Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

På en uteservering vid Nytorget på Södermalm i Stockholm sitter två segerrusiga miljöpartisympatisörer och äter melonsallad med italiensk prosciuttoskinka och dricker var sin importerad tjeckisk ekologisk öl. Allt transporterat genom Europa i kylcontainrar på dieseldrivna långtradare som med tvekan skulle ha klarat den svenska bilprovningens avgaskontroller. De skålar nöjt med varandra efter en osedvanligt lyckad partikongress och en makalös valrörelse och njuter i fulla drag av den trendriktiga importerade maten och drycken i den svenska försommarvärmen. I EU-valet har de just röstat för en politik som påstås vara hållbar och miljövänlig. Men det är andra som ska göra de hållbara valen. Inte de själva.

Gravöl vid Nytorget – framtiden ser ljus ut

Socialdemokraten Johan Westerholm tecknar bilden av de firande miljöpartisterna på sin blogg ledarsidorna.se. Rubriken är “Gravöl”. Ölet och den italienska prosciuttoskinkan på Nytorget har ett pris. Mp vill ta två kärnkraftreaktorer ur drift – till att börja med. Fler ska stängas under valperioden. Nya skatter på mellan 15 och 17 miljarder kronor per år ska tas ut, bland annat som nya pålagor på energi. Fantastiskt! Framtiden ser ljus ut. En idealistisk dröm ser ut att kunna gå i uppfyllelse inför de regeringsförhandlingar som miljöpartiet ska föra med socialdemokraternas partiledare Stefan Löfven i september, konstaterar Johan Westerholm.

Var tredje Nytorgsbo är miljöpartist

På Nytorget röstade 28 procent på mp i EU-valet, 7,7 procent på vänsterpartiet och 20,4 procent på Feministiskt initiativ, Fi. Var tredje Nytorgsbo är miljöpartist, var femte anhängare av Fi. Men det finns en verklighet långt bort från trendiga Södermalm. I Avesta går varmvalsverket upp från tre- till fyrskift. I första skedet handlar det om 52 nya tjänster. Expansionen av anläggningen i Avesta väntas resultera i en produktionsökning på 100 000 ton stål per år. Orter som Avesta (21 000 invånare), Degerfors (7 000 invånare) och Nyby (622 invånare) härbärgerar en viktig del av den svenska exportindustrin. Export som ger arbetstillfällen och skatteinkomster.

Cirka 400 000 svenskar, bland annat mp-sympatisörerna vid Nytorget, är direkt eller indirekt beroende av basindustrin. Den står för 29 procent av exportintäkterna (2012). Valsverken, en del av den elintensiva basindustrin, expanderar och öser in skattepengar till den gemensamma välfärden, för att inte tala om hur många kvalificerade arbeten som den möjliggör. Hur länge till, frågar sig Johan Westerholm.

Journalisterna försöker hantera sitt smärttillstånd

Efter EU-valet och en fullkomligt skandalöst partisk och ensidig valvaka i SVT som det första dygnet resulterade i mer än 300 anmälningar till granskningsnämnden har media haft fullt upp med att förfasa sig över att “EU-kritiska, högerpopulistiska, nazistiska, främlingsfientliga, högerextrema, islamfientliga, rasistiska” partier fick stora framgångar. Verkligheten kommer ikapp, journalisterna försöker hantera sitt smärttillstånd med rena ryggmärgsreflexer, demonisering varvat med ihjältigande. Det är naturligtvis en stor motgång för vänstern och media (vilket är ungefär samma sak) att Sverigedemokraterna fick 9,7 procent av rösterna.

För första gången i historien är överklassen vänster

Men det verkligt uppseendeväckande valresultatet är det här: För första gången avtecknar sig Sveriges politiska och ekonomiska överklass som en tydligt urskiljbar och tämligen homogen grupp vänsterextremister med kraftiga inslag av kommunister och feminister inom ett geografiskt avgränsat område. Det är en historiskt ny situation, överklassen har av tradition varit borgerlig. Den nya överklassen bor på Södermalm i Stockholm. Där röstade drygt 70 procent på vänsterpartierna. Valresultatet avslöjar också att Sverige allt snabbare slits isär; ekonomiskt, geografiskt, politiskt. Det är synnerligen oroväckande.

På Söder bor ett guldkantat låtsasproletariat

De flesta av Söders drygt 100 000 invånare är högutbildade och har välavlönade arbeten. Medelinkomsten 2012 för män 25-64 år boende i Södra Hammarbyhamnen var 486 100 kronor, för män och kvinnor 421 900 kronor. För män och kvinnor 25-64 år vid Mariatorget 377 500 kronor, i Södra Sofia 374 500 kronor. Att jämföra med medelinkomsten för hela Sverige, 251 200 kronor. 

Det är visserligen en bit kvar för Söderborna till medelinkomsten i Oscars (567 400 kronor) eller Hedvig Eleonora församling på Östermalm i Stockholm (503 600 kronor). Men det står ändå klart att Söder är befolkat av ett guldkantat låtsasproletariat, i alla bemärkelser beläget mycket långt från varmvalsverket i Avesta.

Men varför är de inte lyckliga?

Majoriteten av Söders överklass bor i bostadsrättslägenheter som de i många fall fått köpa till vrakpris vid ombildning från hyresrätt och som nu värderas till många miljoner. De har allt som de någonsin kunnat önska sig och som många avundas dem. Alla vill till Stockholm, alla vill bo på Söder. Det är där pengarna finns. Sedan år 2000 har innerstadsborna ökat sin inkomst med 46 procent. 

Men varför är de inte lyckliga? Varför ser de privilegierade Söderborna så sura och förbittrade ut, som om de verkligen avskyr de människor de möter? Krönikören Marcus Birro, med ursprung i Göteborg och inflyttad till Hornstull på Söder i Stockholm, skriver i Expressen:

“Jag lever i de snörpta munnarnas stad. (…) Men varifrån kommer denna gallfärgade syrlighet i folks ögon? Jag möter ju framgångsrika människor på de här gatorna. Hornstull kryllar av folk som lyckats i livet, som får jobba med det de vill, som har en spännande fritid, som tränar, källsorterar och grillar på innergården. Ändå ser de så arga ut. Södermalm kryllar av unga kvinnor som förvandlats till arga tanter. De tycks tro att den nya tidens feministiska vänstervind, själva friheten i sig själv, kräver att de beter sig oförskämt mot andra, särskilt män de inte känner men kanske läst något att någon sagt något om… (…) Ingen ler. Den som ler utan anledning måste vara en idiot. Eller kristen. Vilket på Södermalm är ungefär samma sak.”

Tre av fyra Söderbor röstade på sin egen godhet

Ungefär tre personer av fyra som Marcus Birro möter på gatorna i den gamla arbetarstadsdelen Söder röstade i valet till EU-parlamentet på sina illusioner och på sin egen godhet och tolerans. 70,5 procent av Söderbornas röster gick till vänsterpartierna: socialdemokraterna 16,9 procent, vänsterpartiet 19,4 procent, miljöpartiet 19,4 procent och Fi 14,8 procent.

På Söder trängs miljöpartiets gröna khmerer med babyrosa radikalfeminister. De är övertygade om att kommunism, genderfeminism och miljö- och invandringsfundamentalism är svaret på Europas ödesfrågor, och de uppvisar alla kännetecken på det som utmärker en härskande klass: makten, pengarna, arrogansen, tolkningsföreträdet i debatten samt en djupgående resistens mot fakta.

Den ekologiska överklassens ockupation

Söder var till stora delar ett slumområde långt in i modern tid. Det ruffiga området kring Nytorget beboddes av svensk, etniskt homogen arbetarklass och lägre medelklass långt in på 1970-talet, innan modernisering och privatisering av fastigheter satte klorna i det genuina Söder.

När ölschappen och alkoholisterna försvann togs deras platser av nyrika trendkommunister och chica tapas- och sushibarer, delikatessbutiker och kaffelatteställen. Den ekologiska överklassens ockupation av en gammal stadsdel med en lång arbetarhistoria pågår i allt snabbare takt. Söders döda arbetare som slet livet ur sig för att skapa en dräglig existens skulle rotera i sina gravar om de såg den dogmatiskt rättänkande lattebourgeoisie som har intagit deras gamla stadsdel.

I takt med att vänsteranhängarna har lagt Söder under sig och kommit att dominera den lokala stadsbilden har det vuxit fram en vänsterstyrd kultur med totalitära förtecken och skarpa gränser för vad som är tillåtet och inte. Bland de toleranta människorna på Söder gäller militanta regler för hur man som rättroende bör leva, var man ska bo, vilka man bör umgås med och vilka åsikter som är tillåtna.

Vänsterns folkdomstolar Facebook och Twitter

Bakom miljöpartiets ekologiska fruktstunder i förskolan döljer sig en stenhård uppdelning i vad som är acceptabelt och inte, manifesterad på maktarenorna Facebook och Twitter. Åsikter och människor sorteras i godkända och icke godkända kategorier enligt strikta kriterier för “vi och dom”. Vänsterns folkdomstolar är beredda att blixtsnabbt förkasta allt som sticker ut utanför den godkända ankflockens kvackande.

Får man bo i glesbygd längre? Är det över huvud taget möjligt att bo kvar med straffskatter på bensin och varutransporter? Eller ska alla trängas på Söder för att befinna sig i garanterat rätt sällskap och slippa få sin sinnesfrid förstörd av att eventuellt ha en Sverigedemokrat inom synhåll? Hur många steg mot åsiktsgrundad apartheid är den nya överklassen beredd att ta?

“Du ifrågasätter inte en valvinnare”

“Du kan och får inte bo granne med en Sverigedemokrat om du är mån om din politiska framtid, än mindre ha dem som kollegor eller bekanta. Du skall heller inte kritisera eller ens granska vare sig miljöparti eller Feministiskt Initiativ om du är rättroende vänster. Att ens våga ifrågasätta varför Fi´s Soraya Post gifte bort sin 16-åriga dotter, i strid mot andemeningen i UNICEFS barnrättsdokument, är i det närmaste politiskt självmord. Inte ens internt inom Fi är detta en fråga som vare sig Gudrun Schyman eller Soraya Post själva vill svara på. Locket är på internt. Nästan på ett patriarkalt sätt, vilket leder till en viss komik – men du ifrågasätter inte en valvinnare” skriver Johan Westerholm. 

Sveriges journalisttätaste område avskyr SD

Söderborna är förenade i en djupt känd avsky mot Sverigedemokraterna. Bara 4,39 procent på Söder röstade på SD i EU-valet. Här finns ett samband med att Söder är den journalisttätaste stadsdelen i hela Sverige. Allra flest journalister bor i Högalid, före detta Knivsöder.  I sin bok “Problempartiet”  har Björn Häger dokumenterat journalisternas besinningslösa avsky mot SD. Alla journalister som han intervjuade intygade att de avskyr partiet.

“Något har gått sönder i Sverige”

De tolerantas intolerans får inte bara det politiska samtalet att brista, den kastar frostiga skuggor över all mänsklig samvaro och kommunikation. “Något har gått sönder i Sverige” skriver Marcus Svensson i en ledare i Smålandsposten.

“Den svenska hiphopjournalistikens mäktigaste” enligt Dagens Nyheter, frilansjournalisten Ametist Azordegan, kallade Janne Josefsson nazist när han den 7 maj sände SVT Uppdrag granskning om våldsvänstern.  Marcus Svensson skriver:

“Ametist Azordegan är ett mycket bra exempel på i vilken riktning samhällsdebatten rör sig, mot kategoriska överdrifter och polarisering. Vi ser det på områden som rör migration, antirasism, minoriteters rättigheter, polisiärt arbete och miljöfrågor. Men också i konflikten mellan stad och land, mellan folk och elit. Antingen nedklassas åsikter till att vara PK (politiskt korrekt) eller som uttryck för fascism. Alltmedan ytterlighetsrörelserna möter varandra med kniv och påk i offentliga miljöer. Det är en mycket oroväckande samhällsutveckling. Viljan att förstå den andre, respektera sin politiska motståndare, har förbytts i förakt och avståndstagande.”

I Ställdalen röstade 35,41 procent på SD

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Söders olyckliga överklass”

(Edward Weie, Faun og Nymfe , 1940, foto Snaphanen)

Sveriges  Radio har et program, vi ikke har haft i Danmark siden først i halvfemserne, Stefan Wermelin. Jeg er fast lytter. Det spiller al slags  populærmusik, men kun den slags man ikke kan høre andre steder, og meget af det har man aldrig hørt før. Nyt som gammelt.

Oupptänkelig, det giver  næsten sig selv, alligevel er der næsten igen andre google hits  på det end netop Stefan Wermelins, måske er ordet også oupptänkeligt, så Wermelin selv har fundet på det ? Vi har vist ingen direkte parallel  på dansk. Bogmærk Wermelin, hvis du vil høre noget du ikke har hørt før. Noget er skidt, noget er godt og noget er virkelig langt ude. Han kan godt lide excentrisk musik. Jeg fik ham engang til at spille  fra Scott Walkers album Tilt, Farmer in the City.

Jeg elsker Anton Bruckner. Jeg har arvet ham fra en afdød ven. Denne dybt troende provins-organist, der hele sit liv drømte om kærligheden, men aldrig fandt den undtagen hos sin gud. Han havde hørt Beethovens sene strygekvartetter fra 1825-1827, der katapulterede ham ind i en moderne verden, han stod tvivlsom overfor. Bruckner er den meget foragtede, romantiske længsel tilbage til en tid, der er tabt for altid.

Tabet er en klangbund, for enhver der vil skrive, dokumentere eller komponere. Har man ikke mistet nok, er man  endnu ikke parat,  til at fortælle nogen noget.. Bruckner nåede ikke at opleve 1914.

Fortsæt med at læse “Mellemspil: Oupptänklig musik”

Det er ikke nemt, at komme på tværs af Ezra Levant. Den slags journalister er der mangel på i Europa. Se også Freedom award, off to Copenhagen, in court monday og Ezra Levant: Tale i Trykkefrihedsselskabet, 1.3.2014.

Ned med nationen

Foujan Rouzbeh er iransk indvandrer og medlem af Gudrun Schymans feministiske, kommunistiske nutcracker-foretagende. Nedlæg Sverige? Det klarer de da fint uden hendes hjælp, langt ind liberalistiske, såkaldt borgerlige kredse, er der en stemning for at Avskaffa Sverige. Det er helt main-stream ortodoksi og efter enhver beregning, er Sverige afskaffet i 2050. Hvorfor ikke bare sætte sig ned og vente? Hvorfor udsætte sig for mordtrusler for noget, der er helt ukontroversielt?

Skulle hun ikke nedlægge Iran først, hvis hun altså tør? Mark Steyn sagde for en måneds tid siden, i en interessant og morsom tale. Den varer i en time, men jeg anbefaler den.

Verden har slet ikke brug for at blive reddet, red jeres familie, jeres by, red jeres kommune først, det er overkommeligt og der kan være udsigt til succes, som kan måles umiddelbart.

Foujan Rouzbeh förnekar att hon med sin tweet skulle ha uppmanat till flaggskändning. Hon säger att inlägget inte ska tolkas bokstavligt.– Vi måste prata om det som anses vara heligt när det som anses vara heligt för många kan vara exkluderande. Allting bottnar i min syn på nationalstaten och hur nationalstaten sätter upp gränser och murar. Jag tror på en gränslös värld och tänker att vi måste röra oss mot avskaffandet av gränser.

Hon menar att tweeten var menad som en referens till Carl Johan De Geers konstverk Skända flaggan. – Det är en referens till De Geers konstverk att skända flaggan. Det är en referens som tydligt pekar åt samma håll, vi måste våga ifrågasätta nationalstaten. Politiker mordhotad efter tweet om flaggskändning

“Den person, der skød jøderne i Bryssel, havde ikke tænkt sig at blive fanget, endnu mindre fanget med Dawla flaget [arabisk forkortelse for EIIL, den islamiske stat i Irak og Levanten] … “Det er ikke godt for os her i Syrien. Han ville dø med våben i hånd, ligesom Mohamed Merah.”

Abu Usaamah er en belgisk kæmper i Syrien i næsten to år siger, han er “stolt” af Mehdi Nemmouche, morderen fra ​​det jødiske museum. “Selvfølgelig kender jeg ham. Naturligvis, vi har “kæmpet sammen. Hele verden vil opleve tilbagevendingen til kalifatet,” siger Abu Usaamah.

“Nemmouche har lavet rigtig rav i den, han er godt militært udannet, det er, hvad jeg hører. Jeg ved ikke mere. Kun Allah ved, hvad der er sandt,” siger han og tilføjer tilføjer: “Jeg ved ikke, hvorfor han havde vores flag, vi har ikke bedt ham noget.” Paris Match: MEHDI NEMMOUCHE LE DJIHAD MADE IN FRANCE (Snaphanens oversættelse) Brussels Jewish Museum killings: Fourth victim dies

Når jeg ser fotografiet, tænker jeg på den eksilerede iranske redaktør, Amir Taheri, der i København sagde: “Show me your beard, and I´ll tell you who you are”.

Mehdi Nemmouche nægter enhver skyld i mord, og nægter at lade sig udlevere fra Frankrig til Belgien. Dette menneskehedens afskum, som hjernedøde politikere har skaffet os på halsen, har brug for en advokat som Thorkild Høyer. Hjælp ham, Thorkild fra Thy. Vi har ikke dødsstraf for massemordere i Europa – endnu, det kommer, når vi har lidt nok – men det er synd for ham alligevel. Giv ham en ægte Thorkild, hvis udkomme er enhver fjende af vores samfund, der fiser ind over radaren hos Nyhavnsadvokaterne. Penge lugter ikke – altid.

Når vi ikke længere accepterer at blive truet og angrebet af Høyers malkekvæg, så er han out of business. Dødsstraffen i Europa vil genindføre sig selv, så sandt som humanisternes største fortjeneste i livet vil være,  at tilvejebringe alt det, de selv mest afskyr.

Og jeg gentager – for døve øren, naturligvis: Ethvert samfund, som ikke er korrumperet i hovedet, ville have aflivet Breivik på en hensynsfuld og human måde, når han nu er kendt tilregnelig. Ikke skåret halsen over på ham uden bedøvelse, som et lam, som det sker hver dag i Syrien. Vi er antagelig civiliserede mennesker. De videoer, der viser hovedafskæringerne, må I selv opsøge. Breivik skal bare sove ind, altså, det skulle han have gjort, hvis ikke han havde masse-myrdet i et fjamset land.

Fortsæt med at læse “Mehdi Nemmouche: Jihad i Frankrig”

Fred and the Paras return to the killing fields… as daredevil veteran, 89, is greeted by Prince Charles after fearless leap from the skies, ‘I’ve never missed my grandfather more’: Obama leads tributes to D-Day heroes and breaks from prepared remarks with emotional tribute of his own.

Man kan mene så meget om Obama, men det gør vi ikke i dag. Det er en fremragende tale, han holder her. Nu er veteranerne så gamle, at de dårligt kan rejse sig. Da jeg var i Normandiet for ti år siden, gik de endnu frisk rundt overalt, de besøgte alle mindestederne også inde i landet i Les Bocages. De besøgte Bayeux-tapetet, den danske Jellinge-kopi i Rouen og kirken i Sainte-Mère-Église, hvor John Steele hang i sin faldskærm fra klokketårnet. De ærede endda de undseelige trækors “Für unsere Kameraden, die hier gefallen sind.”

De tyske tab på D-dag var også store, og vi er nu nået så langt i historien, at tyskere også må sørge deres døde.

For tredive år siden i 1984, holdt Reagan talen på Pointe du Hoc ovenfor Omaha Beach, det kritiske sted, der holdt amerikanske styrker i skak en hel dag med forfærdende tabstal til følge. Se Pointe du Hoc her stadig i dag koparret af bombekratere. Fredag er dronningen med til 70-året for D-dag i Normandiet, hvor Danmarks bidrag for første gang anerkendes. Se også min gode ven:“Les sanglots longs…”

Malmström tilbyder EU-lande 6000 € pr flygtning

EU-kommissær for indre anliggender Cecilia Malmström forudsiger, at flygtningestrømmen mod Europa fortsætter. Det kan hun trygt gøre, hun har ingen anelse om, hvor meget, og i det sociale lag, hun befinder sig,  med 1.2 mio kr i årsløn og minimum 20 mio. i pension, kommer hun heller aldrig til at opdage det. Vejen til Helvede er brolagt med kvindelige, svenske ‘Strøm’er og en enkelt Sahlin. De ved ikke noget videre om noget, men de er steget til tops i EU.

Malmström tilbyder nu ethvert EU-land 6000 Euros for hver flygtning fra Afrika, de aftager. Måske er det af egen lomme, hun har sagtens råd til den første halve million sultne sub-saharans. Når de ikke har brød, kan de vel få Surströmming og Kalles Kaviar, nu om stunder bedre kendt som Khaleds Kaviar. Står det til EU, skal Europa aftage Afrikas massive befolkningstilvækst på 1.3 miliarder de næste 36 år.

1.3 milliarder på én generation, er mere end det dobbelte af Europas nuværende befolkning fordi de er “ingeniører og sygeplejersker” ifølge denne svenske “Strøm.” Skød Europa sig en kugle for panden, da de gav kvinder stemmeret? Sverige gjorde, for der er også mændene kvinder undtagen de få, der stadig knokler i landbrug og industri, for at opretholde resterne af  en nation. Jeg vil gerne tale pænt om kvinder, men statistikken siger, at de er de primære drivkræfter bag dette. Uden dem og de kvindagtige mænd, ville det der er sket med Sverige, ikke have været muligt.

Det HBTQ bøssoide segment sidder tungt på byerne, medierne og Riksdagen. En nation er det værste, de kan forestille sig, og det er derfor halvvejs lykkedes dem at afskaffe den. Resten kommer helt af  sig selv. Det er fint nok, at være homo, jeg har forsøgt at forsvare dem imod de trusler, de påfører sig selv,  men det er kun halvanden procent af befolkningen, de skal ikke spille nogen videre rolle i et normalt samfund.

Sverige er, eller var, ikke noget normalt samfund, det er en ideologisk undtagelse, der nu afskaffer sig selv på samme måde, som bøsser ikke formerer sig. Landet ligger åbent for enhver, der har mere livsvilje, det er sat på udsalg på verdensmarkedet, og der er købere nok. Efter homo- og feminist-samfundet, tager mere potente kræfter over, der er ingen mystik i det. Der er ingen ‘retfærdighed’, livet er en magtkamp og  Sverige har kastet håndklædet i ringen for mange år siden. Det interessante i disse år er, om Norge vil gøre det samme. Alt tyder på det. Bare lad det køre, det er så ubehageligt at sige fra og politikere hader konflikter, især dem, der kan skade deres karriere. De vil sætte dig på udsalg, bare få at få fred for dem, deres loyalitet er rettet imod.

Cecilia Malmström: Vi arbejder meget tæt sammen med italienerne. EU støtter den italienske regering økonomisk, både i grænsekontrollen inden for rammerne af Frontex samt med overvågning og redningsaktioner til søs i “Mare Nostrum” missionen. Det vigtigt, at flygtningene bliver registreret og ordenligt modtaget i Italien. Vi har indgået såkaldte mobilitetspartnerskaber med Tunesien og Marokko, og vi vil snart underskrive en aftale med Jordan. Målet med disse partnerskaber er at skabe flere lovlige kanaler for migration og mobilitet. Desuden er systemet med satellitovervågning (Eurosur) blevet forbedret. Nu opdages flygtninge i nød hurtigere.

Die Welt: Vil regeringerne i Den Europæiske Union tage deres ansvar for  flygtningene?

Malmström: Jeg er overbevist om, at EU-landene vil gøre meget mere for at hjælpe de mennesker, der flygter fra deres hjemlande fra sult, elendighed og vold. Antallet af flygtninge til Europa vil stige i de kommende årtier, flere og flere flygtninge vil søge til Europa. Så længe der er vold og fattigdom i mange lande ved Europas dørtrin, vil flygtningene komme.

Fortsæt med at læse “Normandiet, 6 juni 2014”

En reprise fra 2011, hvor jeg boede i Småland på  en god venindes internet. Det var sommeren lige  inden Breivik og begivenheder, der skulle overrumple mig så tæt og personligt på, at tiden nærmer sig, hvor jeg vil spytte ud. Jeg har et hængeparti med den norske historie og dens danske efterplaprere, f.eks. Politiken og Christian Lollike, jeg har holdt hemmeligt siden 22 juli 2011, og som jeg har tænkt mig at ytre mig om. Et par måneder, så kommer en kronik, igen andre vil publicere end jeg selv. Min norske hjemmelsmand siger: “Journalists are filth.” Det er ikke hele sandheden, men antagelig mindst den halve. Monika Papazu har, siden jeg bloggede dette, skrevet indsigtsfuldt om Jean Raspails bog i december 2011.

*******************

Jeg sad i venners lag forleden efter højtideligheden i Mindelunden 4 maj, og talten faldt på George Orwell. Efter at vi havde vendt han liv, hans ungdom, skolegang og forfatterskab, kom vi til det uundgåelige spørgsmål: Hvad ville Orwell have sagt til….i dag, og hvem har skrevet allegorien om en muslimsk fremtid, som Orwell skrev bogen om den kommunistiske?

En af de to forfattere til stede, mente at Jean Raspail: “Le Camp des Saints” er det hidtil bedste bud på en sådan bog. Den er på godt 100 sider, ligesom Animal Farm, og den kan læses på nettet på engelsk: THE CAMP OF THE SAINTS By Jean Raspail, 102 sider pdf.

17 august 2011: Mange har sikkert bemærket, at Gates of Viennas løbende reportage om landingerne på Lampedusa, Malta og i Syditalien i år, alene i år 48.000, hedder “Camp of Saints”. Jeg har haft travlt med andet, så det tog mig seks måneder at stille spørgsmålet “hvorfor,” hvad er “The Camp of Saints?

Det er titlen på Jean Raspails (f.1925) øjensynligt profetiske bog om en fremtidig, ødelæggende masseinvandring til Europa fra den tredje verden, der udkom et par år efter at jeg blev student, og havde mange andre ting i hovedet. Blandt andet at se så meget af verdenen som overhovedet muligt foruden Europa og USA, som jeg allerede kendte godt, ligesom Raspail selv gjorde.

Han er nu en gammel mand på 86, ligesom Europa er en gammel mand, hans bog er genudgivet to gange, han har fået flere litterære priser og været tæt på at blive indvalgt i Académie Française i år 2000, hvor han fik flest stemmer. Han har skrevet 38 bøger, men han siger om “Le Camp des Saints”:

Det er en inspireret bog. Det vil sige, da jeg begyndte at skrive den i 1972, havde jeg udsigt til Middelhavet, og jeg spurgte mig selv: “Hvis nu de kommer…..og så kom bogen til mig som ingenting. Den ligner ikke noget andet, jeg har skrevet.”

Raspail siger også, at bogen ikke kunne være udkommet i dag på grund af hate-speech lovgivningen, samt at han undgik spørgsmålet om islam, der allerede var kontroversielt i Frankrig dengang, givetvis bla. på grund af Algier, der i vidt omfang var et islamisk oprør mod Frankrig. 50 år efter Ben Bella og OAS, oplever Frankrig en kvalitativ, lignende trussel, men nu på fransk grund.

Her er så en tretrinsraket om Raspail. Man kan se interviewet ovenfor fra februar i år, det er med engelske undertekster. Han afslutter det med at minde intervieweren om, at der lige syd for den franske middelhavskyst er en halv milliard mennesker i labile lande, som stadig kan sætte kursen mod den franske Riviera, hvis (når) deres samfund tipper over i kaos.

Intervieweren hører det ikke, ligesom europæiske politikere idag, ikke vil tænke tanken, skønt den kan eksplodere på dem og deres undersåtter når som helst, og nu i 2014 er eksploderet, og har kostet en hel del europæere  livet. Jo højere man kommer i det politiske hieraki, desto stærkere er fortrængningen af denne enkle sandhed:

Politikerne har dødsofre på deres samvittighed, værst i Sverige. Det er ikke nogen politisk strid om ord, det er tabte menneskeliv, og de regner med at slippe afsted med det, som ingenting var hændt. Et eksempel? Her er et af hundreder, og det er lavt sat.

Vi uden ansvar kan tage det roligt, men I med flere hundrede liv på samvittigheden, og hvis man indregner indirekte drab f.eks  trafikdrab, flere tusinde svenskere, sover I stadig godt om natten?

Man kan læse anmeldelsen af bogen her, og/eller endelig kan man læse bogen online. Den er kun  på 100 sider.: THE CAMP OF THE SAINTS By Jean Raspail, 102 sider pdf. 06.06.2014 Bleak Prospects For Europe – Immigration To Continue For Decades To Come

Min mor (89 år) ble brutalt ranet denne uken. På vei fra butikken ble hun distrahert av en rumensk kvinne som viftet foran min mor for å hindre henne i å gå videre. En mann la en kjetting rundt halsen hennes før de ranet henne. Et gullkjede hun alltid har på, som var en kjær gave, ble revet brutalt av halsen hennes. Hun roper med ustø stemme på hjelp. Bak henne passerer biler. Ingen reagerer. Hun kommer seg de siste meterne hjem på skjelvende ben. Hun er liten og tynn. Et lett bytte. Hun sier hun ikke tør gå ut mer. Hun er redd i sitt eget hjem. Min mor, som alltid har vært sterk og vil leve uten å måtte ha hjelp av andre…..Venner av min sønn har blitt ranet på vei til skolen. På trikken.

Det norske folk er faktisk ikke idioter. Vi konkluderer ikke med at alle rumenere eller østeuropeere er kriminelle. Vi er derimot bekymret for at den politisk korrekte klamme hånden vi har fått for ytringsfriheten, legitimerer unnfallenheten som ligger til grunn for frykten. Den utryggheten som tærer på mange, enten de er hjemme, på vei fra jobb, ute med venner – eller som min mor, i butikken og handler – er uakseptabel.

Den manglende evnen til å ta grep bidrar også til fremmedfrykt. Det er opplagt at man er mer engstelig overfor personer fra folkegrupper med høy, synlig kriminell aktivitet. Dette går også ut over uskyldige, flotte mennesker; gode bidragsytere til vårt fellesskap. Er dette en regning vi skal finne oss i å betale fordi noen mener vi ikke skal «forby fattigdom?» Skal livskvaliteten og et minimum av trygghet ofres på de naives eller handlingsfryktens alter? Er det ingen som bryr seg? Kronik: Nok er nok!

Enoch Powell on the new European Superstate, 1976

Fortsæt med at læse “De svageste betaler prisen for multikulturen”

Mehdi Nemmouche kunne have slået til i København eller Stockholm, han rejste frit i EU efter et år i Syrien. Der er over 2000 jihadister fra Europa. Man ser for sig umuligheden af at kontrollere dem, tilstanden er pt., at ingen kan garantere os beskyttelse os imod dem. Der er ikke politisk vilje til det, og tilsyneladende heller ikke ressourcer.

Læg dertil, at militæreksperter mener, Syrien kan vare lige så længe som den libanesiske borgerkrig, så er der ingen grænse for, hvordan denne sikkerhedstrussel kan vokse Europa over hovedet.

Måske skønner Thorning og Vestager, at de godt kan overleve nogle håndfulde døde jøder politisk, Hollande var jo ikke for alvor rystet forleden. Måske var de mere optaget af Løkkes boxershorts, jeg er ikke inde i hovedet på dem.

Den danske regering har nålen i samme rille, så skulle potentielle mål være advaret. Antallet af mennesker, der skal leve som Vilks, Westergaard eller Hedegaard, blev pludselig eksponentielt udvidet med mordene i Bryssel, der er 6000 danske jøder, men hvem ved, måske bliver målet en bøsse-natklub. Et enkelt magasin fra en AK-47 kan være et kraftfuldt statement i et lukket lokale. Portræt af det næste årti.  Regeringspartierne afviser yderligere stramninger.

-Vi tager allerede problemet med Syrien-krigerne meget seriøst og gør alt for at forebygge, at folk tager af sted og overvåger dem desuden massivt, når de vender hjem, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, til Information.

“Här i Sverige är debatten så banal så man vill gråta”

Weekendavisen var tidligt ude med et stort interview om Göran Adamsons bog, det var Idus Martii i år: »Svensk mångfaldspolitik er totalitær«. Intellektuelt ledende svenske aviser og tidskrifter har været tavse, som de altid er, når der er noget der udfordrer deres provinsielle verden. Det er så anstrengende at tænke og gøre rede for sine tanker og forsvare dem, hellere messe vers fra den ny-svenske koran. I dag tager lokalavisen Limhamn-Bunkeflo mod til sig, to måneder og nitten dage efter Weekendavisen, thi også svensk presse er alt andet end uafhængig af magten. Det er, hvad der tilsyvende og sidst besegler Sverige skæbne – hvad end den bliver.

– Eftertänksamhet, kritisk reflektion, en prestigelös diskussion, själva kärnan i all akademisk verksamhet, hade försvunnit ut genom fönstret. ”Mångfald i högskolan” och dess konsekvenser är ett bevis för att den akademiska världen i Sverige inte står självständig från den politiska makten. Ett förhållande som annars förknippas med totalitära samhällen, säger Adamson.

Och detta ignoranta, naiva förhållningssätt är typiskt för det exotiserande vi möter i alla möjliga sammanhang numera. Man romantiserar den etniska minoriteten och pratar bara om god mat och dans, men de tråkiga sakerna håller man tyst om – hederskultur, antisemitism, intolerans, övergrepp mot homosexuella, synen på sekularism, på jämställdhet.

– Ett debattklimat liknande det som finns i andra länder. Vi behöver inte rikta blicken längre än till Norge. Jag är inbjuden till ett seminarium där av norska LO för att prata om min bok. Där ser de min kritik som progressiv och vänster. Men här i Sverige är debatten så banal så man vill gråta. Sociolog på Malmö högskola kritiserar multikulturen – från vänster

videoen er fra sommeren 2013: I morges – med elleve måneders forsinkelse-  nedlagde Københavns Byret navneforbud på de fire terror-sigtede, så politiet og medierne må intet oplyse om deres identiteter. Myndighedernes forsinkelse minder om en hash rus: Man siger bøh!, og en halv time efter bliver nogen forskrækket. Det er tre år siden danske jihadister drog til Syrien! Jeg var under det indtryk, at politik og politiarbejde bestod i at være en lille smule ude i fremtiden, – på forkant, for dem der bruger den slags udtryk. Triller de bæ og sænker slagskibe i kontortiden ?

Københavns Politi efterlyser fire mænd internationalt for terrortrusler i forbindelse med en video på YouTube, hvor de skyder til måls efter prominente danskere.

Politiet oplyser, at de fire mænd bliver fængslet in absentia. Det betyder, at der er udstedt en fængslingskendelse på dem, hvilket skete tilbage i april, men at myndighederne endnu ikke har fået fat i dem. Sigtelsen mod mændene går blandt andet på, at man i YouTube-videoen ser, at der bliver skudt til måls efter skydeskiver med billeder af Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, Kurt Westergaard, Ahmed Akkari, Lars Hedegaard og Morten Storm. Fire mænd terror-efterlyst efter skud mod billeder af danskere

Efter jødemordene i Frankrig, skal man nok være S eller R politiker eller PET chef, for at tro dette er nogen endelig løsning. Men det er da godt at se, de rør bare lidt på sig. Englænderne fratager dem statsborgerskab, det bliver den næste kamel S og R skal sluge. Vil de nå det, inden nogen dansk jøde eller islamkritiker skal af med livet? Man kan kun folde hænderne, måske er forebygelse ikke demokratiernes stærke side. I disse år ser vi Norge vandre ind i den samme demografiske blindgyde, som Sverige har befundet sig i i mindst de sidste tyve år. De kan ikke være i god tro, de styrer mod et massivt forklaringsproblem.

Enhver der har studeret Hollande den sidste uge, ved at politikerne er udmærket klar over, hvem der skal modtage erstatningskravet fra de efterladte og den politiske skyld. I dag kan man se, at Frankrig lavede en dødelig bommert i tilfældet Mehdi Nemmouche, der i dag modsætter sig udlevering til Belgien og øvrigt blev radikaliseret i – et fængsel. Report: France failed to act on Brussels suspect intelligence ahead of shooting.

Frankrig har i tusindvis af grove, muslimske overfald på jøder, chikane, bombeangreb, mishandlinger – og nu tre muslimske massemordere af jøder. Godt man ikke er i løsningsbranchen, for slet ikke  at tale om dem, der har faciliteret dette. Snaren er ved at lukke sig om halsen på multikulturalisterne, jeg tolker til dels svenske, svært neurotiske politikere og mediers ageren som en mere eller mindre erkendt bevidsthed om det.

Begivenhederne vil indhente dem, og de tæller på knapper som besatte, om de kan nå ud af politik, inden de bliver draget til ansvar. Den bevægelse forudså Enoch Powell i et interview i 1977. Han sagde nemlig for 37 år siden:

My prospect is that politicians of all parties will say: “Well, Enoch Powell is right. We don’t say that in public, but we know it in private, and it will no doubt develop as, he says. But it’s better for us, to do nothing now, and let it happen, perhaps after our time, than to seize the many poisinous nettles, which we would have to seize, if we were at this stage going to attempt to overt the outcome. So let it go on, until a third of central London, a third of Birmingham and Wolverhampton are coloured, until the civil war comes. Let it go on. We won’t be blamed. We will either have gone, or we will slip out from under somehow.”

Reinfeldt, Sveriges Tony Blair, har måske ligefrem søgt sin afsked, for så dum som han lyder, er han næppe. De trancenderer i disse år fra urørlige til uhyre sårbare. Regningen er afsendt, men ingen ved hvornår den ankommer. Det kan gøre enhver neurotisk.

I mellemtiden er det ret godt teater,  og det er værd at huske, at det ikke var de regerendes visdom, der dirkede den svenske elite op, det var et teknisk fremskridt, de ikke havde kalkuleret med: Internettet brød igennem løgn, fortielser og propaganda..

EU anti-terror chief expects ‘more small-scale attacks’

Europe can expect further “small-scale attacks” like the fatal shooting at the Jewish Museum in Brussels, the EU’s anti-terror chief Gilles de Kerchove said Monday.

“I don’t expect another 9/11,” he said in a video statement. “I don’t expect a major sophisticated attack.””I expect more small-scale attacks like the one in Brussels,” he added referring to the May 24 attack that left three dead and a young man fighting for his life. EUB. Video: Djihadisme: Gilles de Kerchove face à la menace

Worried About Its Position

The Official Muslim Establishment In France Issues A Document

That document, about the responsibilites of Muslims to abjure and work against “extremism,” still avoids the main problem, which are passages, immutable and well-known, by the hundreds in the Qur’an, by the thousands in the Hadith, that do indeed call for murderous hostility toward non-Muslims, do call for participation, individual or communal depending on the circumstances, in Jihad, and do call for the use of different instruments of Jihad including that of “pen, tongue” which is exactly what this attempt to shore up the Musliim position may be interpreted to be.

Fortsæt med at læse “Efterlyses til omskoling i et dansk fængsel”

Av Kjell Håkansson

USAs president Barack Obama anlände i går till Polen där man firar 25-års minnet av kommunismens fall. Jag vill samband med detta föreslå Snaphanens läsare att här på hemmaplan fira denna begivenhet med att titta på Zbigniew Rybczynskis högst sevärda kortfilm ”Stairway to Lenin”. Ravels Bolero har ju tidigare varit på tapeten här på bloggen. (den polske pointe falder i de sidste sekunder af videoen)

Løkke overlevede, men dramaet kostede et andet offer:
De politiske kommentatorers troværdighed

Tirsdagens drama om Lars Løkke Rasmussens politiske skæbne, den fremtidige ledelse af Venstre og af den borgerlige opposition har krævet sine første ofre: Troværdigheden hos de politiske kommentatorer, specielt Politikens politiske redaktør Mette Østergaard og Fyens Stiftstidendes ditto Elisabeth Svane og deres respektive medier.

På en dag, hvor mediernes 24/7 fokusering på personer og konflikter nåede et foreløbigt klimaks, kunne de førnævnte på TV2 News og deres egne medier (Fyens Stiftstidende, Politiken) ved middagstid fortælle, skråsikkert og aldeles uden forbehold, at de havde erfaret, at Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand for Venstre på aftenens hovedbestyrelsesmøde–som var det en beslutning, der var truffet. Derfra gik historien “Løkke trækker sig i aften” direkte videre til Politiken og TV2 News, der begge bragte historien som “Breaking News” med gul bjælke og det hele. Videre derfra til resten af mediebilledet, hvor kun få tog forbehold, og hvor både Berlingske og Danmarks Radio endog fortalte den som helt deres egen. PETER KURRILD-KLITGAARD: Politiske kommentatorer med håret i fedtefadet – igen. Blev Politiken snydt af Venstre?

Der har været landskamp- og kongebryllupsstemning i de politiserende, provinsielle, pæonrøde danske medier. Er de klar over, hvordan det har taget sig ud udefra, også for en der ikke stemmer på Venstre? Hvad har de tænkt?

“Hvis vi kan fjerne Løkke  på sager, som ikke er sager og ved hjælp en en spion i Vestre (hvem kan Poul Madsens spion være?), så vil den gennemsigtige Kristian Jensen stå tilbage, og de røde kan mod hidtil enhver sandsynlighed vinde valget i 2015.”  Sværere er deres iver ikke at tolke.

Hvis man vil lave et journalistisk putch på så dreven en rotte som Løkke, skal man have skarpe patroner, ikke bruger 24-7 overkill, og ikke lyde som eksalterede backfish, som Nynne Bjerre Christensen og Martin Krasnik. Det kan undre, at så mange ledende venstrefolk blev svage i koderne over mediebombardementet, men i processen kompromitterede Jens Rohde og Jarl Cordua sig, og det er ikke så ilde. De hører hjemme i LA på en værdipolitisk blød og kvindelig dag. Rohde svedte lige så meget på TV, som Løkke gjorde forleden: “Jeg skal afsted til Bruxelles”. Det er svært at have ondt af ham.

Venstre burde måske finde Ekstra Bladets spion- kilde, og gå til frontalangreb på dansk presse – men det må de selvfølgelig ikke af ren konvention, det ser ikke godt ud at hidse sig op på journalister. Det er kun Bertel Haarder, der kan sige “pis mig i øret” til en bladsmører, denne aparte mand der står på hovedet og skriver sange.

Løkke kan blive en meget stærkt statsminister, og hvis han  er den første politiker uden for DF, der gider lære sig lidt om islam og vil modsætte sig en fælles EU-asylpolitik, kan han blive uhyre afgørende for vores fremtid. Det er ikke nok i fremtiden, at være ‘chockeret’ og sige “Fis hjem til jers taberlande.” Det er ikke seriøst, når de samme har ført os ud i en magtkamp. Der skal helt, helt andre boller på suppen i Venstre, hvis DF ikke skal overhale dem permanent, og hvis DF svigter deres nationale opgave, vil DF selv fremkalde et nyt parti

Og  fri mig for kommentatoriets politikere, jeg så kun en brødel af ynken, og hørte lidt i radioen, men nok til at vurdere substansen i deres ‘sag.’ Til alle jer andre, smid jeres TV på lossepladsen, eller forbind det til en kanal, der sender filmkunst. DR gør det ikke.