiths. Like Hindus, they believe in reincarnation. Like ancient Mithraists, they sacrifice bulls. They practise baptism, like Christians. When they pray, they face the sun – like Zoroastrians. There are also strong links with Sufism, the mystical branch of Islam. The Yezidi reverence for birds – and snakes – also appears to be extremely old. Excavations at ancient Catalhoyuk, in Turkey, show that the people there revered bird-gods as long ago as 7000 BC. Death of a religion: Isis and the Yezidi. (6 august: “Vi bliver slagtet i Allah’s navn”.Yazidi overfaldet af salafister i Tyskland.)
Karl-Olov Arnstberg: Dystopiska funderingar
Det er ikke let for Gunnar Sandelin og Karl-Olov Arnstberg at blive publiceret i svensk dagspresse. I Danmark ville de sikkert have hver sin klumme i Berlingske og på Jyllands Posten, men sådan fungerer det ikke i Sverige og det er ikke nogen nyhed. Én kronik om året på synes at være Gunnar Sandelins kvote i de samlede svenske aviser, det er ikke meget plads at kvalificere en svensk debat på, der er holdt i kunstig koma i årtier. På deres bøgers hjemmeside har de tillagt en blog , som jeg gerne vil være med til at give et skub ud i søen. Fra Arnstbergs Dystopiska funderingar:
Några riktigt dystopiska funderingar om vad som händer i morgondagens städer. Jag skrev dem för något decennium sedan. De känns fortfarande relevanta och jag har därför fräschat upp dem lite.
I sin viktiga bok ”Postmodern Ethics” använder Zygmunt Bauman rubriken ”Exit the nation-state, enter the tribes”. För mig är just rubriken oerhört mättad. 1. När Bauman använder begreppet ”stammar” (tribes) så menar han att begreppet är relevant därför att det handlar om små lokala grupper med i stort sett jämlika medlemmar och militära drag. Han lägger till suffixet neo (neo-tribes) och vill på så sätt skilja dem från stammar i sin gängse betydelse.
Det är emellertid svårt att se nationalstaten vittra ner. Globalt sett är den starkare och mer täckande än den någonsin varit i människans historia. Pröva istället tanken att grupper i samhället helt enkelt lägger nationalstaten och alla dess regler ”åt sidan”; att Sverige inte längre finns för många av dem som bor i Sverige. De är inte ens ”motborgare” utan snarast ”oborgare”.
Om man verkligen vill måla fan på väggen bör man i sammanhanget ta med den tyske sociologen och demografen Gunnar Heinsohn, som i ”Söhne und Weltmacht: Terror im Aufstieg und Fall der Nationen” hävdar att när det i en befolkning finns ett överskott på unga män, så blir våld, mord, krig etc. resultatet. När 15 – 30-åringar utgör mer än 30 procent av befolkningen, är konsekvensen ofta krig.
I världen i dag finns det enligt Heinsohn 67 länder med ”ungdomspucklar” – i 60 av dem är det inbördeskrig eller massmördande. Och går man bakåt i historien så hittar man samma slags samband. Boken kom 2003 och blev något av en kultbok i Tyskland. Den välkände tyske filosofen Peter Sloterdjik ansåg åtminstone för tio år sedan att detta var en bok lika viktig som Marx´ Kapitalet.
Morten Uhrskov Jensen har i dag en fyldig anmeldelse Sandelin og Arnstbergs seneste bog i Jyllands Posten. Invandring och mörkläggning II.
Syvsoverpartiet
I aftes forlød det at De Konservative havde byttet – hvad er det nu øhh Bendt, Pia, Lene, Lars ! Barfoed ud med en anden. Det er noget der næppe kan interessere nogen udenfor Slotsholmens 21 hektar. Man har tit sagt, at partiet har en nationalkonservativ del, en socialkonservativ del og en liberalkonservativ del. De to første er gået til Dansk Folkeparti og til Liberal Alliance, den sidste til De Radikale for længe siden. De har græsset frit i konservative mærkesager i hhv. 21 og 7 år, faktisk kørte første del af deres tog allerede da DF blev dannet i 1995. 34% af stemmerne befinder sig i konkurrerende partier – 54 % hvis man tæller Venstre med. Kunstigt åndedræt til et parti, der har gjort sig overflødigt, det kan man fylde Ekstra Blade og TV-Aviser med.
Efter så lang og dyb en søvn af en samling så sløve personer håber jeg da ikke, at nogen lader sig lokke af at Søren Pape Poulsen skulle være ‘en god taler,’ men man ved da aldrig hvad det rette reklamebureau kan lokke folk med på for en galej. Partiet stemte selvfølgelig også for Udlændingeloven af 1983, vor tids 9 april, som Søren Krarup siger. Lad partiet glide fra søvnen over i døden, ingen vil mærke forskellen, der ville ikke mangle et parti, der hvor de var, og 179 er i forvejen alt, alt for mange i Folketinget. Der er mindst 70 millioner kr. sparet ved at halvere antallet, lige med det samme.
Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!
Bollnäs kyrka vandaliserades under den gångna helgen med fönsterkrossning och islamistiskt hatklotter. “Die Mosul” (Dö Mosul) är budskapet som sprayats på fem av kyrkofasadens väggar. Någon i Bollnäs eller stadens närhet anser att folkmordet på kristna i Mellanöstern inte går tillräckligt fort.
Det här islamistiska dådet mot Bollnäs kyrka kommer ni inte att få läsa eller höra något om i svenska riksmedia. Enbart lokaltidningen helahalsingland.se uppmärksammar saken. Sedan blir det tyst. Och stora delar av allmänheten kommer att leva i tron att “ett ungdomsgäng” har varit framme. Vilka vandaler ungdomen har blivit nuförtiden.
Mosul tömt på sina kristna invånare
Islamisterna bakom klottret på Bollnäs kyrka borde vara nöjda. Iraks näst största stad, Mosul, är i full färd med att dö. Det islamistiska mördarbandet IS (Islamiska staten) intog staden den 10 juni. Nu är Mosul tömt på sina kristna invånare. Deras tvåtusenåriga existens i staden är slut. Bara några få kristna finns kvar. Det är de som är för sjuka och gamla för att kunna fly. Den 19 juli ställde IS Mosuls invånare inför ett ultimatum: konvertera till islam, betala slavskatt (jizya) eller dö medelst halshuggning. De som kunde fly fick några timmar på sig att ge sig av. Men IS tvingade dem att lämna ifrån sig alla värdesaker; pengar, guld, smycken och mobiltelefoner och gå med bara de kläder de hade på kroppen.
Katolska kyrkan i Mosul nedbränd
IS märkte ut alla bostäder där kristna assyrier bodde med ett ”N”, och började plundra dem på deras ägodelar när ultimatumet gick ut. Samma mördarband har bränt ner den katolska kyrkan i Mosul med allt vad den innehöll av oskattbara föremål, enligt uppgifter på Raymond Ibrahims blogg.
Raymond Ibrahim är son till invandrade egyptiska kopter i USA, Mellanösternkännare och författare till boken “Crucified again. Exposing Islam’s New War on Christians“, om den förföljelse av kristna som har pågått i 1 400 år. Det är bara scenerna som skiftar – de senaste är Irak, Syrien och Egypten.
“Döda alla icke-muslimer varhelst I påträffen dem”
Konceptet är detsamma genom århundradena: rättrogna muslimer lyder koranens uppmaningar att döda alla icke-muslimer “varhelst I påträffen dem”:
”Döden dem varhelst I påträffen dem och driven ut dem från varje plats, från vilken de driva ut eder,… och strida de mot eder så döden dem! Sådan varder de otrognas lön!” (Sura 2:187).
”Jag skall injaga skräck i deras hjärtan, som äro otrogna; halshuggen dem och huggen av dem alla fingrarna!”( Sura 8:12).
“Värst är det om du är kristen”
Det hatiska klottret och vandaliseringen av Bollnäs kyrka ska ses mot bakgrund av det som händer i Mosul just nu.
“Stad efter stad i Irak och Syrien töms på sin ickemuslimska befolkning. IS förföljer, förtrycker och dödar människor av alla etniciteter och religioner. Är du sunni, något IS-anhängarna själva är, kan du bli dödad för att du vägrar följa deras tolkning av Koranen. Är du shiamuslim eller alawit är du deras fiende. Men värst är det om du är kristen”
skriver Nuri Kino, invandrad svensk-assyrier, journalist och Mellanösternkännare i Sydsvenska Dagbladet.
‘Alarming’ rise in UK-bound migrants heading to Calais
During the first six months of this year, 61,591 migrants from Eritrea landed in Italy after crossing the Mediterranean. Over the same period last year the figure was just 7,913, the report reveals.The vast majority were heading to Calais where squatter camps in the town and near the ferry terminal are growing daily. The report, leaked in Le Figaro newspaper yesterday, quoted figures supplied by France’s border police.
More than 51 east African migrants desperate to reach the “El Dorado” of the UK were injured in ethnic clashes early today in Calais over access to lorry parks, in the second night of rioting near the ferry terminal.
Charity workers say the authorities are “overwhelmed” by a recent increase in the numbers of migrants in Calais which now totals 1,300. The clashes involved Sudanese fighting Eritrean and Ethiopian migrants, with sticks, iron bars and stones. The violence prompted local authorities to send in riot police on Monday, but they failed to quell the battles which drew in 300 people overnight.
During an interview published on Friday by Israel HaYom, the Sheldon Adelson-backed Israeli daily, public intellectual and author Ayan Hirsi Ali claimed that Israeli Prime Minister Bibi Netanyahu should be awarded the Nobel Peace Prize for waging the ongoing military campaign by the IDF against Hamas militants in Gaza.
Asked whom she admired, Ali — who once called Islam a “nihilistic cult of death” — included Netanyahu on a list featuring her husband, Harvard professor Niall Ferguson, as well as former Secretary of State Henry Kissinger and Princeton professor Bernard Lewis. Ali said she admired Netanyahu “[b]ecause he is under so much pressure, from so many sources, and yet he does what is best for the people of Israel, he does his duty.”
“We would have found ourselves on the same side as Isis”
Hvis islam befinder sig i en trediveårskrig, som hævdet nedenfor, er det ikke uden medvirken fra tanketomme vestlige politikere, der hellere ville bombe før end de spurgte mere kyndige end dem selv til råds. Hvad angår forholdet til Rusland og Mellemøsten, har de gjort mere skade end gavn, fuldstændig passivitet fra deres side kunne ikke have medført et værre resultat. En nådesløs kommentar af Peter Hitchens These vainglorious fools will march us into another inferno
Have our leaders learned anything from this episode of folly, mass death and waste? [WW I] Absolutely not.They still reach for war at the slightest opportunity. Everyone knows now (I did at the time) that our Iraq adventure was stupid and wrong, and that we had no business in Afghanistan.
But I can well remember being told off sternly for not supporting David Cameron’s war in Libya, supposedly waged to prevent a fictional massacre and some fictional rapes. Only a few weeks ago I was still being told the same story. Well, Libya is now in flames, British Embassy staff are fleeing the country and the place is far too dangerous for anyone to go there and report on it. Massacres can proceed with impunity, and refugees head unhindered to Italy – and eventually here – in their thousands.
Let me remind you that Mr Cameron was quick to claim an easy triumph. He told the Commons on September 5, 2011: ‘Some people warned, as Gaddafi himself did, that the Libyan people could not be trusted with freedom; that without Gaddafi there would be chaos. Libya fuel depot ablaze as rival factions fight for control.‘What is emerging now, despite years of repression, and the trauma of recent months, is immensely impressive.’
‘If we had supported Cameron’s drive to overthrow Assad in Syria, we would have found ourselves on the same side as the Islamist fanatics of Isis, now murdering and mutilating their way across the Middle East’ Few (but happily, enough) spoke or wrote against Mr Cameron’s even madder scheme to overthrow the Assad government in Syria. If we had supported that, we would have found ourselves on the same side as the Islamist fanatics of Isis, now murdering, persecuting and mutilating their way across the Middle East to the terror of all.
ARD: Dø for Allah, tyske jihadister hos ISIS i Syrien
og Lighederne mellem Mehdi Nemouche og Mohamed Merah. To ny videoer for de sprogkyndige – tysk og fransk.
There are obvious differences between the events of 1618-1648 in Europe and those of 2011-2014 in the Middle East. But the similarities are many – and sobering. Three and a half years after the dawn of the “Arab Spring,” there is a real possibility that we are witnessing the early phase of a prolonged, costly, and deadly struggle; as bad as things are, they could well become worse.
There are limits to what outsiders can do. Sometimes, policymakers need to focus on preventing things from getting worse, rather than on ambitious agendas for improvement; this is one of those times. There is no room for illusions. Regime change is no panacea; it can be difficult to achieve and nearly impossible to consolidate. Negotiations cannot resolve all or even most conflicts.
Likewise, diplomacy can work in Syria only if it accepts the reality on the ground (including the survival of the Assad regime for the foreseeable future), rather than seeking to transform it. The answer is not to be found in drawing new maps, though once populations have shifted and political stability has been restored, recognition of new borders might prove both desirable and viable.
Policymakers must recognize their limits. For now and for the foreseeable future – until a new local order emerges or exhaustion sets in – the Middle East will be less a problem to be solved than a condition to be managed. The New Thirty Years’ War. By Richard N. Haass (oprindeligt i New York Times, gengivet mange steder)
Hvis prof. Haas får ret, er strømmen over Middelhavet kun i sin spæde vorden. Danske asylcentre er hårdt presset “lige nu.” Der er grund til at tro, det ikke er spor midlertidigt. Danske politikere går stadig på line mellem opinionen og konventionerne, mens de snakker småjusteringer. De vil ikke batte noget, Danmark og Europa er reelt uden lederskab i skæbnesspørgsmålet. Danmark har lurepasset ved at sende dem til Sverige, danske kommuner spiller aben over til naboerne, Italien spiller aben op til Tyskland. Det er uholdbart at have så fejge ledere, nu hvor ingen længere kan påberåbe sig god tro om konsekvenserne. De forårsager irreperable skader inden de forsinket ankommer til den konklusion, at Flygtningekonventionen er uholdbar, og at der foregår et gigantisk misbrug af den oveni. Millions of migrants pour into Italy.
“Fortress Europe” is being attacked, and the foothold to getting into the EU lies along the Italian coastlines. Religious or intertribal conflicts, merciless dictatorships, famines and internal pogroms are pushing an enormous mass of people to seek salvation in emigration, a phenomenon that has taken on alarming dimensions in recent months. It is true that our secret services are alarmed. Very much so. In their reports they stress that the recent pogroms are attributable to two main factors: “battles between militias in Libya and the civil war in Syria.”
They will arrive not only in large numbers but they will soon be enraged. Our welcoming services, in truth, are saturated now and it aggravates the discomfort of the migrants, which in turn triggers protests, often violent, such as self-mutilation and en masse fleeing.
Kunstner og gallerist før retssag: Frihedsrettighederne i Sverige er under pres
I begyndelsen af juli var der fernisering på gadekunstneren Dan Park ‘s soloudstilling i Galleri Rönnquist & Rönnquist i det centrale Malmø. Åbningen af udstillingen fik imidlertid et noget andet forløb end kunstferniseringer flest. Før minutter efter at udstillingen var åbnet, mødte svensk politi talstærkt op, beslaglagde ni værker (alle de udstillede værker kan ses her) og og tog kunstneren med på stationen. Dan Park blev senere samme aften anholdt og herefter sendt til fængslet i Ystad, hvor han har siddet indespærret siden.
Onsdag 6. august skal Dan Park i retten i Malmø, hvor det skal afgøres om, kunstneren har gjort sig skyldig i hetz mod folkegruppe (svarer til den danske racismeparagraf, red.). Også gallerist Henrik Rönnquist skal møde i retten anklaget efter samme paragraf. Hvis Dan Park bliver dømt vil det i givet fald være tredje gang i år, at han dømmes for hetz mod folkegruppe. Kunstneren har foreløbig tilbragt to måneder i fængsel i 2014.
Både Dan Park og Henrik Rönnquist mener, at den kunstneriske ytringsfrihed og i sidste ende de demokratiske rettigheder er under pres i Sverige, og de opfordrer derfor alle, der støtter op om disse rettigheder til at møde op ved retten. Retssagen afholdes onsdag fra klokken 9 til 16 i Malmö tingsrätt, Rättscentrum, Säkerhetssalen, Porslinsgatan 4a i Malmø.
