Efter Spencers analyse af det morads der nu tegner sig også i Irak *, hvor valget står mellem pest og kolera, passer dagens tekst fra Støvring. Det liberale Vesten er en undtagelse i verden i dag, og det er en historisk undtagelse. Det kan forsvinde med et fingerknips.
Jeg har rejst, boet og arbejdet i 52 lande, og har færdedes blandt søfolk, ludere om lommetyve til de mest obskønt rige. Vi er alle mere bundet af vores kultur, vores snævre sociale omgang og vores miljø, end vi gør os klart, og det er min erfaring, at eliterne er de allermest bundne og provinsielle. Havde de ikke været det, havde vi været forskånet for meget.
Lige som man skal spørge en taxichauffør om en by – og jeg har kørt taxi – skal man spørge en sømand om verden, før man spørger en minister eller en præsident. Jeg kom også rigtig fint ud af det med min gamle nabo, Preben Møller Hansen (foto foran hans Danske Kro), han havde et erfaringsbaseret, virkelighedsnært syn på islam.
Foragten for vores dekadence, ugudelighed og æreløshed har længe været kendt, ikke mindst i de muslimske miljøer i Vesten. Der er en pris at betale for de liberale goder – og andre ønsker ikke at betale den pris.
Universalismen har et fast tag i mange mennesker her i Vesten. Men universalismen er ikke kun forkert, den er også skadelig. Den har skabt et forstyrret verdensbillede og en overdreven tro på egen betydning kombineret med en resignation i forhold til at få orden i vores eget hus. Men hvad er universalisme, og hvorfor bør vi skrotte den?
Universalismen er den opfattelse, at de fleste mennesker i andre kulturer bekender sig til vores liberale værdier og ønsker at leve efter dem, hvis de kunne få lov til det. Og hvis de ikke ønsker det, ja, så tager de fejl og kan gennem oplysning komme til at indse, at liberale værdier er de bedste. Ikke kun for Vesten, men også for resten. Men andre kulturer er ikke-vestlige, nogle endda anti-vestlige. Her kommer fire eksempler.
Fortsæt med at læse “Vesten er ikke universel – vi er alene i verden”



