Interviewbog. Jørgen Kieler (94) er en af vore største frihedskæmpere. Den gamle stridsmand er stadig klar til kamp. Tom Hermansens interviewbog er sprudlende, bevægende og fuld af kampgejst. Titel: »Før jeg siger farvel. Samtaler med modstandsmanden Jørgen Kieler«. Sider: 250. Pris: 300 kroner. Forlag: People’s Press. 5 stjerner ud af 6

Kieler fortæller om de svære år efter krigen, hvor modstandsfolkene måtte erkende, at samarbejdets folk alligevel beholdt magten. Han lægger ikke fingrene imellem: Statsminister Stauning var et skvadderhoved, som Kieler foragtede. Samarbejdspolitikken var rendyrket fejhed. Han udtrykker mistillid til de fleste danske historikere, der tolker samarbejdspolitikken som en nødvendighed, og Kieler frygter for, hvad unge mennesker lærer i skolen af historielærere, der ofte følger universitetshistorikernes linje.

Han bekender sin klare borgerlige holdning, men har aldrig knyttet sig til et parti. Forfatteren Klaus Rifbjerg skændede mindet om John, Citronen og Flammen i en kronik i Politiken i forbindelse med debatten om stikkerlikvideringer, og bagefter tillod avisen ikke en modstandsmands protestsvar at blive trykt.

Kieler udtrykker sin foragt for både Rifbjerg og Politiken, der altid har taget samarbejdspolitikens parti og gør det om muligt endnu stærkere nu under den nuværende ledelse. Radikal fejhed, siger Kieler. Kieler har også dyb mistillid til venstrefløjen, der fra 1970erne gav udtryk for en antiamerikanisme, der også ramte Jørgen Kielers egne børn og skabte en afstand til dem. Bent Blüdnikow (Se også om John, som nævnes i artiklen: Matematiklærer Svend Otto Nielsen med dæknavnet ”JOHN” døde for Danmark.)

De fire Kielersøskende var aktive i organiseringen af danske jøder flugt til Sverige. Hvad ville Kieler sige, hvis han læste svenske aviser i dag ? Under den bagatelliserende og småt uhæderlige rubrik Många anmäler hatbrott, gemmer der sig at der er en

Tredobling af chikane mod jøder i Malmø

Sara har anmält händelserna till polisen. Så som många andra judar i Malmö. Under 2012 och 2013 har anmälningarna om hatbrott med antisemitiska motiv nästan tredubblats i Malmö. Och Malmö utmärker sig.Så pass mycket att när Brottsförebyggande rådet i slutet av juni kom ut med en rapport om hatbrott i Sverige var man tvungen att exkludera Malmö från en del av den nationella statistiken. Siffrorna från Malmö påverkade statistiken för mycket.

Förut kom de flesta anmälningarna från Judiska församlingens rabbin eller i anslutning till synagogan. Men nu har det här alltså fått större spridning bland allmänheten, säger Thomas Bull och berättar att anmälningarna som kommer in i dag är spridda över alla stadsdelar i Malmö.

Libérations chefredaktør Nicolas Demorand giver interview (utekstet). Han siger bla. at “et angreb på en avis, er et angreb på demokratiet, at det ikke er meningen, redaktioner skal være bunkere, og at de ikke vil arbejde bag skudsikkert glas.” Liberation gav husly til satiremagasinet Charlie Hebdo, da dets redaktion blev blev brandbombet for to år siden. Bladet skriver til støtte for Liberation. Samtlige parisiske redaktioner er under politibeskyttelse.

Police are guarding media offices across Paris after a shotgun attack at a newspaper office left a man fighting for his life.The victim was shot in the chest and stomach at the Paris base of left-wing French daily Liberation, according to police and the newspaper. The shooter reportedly entered the lobby of the building just before 10.15am, fired two shots without warning and then fled.Liberation says the 27-year-old victim – a photographer’s assistant – is in a critical condition at the city’s Pitie-Salpetriere hospital. A man later fired shots outside the Paris headquarters of bank Societe Generale.

De første CCTV billeder af den mistænkte.

A multicultural hell hole, that we never voted for

Leo McKinstry får aldrig job i diplomatiet, men det er lige så sandt,som det er kort: Der var og er ikke noget folkeligt flertal for det:

This act of institutionalised self-destruction has been foisted on us by a treacherous political class that selfrighteously preens itself over its devotion to multiculturalism and open borders. The imposition of mass immigration over recent decades has been accompanied by a barrage of official propaganda extolling the joys of diversity and portraying all opposition to this creed as racist bigotry. But the spin machine cannot maintain the illusion of success.

We are paying a terrible price for the creed of Left-wing politicians. They pose as champions of progress yet their fixation with multiculturalism is dragging us into a new dark age. In many of our cities, social solidarity is being replaced by divisive tribalism, democracy by identity politics. Female emancipation has been set back by misogyny imported from the developing world, as re-flected by honour killings, forced marriages and female genital mutilation. There are estimated to be 66,000 cases of such torture in Britain yet not a single prosecution has been mounted. In the name of liberal tolerance, vicious intolerance is flourishing in our midst, repressing free speech and promoting dangerous extremism.

The tragedy is that immigrants wanted to come to Britain precisely because it was a well-ordered and harmonious place. “The gentleness of English civilisation is its most marked characteristic,” wrote George Orwell in 1941. Now, as Page Hall shows, all that is being lost through the multicultural revolution. Express.

ARD: Flüchtlingsnotstand in Deutschland: Verzweifelte Behördensuche nach Unterkünften (tysk, utekstet)

Skoleelever til skuespiller: “Heil, Hitler, du skulle voldtages”

I Sverige kan man aldrig helt vide hvem jødehaderne er, og man bliver ikke klogere af SR. Når det ikke siges, betyder det sædvanligvis at de “främlingsdfientlige” netop er – de fremmede, og vi er fra starten ude i doublespeak og hykleri. Når man går denfor medierne og leder efter øjenvidner, finder man en massiv, indenlandsk antisemitisme, der er dybt deprimerende, men også fortællinger der bestyrker ens mistanke:

När jag gick i högstadiet hade vår skola precis blivit tvingad att sluta med “förintelse-föreläsare”, anledningen: Araberna i skolan (i Haninge) gick till verbala och fysiska angrepp.

Det er bemærkelsesværdigt at lærerne forholder sig helt passive: “Det hände alltså mitt under föreställningen, var det ingen lärare som reagerade?” – “Nej, det är skrämmande tycker jag,” säger Bianca Meyer. Hvis det er under trussel om fysiske angreb, kan man jo forstå særlig kvindelige lærerere. Sveriges Radio.Elever skrek ”Heil Hitler” – lärarna gjorde inget.

En norsk journalist skriver en kronik i dag, der rammer ned i problemet med SR historien ovenfor. Når man så tit ofrer sandheden på ideologiens og idyllens alter, skaber man ikke bare en klaustrofobisk atmosfære, man gavner i virkeligheden dem man vil modarbejde. Det er en ulykkelig cirkel. Medierne er jo også et resultat af, at der er rabite fanatikere og virkelige racister at holde i skak. De findes i alle nuancer, i dag kan man læse om de blot lidt mere moderate antisemitter Dags för klarhet kring Fria Tider. De er så at sige meningernes Systembolag, så Svensson ikke går amok. Det er svært at afskaffe og give meningerne fri, det er et tillidsspørgsmål, og den er der ikke tilstrækkeligt af. Formynderiet må fortsætte, og der er rigeligt at tie om hver dag, lige nu f.eks. Fem gripna för gruppvåldtäkt.

Det er en sympatisk begrunnelse for hvorfor svenske medier så sjelden nevner etnisitet og gruppetilhørighet i krimsaker. Men det vitner om usikkerhet, og kostnaden kan være medienes troverdighet.

Dagspressen hadde gjennom hele 1900-tallet en privilegert rolle. Med fremveksten av sosiale medier har svekket institusjonen og svenske medier håndterer den nye mediesituasjonen påfallende klønete.

«Svenske medier nøyer seg altfor ofte med oppdragende oppramsinger, utydelige virkelighetsbilder og prinsipielle fordømmelser.»

«Det offisielle Sverige har en sterk konsensuskultur og et snevert rom for hvilke meninger som er akseptert.»Norsk frispråklighet sjokkerer Sverige

Se også Om svensk debattkultur, sensur og Dagens Nyheter

Billedkunstner og blogger og tidligere medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse – Firoozeh Bazrafkan – blev 16. september 2013 i Vestre Landsret i Aarhus kendt skyldig i at have overtrådt den såkaldte racismeparagraf i forbindelse med et blogindlæg hos Jyllands-Posten, hvor Bazrafkan i en længere periode var blogger med fokus på kunst, islam og Iran. Landsretten idømte kunstneren fem dagbøder á 1000 kroner eller en forvandlingsstraf på fem dages fængsel, hvis Bazrafkan ikke betaler dagbøderne.

Firoozeh Bazrafkan har netop fået afslag på at anke landsrettens dom til Højesteret. Både procesbevillingsnævnet og statsadvokaten var ifølge kunstneren imod at lade hende anke til Højesteret. Derfor vælger Firoozeh Bazrafkan forvandlingsstraffen og dermed en tur i fængsel. Firoozeh Bazrafkan skriver på sin Facebook profil: “Det betyder – jeg vælger 5 dage bag tremmer. Nu er det op til vores politikere at tage ansvar. Fjern 266b.”“Kunstner vælger fængsel efter racismedom

‘I will never, ever forgive Labour for their immigration policies’

Roger Daltrey, the lead singer of The Who, says he will never forgive Labour for their mass immigration policies as he says they “destroyed the jobs of my mates”. The musician, who once supported the party, says that they have let down his generation by allowing an influx of workers which resulted in jobs being undercut because of “stupid thinking on Europe”. It is the immigrants who get wrongly blamed for the problems, Daltrey says, when actually it was a political mistake which caused them.

“I will never, ever forgive the Labour party for allowing this mass immigration with no demands put on what people should be paid when they come to this country. I will never forgive them for destroying the jobs of my mates, because they allowed their jobs to be undercut with stupid thinking on Europe, letting them all in, so they can live 10 to a room, working for Polish wages,” he told the Sunday Times magazine. Roger Daltrey: ‘I will never forgive Labour for their immigration policies’

Ængstelighed: Journalist eller politisk aktivist

SVT Agenda i aftes fra minut 9.25 om svenske journalisters politiske neuroser. Det er altsammen hørt før, og hvad vedkommer statsbetalte journalisters politiske forestillinger andre mennesker? De er lige så uvedkommende som Wierneroverklassens drømme og betroelser til Sigmund Freud. Henrik Arnstad på billedet er virkelig et psykologisk tilfælde. Han mener, Siv Jensen er fascist (!) Sverigedemokraterne er det næststørste parti blandt LO medlemmer. Hele det svenske journalistforbund må på lykkepiller. Deres seere og læsere har allerede været på dem længe. Det er tungt at komme igennem selvbefamlingen, det må være tungere at skulle betale til det.

En læser skrev i dag: “Hej Steen. Du ser vist ikke meget tv.” Nope, jeg har ikke haft TV siden 2003, da det gamle brød sammen. Der var en uges afvænningsperiode, så var det overstået. Der er ting, jeg ikke er opdateret på, politikere og kommenterende snakkegøje, jeg ikke genkender, når jeg læser Se og Hør hos frisøren og fører mig ajour med de seneste skilsmisser. Jeg skønner, jeg for det meste ikke går glip af noget. Jeg hører radio, mest det fremragende SR 2 klassisk, der netop spillede Laudate Dominum. Det mindede mig på, at reklamere for det. Det er meget, meget bedre end det tilsvarende danske, meget bredere musikudvalg og ingen irriterende snak. Mit behov for levende billeder opfyldes på nettet og i biografen. Jeg kan kun anbefale at bogmærke det, og det er selvfølgelig dejligt at kunne rose et svensk medie for noget. Det er ikke så tit, jeg har anledningen.

Indvandring eller velfærd

Assar Lindbeck beskrivs ofta som den svenska nationalekonomins ”Nestor” och kan rimligen beskrivas som Sveriges idag mest auktoritativa nationalekonom. Lindbeck har genom sitt långa karriär blivit närmast legendariskt som en orädd sanningssägare. I en föreläsning (för Centerpartiet av alla!) talar Assar Lindbeck klarspråk om invandringspolitikens konsekvenser.

”Om vi tittar på arbetslösheten bland invandrare så är det också en skrämmande och troligen svårare problem. Om vi tittar på gruppen mellan och 15 och 74 år så är svenskarnas arbetslöshet enligt ILOs siffror 6.4%. Ulandfödda 15.9% och invandrare från Afrika 28.8%. Det finns andra siffror som understryker samma problem. 43% av de långtidsarbetslösa i Sverige är utlandsfödda. Med långtidsarbetslösa menar vi folk som har varit arbetslösa mer än sex månader. Många lever inte på arbetslöshetsunderstöd utan på socialhjälp. Vi har hamnat på en situation där inte mindre än 60% av utgifterna för socialhjälp går till utlandsfödda.

Redan Gunnar Myrdal insåg det för många år sedan när han skrev att välfärdsstaten är ett nationellt projekt. Med det menar han att de förmåner en nation lyckas skaffa genom att ha en framgångsrikt ekonomisk utveckling under hundra år, “de kan man inte erbjuda resten av världen utan att vårt system går omkull.”

Assar Lindbeck framhåller att systemen för svensk arbetsmarknad och bostadsmarknad inte byggdes för ett samhälle med stor invandring av lågutbildade.– “Antingen måste man starkt begränsa invandringen eller reformera bostads- och arbetsmarknaderna… Fri invandring är omöjlig för ett rikt land i en fattig värld,” slår Assar Lindbeck fast. Tino Sanandaji: Assar Lindbeck talar klarspråk om invandringspolitikens negativa konsekvenser

The sub-titled video above, from April 2013, shows Marine Le Pen addressing the peoples of Europe and urging them to throw off the yoke of Brussels. She avoids topics such as crime, race and immigration, in favor of an emphasis on the broad issues of sovereignty, restoration of national pride and the urgent need to return to a Europe of specific nations with specific cultures and borders, as cultural darkness is rapidly descending on the continent. Wilders and Le Pen against Brussels

Hollandske medier har fremstillet Marine le Pen som antisemit – en temmelig bizar tanke,at Europas måske mest Israelvenlige politiker, Wilders, skulle slå sig sammen med antisemitter. Hollandske vælgere er ikke røget på den, de er positive over for EU samarbejdet med Front National: Zoals gedacht: bashen Wilders/Le Pen werkt averechts

“Sudden, swedish, silence-syndrome”

Måske jeg skulle patentere udtrykket. Pludselig, uforklarlig tavhed er en meget svensk mediestrategi. “Man släcker lyset helt enkelt” skriver Leif GW. Vi så det for nylig ved Slöjuppropet. Pludselig slukkede medielyset uden videre forklaring, da historien ikke så ud til at holde vand. Ikke noget med at rapportere ubehagelige sandheder, som at tørklædekvinden formentlig var overfaldet af sin egen mand. Det ville gøre hele Twitteretablissementet til grin helt op til Mona Sahlin og Avskaffa Sverige! Birgitta Ohlsson. Det må være et slags ufejlbarlighedsyndrom i journalisthjerner, vi kan ikke tage fejl. Det må være hårdt at være så ufejlbarlig.

Der er andre varianter af taktikken, f.eks. Gunnar Sandelin skriver en af sine, sjældne ‘kontroversielle’ kronikker i Dagens Nyheter. I dag er det lige så let, at blive kontroversiel, som det er at blive en ‘kulturpersonlighed’, man skal bare skrive et par kronikker og helst dø. Sandelin er sandelig kontroversiel uden at dø. I andre lande ville det føre til livlig debat i avisen efterfølgende, men i Sverige er historien stendød dagen efter, og det er ikke noget tilfælde. Man kommer lidt i tvivl om kronikken overhovedet har været publiceret, det har den, men kun som et alsidighedsalibi. Dagens Nyheter har ryggen fri, hvis nogen skulle komme på den ikke helt utænkelige tanke, at de censurerer og propaganderer. Nu er der en ny lyseslukningshistorie om en muligvis overfaldet socialdemokrat – og dog:

Först upphör mediabevakningen. Inte i form av någon vanlig pyspunka utan det går betydligt fortare än så. Man släcker lyset helt enkelt. Det blir knäpptyst i både tidningar, radio och teve och när jag och mina medarbetare försöker prata med de politiker, poliser, åklagare, journalister och alla andra på orten, som ju borde veta vad som har hänt så är det plötsligt ingen av dem som har det minsta lilla att säga.

Skam den som ger sig dock och bara ett par dagar senare har jag skaffat mig en både bestämd och detaljerad uppfattning om vad som faktiskt hände. Det är också nu som det hela blir rejält knepigt och inte minst för mig själv. Hela min yrkeserfarenhet och allt som jag får fram om den påstådda gärningen talar nämligen för att den inte har inträffat utan att det i stället är brottsoffret, som av för mig okända skäl, hittat på alltihopa. Om det nu skulle vara så illa är det för övrigt inte första gången som något sådant händer. Anmälningar av det slaget är tyvärr långt ifrån ovanliga och inom polisen brukar man tala om dem i termer av “ett rop på hjälp” trots att verksamheten inom den myndigheten knappast är känd för sina kurativa inslag. LEIF GW PERSSON En av sex politiker utsätts för hot (Veckans brott: Leif GW tittar närmare på dubbelmordet i Ljungsbro.)

® Snaphanen. Klik f. helskærm. Hendrik Nordbrandt; Året har seksten måneder.

En familj ligger och sover i Ljungsbro…

Inger-Siv Mattsson har skrivit ett brev till Jenny Strömstedt, journalist på Expressen via Pettersson

Nacka den 14 november 2013, Expressens redaktion, f v b till Jenny Strömstedt

Bästa Jenny Strömstedt,

Den 9 november skrev Ni i Expressen om hur en pojke blir ihjälslagen och hur en kvinna som försöker rädda honom dödas i Ljungsbro:

”Det hände. Från ingenstans hände det i Ljungsbro.”

Nej, fr Strömstedt, det hände inte från ”ingenstans.” Detta – liksom så många andra brutala mord i dagens Sverige – är ett resultat av den vettlösa invandrings- och flyktingpolitik som den politiska klassen – med benäget bistånd från sina gläfsande bandhundar i medierna – bedrivit i decennier. Mördaren i just det här fallet är – som bekant – en brottstyngd kongoles vid namn Doudou Ahoka.

Detta faktum att de båda blev offer för det mångkulturella samhället berör Ni givetvis – trots Er upprördhet över den tragiska händelsen – inte med ett enda ord i Er kolumn. Varför inte? Det är verkligen paradoxalt. Vi tar emot människor p.g.a. – påstådd – förföljelse och bristande frihet i deras hemländer till priset av att såväl tryggheten som friheten försvinner i vårt eget land.

”Masters of deception”

Som de flesta av Era journalistkollegor tillhör Ni dessa ”masters of deception” som uppenbarligen ser det som sin främsta uppgift att föra läsarna bakom ljuset, när det gäller gärningsmännens etniska ursprung.

Den systematiska och konsekventa desinformation och mörkläggning av fakta och förvanskning av verkligheten som svenska medier – i motsats till medierna i andra länder – torgför blir dock tack vare Internet alltmer uppenbar för gemene man. Era lögner och förljugenhet avslöjas steg för steg för folket.

Glädjande nog tvingas ni förr eller senare och allt oftare att krypa fram ur era hålor, när sanningen kommer fram genom att etnisk brottslighet redovisas i andra länder. När den norska statsministern avslöjade att busskaparen och trippelmördaren i Norge var en asylsökande sydsudanes kunde svenska medier inte längre dölja hans etnicitet.

Förskönande omskrivningar för att dölja sanningen

Fortsæt med at læse “November”

Koranrytteri kan ikke helt undgås, men når det er så skarpt, underholdende og informeret som hos David Wood, gør det ikke noget. Man må betragte det som efteruddannelse, som både præster og journalister kan have stor gavn af. Date: September 11, 2013 Location: Calvary Chapel Chino Valley, CA Christian debater: David Wood. Muslim debater: Shadid Lewis.

Når EU installerer raceoptøjer

Pakistanere i Sheffield er ikke indstillet på at tolerere østeropæiske zigøjnernes asociale opførsel. Situationen er så eksplosiv, så man næsten tror, Lib Dem’s Nick Clegg er i live:

As many as 900 Roma families have moved to the suburb of Page Hall. Mr Blunkett, who grew up in Sheffield, earlier said the area could ‘explode’. There have even been reports of Roma trying to sell babies for £250. This week David Blunkett, the MP for this part of Sheffield and former Labour Home Secretary, took the hugely significant step of warning of possible riots if the newcomers do not change their anti-social activities.

After David Blunkett’s comments about the Roma, Deputy Prime Minister Nick Clegg, MP for a neighbouring Sheffield constituency, also spoke out on the issue. He said the Roma must avoid ‘intimidating’ residents and be ‘sensitive to the way that life is lived in this country’. He said people find some of the Roma’s behaviour ‘offensive’ and ‘difficult to accept’. The scale of the problem is shown by the fact that Roma organisations in the UK have estimated that 300,000 Roma – from all over Central and Eastern Europe, but mainly the Czech Republic, Slovakia, Hungary, Romania and Bulgaria – now live here, as they are entitled to under EU law.

Other more conservative tallies make it 200,000 and rising. What is certain, though, is that many more thousands are expected to come to settle in Britain when all UK border controls for Romanian and Bulgarians are lifted in January under EU rules. Fear, loathing and prejudice in Blunkett’s back yard: A deeply disturbing dispatch as the ex-Labour Home Secretary warns of race riots over the Roma influx in Sheffield

»Den svenske folkeskole er en ruin«

Niels Christian Sauer (f. 1952) er lærer og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse skriver denne uges kronik i Weekendavisen, som jeg desværre kun kan gengive en brøkdel af. Køb avisen. På en eller anden måde kom jeg i tanker om denne lille anekdote fra dagliglivet, jeg fik i mailen i dag. En rigtig humørpille:

Jeg var i banken i går for at tale med min bankrådgiver. På en eller anden måde kom vi ind på SKAT’s stikprøvekontrol i lufthavnen, når alle udlændingene skal på ferie. Og så sagde min bankmand: “Det kommer til at gå os som i England og Tyskland, hvor der bor flere millioner tyrkere i Kreuzberg i Berlin.” Jeg sagde så: “Du glemmer Sverige.” Så gjorde han en bevægelse med hånden, som om han bare verfede Sverige væk og sagde: “Det er lige meget med Sverige. Landet eksisterer ikke mere.”

Nu fra kronikken:

De svenske PISA-resultater er raslet ned i alle de fag, der måles på, og hvad værre er: Det skyldes først og fremmest, at de svage elever er blevet svagere. Ligheden er blevet mindre, og den svenske skoles evne til at bryde negativ social arv er slidt helt ned til amerikansk niveau. Og Danmark er i færd med at gentage svenskernes fejl i fuldt firspring.

Fortsæt med at læse “Weekendfilm: Is Islam a Threat to the West?”

Religiøse ekstremister marcherer på Nørrebro: Shia-muslimer i Ashura-optog, 14. november 2013. Sydsvenskan fejrer den tilsvarende begivenhed i Malmø ‘mod undertrykkelse og terror.’ Jeg noterer mig blot, at optoget nu holdes på Nørrebro, og ikke tillades at komme ind i Københavns centrum. KGB’s nyttige idiot Jakob Holdt skal altså cykle et par kilometer fra sin racerene, kridhvide, radikale ghetto, for at fotografere multikulturen, men motion er godt for prædikanter i hans alder. Før 1991 var han nyttig, siden har han bare været Politikens idiot, hvor publikum trods alt er begrænset i forhold til Sovjet og betaler mindre. Der er flere fotos her, hvor man også kan læse shiiternes egen udlægning af deres magtdemonstration.

Ekstremisternes ulige journalisttække

Men verdensbilledet skulle gerne være afbalanceret og tilstræbt objektivt, når det gælder danskernes egen skatteyderfinansierede public service-station, Danmarks Radio. Det er dog ingenlunde tilfældet.Tværtimod er DR den absolutte topscorer, når det gælder skævvridning i omtalen af ekstremisme. Hele 73,14 procent af DR’s omtaler af ekstremisme handlede om højreekstremisme og kun 13,33 procent om venstreekstremisme.“

Som veletableret, højrerabiat ekstremist er det vældigt smigrende med interessen. Man bliver lige så kendt som Dovne Robert og Allan Simonsen, særligt i Danmarks Radio, hvis det er det man ønsker. PET deler så vidt vides ikke interessen. Til gengæld er det meget tilfredsstillende, at man næsten aldrig ser eller hører DR, og ikke er med til at financiere til det. Bare tænk på den tidligere popmusiker og Guardian-Poltiken leverandør Jakob Illeborg, og du mister lysten til at betale til DR’s indskrænkede, forudindtagede horsisont.

DR bør ikke afskaffes først og fremmest fordi det er politisk skævvredent og har været det i fyrre år, det var faktisk både rødt og godt engang, de to ting udelukker ikke hinanden, men fordi det for det meste er for ringe sammenlignet med de informationer, man kan få andetsteds. Sammenlignet med en hvilken som helst tysk nyhedsudsendelse, er TV avisen underlødig og provinsiel, og her skal SVT være glad for, at jeg ikke indrager dem i sammenligningen.

Public service er en god idé, der er gået amok i jouralistisk indavl ligesom EU. Hvilke gode idéer er ikke gået amok? Se på svensk jämställdhet, en ideologisk øvelse der fræser gennem de pludrende klasser, mens titusinder af svenske kvinder, der ikke har ansættelse som genusproffesorer, er proletariserede af kun at kunne finde deltidsjob. (Omtale af ekstremisme i danske medier i årene 2003-2013: en kvantitativ analyse, pdf; Dataark) Undersøgelse om mediedækningen af højre/venstreekstremisme: Virkeligheden afspejles ikke i medierne

Ikke flere muslimske rådhuse, tak

Många muslimska bönelokaler runt om i Sverige är överfulla vid fredagsbönen och vid högtider, men när det ska byggas nya moskéer för att avhjälpa trångboddheten väcker det ofta motstånd. Bara under det senaste året har röster höjts mot mosképlaner i Uppsala, Luleå, Borås, Norrköping, Östersund, Skärholmen i Stockholm, Karlstad, Umeå, Tuve i Göteborg, Eslöv och Borlänge, visar den genomgång som SR:s Människor och tro har gjort.Mosképlaner väcker motstånd

Hverken kvinden, der vil flytte for ikke at blive nabo, Sveriges Radio eller den indkaldte professor, sociologen Klas Borell, der stiller islamofobidiagnosen, kommer ind på de virkelige grunde til at modsætte sig moskebyggeri, eller hvorfor moskeer ikke på nogen måde kan sammenlignes med kirker eller synagoger. De anlægger ‘kulturcentre’, det vil sige kaserner, ambassader, alternative rådhuse, fremskudte politisk-juridiske poster, centre for ‘Assasins’ og militære brohoveder, fredagsbønner Uppsala skal bæve for osv. videre uden at ane, hvad de gør.

Hør en professor, der i modsætning til Klas Borell, ved hvad han taler om, for dine politikere og akademikere gider ikke sætte sig ind i det. De vil i ‘dialog’ med de erobrere, det har påført os. Det kan ikke afhjælpes. Jeg er mere til Mohamed Sifaouis model, og jeg bekæmper politikere og akademikere, der af uvidenhed og pligtforsømmelse gavner dem: “Jeg taler ikke med ekstremister, jeg bekæmper dem”. Hør Sam Solomon, What is a Mosque?

Henrik Gade Jensen: Særlove skyldes rettighedsdyrkelsen

Så gennemførte folketinget en ny særlov. Den konkrete situation har alles sympati. Ingen i gode gamle Danmark kan forstå, at en 7 års pige skal udvises af Danmark. Det kan jeg heller ikke. Lignende sager har der været mange af gennem årene. Børn og unge, der taler så godt som flydende dansk, og har boet her i Danmark det meste af deres liv, sendes ud af landet.

Fortsæt med at læse “Shia-muslimer i Ashura-optog, 14.11, 2013”

(klik foto f. helskærm) – Jeg havde været til møde i Det Jødiske Hus bag synagogen med gode venner og gik efter et pit-stop på Cafe Halvvejen hjem, da jeg så lysene i Købmagergade rundt om Christian d.4′ observatorium, som Tycho Brahe fra Knutstorp var anledningen til. Meget smukt, måske er det et kunstværk, måske nogen ved det? Nu i de mørke nætter er det en fordel at have et kompaktkamera med blænde 1.4, så man kan fotografere på frihånd i mørke.

Jeg har en ven, der boede oven over Cafe Halvvejen i mange år, den blev hans halve hjem, så han måtte flytte, da han ville beskære sit alkoholindtag. Det er selvpædagogik at forlade sådan en adresse, jeg beundrer. Halvvejen er fra 1789, og navnet er godt, man kommer forsinket hjem og begynder at skrive.

Hvor det jødiske hus nu ligger, lå tidligere det jødiske plejehjem. Her så jeg sidste gang Elias Levin i november 2005, som jeg kendte lidt ligesom hans søn Dan, jeg gik i klasse med i gymnasiet. Elias Levin døde i januar 2006 som 97-årig, og hans ukuelige livsmod gjorde et stærkt indtryk på mig.

Han var ‘krankenträger” i Theresienstadt i to år, en nazieufemisme for ligslæber, man kender forbrydere og svindlere på deres sprog. Det ville have knækket de fleste, men ikke ham. Han kom hjem med Bernadottes Hvide Busser og drev i mange årtier derefter sine forretninger i Østre Farimagsgade og Nørrevoldgade. Erik Henriques Bing har skrevet den smukke bog En vintersamtale med Elias Levin om ham.

Kvarteret fra Domkirken over Fiolstræde, det litterære Løvstræde, Krystalgade og til Købmagergade, er mit yndlingområde i Middelalderbyen. På den anden side af Købmagergade smadrede prosaiske politikere Åbenrå-Landemærket i begyndelsen af 60’erne med hæsligheder.

Det var huse fra Holbergs tid med bindingsværk og indvendige trapper i gårdene, og nok boede der ludere og lommetyve, men bare ti år efter, ville ingen have fundet på det hærværk. Det var under socialdemokraten Urban Hansen, der desværre døde i 1986, så vi ikke kan straffe ham efter fortjeneste. Det var også i disse gade de russiske jøder, der kom omkring år 1900, kom til at bo f.eks. teatermanden Sam Besekow og digteren Jørgen Gustava Brandt.

Fortsæt med at læse “Stjernehimlen i gaden”