ISTÄLLET FÖR MÖRKLÄGGNING KOMMER HÄR SVAR PÅ TAL, PDF. Fores och Svenskt Näringsliv indrykkede en annonce i Dagens Nyheter, som Tino Sanandaji pillede fra hinanden i blogindlægget Fores och Svenskt Näringslivs oärliga i DN-annons. Sverigedemokraterne ville også gerne replicere på den, men turde redaktør Wolodarski alligevel ikke give lov til, hans alsidighedalibi inden valget 2014 er i hus, så nu må man se den på nettet. (klik for større billede)
Bemærk Sveriges helt ubetydelige eksport til de lande, der lader deres borgere invadere Sverige i stort tal. Det svarer til Danmarks ubetydelige eksport til de muslimske lande, som danske kunstnere og ligesindede var så knuste over i 2006. 2 procent, hvoraf halvdelen til Tyrkiet! Der er ingen muslimske lande, som kan ramme os på eksporten. De er lige så irrelevante økonomisk som kulturelt. De er en del af ‘verdenssamfundet’ fordi de er folkerige, råber højt og stiller til besvær, ellers er de uden betydning, ikke mindst når de nu snart ikke længere spiller nogen rolle via olien. Når de nu heller ikke vil hjælpes, bør man undlade at invadere dem, det er også en af de erkendelser, der ramme Syriens civilbefolkning i disse år. Sherin Khankan drømte forleden i P 1 om, at nogen vil gribe ind, men hun er af en anden verden. Vi kunne jo kalde den P 1.
Få debatter är så underhållande som inbördeskrig inom den politiskt korrekta ankdammen. Hur mycket man än älskar olika, och hur fin människosyn man än har, så kommer det till slut någon som upptäcker att man visserligen är politiskt korrekt, men inte på rätt sätt. Eftersom dessa människor är så självgoda och lättkränkta är det en mängd regler man måste känna till, om man inte vill trampa snett.
Under en längre tid har det pågått ett litet lågintensivt inbördeskrig fram och tillbaka, där först någon svensk går ut och talar sig varm för alltifrån mångfald till förorten, för att sedan bli attackerad av någon annan med lite mer passande bakgrund, som förklarar att vita inte kan delta i kampen, eftersom de genom sin hudfärg inte förstår vad de talar om. Som vi vet är man inte särskilt tolerant i de tolerantas kretsar. Liknande strider utbryter ibland då någon mansperson talat sig varm för feminism, följt av någon som förklarar att hans genitalier omöjliggör ett riktigt ställningstagande…..læs videre på Jag är Jim
Somaliere 10 gange så kriminelle som danskere
Lidt forbrugervejledning til Sverige, der modtager 5000 af dem om året. I maj ville Danmark sende somaliere hjem, fordi der nu ikke er noget at flygte fra. God idé. Repatrieringer trænger sig alligevel så, hvad enten politikerne gør eller gaber. Begynd med de værste, somaliere og de såkaldte palæstinensere.
Somalierne i Danmark er mere kriminelle end danskere og indvandrere fra andre lande.Det viser helt nye tal fra Justitsministeriet. Problemet er stort og stigende. Folk med somalisk statsborgerskab blev i 2012 dømt for overtrædelser af straffeloven næsten ti gange så ofte som folk med dansk statsborgerskab, når man tager højde for, hvor store befolkningsgrupperne er.
For hver 1000 somaliske statsborgere faldt der sidste år 114 domme for overtrædelser af straffeloven. Det samme tal for danske statsborgere er 13, mens 54 ud af 1000 statsborgere fra øvrige lande fik en dom. Og tallet er stigende, viser svaret, som ser på udviklingen fra 2008 til 2012. Spørgsmålet blev stillet på opfordring af DF’eren Martin Henriksen, og han er overrasket over tallene. “Når man ser på, hvor stor gruppen af asylansøgere fra Somalia er, så tegner det ikke specielt lyst for fremtiden, siger Dansk Folkepartis udlændinge-ordfører og tilføjer: – “Det er viser, at det er dybt problematisk at have indvandring fra Somalia. Det bør vi tænke ind i udlændingepolitikken.”Chokerende tal: Så kriminelle er somalierne i Danmark, Somaliere 10 gange så kriminelle som danskere
“Der tales nu åbenlyst om selvtægt og om at bevæbne sig”
Weekendens mest brutale sager omhandlede dels en 15-årig dreng, der begik voldtægt i Vollsmose, dels to unge mænd der stak en 25-årig ned i en stillekupe på Nørreport Station – offeret bad dem dæmpe sig – og dels Bent Sandberg, der blev udsat for et voldeligt overfald.
Fælles for gerningsmændene er ikke blot deres udlændingebaggrund, men at det især drejer sig om unge mænd med somalisk baggrund. Det er næppe tilfældigt. Nye chokerende tal viser nemlig, at bl.a. denne gruppe er næsten ti gange så kriminelle som danskere. Ti gange!
Jeg gennemgik i min avisklumme de seneste tal fra Danmarks Statistisk, der entydigt viser, at der generelt er en større andel af mandlige indvandrere og efterkommere end af mænd med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet, herunder vold. Og de nye tal om somalierne mere end bekræfter tallene. Tilmed går det hele i den gale retning: Der bliver flere og flere kriminelle.
Det er bare ubegribeligt, at politikerne undlader at handle effektivt. Man bliver så trist og vred og nogle bliver måske også mere og mere desperate. Ikke mindst når borgerne i stigende grad synes at miste tillid til politiet, som Eva Selsing skrev i går. Der tales nu meget mere og meget mere åbenlyst om selvtægt i forskellige diskussionsmiljøer, om muligheden for at bevæbne sig og slå igen for at beskytte sig selv. Folk er ved at miste tiltroen til politikerne og myndighederne og måske også besindelsen. Det er virkeligt bekymrende at tænke på, hvad fremtiden i så fald vil bringe med sig. Kasper Støvring, Berlingske: Dramatiske tal bag vold og røverier begået af udlændinge
Wilders blandt veninder i Malmø og der var mange flere, men jeg skal spare på pladsen. Der er flere fotos fra lejligheden (more photos) her. Det er en hollandsk TV kanal, med et seertal på lidt over en million.
This evening, the Dutch public television channel 1 announced that the Dutch public has chosen Geert Wilders MP, chairman of the Party for Freedom (PVV), as Politician of the Year 2013.
For many months, the PVV has been the largest party in the Dutch polls. The party is an outspoken opponent of the tax and austerity policies of the Dutch government. Mr Wilders and his party are also indomitable defenders of Western freedoms, such as freedom of speech. These freedoms are threatened by the process of islamization that is currently going on in the Netherlands and other nations. Wilders.nl,Wilders door publiek verkozen tot politicus van het jaar. Geert Wilders politicus van het jaar.
Danmark sender asyl-aben videre til Sverige
Politiet i Kastrup Lufthavn er pragmatikere. De ved, svenske politikere hellere end gerne vil have asylsøgere fra Kastrup, så de lader som om de aldrig har set dem og lemper dem derover. Det skal de ikke have utak for, selvom løsningen ikke er langsigtet. Det overordnede problem, er politikernes, og de vil ikke tage det, eller de håber at være ude af vagten, når det bliver rigtig akut. En dag tager EU det, og så bliver hele Europa lavet om til et Sverige. Danske og europæiske politikere er over en bank en samling hyklere og virkelighedsfornægtere. Cecilia Malmström lobbyer for “lettere adgang ind i Europa”, men alle lader som om de ikke har hørt, hvad hun siger. Europæiske lande kaster asylaben rundt imellem sig så længe det går, men det får en slutning.
Om 30 år er Afrikas befolkning fordoblet til tre milliarder, og det får vi at mærke i Europa længe inden da og meget tydeligere end de små forpostfægtninger ved Lampedusa i disse år. Vil Europa opretholde sig selv som selvstændigt kulturområde, skal en række konventioner opsiges – først og fremmest asylkonventionen af 1951 -, og det kan kun gå for langsomt. Indtil at da skal vi høre på ridderne af de kvarte løsninger på evig bagkant af problemerne, Peter Skaarup og Karsten Lauritzen. Europæernes smertegrænse er ved at være nået. Hvor går politikernes? Ved en million flere af U- landenes overskudsbefolkning? 10 millioner? 100, 500 millioner? Spyt ud, V og DF.
Asylansøgere har kunnet søge videre til andre lande, fordi politiet ikke har taget fingeraftryk som krævet. Vores nabolande hænger på en stor gruppe asylansøgere, som Danmark ellers skulle have taget sig af, fordi politiet i Københavns Lufthavn gennem et år i næsten alle sager ikke registrerede asylansøgere med foto og fingeraftryk, som det ellers kræves, skriver BT.
»Det er meget dårlig stil, at vi pga rod i Københavns Politi har tørret et problem af på vores nabolande. Det klæder bestemt ikke Danmark, og hvis nogen skulle være glade for det, fordi vi så ikke ’hænger’ på personerne, bider det jo bare sig selv i halen. En del af personerne vil formentlig bosætte i Malmø-området og kan frit tage Øresundsbroen til København, og så ’hænger’ vi alligevel med problemet«, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er enig: »Det er ikke i orden, at andre lande nu ’hænger’ på nogle personer, fordi Københavns Politi ikke har haft styr på registreringen. Danmark er et af de lande, der har stået meget fast på Dublin-aftalen, og derfor er det ekstra pinligt og problematisk, at politiet har lavet disse fejl.« Berlingske
De ‘fordomsfulde danske forældre i Odense’
Man hukser nok skoleklassen fra Odense, som deres forældre ikke ville lade rejse til Malmø. Der foresvævede dem vagt noget med en storghetto, Rosengaard. Det nye skyderikort over Malmø viser, at set gennem et pistolsigtekorn, er hele Malmø en ghetto. Antallet af skyderier er nu lige så slemt som det var omkring årsskfitet 2010-2011, da byen var i en nødsituation og fik bevilliget ekstra politi for at bringe myrderierne ned.
Nu er politistyrken tilbage til normal, og det er skyderierne selvfølgelig også, for hvis man vil af med skyderier, skal man skaffe sig af med dem der parout vil skyde, og det er der ingen i det beskyttede socialpædagogiske projekt Malmø Rådhus, der kunne finde på. Nogle kan altså godt reservere plads på Malmø Morgue allerede, hvis der er noget der hedder sådan.
Den eneste forskel mellem sidst og nu, er at ingen har været så heldige at få et dræbende skud ind i år. Derfor har presseomtalen kunne holdes på et for Malmø gunstigt niveau. Det er altså den eneste trøst, at Malmøs amatørmafiosoer ikke kan finde ud af at ramme noget, hvilket jo netop bringer uskyldige ind i billedet som måltavler. Men jeg ville ikke sende mine poder til Malmø, det er stensikkert. (Rosengaard er indrammet med en rød cirkel) Här är alla 109 skott- lossningar i Malmö
“The English are not interested in women. It is astonishing. I remember strolling about in London and men in the streets don’t look at you. In Paris, the men look at you all the time,” she said, adding the suspicion that one in four Englishmen might be gay.
Nu har Geoffrey Cain, cand. mag. formand for Raoul Wallenbergforeningen givet sin bog med bladtegninger af Pia Kjærsgaard gennem tiden til fri adgang og download på nettet. Jo længere tid der går, desto mere interessant er bogen blevet at kigge i.
Man bliver gennem bladtegnerne mindet om, at udlændingepolitikken i Danmark i 80 erne og 90 erne var et hyperbetændt område, der var dynget til i moral, hellig harme og meget lidt politik, og man bliver mindet om den gamle sandhed, at kunstnere og intellektuelle hører til blandt de samfundsgrupper, der altid tager mest rabiat fejl, når det kommer til politik.
(Der er bla. derfor jeg berømmer Søren Ulrik Thomsen for aldrig at optræde som politisk autoritet. Se nu bare hvilke fejltrin Stig Dalager må ud og revidere offentligt i denne tid. Det kunne han have sparet sig, men hvis verden ikke var så fuld af politisk tonedøve kunstnere, ville vi gå glip af de bøger, nogle trods alt skriver om at blive klogere, og hvad er en forfatter, som ikke skriver? Om det har noget at gøre med, at Thomsen er en betydeligt større kunstner, skal jeg ikke kunne sige.) Thomsen har sagt:
Der er nogle folk, der spørger: Hvorfor udtaler kunstnere sig ikke mere om politik? Men at jeg er forfatter, gør jo ikke, at jeg har mere forstand på politik end min bror, som er bankmand. Tværtimod har det ofte vist sig, at kunstnere har været til fals for totalitære ideologier, fordi de tit har et æstetisk blik på politikken.
Man bliver også mindet om, at selvom indvandringen i dag er et hedt emne i Danmark, og det mest på grund af de frugter, vi nu høster af årtiers dumhed og bedreviden fra ‘eliten’ af Radikale skolelærere og præstedøtre, så er det nu et område der diskuteres temmelig ærligt og sagligt og uden de svinestreger, man så tidligere og i dag ser i fuld blomst Sverige.
I Sverige holdes emnet stadig overvejende på det klæge, moralske plan, måske fordi pøblen anses for dumme til at forstå ‘sakfrågan’, måske fordi det er lettere at vinde en debat uden at involvere videre tankevirksomhed, måske fordi Sverige langt op i det 20 århundrede var et langt mere religiøst præget land end Danmark og det moraliserende er dybt indlejret i folkesjælen. Man skal bare tænde sin pibe i IKEA’s cafetaria, eller køre uden lys på bilen en sommerdag, så bliver man minder om, at der er 9.5 mio poliser i Sverige.
Smertefuldt er det at overvære under alle omstændigheder, og det kræver længere og længere rekreationsophold set fra Danmark. “Had og ondskab”, “hatsajter”, “rasistkommentarer” og “rasistannoncen” som Sandelin og Arnstbergs for nylig er det sprog, der tales i. Det fører vold med sig, som man kan se i svenske aviser hver dag. Spørgsmålet er, hvor meget vold der skal til, inden emnet bliver ganske almindelig politik. Det er ikke noget tilfælde, at Cain kan drage mange direkte paraller til Der Stürmers tegninger, der jo også var et forspil til vold.
Historikeren Torben Hansen skrev ved genudgivelsen i 2006, hvad man kunne skrive om svenske tegnere i dag, som gengiver Åkesson som kakkerlak, gris og nazist:
Sammenlignet med mediernes standard for politisk satire i resten af den vestlige verden er denne produktion enestående i sin vulgaritet og barnagtighed. Svinehunden, rotten, mudderpølen og paralleller til Ku Klux Klan og nazismen befinder sig i skalaens mere moderate ende…… Dette er sagens kerne: En ideologisk klasse af personer, der tænker – eller rettere føler – multikulturelt har været vant til at sætte den offentlige debats dagsorden. Monopolet blev dog brudt til sidst af et fungerende folkestyre. Dette ord er som bekendt dansk oversættelse af det græske ord demokrati, og ideologernes bekymring er, at folket alt for let forføres af racister og svinehunde til at nære forkerte anskuelser. Derfor bør det holdes på sikker afstand af politiske beslutninger, og derfor bør kun de, der har det rette sindelag, påtage sig at definere samfundsproblemer.
Også i Sverige kommer ‘avantgarden’ en dag til at æde deres anstændige svineri i sig. Jo senere det sker, desto værre vil den smage dem. Jeg tænker på, er ironien i, at Pia og DF faktisk ikke bare havde ret, men også fik ret idet 80 % af befolkningen og vel 60-70 % af politikerne mere eller mindre nødtvungent har indtaget hendes standpunkt, de er bare ikke så meget for at tale om det i dag, hvad man så godt forstår. Således blev den sidste den første, og de første – de intellektuelle og kunstnerene – de sidste, derrieregarden, og “den indvandrede englænder” Geffrey Cain var så ond at fastholde dem for eftertiden i sin bog, der ikke var født klassiker på tidspunktet, men er blevet det. Da Cain skrev den, var han i strid politisk modvind fra over-Danmark, men han var i flugt med folk som flest.
Cain var kosmopolit allerede inden han slog sig ned i Danmark for mange år siden, de provinsielle var netop de nævnte skolelærere og præstedøtre, og de tror stadig, at kosmopolit er noget man bliver ved at melde sig ind i en klub eller et parti. Så vidt jeg ved, har ingen hævnet sig ved at tegne ham, men han har snart fødselsdag, så kan de jo gøre det. Geoffrey Cain, Ondskabens Ikon, 192 sider, pdf. (download tager op til 5 minutter, men den er værd at vente på.)
Orson Welles and Peter O’Toole on Hamlet, BBC 1963. Her skal man stå på tæerne, og det tager man ikke skade af. (Fortsæt evt. med Orson Welles – Interview (1974)
How can a film, a slice of early history performed by two of stage & screens finest British actors be dated? If they could film this today, the look of it, the feel of it and the language would be the same. There would only be one difference…we could no longer enjoy the extraordinarily fine cast this version gave us…in either primary or supporting roles. The only date this bears is 1964 and it will go down in the annals of film as one of the finest ever crafted and on location!.
FEMALE students were banned from speaking during a seminar run by an Islamic society at a leading university. They were also forced to walk through a “sisters only” entrance to attend the event at Queen Mary University of London, and were segregated from men by being seated at the back of the lecture theatre. Queen Mary is in Mile End Road, only about 800 yards or so from Whitechapel and the East London Mosque.
Men were able to ask questions by raising their hands but female students had to write down their queries for Ustadh Abu Abdillah, the speaker of the event, which was hosted by the Queen Mary Islamic Society, and pass them to the front.
One Queen Mary student, a devout Muslim who attended last month’s seminar, titled Deception of the Dunya (world) and which centred on living morally, said she found the experience degrading. “It’s not just about segregation but also about how they’re treating women,” said the first-year arts student, who requested anonymity for fear of being attacked for her views.She said men were also told to avoid making eye contact with the women. “It’s one thing to be segregated, but a whole other thing being told we are not allowed to speak and men being told not to look at the women.
Norge og Sverige
Mark Steyn siger: “I’ll miss the Swedish blondes when they are extinct”. 4 % af verdens befolkning er ikke sorthåret, de tager ikke lang tid at udrydde.
Det tidningen Expressen har ägnat sig åt den senaste veckan är vidrigt och vedervärdigt. När skampanjen (kampanjjournalistik som syftar till att spika fast medborgare vid skampåle kallas lämpligen för skampanj) började i måndags var det kommunpolitiskt aktiva Sverigedemokrater som konfronterades med rasistiska kommentarer de skrivit på nätet i skydd av anonymitet. [..]
Kamp för det goda eller överlevnadsstrategi? Thomas Mattsson, Expressens chefredaktör, skriver högtravande att “masspridning av kanske brottslig främlingsfientlighet är en politisk gärning som blir samhällsfarlig och som därför förtjänar att blottläggas. Journalistiken ska bidra till den renhållningen av det offentliga rummet”. Bortsett från Mattssons pinsamma tystnad om samhällsfarligheten i en våldsvänster som åsiktsregistrerar sina politiska motståndare, är det tveksamt om Expressens syfte med skampanjen verkligen är att “bidra till renhållningen av det offentliga rummet”. Med tanke på att Expressen (liksom nästan alla andra svenska dagstidningar) går uruselt, medan sajter som Avpixlat, Fria tider och liknande drar allt fler läsare, kanske huvudsyftet egentligen är att lägga krokben för konkurrenterna? Jag tror nämligen att Mattsson inte som sina företrädare ser Aftonbladet som den stora konkurrenten, utan att han i stället känner sig hotad av Avpixlat och liknande sajter.
Då blir en skampanj mot personer som skriver kommentarer på dessa sajter ett effektivt vapen. Färre vågar kommentera, vilket i sig minskar sajternas attraktivitet, men framförallt är det nog många rädda medborgare som inte ens vågar gå in och läsa på sajterna efter skampanjen. Kan våldsvänstern identifiera kommentatorer så kanske de kan identifiera passiva besökare, och hamnar man i våldsvänsterns åsiktsregister och på Expressens skamlöp så kan man bli av med jobbet och det sociala nätverket. Så tror jag att många resonerar, och så tror jag att Mattsson hoppas att de ska resonera. Men det är rätt fult att låtsas vara ljusets riddare när man egentligen bara vill skrämma bort potentiella kunder från konkurrenterna.
Rent kaos og Weimar i Stockholm, og i Sverige har man jo rigtige nazister at krydre den giftige sovs med. Man kan studere dem her på Nordfront med weltanschauung og det hele, hvis man lyster. Sverigedemokrater er i åresvis blevet angrebet på denne måde, men det rydder ikke tilnærmelsesvist forsiden som historien fra i dag.
Don’t be put off by the title, which sounds ominously like Austin Powers: Man Of Mystery.This is an old-fashioned, full-blooded, non-ironic World War II movie, based on the true story of a man who, along with some like-minded chums, made a lot of trouble for the Germans during their occupation of Norway. Like Terminator: Salvation, it’s about resistance fighters. But unlike the Hollywood blockbuster, this movie takes the time to establish its hero as a flawed, uneducated, but extremely interesting human being. Max Manus, Man of War: Dark World War II drama with real heart
Man kan se hele filmen her. Man kan også se hele Hvidstengruppen, som 600.000 danskere så i 2012. Den er anderledes og udforsker mere følelserne bag den folkelige modstand mod besættelsen, og den gudstro og forsoning modstandskæmperne mødte døden med. Den er bevægende spillet af fremragende skuespillere. Hvidsten gruppen (2012) I IE og Firefox, ikke Chrome. Det tyske publikum i Hamborg græd ved forevisningen. Jeg kan ikke finde nogle svenske referencer til nogen af filmene, jeg aner ikke, om de har været vist i Sverige. Jeg var på Hvidsten kro sidste sommer: Blichers Spentrup og Hvidsten Kro.
Choudhary har erklæret englænderne krig for længe siden. Man spørger sig hvornår, der er nogen, der viser ham så meget ‘respekt’ – noget han jo går meget op i, – at de erklærer ham krig tilbage. Engelske politikere kommer ikke til at gøre det. Winston Churchill sagde i The Times (7 November 1938) om noget åbenbart evigt i den politiske psykologi:
Britain and France had to choose between war and dishonour. They chose dishonour. They will have war.
Cameron og Clegg er ingen Churchills, den ubetydelige Milliband slet ikke. Det engelske folk vil nedefra udfylde det magttomrum, engelske politikere har ladet stå pivåbent. Det samme vil ulykkeligvis ske i andre europæiske lande, Tyskland, Frankrig og Sverige. Udeladelsessynderne er ofte de største, og kommende konflikter vil derfor udelukkende være på deres kappe. Det bliver meget lidt sjovt at være politiker i Tyskland, Frankrig og Sverige, noget dagens unge aspiranter, der vil ‘forandre verden med deres visioner’, måske skulle skrive sig bag øret, inden de kaster sig ud i en karriere. Den allerede givne verden, kan ændre dem på en måde, de ikke vil bryde sig om. Uden at vide det, tror jeg den begavede Tommy Robinson har indstillet sig på onde tider, der kun delvist er ankommet, men som han har set. Tider, der endnu kun har krævet et begrænset antal menneskeliv, men allerede i hundredetusindvis af voldsofre alene i Sverige.
Dozens of Muslim protestors gathered to demand that businesses stop selling alcohol in a popular East London area yesterday.The group, led by former Al-Muhajiroun leader Anjem Choudary, warned restaurants and shops in the Brick Lane area that they face 40 lashes if they continue to sell the product, which is banned under Sharia Law.Around 60 men and women in burkhas handed over warning letters to Muslim-owned businesses in the area after the protest was initially delayed by a small number of English Defence League members staging a counter-protest. Muslim protestors demand restaurants and shops stop selling ‘evil’ alcohol warning them they face 40 lashes if they carry on
Søren Espersen og Pia Kjærsgaard taler ikke med svenske journalister, og det baserer sig på års dårlige erfaringer. Dagens Nyheter ‘interviewede’ f.eks.Pia Kjærsgaard den 29 juni 2002. (Nu væk fra DN’s hjemmeside). Jeg talte ordene op: Under 15 % af ordene i ‘interviewet’ var Pia Kjærsgaards egne, resten var avisens egne uforgribelige meninger. Det var naturligvis ren, journalistisk svindel, DN kalder det eufemistisk ‘agendajournalistik’, jeg kalder det politisk aktivitet under dække af faglighed. Kjærsgaard sagde ivørigt ved den lejlighed:
“Svenska journalister är absolut i särklass när det gäller fördömelsen av Dansk folkeparti. Även när de intervjuar mig kan de knappt dölja sin personliga förargelse över att i tjänsten tvingas stå ansikte mot ansikte med en så förfärlig människa. Löjligt – men så svenskt, så svenskt.” – Ofta kommer de resande hit bara för att bekräfta den bild som de har på förhand.
Jeg har aldrig haft fornøjelsen selv, men jeg ville ikke et sekund overveje at takke ja. Simen Sætre misbrugte Fjordmans tillid. Han brød løfter og fejlciterede stedvis Jensen til ukendelighed, så nu kan det vare mange år, inden en ny journalist får chancen, hvis nogensinde. Jeg vil anbefale en minimumsforholdregel: Optag altid samtalen på en diktafon eller smarthpone. Du kan få brug for den. De få journalister jeg har talt med, har dog været korrekte og ordholdende, det skal de have, men de var heller ikke svenske.
Jeg har – såvel som pressechef som folketingsmand givet et HAV af interviews til udenlandske journalister. Jeg har altid taget mig tiden til det, idet jeg har fundet det vigtigt, at kunne fortælle omverdenen om Danmark – set med vore øjne.
Så, altså: Det er mangt en kop kaffe, jeg har drukket i selskab med udenlandske journalister – tyske, franske, britiske, norske, iranske, spanske, tyrkiske, arabiske, japanske, kinesiske, amerikanske… og jeg ved snart ikke hvad….
Og tidligere altså også svenske. Indtil jeg så ikke orkede det længere. Det var da, jeg forstod, at de slet ikke er journalister, men propagandister – “i den gode sags tjeneste…”. Af og til bliver man altså nødt til at generalisere – og i denne sag er det mig åbenlyst, at den svenske journalist-stand i udlændingedebatten har meldt sig ind som medlem og parthaver i “Systemet Sverige”. Dette system har for år tilbage dekreteret, at alle og enhver, der – uanset årsagen – vender sig imod indvandringen, er af det onde, og skal som følge heraf bekæmpes. Svensk presse har i dette forbrødret sig med Sveriges kulturinstitutioner, med fagforeningerne, med arbejdsgiverne, med Svenska Kyrkan og med samtlige politiske partier. Bortset, naturligvis, med Sverigedemokraterna, som pr. definition er onde.
“Den svenske journalist….” Ak, ja… efterhånden er det blevet et nedsættende begreb i international presse. Og årsagen er jo, at der rundt om spørges, om svenske journalister i det hele taget er journalister – eller om de i virkeligheden blot er velbetalte propagandister for “Systemet Sverige”. Jeg har så mange møder og render til så mange ting, men vil altid gerne gøre alt for at kunne stå til rådighed for journalister fra ind,- og udland – og det gør jeg så. Altså rigtige journalister…! Med venlig hilsen Søren Espersen
Mikale Jalving skriver iøvrigt også i dag temmelig rystet om svensk journalistik: Journalistik på svensk. Erik Meir Carlsen sagde i forgårs, at Sverige er Danmark for ti-femten år siden. Principielt måske, men så forgiftet har klimaet mellem en stor del af befolkningen og den mediepolitiske elite i Danmark heldigvis aldrig været. Det er grimt nu, folk er bange over den enede front politikere og medier gør imod dem. Erik Meier Carlsen er for venlig.
Jeg har idag måttet slette et glimrende debatindlæg og 15 kommentarer fra en skribent her, som er under påvirkning af det modbydelige klima Expressen og Reinfeldt har skabt. Det havde langt højere klasse, end så mange andre kommentarer. Jeg gør det gerne, jeg har den største forståelse for folk, der frygter for deres brød og for politisk vold, og ingen skal komme i fedtefadet over at kommentere her.
De skulle fandeme skamme sig, skulle de skyldige. De sætter noget igang i Sverige, de dumt tror, de kan kontrollere. De tror, at deres metoder kun rammer dem, de ikke kan lide, men de vil ramme alle, ikke mindst dem selv. Jeg henviser til Arthur Millers Heksejagt, jeg skrev om nedenfor. “Skrupelløse mennesker trykker på panikknappen, når der ingen grund er, og de kan være skyldige i tab af menneskeliv.” Det er den uansvarlige, svenske presse, intellektuelt prostituerede, magtens meddelerkorps og luderkarle. Der er mange, men den værste pt hedder Thomas Mattsson. Over 6000 navne ligger han inde med, og ingen af dem ved, hvornår han vælger at ødelægge deres liv. 29 millioner onlinekommentarer. Føj for Satan, værnemager Mattson.
Ytringer må sees i kontekst. Men hovedstrømmen i Danmark gikk motsatt vei: det som sies av den ene må også kunne sies av den andre. Det kan ikke være avsender som bestemmer lovligheten av et utsagn.Det er en liberal holdning. Derfor er det fortsatt håp for Danmark,. men ikke for Sverige. I Norge pågår kampen. Et liberalt samfunn kan ikke tåle vigilanter, heller ikke med pressekort
Islam, so say apologists, is a religion of peace. If so, how come that Muslims happen to be fighting Christians, Buddhists, Hindus, Jews, and animists right across the world? The official body representing Muslim countries has recently put out a statement that the question reveals prejudice they like to call Islamophobia. For them, the price for freedom of speech is too high, and they recommend banning criticism of Islam altogether.
As it happens, Michael Adebolajo and Michael Adebowale are now standing trial for the murder and partial decapitation of a soldier in an open London street in front of passers-by. Of Nigerian origins but born British, they are both converts from Christianity to Islam. They plead not guilty and express no regret on the grounds that they are “soldiers of Allah,” engaged in war with enemies. On account of many passages in the Koran, they explain, “We must fight them as they fight us.”
BBC – Da jeg sad og restaurerede videoes i går, benytter jeg lejligheden til at genhøre Wilders-videoen, som jeg optog med en ven og flere kameras i Malmø i oktober 2012. Den er værd at (gen) høre, også fordi Wilders inkluderer så mange specifikt svenske forhold i talen. Petra Åkesson, Raoul Wallenberg, Cecilia Malmström og Erik Ullenhag, Sveriges vandkæmmede dengse-alibi for ubegrænset bortgivelse af land og arv..
For mig selv var den vigtig og interessant at genhøre, fordi jeg er personspaltet. I denne sammenhæng: Tre fotografer, en skribent og en tilhører. Der er sikkert flere, men spørg min psykolog. Når jeg betjener tre kameras, er jeg mere øjne end øre når tingene sker. Enhver der går ned ad Strøget, kan selv gøre et enkelt eksperimentet: Hav et kamera i hånden, skift opmærksomheden henholdvis fra ørerne – hør løsrevne sætninger fra folk, der går forbi, gademusikanter, børnelatter, vandets rislen i fontænerne – over til øjnene, se hvilke billeder, gaden byder på, som du må tage. At være både øjne og ører på én gang, giver aldrig 100 % koncentration på nogen af delene.
Det er det samme, hvis man går til Torsdagskoncert: Lyden af et symfoniorkester live er fantastisk, ingen kunstig gengivelse kan konkurrere med det, hvorfor bla. Sergiu Celibidache ikke ville indspille plader.
(Han dirigerede Radiosymfoniorkestret mange gange i 70’erne, her Ravel og Mozart, desværre de eneste af hans danske direktioner, der findes på You Tube. Han dirigerede f.eks. Bruckners 8 i den senere nedbrændte, uerstattelige Odd Fellow koncertsal, den ville jeg gerne have gjort tilgængelig. Han var svær at overse på et podium.)
Men man bør i virkeligheden have bind for øjnene for at yde musikerne og musikken retfærdighed. Der er ikke en video jeg optager, som jeg ikke er nødt til at genhøre. Måske er jeg bare dårlig til at ‘multitaske’, som det hedder. Det er måske også derfor, jeg i virkeligheden foretrækker radio og har skrottet TV i blandt andet koncentrationens tjeneste. TV er normalt adspredelse, men det er navnlig billedinflation, hvis den puritanske fotograf skal tale. Roland Barthes skriver i “Det lyse kammer”:
“Hvorfor lever jeg her og nu. Fotografiet memorerer ikke fortiden. Den virkning, det frembringer på mig, består ikke i at genoprette det, der er nedbrudt (af tiden, af afstanden), men i at bevidne, at det jeg har set faktisk har været.”
Hvis der er for mange billeder, flere end øjnene kan fordøje – 24 billeder i sekundet af de mindste petitesser og ligegyldigheder, – er vi mindre tilstede, og det vi så, har mindre eksistens end hvis det havde været mere billedfattigt. Det vil dø i glemsel hurtigere, for der er ikoner, og så er der resten af billederne, millionerne.
Lur mig om ikke selfierne skal arve verden fra det lyse kammers iagttagere. Dumt at sige, de har allerede gjort det. Stillbilleder er noget gammelt lort, med mindre det er mit eget flade grin.
Nå, det er altsammen Wilders og min manglende multitasknings skyld, selvom jeg kan tvivle lidt på, hvad den er. Det har intet med Holland og EU at gøre, det er et sidespor, og dem er der flest af. Man ved, hvor man begynder, men ikke hvor man slutter. Jeg beklager ulejligheden.
Om anmelderes travlhed og mørklægningen af svenske bøger
Der har været mange af dem. Jeg har 20 stykker i mit bibliotek. Anders Johansson, Thomas Nydahl, Magnus Karaveli, John Järvenpä, Anders Isaksson, Roland Huntford, Enzensberger, Jacob W.F. Sundberg, Jan Milld, Mikael Jalving, Mogens Behrendt, Julia Caesar, Meier Carlsen og flere andre. Behøver jeg skrive min egen? Det skulle være af terapeutiske grunde, hvis ikke man finder den lige her i boggens arkiv, men jeg skal måske holde mig til min læst, selvom jeg iblandt kan komme i tvivl om, hvilken den er.
Når bloggen fylder ti år næste år, tager jeg hele molevitten op til genovervejelse Ti år er lang tid, og man kan strøtænke om så meget andet, hvis man får tiden.
Jeg er ikke monoman, jeg insisterer på et upolitiseret liv trods omstændighederne. “Alt er politik, men politik er ikke alt.” Jeg ved ikke, om det kun er mig selv, eller også nogen anden, jeg citerer, men et apolitisk liv er i sig selv en protest imod islam, selvom det bestemt ikke er noget effektivt forsvar imod dens politiske aspirationer.
Man kan indtil videre forene privatmennesket og modstandsmennesket, det kan man ikke nok skønne på, men friheder værdsættes desværre først af de fleste, når de er gået tabt. Få er med på forebyggelse. Per Stig Møller viser netop i disse dage på DR, at han ikke forstod Muhammedkrisen da den foregik, og at han nu efter to mio. artikler og dusinvis af bøger stadig ikke forstår den, lige så lidt som Tøger Seidenfaden, der gik i ordrigt graven uden at have fattet et mere end et halvt klap. Man kan ikke sætte sin lid til Per Stig Møller eller Politiken i den fremtid, de har beredt os iøvrigt mod vores vilje.
Danmark og Europa har brug for en ny helt generation af intellektuelle og politikere, der forstår den islam til bunds. Gammel lærdom som Uffe Ellemann Jensen og Per Stig Møllers, vil være irrelevant i det nye Europa, som kommer. Selv Inger Støjberg bliver gjort irrelevant af en udvikling, der allerede har overhalet hende. Lars Vilks, som har en evne til at svæve over de politiske flak (lyskastere og antiluftskyts), skriver befriende i: 1411”Annonsen” en opera buffa för vår tid blandt andet:
Den här veckan har bjudit, kanske inte precis på några överraskningar, men välspelade föreställningar, dels i den orkestrala serien Expressen avslöjar och dels på det direkta buffatemat Den Svenska Invandringspolitikens Mörkläggning. Det senare handlar denna gång och märkligt nog om något så banalt som en bokannons i DN. De båda författarna till boken, Arnstberg & Sandelin, skriver alltså en debattbok om svensk invandring något som borde väcka stort intresse eftersom ämnet är uppskattat och medialt.
Visserligen intar författarna en kritisk inställning men för alla dem som menar att en sådan attityd saknar fog vore det naturligtvis rätt tillfälle att med sakliga argument tillbakavisa skribenternas många påståenden och redovisningar. Helt uppenbart finns det många kritiker av Arnstberg & Sandelins skrift ehuru endast några få, och i förbigående, har närmat sig boken. Dessa menar t ex att det inte existerar någon mörkläggning av den svenska invandringsdebatten. Detta kan förefalla egendomligt eftersom boken i sig har blivit påtagligt mörklagd. Emellertid kan detta också bero på rena tillfälligheter, t ex att bokrecensenterna har haft andra, och viktigare uppgifter, att ta itu med.
För att få fart på intresset och försäljningen prövar författarna alltså med en annons i DN. Egendomligt nog blir annonsen föremål för ingående politisk granskning och när granskningen släpper genom annonsen utbryter en sällspord mediestorm med morgonsoffor, kvitter och motannonser.
