Lars Hedegaard sender tre artikler med følgende begrundelse:

Kort tid efter, at Dispatch International i går publicerede disse artikler, blev vi atter udsat for et sofistikeret hackerangreb. Jeg opfordrer jer til at publicere artiklerne, før vi igen er off line. Disse angreb er vokset med 30 pct. den senere tid i takt med, at vores besøgstal er vokset.

Man forstår hvorfor. I Malmö Tingsret foregår der en retssag, som på overfladen handler om en tidligere kasserer i det svenske TFS, der efter at have pådraget sig svære læsioner i hovedet ­ og var rundt på gulvet ­ gik til angreb på en affaldstønde og daskede til en muslimsk kvinde med en sutsko.

Det er nu gjort til en politisk proces mod det svenske Trykkefrihedsselskab, der er den egentligt anklagede i denne absurde sag.Ved at dømme den uheldige tidligere kasserer for “hate crime” med henvisning til, at han har bestyret TFS’ regnskaber, vil anklagemyndigheden kriminalisere Trykkefrihedsselskabet.

Hvis det lykkes, er vejen åben for forfølgelse af enhver, der er eller har været medlem af TFS. Anklageren, Linda Rasmussen, havde ikke andet at fremføre for sin påstand om at kassererens adfærd var inspireret af TFS end nogle artikler skrevet af folk, der har hadet os fra begyndelsen. Velkommen til Kafkaland!

Hvis nogen vil vide, hvad det svenske Trykkefrihedselskab står for, og hvilke diskussioner, der for foregår i selskabets regi, kan de med fordel anskaffe sig bogen “Farliga ord”, der udkommer på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek den 7. april. Se her hvordan du kan få dit eksemplar af denne vigtige bog.

Se også:En sko og en søppeltønne til besvær i Malmö

Skoenes dag i Malmö Tingsret
Forfatter:Lars Hedegaard 17 marts, 2014

Under den sidste retsdag i sagen om Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer udfoldede anklageren store bestræbelser på at vise, at hans påståede overfald på to muslimske kvinder var motiveret af racisme, og at han havde lært det hos Trykkefrihedsselskabet. Den anklagedes sko kom til at spille en central rolle.

MALMÖ. Det var ikke mange kendsgerninger, anklager og forsvarer kunne enes om under anden og sidste retsdag i sagen mod Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer, der i Malmö Tingsret står anklaget for racistisk motiveret mishandling.

Episoden fandt sted den 4. august 2012 uden for akutmodtagelsen i Malmö. Den anklagede var på vej ind, efter at han var styrtet på sin cykel og havde pådraget sin svære læsioner i hovedet. Han havde bl.a. brækket næsen. Som han forklarede i det tidligere retsmøde, var han blevet overfaldet af to arabere, fordi han havde råbt ”hottentot”. Han kan endnu i dag ikke huske, hvad der skete efter faldet fra cyklen og til han vågnede op på akutmodtagelsen – altså heller ikke episoden med de to kvinder.

En neurolog, der var indkaldt som ekspertvidne, forklarede, at en hjernerystelse, som den anklagede sagde han havde pådraget sig, meget vel kan medføre hukommelsestab og ustyrlig adfærd.

I sin procedure fortalte anklageren, Linda Rasmussen, drabelige historier om langvarig og ondskabsfuld mishandling, som den anklagede skulle have gjort sig skyldig i: Han havde rettet talrige slag mod dem, dunket den ældre kvindes hoved mod en mur, så hun faldt omkuld og mistede bevidstheden. Derefter var han gået til angreb på hendes datter, men forinden havde han sparket hendes liggende mor.

De to muslimske kvinder havde kun overlevet de grusomme tildragelser, fordi en behjertet mand kom til stede og overmandede kassereren og kastede ham til jorden.

– Er det rigtigt, at du gik hen og sparkede den liggende mand? spurgte forsvareren, Mikael Sundman, den yngste af kvinderne.
Ja, det var vist rigtigt, medgav hun, men det skyldes, at hun havde været ude af sig selv over mishandlingen af hendes mor.
Det kom senere frem, at hun havde sparket i to omgange.

Derimod var det højst uklart, hvad den anklagede i grunden havde gjort. Vidneudsagnene var stærkt modstridende. Det eneste, forsvareren ville gå med til, var, at hans klient måske med en blød sko havde dasket to-tre gange på den ældre kvindes overarm. Alle øvrige anklager savnede bevis, mente han.

Et par politifolk, der var kommet til stede kort tid efter det påståede overfald, berettede, at de ikke havde bemærket skader på de to kvinder. Hvilket lyder underligt, hvis historierne om den grove mishandling var sande.

Spørgsmålet om der var brugt en sko under det påståede overfald, var genstand for anklagerens store interesse. Gang på gang spurgte hun vidnerne, hvor den anklagedes sko havde befundet sig, og om han selv havde taget dem af eller tabt dem, da han sparkede til en affaldsspand, der stod uden for indgangen til akutmodtagelsen.

Opfordret af anklageren fik den yngste af kvinderne lejlighed til at sige, at skoattentatet havde fået hende til at føle, at ”et dyr er bedre end mig”. Til sidste blev det for meget for dommer Jacob Heister, der tørt bemærkede, at der var faldende interesse for skoene.

Først efterhånden blev det klart, hvorfor anklageren var så optaget af den anklagedes sko. Hun skulle bruge dem til at begrunde sin påstand om, at overfaldet var motiveret af racisme og islamofobi, for efter muslimsk opfattelse er det specielt forhånende at blive slået med en sko. Derfor var det en hadeforbrydelse og burde medføre en hårdere straf end et banalt overfald. Mindst seks måneders fængsel mente hun, at den anklagede havde fortjent.

Ellers havde hun ikke meget held med sin påstand om en hadeforbrydelse. Ved retsmødets begyndelse uddelte hun ganske vist nogle artikler fra Expo, Sveriges Stasilignende organisation, der har specialiseret sig i at afsløre såkaldte racister og højreekstremister. De skulle vise, at Trykkefrihedsselskabet er ”islamofobisk” og aldeles ikke interesseret i ytringsfriheden. Og eftersom den anklagede havde været kasserer i selskabet, mente hun, at det nok var Trykkefrihedsselskabets skyld, at den anklagede var sprunget på to muslimer. Hun runddelte også en artikel af forfatteren Göran Rosenberg, der – uden at anføre kilder – beskyldte selskabet for ”højreekstreme koblinger” og for ikke at anerkende, at islam er omfattet af religionsfriheden.

Det har Trykkefrihedsselskabet aldrig påstået. Man kan, siger Selskabets formand Ingrid Carlqvist i en kommentar til Rosenbergs påstand, naturligvis diskutere, om ideologien islam skal omfattes af religionsfriheden – især efter af Den Europæiske Menneskeretsdomstol i to domme har bestemt, at sharia, den islamiske lov, er uforenelig med demokrati, og den diskussion vil TFS gerne føre.

Mikael Sundman bemærkede, at artiklerne fra Expo og Rosenberg jo ikke udgjorde noget bevis, hvilket anklageren indrømmede. Alligevel uddelte hun dem.

En af hovedpointerne i Sundmans procedure drejede sig om den affaldsspand, som hans klient havde sparket til, før han daskede til den ældste af de muslimske kvinder.

– Var det også en hadeforbrydelse, spurgte han. Var den anklagede modstander af affaldsspandens religion? Og han konkluderede selv: Hans klient var utilregnelig i gerningsøjeblikket, derfor sparkede han til spanden og derfor slog han måske den ene af kvinderne. Det havde intet med religion eller racisme at gøre, mente han. Hvis det havde været nogle andre den anklagede var stødt på, havde han formentlig slået ud efter dem.

Dagens dramaturgiske højdepunkt kom under afhøringen af Ingrid Carlqvist, som forsvareren havde indkaldt som vidne.
Næppe havde han stillet sit første spørgsmål, før Carlqvist tog ordet:

– Inden jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg påpege, at hvis den anklagede bliver dømt for en hadeforbrydelse med henvisning til, at han har været med i Trykkefrihedsselskabet, så indebærer det, at Trykkefrihedsselskabet officielt bliver stemplet som en kriminel organisation. Dette er en helt grundløs påstand …..

Mere nåede hun ikke at sige, før dommeren belærte hende om, at hun skulle besvare de spørgsmål, hun fik stillet.
Carlqvist fik dog lejlighed til at sige, at et var hende, der havde grundlagt det svenske Trykkefrihedsselskab og har været dets ansigt udadtil. Den anklagede har ikke tegnet TFS, men udelukkende taget sig af pengesager.

Trykkefrihedsselskabet er startet, forklarede hun, fordi den etablerede presse er ligeglad med ytringsfriheden, især når det gælder spørgsmål som islam og indvandring.

Hun indrømmede gerne, at Selskabet kritiserer islam, som hun betragter som den største trussel mod ytringsfriheden.

– Men hvis nogen tror, at vores islamkritik betyder, at vi går ind for at slå løs på folk, så er de i den forkerte forening, sagde Ingrid Carlqvist. Herefter prøvede anklageren at fange Carlqvist ved at snakke om ”islamofobi”.

– Hvad betyder islamofobi? replicerede Carlqvist. Er det det samme som agorafobi, angst for åbne pladser?

Carlqvist havde medbragt en Koran, som hun lagde foran sig på bordet, og det synes at have frataget Linda Rasmussen lysten til at grave videre i spørgsmålet. Dispatch International har spurgt Ingrid Carlqvist, hvad hun skulle bruge Koranen til.

– Jeg havde forudset, at jeg ville blive konfronteret med anklagen for islamofobi, og havde derfor slået op på Koranens Sura 8, vers 12, hvor der står, at Allah vil sprede rædsel i hjerterne på de vantro og opmuntrer de troende til at hugge hovedet af dem. Hvis man frygter islam, er det altså ikke ubegrundet. Allah har jo dekreteret, at vi skal være bange.

– Men I har jo har jo indbudt den hollandske politiker Geert Wilders til at tale, og han er islam-kritiker, sagde anklageren.
– Det er jeg også, svarede Carlqvist.  Derefter var det som om Linda Rasmussen mistede lysten til at forfølge dette spor.

Til gengæld prøvede ”målsägarbiträdet” – en person, der udover anklageren skal bistå de skadelidte – at bore videre i islamsporet:
– Hvorfor er islam farlig? spurgte hun.
– Kender du sharia? svarede Ingrid Carlqvist.

Mere kom der ikke ud af det, idet dommer Heister greb ind med en bemærkning om, at en diskussion om islam ville være ”for bred og for dyb”. Der afsiges dom den 31. marts kl. 14.

KRÖNIKA: ”Hatbrottet” som bidde en tumme
Av:Ingrid Carlqvist 17 mars, 2014

Två kvinnor i slöja målar upp en fasansfull historia om slag, sparkar och huvuden som dunkats i väggar. Men de enda bevisen är fotografier som visar några blåmärken på armarna – märken som med största sannolikhet uppstått när polisen tvingades ta hand om och handfängsla de hysteriska kvinnorna.

I normala fall hade den misstänkte åtalats för ringa misshandel. Men eftersom kammaråklagare Linda Rasmussen låtit vänsterextrema Researchgruppen styra henne, gällde åtalet misshandel med hatbrottsmotiv. Ett extra allvarligt brott som hon yrkade minst 6 månaders fängelse för.

Varför? Jo, den misstänkte var under tiden för händelsen kassör i Tryckfrihetssällskapet, vars ”brott” är att vi kritiserar islam som det just nu största hotet mot våra medborgerliga frihetsrättigheter – framförallt yttrande- och tryckfriheten.

Sanningen är att kassören skulle ha stått inför rätta redan för ett år sedan. Men i sista sekund ställdes rättegången in, en ny åklagare anlitades – en som till skillnad från den förste följer Researchgruppens order och förvandlar den ringa misshandeln till en grov dito med hatbrottsmotiv. Gruppen som själva kallar sig ”grävande journalister” består av våldsälskande och dömda vänsterextremister, men har efter att de sålde sina hackade uppgifter om anonyma kommentatorer på Avpixlat med flera sajter, upphöjts till ”experter”.

Fortsæt med at læse “Lars Hedegaard: “Velkommen til Kafkaland!””

Jesper Langballe holdt dit foredrag for Studenterkredsen på Aarhus Universitet den 13 februar 2014. Lyden er god, men man skal kunne forstå Blichers danske, også når han citerer Christian VI’s Bibel fra 1740.  Langballe giver et bredt billede af Blichers tid, med mange afstikkere til eftertiden og nutiden – (Jesper Langballe er død.)

Steyn and Levant, a full hour of free speech

Når islam tager over

I Danmark har kun Den korte Avis bemærket de muslimske magtovertagelser –  ‘Trojan Horse’ – af Birminghamskoler. Flere burde gøre det. I dag ser vi at Omstridt bestyrelse i Egedalsvænge smides på porten fordi rettroende muslimer ikke anerkender demokratiets mest elementære principper – beskyttelsen af mindretal, men som den sudanesiske forfatter Al-Hajj Warraq beskrev deres tænkemåde i april 2012 (i forbindelse med broderskabet i Egypten) :

Our own experience shows that these people use democracy as a ladder. They climb this ladder and then throw it away, so that no on else can climb it. They will reshape all the state institutions – the media, the education – and they will even monitor the souls and conscience of people. You will never get the opportunity to vote against them in future elections.

Så kort kan det siges. Sådanne personer er ikke bare uværdige til at leve i et demokrati, de er lige så farlige som det lille, længe latterlige naziparti skulle vise sig at blive for Tyskland. Lande med en stor andel af disse typer – England, Frankrig, Sverige – er demokratier i farezonen.

Politikere er mere naive end politiet tillader, hvis de tror at fanatiske muslimer vil stille sig tilfredse med at lave politiske kup i skoler for småbørn. I dag beskriver den anerkendte konservative kommentator Andrew Gilligan i The Telegraph de skræmmende perspektiver i sagen i klummen Muslim extremists, and a worrying lesson for us all Activists attempting to ‘Islamify’ state schools in Birmingham could try to launch a national campaign Her i uddrag:

Last week, a deputy head teacher in Birmingham, called Razwan Faraz, tweeted a newspaper article casting doubt on claims that hard-line Muslims were plotting to take over some of the city’s state schools. “The truth reveals itself,” he said.

The document behind the claim, supposedly a “how-to” letter from one Muslim extremist to another, certainly had its problems. At least one of its claims was wrong, taking credit for the ousting of a head teacher that had occurred 20 years before. The very name the letter gave to the alleged operation, “Trojan Horse”, was perhaps a little too obvious. For that reason, this newspaper and others described it as a “purported” document. But whether or not the letter is genuine, much of what it describes is certainly real.

Fortsæt med at læse “Jesper Langballe: Blicher – En Konservativ Oprører”

Det bliver seks lange måneder. To Folkpartister har præcis ti år efter deres eget partis store rapport om emnet opdaget, at de har skabt “utanförskapsområden.” Valgkampe er ligesom reklamefilm eller vittigheder, jo længere de er, desto værre er pinslen. Det blir’ som én lang Melodifestival, det har de også hele tiden i Sverige.

 Folkpartiet har åbenbart også med 35 års forsinkelse opdaget, hvem der er de virkelige racister i Sverige, men rolig, den 15 september har de glemt det hele igen. Hvem husker ikke deres ‘sprogkrav’ til nybyggerne i 2002, 2006, 2010 og 2012 for ikke at tale om den daværende leders moralprædiken overfor Pia Kjærsgaard på TV? En rigtig TV höjdare, hvis jeg skal sige det. FP kysser fortjent spærregrænsen med cirka 5 procent. (Bacon/flæsk-collage: Snaphanen)

Fortsæt med at læse “180 dages valgkamp i Sverige…”

Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Collager: Affes Statistik-blogg

Svensk debatt är en icke-debatt. Det blir ofrånkomligen resultatet när 99,99 procent av befolkningen stängs ute från att delta för att de anses för dumma eller tycker fel. Åsikter som inte omfattas av  PK-eliten hänvisas till en snålt tilltagen spricka i muren som numera kallas “åsiktskorridoren”. Åsiktskorridorens gränser patrulleras av Åsiktsbaronerna.

Åsiktsbaronerna är samhällsdebattens självutnämnda frälse och vaktkonstaplar. De bevakar noggrant yttrandefrihetens no go-zoner och släpper ingen djävel över bron.

Den meningsbärande elit som tar sig rätten att spika fast ramar och regler för vad som får sägas och skrivas i Sverige är en marginell folkspillra – de utgör kanske 0,01 procent av den svenska befolkningen. Men det är de som syns och hörs. Vi återfinner dem på de stora tidningarnas debattsidor, vi hör dem i radions P1 Morgon, Ekot, Studio Ett och i alla kulturprogram. Vi ser dem i SVT:s morgonsoffor, i Rapport och Aktuellt och SVT Debatt.

Ett utanförskap av tragiska dimensioner

Denna överexponering är helt i sin ordning, tycker Åsiktsbaronerna. Hur otroligt det än kan låta tror de nämligen att alla tycker som de eller åtminstone borde tycka som de. Det beror på att de lever i ett socialt utanförskap av tragiska dimensioner och bara träffar människor som är likadana och har samma åsikter som de själva. Åsiktsbaronerna tycker att vanligt folk är för dumma för att begripa sitt eget bästa. Vi är obildade töntar som inte passar in. Vi måste helt enkelt uppfostras. Vi ska anpassa oss, lyda, betala skatt och i övrigt hålla käft.

Lägg ner SVT Debatt!

Den verkliga fronten i svensk icke-debatt är SVT Debatt – vår tids romerska gladiatorspel. SVT Debatt är en arena för Åsiktsbaronernas skrikhalsar, hörnstenen i samma åsiktselits kolonialisering av den offentliga debatten och ett verktyg att täppa till truten på alla som inte tycker som de.

Ingenting tyder på att redaktionen för SVT Debatt i Göteborg med Mette Friberg som chef är intresserad av en balanserad och meningsfull samhällsdebatt. Det handlar om att härska genom ytlighet och snuttifiering, sprida förvirringsdimmor och lägga ut villospår så att inga sammanhang klarnar och ingen verklig debatt ska komma till stånd. Med den utformning programmet har fyller det ingen vettig funktion. Lägg ner skiten!

Bjud in Sveriges största makthavare

Programkonceptet för SVT Debatt lyder ungefär så här: Bjud in Åsiktsbaronerna – Sveriges största makthavare inom politik eller media, de som redan har stora massmedia till sitt förfogande och inte ens behöver vifta med lillfingret för att få breda ut sig på bästa utrymme. Gardera med ett knippe proffstyckare, pålitligt parkerade i den rätta åsiktsfållan. Toppa med en bunt miljö- och vänsterpartister som inte tar av sig mössan.

Släpp loss dem som jakthundar mot en (1) ensam oppositionell som får fungera som alibi för att människor med avvikande åsikter visst får yttra sig. Låt ingen få tala till punkt. Avbryt i synnerhet den ende oppositionelle efter ett par tre meningar. Kläm in så många ämnen som möjligt så att det inte finns en chans att få klarhet i någonting. Bjud in en publik som har minst tio år kvar innan den är torr bakom öronen och som inte kan någonting om debattämnet. Om ämnet råkar tangera invandringspolitik eller islam: fyll publikplatserna med så många tyginpackade och kränkta muslimer som står att uppbringa. Låt sedan Åsiktsbaronerna i största enighet slå fast att Sverige har en fri debatt och påstå att allt annat är nonsens.

Konsensus om den fria rörligheten

Konceptet gäller, med små variationer, de flesta av SVT Debatts program: massiv politisk och/eller medial elit mot en (1) oliktänkande. “Vem tar ansvar för Europas tiggare?” frågar sig SVT Debatt (tidskod 20:50) och bjuder in tre toppolitiker som representerar den politiska sjuklöverns konsensus om fri rörlighet inom EU. Den har de och deras partier drivit igenom – men nu är de plötsligt överraskade av att rumänska romer tigger på svenska gator.

I Debattstudion sitter EU-parlamentarikern Cecilia Wikström (fp), som ostört ska få tala för sin sjuka moster, Marie Ljungberg Schött (m) från socialnämnden i Stockholm och vänsterpolitikern Ann-Margarethe Livh. Gästlistan kompletteras med vänsteraktivisten Anna Silver  och en kvinnlig romsk tiggare som spelar sin offerroll med bravur.

En Sverigedemokrat är debattens alibi

Den ende som anser att tiggande rumänska romer är Rumäniens ansvar och att svenska politiker i första hand ska värna om sin egen befolkning är Richard Jomshof, riksdagsman för Sverigedemokraterna. Det är han som utgör debattens alibi för att “alla får komma till tals”. Men han får bara tala några sekunder innan han blir avbruten. Cecilia Wikström får däremot mala på ostört med inövade haranger i långa sammanhängande tidssjok, beledsagad av stödjande frågor från programledaren Kristina Hedberg.

Wikström tillåts upprepade gånger avbryta Richard Jomshof. Han får prata i 50 sekunder från 34:14 till 35:04 och sedan 30 sekunder från 35:49 till 36:19. Då avbryts han igen av Cecilia Wikström som viftar med lilla handen och indignerat drar den beprövade klyschan att man inte kan ställa människor mot varandra. Den affektinkontinenta Ann-Margarethe Livh passar på tillfället att få ett hysteriskt utbrott, eftersom det i hennes ögon är Sveriges ansvar att ta hand om alla fattiga inom EU. Det får hon applåder för.

Cecilia Wikström “försöker se medmänniskan”

Programledaren Kristina Hedberg ingriper inte. Cecilia Wikström, en av de politiker som hårdast har drivit den fria rörligheten inom EU, står nu inför denna rörlighets uppenbara misslyckande. Kan vi vänta oss lite senkommen insikt? Naturligtvis inte. Åsiktsbaroner är oemottagliga för fakta. Wikström dribblar bort sitt eget ansvar för att ha drivit fram detta elände på svenska gator genom att ingående och känslosamt tala om medmänsklighet. Själv “försöker hon se medmänniskan” och ger pengar till tiggare.

En inte alltför stor uppoffring med en EU-parlamentarikers inkomst. Redan efter förra EU-valet 2009 höjde EU-parlamentarikerna sina egna löner med 49 procent, från 54 500 kronor i månaden till cirka 81 000 kronor (7 400 euro).  Men lönen är bara en del av pengaflödet. De har dessutom rätt till en lång rad förmåner som är värda flera miljoner kronor per år, som reseersättningar och generösa traktamenten. 2011 röstade en majoritet av ledamöterna i EU-parlamentet emot ett förslag om att frysa sina egna löner och traktamenten. Förslaget hade lagts fram som en solidaritetshandling med finanskrisdrabbade medborgare. Ledamöterna vägrade också att sluta flyga i business-class på korta sträckor.

Yttra sig utan att få en mental diagnos

Begreppet åsiktskorridor har lanserats av Henrik Ekengren Oscarsson,  professor i statsvetenskap och valforskare vid Göteborgs universitet. Åsiktskorridor är enligt honom “den buffertzon där du fortfarande har visst svängrum att yttra en åsikt utan behöva ta emot en dagsfärsk diagnos av ditt mentala tillstånd”. Åsiktskorridoren är trång i Sverige. Och korridoren krymper för varje dag. Åsiktspiskan viner hårdare än någonsin. Ekengren Oscarsson skriver på sin blogg: 

“Det räcker numera att säga att man tror på Gud (vilket för övrigt 45 procent av befolkningen säger sig göra) för att betraktas som icke vid sina sinnens fulla bruk. Huvudstrategin för opinionsbildare tycks istället vara fördömande: att högröstat påtala vilka jubelidioter alla andra är. Det kategoriska ofta sekundsnabba avfärdandet av avvikande verklighetsuppfattningar och ståndpunkter håller på att bli en norm.”

Åsikter grundade på erfarenheter

Chockerande nog för Åsiktsbaronerna hävdar Henrik Ekengren Oscarsson att väljare inte är några dumbommar. Människors åsikter bygger på grundläggande livsvillkor, summan av personliga erfarenheter, tillgänglig information och tillgång till alternativ. Vad skulle de annars bygga på?

Men glappet mellan allmänhetens värld och Åsiktsbaronernas är enormt. I den svenska befolkningen finns mängder av uppfattningar och ställningstaganden som aldrig hörs i det offentliga rummet. Och skulle någon yttra dem “skulle de omedelbart leda till en störtflod av ryggmärgsreaktioner från andra opinionsbildare”, enligt Ekengren Oscarsson. Det kan till exempel handla om att begränsa aborträtten, homosexuellas rätt att adoptera barn, subventionerad vindkraft eller att förbjuda skolavslutningar i kyrkan. Frågor där åsikter hos allmänheten ofta skiljer sig rejält från åsikterna i den meningsbärande eliten.

Invandringspolitikens nålsöga

Vad Henrik Ekengren Oscarsson inte skriver – för det skulle göra livet surt för honom på hans statliga professur – är att den allra mest tabubelagda frågan är invandringspolitiken. På det området är Åsiktsbaronernas vakthållning så nitisk att “nålsöga” är en mer adekvat benämning än åsiktskorridor.

Om man har synpunkter på Sveriges extrema insläpp av hundratusentals människor från dysfunktionella länder i tredje världen förpassas man snabbt till den sociala frysboxen och riskerar trakasserier, våld och att förlora jobbet. För i Sverige råder absolut konsensus om att vi ska ha en massinvandring av sådant format att den i rekordfart förvandlar ett litet etniskt homogent land till ett mångkulturellt inferno. Inte ett ljud får höras som hotar rispa denna dånande enighet i lacken.

Jyllands-Posten skriver i en ledare: “Ingen annan europeisk nationalstat kan konkurrera med det svenska invandringstempot. Till och med Storbritannien och Norge får se sig överträffade i invandringsvillighet.” Om detta må vi icke tala.

Hela medieeliten är inbjuden

När SVT Debatt ska debattera “åsiktskorridoren” bjuder man självklart in Åsiktsbaronerna. Hela den samlade medieeliten är på plats för att den i största enighet ska kunna slå fast att Sverige har en öppen och fri debatt där alla får säga och tycka vad de vill. Åsiktsbaroner får ju själva yttra sig fullkomligt fritt var och när som helst, och påståenden om att någon skulle bli stoppad på grund av åsikter utanför konsensusfåran måste helt enkelt bottna i paranoida konspirationsidéer.

Ett gäng fantastiska representanter för maktens arrogans och blinda fläckar radar upp sig: Sveriges Radios VD Cilla Benkö. Sveriges Televisions VD Eva Hamilton. Aftonbladets chefredaktör Jan Helin. Det är nästan bara Expressens chefredaktör Thomas Mattsson och Peter Wolodarski från Dagens Nyheter som fattas. Mannen som myntade begreppet “åsiktskorridor”, statsvetaren Henrik Ekengren Oscarsson,  får vara med för att berätta om sin forskning.

Lotta Gröning vet exakt hur hon ska navigera

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Åsiktsbaronerna”

Fra jeg første gang mødte Langballe, havde vi to fællles berøringspunkter: St. St. Blicher og piberygning. Piberygere løber altid tør for enten tændstikker eller tobak, og vi kunne hjælpe hinanden ud af kniben. Blandt de fotos, der med det samme faldt mig ind, da jeg fik meddelelsen om hans død, var dette det mest sigende om det lille hjørne af Jesper Langballe, jeg lærte at kende gennem ti år.

Efter en rund fødselsdag for halvandet år siden, var vi endt på en bar i Pilestræde i den indre by og en grønlandsk kvinde, der meget godt kendte hans store interesse og kærlighed for Grønland, lod han gerne optage sin tid fra resten af selskabet. Vi hørte ikke meget mere til ham den aften, han var ‘rejst til Grønland’.

Billedet minder mig om nogle få, enkle ting ved Jesper Langballe: Hans ægte frisind og folkelighed, hans evne til at tale med og interessere sig for enhver, der må være kommet hans menighed i Thorning meget til gode, og hans enorme varme og humør i festligt lag. Folkelighed hænger ikke på træerne højere oppe i samfundspyramiden. For Langballe var den ikke blot en del af hans kristendom, men også hans umiddelbare natur, hvad der nok vil komme bag på mangen en Lena Sundström derude.

Men han var også en sand intellektuel. Første gang jeg rigtig lagde mærke til ham, var da han i begyndelsen af 2002 citerede Roland Huntfords “The New Totalitarians” fra Folketingets talerstol. Så vidste jeg, der var noget særligt på færde, dog ikke at jeg skulle komme til at møde ham så tit, og kunne lide ham så godt.

Sådan vil jeg huske Jesper Langballe med et smil. “Man sukker, for han er ey meer, man husker, hvad han var og leer.” Æret være hans minde.

 Kim Møller citerer  St.St. Blicher. – Kristian Thulesen Dahl: En hædersmand er død, Langballe gav DF en danskhed. Nekrolog: For Gud, konge og fædreland. Jesper Langballe: Værker i udvalg bla. Den konservative Blicher og Rune Lykkeberg skriver nedenfor den ene af de to smukkeste nekrologer. Den anden skrev Sørine Godtfredsen.

Søren Krarup fortæller, at Jesper Langballe på det seneste glædede sig meget over udgivelsen af historiker Bent Jensens bog om den kolde krig.

– Jeg synes man kan sige, at han fik set det, han ville. Han har opnået meget. Jeg ved især, at han var glad for at han nåede at se Bent Jensens bog udkomme (Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark – 2014, red.). Jesper var den egentlige grund til, at Center for Koldkrigsforskning blev oprettet og han var lykkelig over den fremragende bog, der virkelig satte tingene på plads. BT  (Bent Jensen og Jesper Langballe i Italien i 2012.)

Den sidste sande boheme i dansk politik

En utilpasset pige fra København blev i 1970’erne anbragt hos en familie i den midtjyske by Thorning. Hurtigt fik hun ry som en, der levede vildt og drak meget, og en dag besluttede hun sig for at stikke af fra sin plejefamilie. Hun kunne ikke holde det ud mere. Men en ven sagde, at hun lige skulle prøve at ringe til præsten først. Præsten bad hende komme over, han gav hende et bad og en seng at sove i. Og så tilbød han hende, at hun kunne bo i præstegården. Endelig fandt hun et sted i verden, hvor hun var afholdt.

Den præst var Jesper Langballe. Han var berømt som en fantastisk prædikant og en elendig bilist, der tog turen over markerne, når det blev for besværligt at følge vejene. Han elskede selskab, fest og tobak, og da hans 12-årige datter blev afsløret som ryger, blev Langballe ikke sur. Tværtimod: Han blev stolt over, at hun inhalerede i så ung en alder.

Ofte kom Langballe for sent til sine prædikener, og det er hændt, at han har stukket den forkerte tale i lommen til begravelser og bryllupper, men han talte den hjem på charmen, ånden og sit vidunderlige sprog. Da den unge utilpassede pige senere flyttede fra præstegården til København, kom hun to gange ud i stofmisbrug. Begge gange rejste Jesper Langballe til København og betalte selv for hendes ophold på en afvænningsklinik. Hun er i dag Jesper Langballes svigerdatter. Rune Lykkeberg i Politiken

Flere hundrede muslimer i kønsopdelt demonstration på Nørrebro. En stor gruppe mennesker demonstrerer lige nu på Nørrebro i København. Kvinder og børn går bagest. Denmark: Hundreds of gender-segregated Muslims demonstrate: “Who gives victory? Allah!” “Who takes lives? Allah!” (flere videoes)

Chokmåling før EU-valget: DF maser alt og alle

Dansk folkeparti står til en fordobling i forhold til EU-valget i juni 2009, hvorimod Socialdemokrater, Konservative og SF må imødese en valgkatastrofe. Tilsammen kan de to EU-skeptiske partier DF og Folkebevægelsen mod EU se frem til op mod halvdelen af stemmerne. Det fremgår af en meningsmåling, som Sentio Research har lavet for Dispatch International.

Ifølge en meningsmåling blandt 1000 tilfældigt udvalgte danskere gennemført i uge 11, står Dansk Folkeparti til en fordobling af sin stemmeprocent ved EU-valget den 25. maj, nemlig til 30,7 pct. mod 15,3 pct. ved Europa-parlamentsvalget i juni 2009.

Til gengæld er vælgerne på vild flugt fra Socialdemokraterne, der må nøjes med 14,5 pct. mod 21,5 sidste gang. Samme skæbne ser ud til at overgå De konservative, der må tage til takke med 3,5 pct. mod 12,7 i 2009. Også det allerede hårdt ramte SF må imødese en ny vælgerlussing med 5,3 pct. over for 15,9 ved EU-valget den 7. juni 2009.Venstre og Radikale holder skansen med henholdsvis 20,6 pct. og 4,8 pct. For begge partier er der tale om en beskeden fremgang i forhold til 2009. Chokmåling før EU-valget: Messerschmidt maser alt og alle

Men den har virket, kan man roligt sige. Hvad man bla. som dansker bemærker i Sverige, er den halvperverse optagethed af hudfarve samt det ensartede, konforme sprog al debat om indvandring udfolder sig i.  Det er klicheernes uendelige vagtparade. Göran Adamson kommer ind på årsagerne til begge dele i Weekendavisens lange interview i dag om hans bog Svensk mångfaldspolitik : en kritik från vänster.

Bogen udkommer i denne uge, men jeg venter mig ikke på forhånd mange svenske anmeldelser. Der er endnu ingen. Han har på forhånd gjort afbigt over den forventede antiracistiske automat-tsunami, nu er det bare at krydse fingrene for hans skæbne og karriere. Her er hvad forlaget skriver i sin introduktion:

Mångfald och multikulturalism är, sägs det, progressiva idéer med tydlig vänsterprägel. Därför ses kritiken som reaktionär och rasistisk. Stämmer detta? För att få svar på denna fråga har mångfaldens roll inom svenska universitet studerats; dels i Mångfald i högskolan, socialdemokratins 260-sidiga rapport från år 2000 som förespråkade att lärosätena bör utgå från multikulturalism, dels i de mångfaldsplaner som lärosätena strax därefter presenterade. Anti-rasismen är mångfaldens paradnummer. Boken vill visa att ryktet är oförtjänt – i själva verket innehåller multikulturalismen en mängd egenskaper som vetter mot rasism som t.ex. mystifieringen av den etniska gruppen och den tunna hinnan mellan etnicitet och nationalism.

Multikulturalister ersätter rasism mot andra kulturer med fascination och nyfikenhet. I båda fallen sätter man minoritetsgruppen på piedestal för avsky eller idealisering och utestänger den från normalt mänskligt liv. Men syftet med boken är inte att enbart beskriva vad som händer inom universitetet, utan vad som händer i samhället. Mångfald och multikulturalismen har idag ett infl ytande i det svenska samhället som överträffar marxismens på tidigt 1970-tal. Problemet försvåras av att mångfaldens progressiva försvarare inte ser att de idéer de slåss för är reaktionära. Svensk mångfaldspolitik : en kritik från vänster

I Weekendavisen interview af af SØREN K. VILLEMOES “Kritik fra venstre” 14.03.2014 (ikke online) med lektor Göran Adamson hedder det blandt andet og noget skarpere:

Ifølge den officielle politik er mangfoldighed en garanti for kvalitet. Men det er ren fiktion, hævder Adamson. I virkeligheden har universiteterne blot gjort sig skyldige i at udbrede det, han anser for at være en racistisk, reaktionær og intellektuel uhæderlig ideologi, der hverken er gennemtænkt eller har noget videnskabeligt grundlag. Det er temaet i hans nye bog, der udkommer i denne uge: Svensk mångfaldspolitik – En kritik från vänster hedder den, og er udgivet af Arx Förlag. Det er et nystartet, venstreorienteret og erklæret antiracistisk forlag, der står bag udgivelsen.Kritikken af multikulturalisme fra venstre side har ikke ligefrem været overeksponeret i den svenske debat. Men det er i disse år ved at ændre sig.

Göran Adamsons bogprojekt startede, da han læste de forskellige mangfoldighedsplaner fra de otte største universiteter i Sverige. Det slog ham, at de alle brugte de samme ord og vendinger. Han fik mistanken, at der måtte ligge noget bag. Det førte ham på sporet af et hidtil overset politisk dokument, der viste sig at være hele baggrunden for de svenske universiteters mangfoldighedspolitik: »Mångfald i högskolan« hed den. Det var en over 200-sider-lang rapport, som det svenske socialdemokrati fik udarbejdet i år 2000.

Fortsæt med at læse “»Svensk mångfaldspolitik er totalitær«”

Ved samme lejlighed på Ekstra Bladet Halvnøgen kunstner Firoozeh heilede til Die Fahne Hoch, hvordan hun så har fået den association.

Tidobling af indvandrere på førtidspension

“Man ved fra dem, der sidder og behandler, at det selvfølgelig er nogle af de krigstraumer, som gør, at de bliver førtidspensionister«, siger Marie Louise Schultz-Nielsen. Hvilke krigstraumer det dog kan være hvad angår pakistanere, tyrkere og marokkanerne, som vi har langt flest af, forekommer noget uklart. I Norge er tallene næsten identiske, her angives ‘sprogproblemer.’

Antallet af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande er næsten tidoblet. Mens antallet af etniske danskere på førtidspension er faldet markant de seneste 20 år, tegner billedet sig noget anderledes for indvandrere.

Siden 1990 er antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande på førtidspension næsten tidoblet fra 2.979 til 27.375 personer.Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Udviklingen svarer til, at 41 procent af de ikke-vestlige indvandrere mellem 55 og 59 år er på førtidspension, mens samme tal for etniske danskere blot er 13 procent. Antallet af indvandrere på førtidspension boomer. (Rockwool: Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser, 2014  pdf)

I Sverige skriver to socialdemokrater at ”Sverige har nu den största andelen fattiga i Norden”, Från att ha haft både lägst arbetslöshet och lägst andel fattiga i Norden ligger Sverige nu högst i båda kategorierna. Det er de borgerlige og privatiseringernes skyld, mener de. At Sverige er storimportør af arbejdsløshed og sociale klienter, strejfer ikke forfatterne. Om man stemmer Moderat eller Socialdemokratisk til september, spiller derfor ingen større rolle for de 25.8 % af svenske unge (!), der er arbejdsløse, og de mange der ikke kan få et sted at bo. Stefan Löfven vil fortsætte Reinfeldts kamikazekurs, og svenskerne vil antagelig acceptere det lidt endnu, men ikke evigt.

Nationalfølelsen er stærk i Danmark og Sverige

42 procent af svenskerne mener ligefrem, at Sverige er svenskernes land. “Var” skulle der nok have stået. Tallet antyder at masseindvandringen er ved at kløve Sverige over på midten, selvom det endnu ikke afspejles i de politiske opinionsmålinger. Der er et stykke vej fra en tanke til at flytte et kryds.

Trods årtiers multikulturel propaganda om behovet for ”åbenhed”, ”mangfoldighed” og ”globalisering”, står den nationale selvfølelse stadig stærkt i Danmark og Sverige – især i Danmark. Syvoghalvfjerds pct. af danskerne og 67 pct. af svenskerne er helt eller delvis enige i, at Danmark og Sverige tilhører de danske og svenske folk. Det viser en meningsmåling, som Dispatch International har fået lavet. Resultaterne tyder på, at der et betydeligt potentiale for nationaltsindede partier.

Tallene fremgår af en omfattende meningsmåling, som Dispatch International har fået lavet hos Sentio Research. Den er gennemført i ugerne 9 og 10 og omfatter 1033 tilfældigt udvalgte danskere og 1046 svenskere. I målingen indgik flere andre spørgsmål, bl.a. om holdningen til EU og indvandring, som Dispatch vil belyse i de kommende dage.Meningsmålingen er delvis muliggjort ved donationer fra vore læsere.

På spørgsmålet: ”I hvilken grad er du enig i følgende påstand: Danmark (Sverige) tilhører det danske (svenske) folk?” svarer 54 pct. af danskerne, at de er ”helt enige”, mens 23 pct. er ”delvis enige”. ”Uenige” eller ”helt uenige” er tilsammen kun 7 pct. af danskerne. Resten, 15 pct., er hverken enige eller uenige eller ved ikke. De tilsvarende tal for Sverige er 42 pct. enige og 25 pct. delvis enige. Tilsammen 10 pct. erklærer sig uenige eller helt uenige. Resten, 23 pct., er hverken enige eller uenige eller ved ikke. Lars Hedegaard i DI. På svensk. Nationalkänslan är stark i Danmark och Sverige

Immigrants have cost the tax payer over £140 billion since 1995

140 mia pund = 1.251 mia. DKK.

Migrants have cost the Exchequer £140billion since the mid-1990s – more than £22million a day – it was claimed yesterday. A new study starkly contradicts Left-wing claims that immigration helps to cut taxes. Think-tank MigrationWatch has responded to another study – given substantial coverage by the BBC last year – which purported to show that immigrants made a contribution of £25billion to the public purse between 2001 and 2011. How immigrants ‘have cost Britain £140bn since 1995’: Study contradicts claims immigration helps to cut taxes

Commenting, Sir Andrew Green, Chairman of Migration Watch UK, said :

“Our report finally disposes of the immigration lobby’s oft repeated claims that immigration reduces our tax burden. The total cost is high and increased dramatically between 1995 and 2011, providing no compensation for the overcrowding of this island which we are experiencing, largely as a result of immigration.”Immigrants have cost the tax payer over £140 billion since 1995

Se Ezra Levant: Tale i Trykkefrihedsselskabet, 1.3.2014 og Freedom award, off to Copenhagen, in court monday

Kunstneren Firoozeh Bazrafkan i netstrømper og bedetæppe

Firoo skal nok være glad for, hun ikke ved et tilfælde valgte at blive svensker. En samlet, ortodoks femi-muhammed-lobby havde knust hende. Hvis der er nogen, der står sammen i svensk politik, er det HBTQ forskerne og politikere og Profeten. “Ingen netstrømper på vore gader,” messer de svenske revolutionsgardister.

Firoozeh Bazrafkan er hovedperson i denne uges udgave af Ekstra Bladets reality-show ‘Paparazzi’, og den 31-årige debattør er ikke den blufærdige type.Det fik seerne at se, da hun torsdag eftermiddag foran rullende kameraer poserede i stilletter og pivfrækt undertøj på et bedetæppe. Seancen var en del af en kunst-happening, og du kan se eller gense den dristige fotosession i klippet herover artiklen. Følg Firoozeh Bazrafkan LIVE her

The topless Muslim model from Americas controversial new ad

Fortsæt med at læse “Ezra’s back, and updates on his trial”