Jeg har stjålet rubrikken fra maleren Mogens Andersen, som jeg boede på Strandagervej med i 60′ erne. Han boede i den vidunderlige villa J.F. Willumsen tegnede i 1906, og en dag bankede jeg på døren og sagde, jeg ville se den. Han tog det pænt, og jeg så den. Willumsen har også  tegnet Den Fri Udstillings bygning ved Østerport, hvor van Gogh og Gauguin fik debut i Danmark i 1893. Min gamle skole- og legekammerat Clovis Gauguin, saxofonisten i mit orkester, kan fortælle alt om det.

Denne blog begyndte i april 2004 ved en fejltagelse. Det var ikke mig, der lavede den, og det var ikke mig, der fandt på navnet. Pludselig var den der, som så meget andet, der dumper ned i ens skød. Jeg kan se, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge den til før i oktober samme år, hvorefter det ene ord tog det andet. Nogle af de tidligste poster tåler genlæsning, f.eks. historikeren Torben Hansens Klan kontra civillisation i Räknenissens oversættelse til svensk.

Jeg ved stadig ikke hvem Räknenissen er, andet end at han er en betydelig svensk intellektuel, som ikke ville opdages af sine landsmænds ideologiske terrorister. Der er andre eksempler på det svenske meningstyranni, og de er blevet sværere at undertrykke siden 2004. Undertrykkelse er det topstyrede Over-Sveriges naturlige refleks. Smæk! “Vi giver landet væk, og du holder kæft, for du er et ondt menneske uden värdegrund.” Betal og hold kæft!

Mærkeligt nok, for jeg bryder mig hverken om politik eller politikere, hvad jeg synes, jeg burde. Ligesom forskere i militærhistorie og snudebiller helst skal være lidt fascinerede af krig og insekter. Ti år til? Man får nogen træthed i masken. Der skal indføres Sverige- og islamfrie dage. De politikerfrie dage er her allerede, især under valgkampe.

Konkurrencen i blogosfæren var meget lille dengang, avisblogs og Twitter fandtes ikke. Nu er Snaphanen bare en stemme i myriaderne af stemmer. Selvom den har haft et ikke ringe offentlig gennemslag med jævne mellemrum, og sjældent for det gode, gør jeg mig ingen illusioner om boggens betydning. Hundredetusinder af narkoseramte svenske 20 årige giver denne blog flere hits på én dag, end Snaphanen har på et helt år. Proportionerne skal  på plads: Demokratiet er Jørgen Mylius og hans efterkommere, ikke nogen æggehoveder i Pilestræde eller på Rådhuspladsen 37. Det er antagelig derfor Bryssel ræsonnerede, de hellere måtte  overtage styringen fra plebs, der ikke kan finde ud af noget.

Jeg påvirker forsvindende lidt, jeg blogger for min egen skyld, og jeg ønsker slet ikke at have hverken magt eller ansvar. Har man ikke lysten til at blogge eller mene noget, skal man lade være, og det er jo det fine ved det: Man kan bare lade være.  Når Snaphanen er væk, er den vand under broen, som om den aldrig havde eksisteret for andre end mig selv og mine nærmeste. At denne blog har ligget enten nr. 1 og 2 i Danmark i ti år, er noget der ikke rigtig er trængt ind hos mig, og måske godt det samme, for så er der ikke noget at konsolidere. Det er kun at genopfinde sig selv hele tiden og skrive, som om ingen læser med. Det er meget friere at bilde sig ind, man ikke har noget publikum. Tag mig ikke på ordet, og kom igen en anden dag.

For mig er det egentlige liv kærligheden, arbejdet og kunsten, det er fotograferingen og livet i Københavns gader og i dens værtshuse. Meningmand og hverdagen. Jeg kunne trække mig tilbage fra offentligheden uden problemer.

Jeg er, eller var i al fald,  et grundlæggende upolitisk menneske, men man kan komme forbavsende langt ad uønskede veje med lidt sprogkundskaber og lidt sund fornuft.  Jeg betragtede altid politik som et nødvendigt onde, og politikere som nogen, man skal sørge for at undgå, især i valgtider. Det gør jeg stadig. At det har været nødvendigt at blive politiseret, betragter jeg som et stort tilbageskridt for mig  selv og for Danmark.

Jeg har aldrig forstået vitsen i det,  man siger i Auken, Hækkerup og Helweg dynastierne: “Vi snakkede altid politik om middagsbordet derhjemme, tra-la-lu-la-lej.” Det var dog en rædselsfuld tanke, der associerer til børnemishandling. Stakkels artige teolog-Ida, som nu er på ministerpension på en lille million, mens hun venter på at diskutere større ‘udfordringer’ ved middagsbordet.

Man må imidlertid lade sig politisere, når omstændighederne kræver det, hvor nødigt man end vil. Det regner, og man bliver våd. Jeg har set det afpolitiserede Sverige være fire årtier om at vågne op til, at deres ledere gav landet gives bort i tykke lunser, og nu det er for sent, vågner de. Forestil jer, hvilke konflikter, der  nu venter dem, som de overbetalte klogehoveder  har skabt, uden at ville tage ansvar for dem.

Jeg mødt mange politikerne, og jeg er behersket imponeret. To håndfulde af dem tager jeg hatten af for. Haarder, Jespersen, Messerschmidt, Kjærsgaard, Marie Krarup og Christian Langballe – deres fædre gjorde jo en dyd ud af ikke at være politikere, og det var deres dyd.  Ellers kan jeg ikke skjule, at min dominerende følelse over for dem er…lad mig nøjes med at sige “begrænset beundring.”

Jeg har til gengæld på de ti år været så privilligeret på nært hold mødt 50-100 af tidens største personligheder fra Hirsi Ali og Ibn Warraq, til Geert Wilders, Mark Steyn, Melanie Phillips, Douglas Murray, Sam Solomon, Wafa Sultan, Thilo Sarazzin, Robert Redeker, Bat Ye’ Or, Daniel Pipes, Fjordman, Theodore Dalrymple, Faye Weldon og Tommy Robinson,  mange af dem adskillige gange, det er jeg dybt taknemmelig for, og det skylder jeg Lars Hedegaard og nogle få andre, som jeg ikke vil nævne her, det er ingen Oscar-uddeling.

Uden ham og en 40 årig historie med Sverige, havde Snaphanen kunnet skrives på en enkelt blogpost i april 2004, og jeg ville desværre nok have bebyrdet verden med endnu en roman om 60’erne i København  eller 6000 Knausgård-sider om min navle i stedet, som om Henry Miller ikke allerede havde skrevet de bøger. Måske er han god, jeg har ikke de måneder til at finde ud af det.

Det hele er altså et rent uheld, som udviklede sig, og jeg fulgte det spor uheldet lagde frem for mig,  selvom det i vidt omfang var fremmed land.  Jeg sagde til en bekendt skribent ved en større avis forleden: “Kender du det, man vågner om morgenen og tænker: “Hvordan skal jeg slippe ud af det her på en pæn måde? Kender du det, at man er næsten lige så træt af at høre på sig selv som på alle de andre ?” Det kendte han godt. Han mener noget offentligt mange gange hver uge.

Jeg vidste for et år siden, at jeg måtte indskrænke eller udvide, og jeg har tænkt over det med mellemrum siden da. I dag har meget besøgte blogs fem eller ti medarbejdere og et avisformat som Document.no,  Avpixlad eller Den Korte Avis. Ikke en gammeldags tora-rulle som denne blog. Hvad skulle jeg gøre?

Problemet er, at man ikke i denne branche kan annoncere efter talenter, der kan noget andet og mere end én selv, og de jeg havde udset mig, var allerede optaget. Jeg havde gerne set et tilskud af andre øjne og andre evner, men jeg ved også af erfaring, at ét par øjne kan være nok til at sætte fokus på noget, der spreder sig langt udover en enkelt blogs horisont. Det er sket med jævne mellemrum. Jeg kunne  ikke udvide, hvor gerne jeg end ville.

Jeg opdagede i 2006, da det hele var ret nyt, da jeg tilfældigvis havnede på “islamofobikonferencen” i Bella Centret, at mine fotos gik verden rundt hurtigere end solen. Lysten til at fortsætte opstod, også af alle de kontakter jeg havde fået i Danmark og internationalt, men også at så mange faktisk gad læse med. Da jeg først så, at der var 60 læsere om dagen, tænkte jeg, “det var alligevel Satans”. I dag er det 4.4000,  stadig en eksklusiv skare svarende til Informations læsere, skønt næppe de samme.

Måske ville jeg alligevel skrive og fotografere til skrivebordsskuffen, måske ikke. Jeg har næppe noget vigtigere at sige, end alle andre. Jeg har gjort det af tilfældighed og  fordi jeg ikke kunne lade være, ligesom Julia Caesar og andre bidragere med indlæg, har gjort det for deres egen skyld: Ikke for at promovere sig selv, for at tjene penge, for at blive et navn i samtiden, men fordi de var nødt til det.

Her er tale om nødvendighed og evner, lad os glemme alt om Sydsvenskan og Politikens nye poster-boy, den intellektuelle svindler Mrutyuanjai Mishra. Hvem skal nu skrive hans såkaldte artikler for ham på et af de sprog, han ikke behersker?. Skam få mig om jeg skulle skåne Politiken for sig selv.

Jeg er  ligeglad med at skabe mig et navn, det vil jeg vil gerne have mig frabedt. Der er dog tit sådan med opmærksomhed, at jo mindre man ønsker den, desto mere får man. Det er lige sådan i The Game of Love. Ignorér nogen, og du slipper aldrig for hende. Der er ikke desto mindre ikke noget privillegium større en ukendthedens, hverdagens og afmagtens.  (foto: Prof. Jørgen Bæk Simonsen shamer sammen med Tøger Seidenfaden og Abu Laban Jyllands Posten med 1200 rettroende muslimer i Bella Centret, maj 2006, © Snaphanen.dk)

Fortsæt med at læse “Ti år til? Nødigt, men dog gerne, I”

Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Caravan park with six mobile homes and scores of temporary shacks located in Hogdalen, Stockholm

Vänstern har äntligen hittat sitt drömobjekt. Den är ständigt på jakt efter “förtryckta” och “diskriminerade” individer och grupper som den kan begagna i sin kamp för att krossa samhället. Gång på gång har den gått på pumpen. Det gick inte särskilt bra att intala svenska arbetare att de var kapitalets slavar och elda dem att krossa kapitalismen på 1960-talet. Muslimer är heller ingen lättdompterad grupp, de prioriterar i allmänhet islam före klasskamp. Men nu har vänstern gjort sitt bästa fynd någonsin: tiggande romer.

Romer är det perfekta redskapet om man vill splittra samhället. Vilken grupp kan vara mer förtryckt? Vilken grupp kan mer effektivt bryta ner klassamhällets strukturer? Det här är berättelsen om motiven bakom vänsterns oändliga godhet, och hur en vänsteraktivist genom att hjälpa romer bryta mot svensk lag i ett huj blir hela Sveriges Godhetsdrottning och medias darling.

I måndags avhystes de rumänska tiggarna, de flesta romer, från sin slumbosättning i Högdalen i Stockholm. De eländiga skjulen har rivits och marken, som har använts både som toalett och sophög, saneras till stora kostnader för skattebetalarna. När skjulen revs var vänsterextrema grupper, bland andra “Linje 17” (Rättvisepartiet Socialisterna) redan igång med att bygga ett nytt slumläger åt tiggarna i grannkommunen Huddinge och forsla deras bohag dit i inhyrda lastbilar och släpvagnar. Under sken av godhet och medmänsklighet “hjälper” aktivister på den yttersta vänsterkanten tiggande romer att bryta mot gällande lagar och regler och bygga illegala kåkstäder.

Jordens mest suveräna överlevare

Vänstern har länge lidit brist på grupper att exploatera. Rumänska romer som tack vare den fria rörligheten inom EU har fått möjlighet att sitta och tigga på svenska gator är för vänstern välkomna verktyg i kampen för att krossa samhället. Romerna framställs som hjälplösa varelser utan förmåga att ta hand om sig själva. Men vem utnyttjar vem? Romerna tar självklart emot hjälpen. Men att de skulle vara hjälplösa är ett missförstånd. Genom århundradena framstår de tvärtom som jordens mest suveräna överlevare. Romer har enormt stark sammanhållning och en sinnrikt uppbyggd försvarskultur, där gränsen mot andra folkgrupper är knivskarp. Om vänstern tror att romerna med lojalitet eller på andra sätt kommer att belöna dem för deras tjänster väntar besvikelse runt hörnet. Romer låter sig inte styras. Deras lojalitet riktar sig mot romer, inte mot gajó (icke-romer).

“I bosättningens utkant luktar det avträde”

Fyra uttjänta husvagnar och 27 kojor eller baracker står redan på plats i Huddinge, rapporterar Dagens Nyheter.

“Hammarslagen ekar bland kojorna. Tre rumäner spikar fast presenningar över en spretig trästomme. De skakar avvärjande på sina huvuden när fotografen Paul Hansen frågar om han får ta en bild på dem. I bosättningens utkant luktar det avträde.”

I Borås revs ett tältläger i centrala staden i mitten av december, och 44 tiggande romer fick gratis bussresa hem till Rumänien. Notan för skattebetalarna för buss, lastbil och chaufförer var 200 000 kronor. Två veckor senare var nästan alla romer tillbaka i Borås.

“Det här är bara början”

Plågan med östeuropeiska romer som tigger och begår brott i Sverige har kommit för att stanna – tills en eventuell folkopinion kräver åtgärder. Inget av partierna i sjuklövern har minsta intresse av att begränsa den fria rörligheten inom EU eller skärpa gränskontrollen.

“Det här är bara början. Det finns inget socialt skyddsnät alls i deras länder, det är lätt att rekrytera tiggare och personer som gör brott.”

Det säger Adrian Lucaci, polis med ursprung från Rumänien, när han intervjuas i Skövde Nyheter. Alltfler illegala bosättningar växer upp med tält, skjul och utrangerade husvagnar, utan vatten, avlopp, värme eller sanitära anordningar. Alla behov uträttas på marken. Slummen är obeskrivlig.

Adrian Lucaci är övertygad om att vi kommer att se ännu fler tiggare, även ute på landsbygden. Han är platsbefäl på polisen i Skara, just hemkommen från fyra års arbete i Rumänien åt rikskriminalpolisen för de nordiska ländernas räkning. Han säger:

“Tyvärr är det de öppna gränserna i EU som möjliggör detta.”

“Det är ju för pengarna de är här”

DN:s reporter Ole Rothenborg frågar en av tiggarna i Huddinge varför han inte accepterade en gratis bussbiljett hem till Rumänien i stället för bo i en leråker. Han rycker på axlarna och slår ut med händerna:

“Jag har fem barn där hemma som måste få mat. Här har jag möjlighet att tjäna lite pengar, det har jag inte i Rumänien. Därför stannar jag.”

Bienvenido Flores, 46, är en av dem som känt sig kallad att utse sig själv till talesman för tiggarna. Han bekräftar att de får ihop mycket pengar: “Det är ju därför de är här.” Svenskarna är ett givmilt folk med lättaktiverade skuldkänslor. Få tycks inse att generösa gåvor är en signal för ännu fler tiggare att ta sig till Sverige. Bienvenido Flores uppskattar att det redan finns cirka 1 000 tiggare i Stockholm som bor i andra, mindre omtalade bosättningar. Michael Anefur, hemlöshetssamordnare på socialstyrelsen, tror att det finns 2 000 i hela landet.

Många tiggare utnyttjas av ligor

Många tiggare ingår i organiserad brottslighet och utnyttjas av ligor som gör stora vinster, som ligaledarna använder för att uppföra stora skrytbyggen i Rumänien. Polisen Adrian Lucaci säger:

“Även om det finns tiggare som åkt på eget initiativ så finns minst lika många ligor och organiserade grupper som har kört hit folk. De släpper ut fem sex stycken att tigga och samlar sedan in pengarna. Det finns oerhört många grupperingar, från vanliga tiggare och de som säljer något enkelt eller spelar musik, till ligor som sysslar med åldringsbrott och inbrott. Rumäner är även världsledande på skimming.”

Brotten handlar om villainbrott och däck-, maskin- och skrotstölder.

“Ett skitgöra, men de får ihop några kronor på det. En liga, som nyligen togs i Malmö, hade fått ihop guld för tre miljoner kronor. De hade hyrt hus i några veckor och gjort 50-100 inbrott. Det finns någon i bakgrunden som säger ungefär hur de ska jobba, som har kollat upp vilka villaägare som inte är hemma.”

Godhetsdrottningen Anna Silver

Tiggarnas nybyggda bosättning i Huddinge kommer inte att bli långvarig. Kommunen har redan vänt sig till kronofogden med begäran om avhysning av invånarna i den nya kåkstaden. Det blir mer jobb för de vänsteraktivister som under täckmantel av medmänsklighet “hjälper” tiggarna att bryta mot gällande lagar och regler. Journalisterna står fullkomligt handfallna och underlåter på ett häpnadsväckande sätt att ifrågasätta “godheten” hos dem som hjälper utlänningar att begå lagbrott. Aktivisternas politiska agenda granskas inte.

På kort tid har en 30-årig kvinna vid namn Anna Silver seglat upp från tårtbloggen “Moster Annas bakverk”,  där hon kallar sig “en förvirrad skånska på drift”, till att bli hela Sveriges Godhetsdrottning. För sitt engagemang i romska tiggares bostadsproblem har hon snabbt blivit medias lilla darling och getts ett enastående medieutrymme. Hon har medverkat i bland annat SR Studio Ett, i flera inslag i SVT ABC-nyheterna och Rapport, i SVT Debatt,  (tidskod 20:50) i Aftonbladet, Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet  och SVT “Gomorron Sverige”.

Bugande journalister skrapar med foten inför denna fantastiska godhet och har enbart brytt sig om att ställa devota frågor. Ingen har ifrågasatt att Anna Silver medverkar till lagbrott. Ingen har frågat om hennes bakgrund eller vilka organisationer hon samarbetar med.

SVT:s speciella snyftreporter

I januari såg Anna Silver ett tv-inslag från kåkstaden i Högdalen i Stockholm, gjort av SVT:s speciella snyftreporter Anna-Klara Bankel. Bankel verkar ha tilldelats SVT:s särskilda uppdrag att utan besvärande kunskaper om invandringspolitik eller utlänningslag framställa alla invandrare och i synnerhet romer som offer som det är Sveriges ansvar att ta hand om. Trots att hon arbetar i “opartiska” public service utgår hon självklart från en personlig SD-fientlig agenda. Inför möjligheten att SD skulle komma in i riksdagen 2010 våndades hon svårt men försökte trösta sig med att risken nog ändå inte var så överhängande, eftersom de hade en invandrarvänlig opinionsvåg emot sig. Hur det gick vet vi.

“Jag bestämde mig för att ta in en rumän i mitt hem”

Anna Silver blev mäkta upprörd över tv-inslaget från slumlägret i Högdalen. Hon blev så upprörd att hon startade en Facebookgrupp – “Insamling för hemlösa EU-migranter i Högdalen” som snabbt fick nästan 200 deltagare. Hon nöjer sig inte med att samla in mat, kläder, och hygienartiklar till tiggarna. Hon är drivande kraft i att bygga upp den nya illegala kåkstaden i Huddinge. Hon är också en verklig förebild för andra svenskar genom att hon har låtit en rumänsk man flytta in i sin lägenhet, en liten 2:a på 36 kvadratmeter. Hon berättar på Facebook:

“För en vecka sedan bestämde jag mig för att ta in en rumän i mitt hem. Han heter David och han är i Sverige tredje gången, sammanlagt 7 månader har han varit här. Jag visste inte hur det skulle gå att ha en främling från en annan kultur i mitt hem, men jag kan med glädje berätta att det har gått så bra som det skulle kunna göra. Han är ordningsam och hjälpsam och håller på att lära sig hur alla tekniska saker fungerar, som diskmaskinen. Häromdagen fick han sitt samordningsnummer från Skatteverket och ska skriva in sig på arbetsförmedlingen. Idag ska han söka sitt första riktiga jobb i Sverige med vit lön.”

Som en reinkarnerad Moder Teresa av Calcutta sitter Anna Silver oslagbart osjälvisk i den ena tv-studion efter den andra och svarar på frågor om sin godhet. Med sin troskyldiga blick och grova skånska utstrålar hon en sådan gränslös främlingsvänlighet att ingen enda journalist kommer sig för med att fråga vad som ligger bakom detta plötsliga och enorma engagemang.

Vilka organisationer står bakom henne?

Det borde de ha gjort. I SVT “Gomorron Sverige” den 17 februari  berättar Anna Silver (tidskod 1 minut) att hon har hjälpt till att flytta lägret från Högdalen till Huddinge:

“Jag har hjälpt till att flytta, köra. En lastbil har jag kört” säger hon med ett stolt leende. Sedan berättar hon att det började med att hon blev inbjuden till “ett krismöte som olika organisationer höll i tillsammans med omkring 40 migranter som alla ville stanna kvar i Sverige. Beslutet blev därför att hjälpa dem att flytta sina läger.”

Anna Silver nämner det snabbt, liksom i förbigående: “ett krismöte med olika organisationer”. Vilka organisationer var det? Vad representerar de? Programledarna Lennart Persson och Sofia Lindahl i “Gomorron Sverige” frågar inte. Mediebilden av Anna Silver som ensam och tapper samarit i en ond värld får inte rubbas.

“Vi har hjälpt dem flytta till annan plats”

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Vänsterns oändliga godhet”

Formanden er jo Thorbjørn Jagland. Hvert år skal vi med ham mindes hans halvpsykotiske, nazistiske landsmand i andagt. Vi skal gå i fakkeltog, og vi skal overkomme ligesom Carl Bildt og Birgit Friggebo gjorde i Rinkeby i 1992. New York publikationen The Blaze opdaterede ham, men ellers vil MSM ikke røre mere indgående ved ham. Never forget, undtagen europæiske had- volds- og dødsofre for masseindvandringen, altså. Hver eneste dag overfaldes, røves og voldtages dusinvis af svenskere af indvandrere, og plus 200 er døde som en direkte følge, vi kender ikke det nøjagtige tal, og slet ikke på de inddirekte dødsfald som trafikulykker m.m., men vi skal tale pænt om det hele, synes Jagland, et gedigent fjols med en position. Welcome to the No Hate Speech Movement Campaign of Young People for Human Rights Online.

Egen enhet for hatkriminalitet

Kan­skje burde poli­tiet også sett nær­mere på de 1.220 anmeldte vold­tek­tene i Norge mot de 6.324 vold­tek­tene som ble anmeldt i Sverige?

Sve­rige har dob­belt så mange inn­byg­gere men fem gan­ger så mange anmeldte vold­tek­ter. Har vi norske mørke­tall her også? Aner vi en kor­re­la­sjon mel­lom de høye svenske vold­tekts­tal­lene og den svenske hatkriminaliteten?

Vold­tek­ter burde vel prio­ri­te­res frem­for mulige brudd på dis­kri­mi­ne­rings­lo­ven? Hvis det både er bud­sjett og per­so­nal­res­sur­ser til å prio­ri­tere hat­kri­mi­na­li­tet, så er det kan­skje rom for å styrke andre enhe­ter også? Document.no

Der er to grunde. S bløder også til Enhl, men DF vokser også Socialdemokraterne bløder til DF. Læs Stefan Thorsells meget interessante analyse med to scenarier for det kommende svenske valg. Vad rör sig i folklagren? Jeg har i et halvt års tid gættet på 15 % til Sverigedemokraterne, men der er mange uberegnelige faktorer, så det bliver spændende, men uden tvivl en milepæl i den politiske historie omkring afviklingen af Sverige, som dog er for fremskreden til at blive påvirket nævneværdigt af et mindre, svensk jordskredsvalg på dette tidspunkt. Spørgsmålet er, med en omskrivning af Mark Steyn, ikke om en stor luns af Sverige bliver muslimsk, men hvilket slags muslimsk Sverige det bliver. Svenske journalisters sabotage af demokratiet virkede længe nok til det, selvom alle illusionsnumre naturligvis får en ende.

Rekordindvandring til EU – en folkevandring

Man ser, at krigen i Syrien kun udgør en ret lille andel af hvad man kun kan kalde en invasion, nemlig kun en syvendel. Hvis dette ene kvartals 97.207 illegale indtrængninger og asylansøgninger i EU skulle spredes ud på et år, ville antallet være 388.800 mennesker, en folkevandring. Fra FAZ „Dramatischer Anstieg“ illegaler Einwanderung via Europe – Illegal Immigration Gone Wild, Highest Number Of Asylum Applicants Ever

The illegal immigration to Europe has risen sharply. This is the conclusion to be drawn from the latest EU statistics of the FRONTEX – European Border Agency, which refer to the third quarter of 2013. According to these statistics, more illegal border crossings have been registered than at the height of the Arab revolutions in 2011, and there have till now never been such a high number of asylum applications lodged to the EU, too.

During the third quarter of 2013, 42.618 illegal border crossings have been registered in the EU, which was almost double as compared to the same quarter of the previous year, and four times more than at the beginning of 2013. The European Border Agency talks about a “dramatic increase”, which has taken place almost exclusively at the Italian coasts, mainly in Lampedusa and Sicily.

8.000 and 12.000 immigrants were registered there respectively. Apart from Syrians, it was mainly Eritreans who were taken up, and also a minor number of Somalis and Egyptians. The bulk of them had arrived from Libya in boats, the use of “mother ships” having turned more and more common. Small boats are used to transport the immigrants to the shores from these ships.

But the illegal border crossings at the Eastern Aegean and in the neighboring Bulgaria have increased – in a 600% compared to the previous year. Apart from Syrians, it was mainly Afghans and Algerians those who trespassed the borders. The Hungarian border to Serbia has also been a zone with a huge increase in immigrant numbers, but it dropped after the country strengthened its asylum laws. The number of asylum applications in the EU countries increased during this period “at an alarming speed“ – as Frontex describes it – to 97.207. This was the highest number of applications ever for a quarter of year in the EU. Syrians made up 13.963 of the total. Se også Frontex FRAN Quarterly Quarter 3 • July–September 2013, PDF.

Nordeuropas befolkninger er ved at have fået nok på dette sene tidspunkt, hvor svenskere vil komme i mindretal i deres eget land, og islam vil vokse eksplosivt i Tyskland, England og Frankrig med politiske følger, vi kun har anet den første, spæde begyndelse af. Det er allerede afgjort. Hvorfor bagatelliserer Europas overklasse da stadig de afledte problemer og konflikter, når nu oprøret fra neden ikke længere kan overhøres?

Fortsæt med at læse “DF nu stabilt større end S”

Det er på tide at markere, at Ezra Levant fra canadiske Sun News er i København om otte dage. Jurist, journalist, jøde, publicist af Muhammedtegninhgerne i 2006, og altid gnistrende veloplagt på skærmen. Der er ting her om Obama, man bare ikke hører om i Europa, hvor han stadig behandles af journalistkorpset som en halvgud fordi han er halvsort og overflade er, hvad mediehorisonten mest handler om.

De meget lange ferier han holder, antallet timer han anvender på at spille golf og kort i arbejdstiden, hans kone der giver sine hunde menneskesmykker på og fotograferer dem ved et stats-middagsbord i Det Hvide Hus, han flager på halv stang for narkomanen Whitney Houstons overdosis, men ikke for fire terrormyrdede amerikanere i Benghazi. En præsident som er farligt blottet for begreb om vor tids Balkan 1914 – Mellemøsten. Society-letvægtere og politiske rockstjerner i et TV-demokrati, hvor The Daily Show med Jon Stewart, – som DR nu også elsker på syvende år – er det dybeste nogen vælger tænker over verdens gang.

At verden ikke er i en endnu værre forfatning, end den er, kan man undre sig over, men Iran kan da nå at gøre den endnu værre, inden Obama er færdig i det Hvide Hus. Obamas Mellemøstkatastrofer får en fin lille opremsning for sig selv her. Når man betragter denne præsident, er man næsten glad over at vi er på vej ud af det amerikanske århundrede, men også kun næsten, for vi ved, hvem vi får i stedet. Ezra Levant er glad for at være canadier under Stephen Harper, og ikke amerikaner. Glæd jer, I som skal opleve ham på næste lørdag.

SVT-journalister mangfoldighedplaceres

Unionenklubben på SVT anser att fokus kommer att flyttas till blåljusnyheter och bort från politik, analys och sammanhang, när programföretaget utökar förortsbevakningen.Som tidigare har berättat planerar SVT att förändra sin regionstruktur. Bland annat ska 27 regionala nyhetsprogram bli 33 stycken. Områden som Rosengård, Järvafältet och Södertälje ska därmed få egna editioner.

För att skapa mer mångfald i rutan startar SVT lokalavdelningar på platser som Rosengård, Angered och Södertälje. Men den nya förortssatsningen möts av hårdnackat motstånd av journalisterna själva, som hellre stannar kvar i Stockholms innerstad. Totalt kommer SVT att utöka antalet regionala redaktioner från 27 till 35. Unionenklubben på SVT ryter ifrån, Ilska och oro på SVT när journalister flyttas ut i mångkulturen

Det bliver lidt som at komme i praktik, bare mere langvarigt. Det er Fandeme synd! Hele protestbrevet mod at “spejle det nye Sverige” kan læses her Det er et orgie i udenomssnak og newspeak for viderekommende. Ved ‘blåljusnyheter’ skal man tænke på blåt lys og politi, og det er jo netop hvad man forbinder det nye Sverige med. Jeg gætter at den folkelige skadeglæde vil nå orkanstyrke i dag.

skriver en svensk blog. Jeg fik tilsendt hele SVT programmet, men jeg blev akut sløj efter et minut, så jeg nåede at finde ud af hvad grammisgalla er, andet end at have pinligt tøj på og snakke eksalteret. Jeg har to indvendinger mod rubrikken: Hvis det virkelig er ‘kultureliten’, så forklarer det jo en hel del om Sveriges fremadskridende forfald.

Og ‘heiler’, nej, det er skam den ‘kendte højreekstreme hilsnen’, som Breivik brugte og som nordiske journalister rapporterede om dagligt, og som er flittigt anvendt i historien af kommunistiske navne som Lee Harvey Oswald, Hugo Chavez, Fidel Castro, Angela Davies, Ho Chi Minh og terroristen Carlos- “Sjakalen”. Husker jeg ret, bruger de den også i Enhedslisten. Men pengene kom til at passe ved et temmelig fortiet uheld: Breivik er kom ud som nationalsocialist. Man skulle have været journalist.

Malmø: Kun hver anden parkeringsbøde betales

Man skal ikke vide ret meget om Malmø gennem de sidste 25 år, for at vide at tanken om at byen lader sig styre, er et fatamorgana der kun opretholdes af svenske politikere og myndigheder, fordi det stadig er det de får løn for. Den er et gigantisk, multikulturelt fallitbo, der kun undgår konkurs via statlige milliardtilskud. 41 % af byens befolkning har ‘udenlandsk baggrund’ (2012)

Politiet kan ikke beskytte borgerne for selv grove forbrydelser, der indtræffer hvert døgn. Selv de mest elementære samfundsfunktioner går langsomt i stå af forfald, korruption og et samfundssind i opløsning. Malmø i dag er Sverige i morgen. Dygtigt skjult af svenske journalister i årtier, er Sverige et hus angrebet af termitter. Når det braser sammen, vil mange stadig ikke ane, hvordan det kunne ske og være vældigt ‘chockerede.’

Københavns forelskelse i ‘Øresundsintegration’ er kølnet nogle grader, det kunne jeg godt have fortalt dem for femten år siden, den ville. Det er detaljerne man skal se efter, ligesom når et menneske går i forfald: De uklippede negle og hår, dårligt vedligeholdte tænder, det uvaskede tøj og skoene. Hvad er for eksempel en parkeringsmålvakt? Forretningsideen er en flertrinsraket, læs om den her: Var tionde Malmöbil ägs av en bilmålvakt. Når den ide en dag stoppes, er der en ny og værre, der afløser den.

Så här många bilar äger Malmös mest aktiva bilmålvakter. Tillsammans äger de 14 137 bilar av Malmös totalt 140 463 registrerade personbilar. Namn Antal bilar Skuld (p-böter, skatt)

Hvem er entreprenørerne i Nybygger-Malmø, der ejer hver 10 bil i byen og skylder den 42 millioner kroner, men desværre er insolvente og på statens (Svenssons) forsørgelse?

Adnan Abdulaziz, 41 år 3 8668,5 mkr – Majid Wandi, 53 år 3 8353,4 mkr – Jalal Baltaj, 52 år 2 5696,5 mkr – Ibrahim Sabih, 29 år 1 9296,8 mkr – Yousif al-Itabi, 24 år 8177,8 mkr – Mayssam Al Hellani, 30 år 5585,4 mkr – Ibrahim Mahmoud, 28 år 3526,1 mkr – Kamal Hussain, 30 år 1052,7 mkr – Ahmad Kahlid, 51 år 802,1 mkr – Bilal Diab, 31 år 161,5 mkr

The Metropolitan Police have appealed for witnesses after a 22-year-old American student was left scarred in a bottle attack in East London on 17 June. Francesco Hounye from Florida had been in the UK for just three days when he was confronted and attacked at 00:20BST on Commercial Road near Brick Lane. Credit: YouTube/MetPolice. Telegraph, februar 2014

Overfaldet skete sidste år, og trods de gode CCTV billeder har politiet ikke pågrebet banden. Man ser hvordan den minut 0:27 støder på studenten med en øldåse i hånden, en kort diskussion øllen med en forvirret amerikaner, der ikke forstår den situation, han er havnet i, derefter går seks (6) mand løs på ham og tilføjer knivstik i ansigt og på kroppen, der har efterladt ham vansiret for livet. Han glemmer aldrig sit korte ophold i London og Europa. Hvilket land forrædderen og mangemillionæren Tony Blair har skabt. Det værste er, det lige så godt kunne være Stockholm, København eller Berlin.

Anthony Burgess forudså næppe i sin vildeste fantasi for 50 år siden, at hans fremtids voldshelvede ville komme til at bestå af religiøse fascister og brunskjorter importeret af Europas medie-over- og politikerklasse, og at der næsten kun er to slags politikere og journalister: Dem er ikke vil forsvare vestlig civillisation og deres egne landsmænd, og dem der ikke kan, selvom de ville. Deres budskab til dig er: “Forsvar selv dit liv og dit land, eller mist begge dele.” Politikere har jo desværre altid ‘visioner’, som foruden gode penge, få evner og nul erfaringer, lokker dem ind i politik. Deres vision for dig hed ultra-violence, de vidste det næppe selv, og nu vil de ikke vide det, fordi det er deres ansvar.

Rotterdam: Muslimsk kvinde åbner vinbar, dødstruet

The Moroccan entrepreneur Elou Akhiat (40) is being threatened with death because she opened a wine bar in Rotterdam this weekend. Akhiat is from a strict islamic family. Her father is an Imam. After an arranged marriage with a cousin went wrong, she decided to change course. Since then, Akhiat has been a passionate entrepreneur.She fulfilled a dream by opening her own wine bar, but the death threats she has received have put a damper on her initial excitement. NL,Times

 “Politikere og medier arbejder hånd i hånd på udslettelsen af det tyske folk”

oversat fra Das Jahrtausend-Verbrechen: Politik und Medien arbeiten Hand in Hand an der Beseitigung des deutschen Volks, 15. Februar 2014 af Snaphanen.

Af  Michael Mannheimer (t.v. foto Snaphanen.dk, Bruxelles 2012)

Tyskland bliver afskaffet. Af tyskere.

Vi anklager: Folkemord på det tyske folk gennemført af dets egne politikere. Reference til FN resolution 260, fra 1948, og den ordret ligelydende artikel 6 i den tyske folkestraf-lovbog (International strafferet).

De sidder på politiske toppositioner, som miljøminister, udenrigsminister, forbundskansler, partileder og sågar Forbundspræsident. De er cand. polit’er, sociologer, social- eller islamforskere og arbejder af al kraft på afskaffelse af deres eget folk. De sidder i styrehuset for meningsindustrien, som redaktører ved TV og radiostationer. De skriver som redaktører eller frie journalister deres tyskfjendtlige artikler eller analyser.

De leder meningsforskningsinstitutter eller samfundsvidenskabelige institutter, hvorfra de udspreder ‘politisk korrekt’ desinformation om den samfundsmæssige og politiske udvikling i Tyskland. De har indledt en islamisering af Tyskland, fulgt op af propaganda og de fortsætter ufortrødent.

De udgør en andel på max 10-15% af tyskerne, men de har magten i medierne, med hvis hjælp tyskerne er blevet ledt på vildspor, beløjet og fordummet. Og ved hjælp af parlamentet hvorfra tyskerne påtvinges ting som de aldrig har ønsket. Som Euroen. Eller som ESM aftalen. Og som Euro-administrationen hvor nogle hundrede bureaukrater – aldrig valgte af noget folk – påtvinger et helt kontinents befolkning hvad den skal tænke og gøre.

Eller som den løbske masseindvandring af mennesker fra kulturelt og religiøst inkompatible regioner. Mennesker som, med politikernes hjælp, fortrænger og til slut afløser den indfødte befolkning.

Politikerne taler om demokrati. Men det er ikke, hvad de har i hovedet når det drejer sig om politiske mål som ovenfor beskrevne. Mål som kun vore undertrykkere ønsker, medens 80-90% af alle tyskere og andre europæere afviser dem.(specielt masseindvandringen)

I stedet for at forelægge deres politik for vælgerne i form af folkeafstemning (som de frygter, som djævelen frygter vievand), erklærer de enhver som ikke er af deres mening for at være neo-nazi og udlændingehader.

I stedet for at følge folkets vilje, sådan som de er forpligtet til, i stedet for at fremme folkets vel, som de har svoret på at ville gøre – har de udnævnt folket til at være fjenden: “homofobi”, “islamofobi”, “kønsundertrykkelse” er de kampbegreber som de dænger folket til med i tusinder af artikler og politiske taler.

Og når så modige mennesker i befolkningen, trods trusler om forfølgelse, stiller sig op og forklarer deres medmennesker om sagernes sammenhæng, så bliver de truet retsligt til at holde mund. Og hvis det ikke hjælper, så pudser man de nye SA-tropper på sit eget folk.

På samme måde indsættes ANTIFA for at slukke de sidste rester af ytringsfrihed. For ytringsfrihed er for vore undertrykkere er ikke frihed for anderledes tænkende (som de løgnagtigt påstår), men udelukkende frihed til at tænke som de selv gør. Det har de fælles med Islam, som de har hentet til Europa.

De har for længe siden lagt øksen ved Tysklands rødder, og tror at de ustraffet kan komme afsted med deres forhavende. De er de værste fjender Tyskland nogensinde har haft – fordi de er forrædere i de inderste cirkler.

Allerede Cicero forstod faren:

“En nation kan overleve sine tåber – og tilmed sine hensynsløse stræbere. Men den kan ikke overleve forræderi indefra. En fjende foran porten er ikke lige så farlig, fordi han er kendt og fører sit flag, synligt for enhver.” Det fuldstændige Cicero citat ligger i slutningen af artiklen.

Men forræderne vil snart blive krævet til ansvar for de højeste tyske og internationale domstole. Fordi Tyskland og de europæiske folk vågner. Sent omsider, men ikke for sent. Her er nogle af de (formodede) forbrydere, som gennem historien har ledet det tyske folk og som kommer til at stå til ansvar:

En politik om masseindvandring af fremmed kultur – historiens største migrationsbevægelse med 55 mill indvandrere i løbet af få årtier. Bevægelsens mål; at afskaffe Tyskland. Disse tal læser man aldrig. I medier og politik tales der aldrig klart om disse emner. Begge fremstiller tingene som om de er normale. Skønt det eneste der er blevet normalt, er vanviddet i vort land. Dette må vi bringe til ophør. Det ligger i vore egne, tyske og europæiske, hænder.

Citater af politikerne beviser deres hensigt: At ødelægge Tyskland:

Fortsæt med at læse “Michael Mannheimer: Tusindårs-forbrydelsen”

The Nazis wanted more Lebensraum for Germans. This was seen as evil, and other Europeans fought them. Why are they now supposed to meekly accept more Lebensraum for Pakistanis, Egyptians, Nigerians or Bangladeshis in Europe?

Ceuta is one of two small Spanish enclaves in North Africa, the second being Melilla. They provide the only possible entry to European territory without leaving Africa. Ceuta is separated from the Iberian Peninsula by the Strait of Gibraltar, and lies at the strategically important boundary between the Mediterranean Sea and the Atlantic Ocean. 1300 years ago, Muslims used it as a staging ground for their invasion of the Iberian Peninsula and their aggressive inroads into Europe. The tide took centuries to turn, but in 1415 the Portuguese conquered Ceuta. This event marked the beginning of half a millennium of European dynamism and global expansion.

It is ironic that Ceuta is now once again at the front lines. This time we are witnessing the retreat and decline of Europe, and the demographic expansion of Africa and the Islamic world. As one member of Spain’s maritime rescue services commented in late 2013:

“It has been a very busy summer, because we’re now also rescuing Africans who not only cross in a toy boat but haven’t even spent money on buying proper oars.”

Apart from scaling the fences at Ceuta and Melilla, other common routes into Europe are by boat, sometimes via Spain’s Canary Islands off the Atlantic coast of North Africa, but more frequently to Mediterranean islands such as Italy’s Lampedusa. Some also enter Europe from the east, via the Greek islands. Greece has a huge problem with illegal immigrants, many of them Muslims coming from as far east as Afghanistan…Frontpage MagazineSe også:

Overbefolkning er Egyptens seneste plage

Der blev i 2012 født over en halv million flere nye indbyggere end i 2010 i et Egypten, der allerede kæmper med stor arbejdsløshed og tiltagende knaphed på naturressourcer. Fortsætter befolkningsvæksten, vil Egypten på få årtier overhale både Japan og Rusland i folketal

Over de seneste 40 år Egyptens befolkning næsten tredoblet, og befolkningen står til i 2050 at udgøre knap 138 mio. indbyggere, der stortset er samlet i kun otte procent af landets samlede areal – primært Kairo. Her betyder manglen på boliger, at folk i stort tal er rykket ind på blandt andet på kirkegårde som ’De Dødes By’, hvor adskillige hundredetusinde menes at bo i kirkegårdens grave.

I Egypten er befolkningsvæksten eksploderet inden for de seneste tre år. Ifølge den seneste statistik blev der i 2012 født hele 560.000 flere nye egyptere end i 2010. Det er den største registrerede tilvækst på to år, så længe tilbage Egypten har demografiske data. Stiger tilvæksten i folketallet i samme takt, vil landet i 2050 nå op på et indbyggertal på 137,7 millioner – og dermed få en større befolkning end både Rusland og Japan. Information

Det var egentlig den vidunderlige 2 sats, jeg ville høre, men da jeg fandt den fra Vilnius i 2013 med den 10-årige Pijus Paškevičius, som spiller den udenad uden noder, må I få den hele. Den er bygget som en ritornello, som man senere hører raffineret til det yderste i Bachs Obo koncert BWV 1059. 2 satsen begynder minut 5:25.

Once Upon a Time in Aleppo

“If only ISIS saw this! A Syrian women’s football (soccer) team from 1971 in Aleppo”,

skriver fadi Salem på Twitter. Foreign Policy har haft nogle meget interessante fotoessays, som jeg har blogget fordi de minder mig om mine rejser i Mellemøsten og Asien på den tid, og min ungdoms oplevelser. Once Upon a Time in Afghanistan og Once Upon a Time in Egypt, som jeg forestiller mig er særligt nyttige for dem, der forestiller sig at historien er en lineær bevægelse fra fremskridt til fremskridt.

Denne uskyldige, naive antagelse fascinerede særligt Mikael Jalving i hans Absolut Sverige – En rejse gennem tavshedens rige, hvor man i kvindes minde kun husker at ting er gået fra ondt til bedre, og kun erfaret at alle problemer i verden har en løsning. Den har også fascineret mig. Selv når medier eller politi skal fortælle om endnu en ufattelig tragdie, er der en sær uafficeret optimsme i deres stemmer, jeg ikke kan komme mig over. En mangel på vrede og bekymring og “når bare vi står sammen, ender det godt.” Sverige er et åndeligt Hollywood, den officielle stemning i landet er ikke europæisk. Den tragiske bevidsthed mangler undtagen naturligvis hos enkeltpersoner, gerne kunstnere eller andre outsidere.

At det er en lumsk’värdegrund’ og en livsfarlig tro at bygge en regeringsførelse på, ser vi af det ufattelige, kroniske morads de tænkende klasser er ved at lave ud af landet nu. Der er intet vi har ejet, vi ikke kan miste. Noget på et sekund, noget på en generation.

Cairo 1959 og Kabul 1970

Fortsæt med at læse “Albinoni, Concerto for Oboe D-minor (1722)”