Now a famous French director, Alexandre Arcady, a friend of Interior Minister Manuel Valls, has made a film on Halimi. The film’s title, ” 24 Jours (24 Days)”, comes from the book written by Ruth Halimi, Ilan’s mother. “I wanted to make this film because in France the emphasis has been put on the killers, not the victims,” Arcady said to the French press.
France discovered Ilan’s contagious smile only after his brutal death. A smile that says nothing of the hatred and the ferocity which marked his last three weeks of life. Ruth, his mother, repeats that the killing of her son is “unprecedented since the Shoah”. The murder of Halimi was a ritual murder executed in the name of the Islamic crescent in the French Republique. But France still denies that crescent.
We discovered it during the trial of Youssouf Fofana, the head of the “barbarians” who kidnapped and killed Halimi. Fofana entered the courtroom with a smile and shouted: “Allah will win”. When asked about his date of birth, the terrorist replied: “February 13, 2006 in Sainte -Geneviève -des -Bois”.That’s the day that the body of Ilan was found, naked and tortured to death.
“Today, after Toulouse, we understand that what happened to Halimi was not an isolated act but part of something much more serious, and we saw just how serious in Toulouse,” Ariel Kandel, head of the Jewish Agency’s operations in France, told JTA. Op-Ed: Murder of a Jew, France, 2006, . Three French films to be made on the 2006 murder of Jewish man in Paris, Halimi movie portrays turning point in French anti-Semitism
Ligesom Europa ikke vidste, at en ny tid begyndte den 14 februar 1989, da Salman Rushdies fatwa blev udstedt, vidste Frankrig ikke i 2006, da det bestialske mord på Ilan Halimi fandt sted, at det indvarslede en ny epoke af alvorlig forfølgelse for franske jøder. Siden da har titusinder forladt Frankrig, mange til Canda og USA men også til Israel: Israel Planning ‘Rescue’ Operation for French Jews. Om det er et lignende varsel for andre europæiske jøder, er tidligt at sige, men jeg frygter det. I Sverige er hver anden jøde bange for at vise sin tro. Willy Silberstein skriver om det i Aftonbladet, men han er ikke meget for at spytte ud med grunden, for der er kun én betydende årsag til ‘den nye antisemitisme’ i Europa: Islam, og det afhjælper den ikke at stikke det under stolen som f.eks. den Radikale løgnhals, borgmester Anna Mee Allerslev.
Det er selvfølgelig nemt nok at sige for en udenforstående, og jeg ved at der internt blandt danske jøder er en lige så intens debat, som der er blandt homoseksuelle, om man skal sige sandheden om plageånderne, eller sukre den ind. Jeg kan dog stadig ikke se hvad det skulle hjælpe, at holde hånden over terrorister og racister. Det er en skamplet på dem, og en skamplet på de politikere, der har faciliteret det. Forbrydelse eller dumhed – vælg selv.
Har de mennesker slet ikke forstået problemerne?
Af Mogens Camre
Nu har vi så en ny debat hvor de skinhellige kritiserer, at en række fremtrædende DF’ere har sagt, at de ønsker at begrænse og helst standse den muslimske indvandring. Har de mennesker slet ikke forstået problemerne?
Befolkningen i den muslimske verden vokser eksplosivt. Der er mange lande i Mellemøsten og Afrika, hvor befolkningstilvæksten er sådan, at der for hver 100 mænd i aldersklassen 40 til 44 år er 300 til 400 drenge i aldersklassen 0 til 4 år. Enhver, der kan lidt matematik, kan se, hvad det betyder for befolkningstallet i fremtiden. FN har netop måttet hæve prognosen for verdens befolkningstal i 2050. Hele denne tilvækst sker i udviklingslande, som ikke kan give befolkningstilvæksten rimelige levevilkår. Derfor er der fra hele verden et voldsomt pres på Europa, som nok er ramt af ledighed og nulvækst, men alligevel er så tiltrækkende, at folk vover livet for at komme hertil.
Hvis man ikke kan se, hvor det ender, har man ikke mange brikker at flytte med. Man kan så vælge at sige: ok, vi åbner for dem, som vil ind, viger pladsen, afgiver vores velfærd og finder os i at få muslimske tilstande. Der er så dejlig farverigt i Syrien og Egypten, det vil der også blive her – men dog lidt bedre socialt, hvis vi hænger i med arbejdet og betaler højere skatter. De som mener det, stemmer så rødt. De som ikke har lyst til at leve under muslimsk, middelalderlig indflydelse, nedbrydning af velfærdsstaterne og opløsning af de demokratiske retssamfund, stemmer på DF, som reelt er det eneste parti her i landet, som siger nej.
Jeg spørger: Er danskerne ikke klar over, hvorfor der nu skæres i velfærdsstatens ydelser? Efterløn, dagpenge, bistandshjælp, SU? Kan man ikke se, hvad forskellen i uddannelsesniveau for danske skoleelever hhv. elever af anden etnisk oprindelse betyder? Er man ikke klar over, hvorfor der er ventetid på hospitalerne og ikke læger nok til hurtig og effektiv behandling? Det skyldes, at modvillige og ikke-betalende klienter udefra vælter ind i landet. De som ikke har fattet det – og de som synes, at det er helt i orden – fortjener at miste landet. Vi andre kæmper imod.
Jeg (Steen) skrev om samme befolkningsudvikling i oktober 2013: »Vi forbløder i humanisternes opslidningskrig«:
Da jeg blev født, var der 3.5 mio danskere, der var også 3.5 mio syrere. I dag er der 22 millioner syrere. Der var 21 mio egyptere, i dag er der 85 mio og som enhver ved, alt for mange til at landet kan føde på et landbrugsareal på Danmarks størrelse. I 2050 er der 137 mio. egyptere. Der var 40 mio. pakistanere, i dag er der 196 mio, i år 2050 er der 290 mio. Det er altså alene for Pakistans vedkommende en næsten ottedobling af befolkningen på kun 100 år…..Vi ænser ikke, at en milliard afrikanere i dag er blevet til 2.4 milliarder om kun 37 år.




De två största svenska rättsskandalerna har kopplingar till varandra. Dan Josefsson (nominerad till
Hanna Olsson hade börjat arbeta som psykoterapeut efter att tidigare ha arbetat på socialstyrelsen och som sekreterare i 1977 års havererade statliga prostitutionsutredning. Hon hade goda kontakter både med polisen och med prostituerade kvinnor, som hon var starkt engagerad i och hade en tydlig identifikation med. I hennes ögon var de symboler för mäns hat, förakt och våld mot kvinnor. Utifrån Olssons marxistiska klassanalys och radikalfeministiska övertygelse var prostitutionen “en gigantisk könsindustri som en del av den kapitalistiska ekonomin”, och kvinnorna var offer som var dubbelt förtryckta, både av klassamhället och patriarkatet. Hennes tänkande kretsar kring kön och makt och är tydligt svart-vitt: män har makt. Kvinnor är maktlösa. I sin bok 






