Abel Azcona: Eating a Qur’an in Copenhagen, Arts & Taboos – Abel Azcona and Lars Vilks, Abel Azcona: Jihad 191, Abel Azcona: ‘Lapidación’ Stening.

Europas jøder: Indvandringen er problemet

Samme avis, New York Times, har også idag en stor artikel om Dansk Folkeparti, men efter at have lynskimmet den, må jeg tilstå, at jeg ikke gad læse den. Jeg har problemer nok med bare at vride mig til at læse Politiken. Morten Kjærum udtalte at han var ‘chockeret’ over sin rapports resultater. Det var sgu på høje tid, Kjærum. Rapporten nævner og i mindre grad højre og venstreekstremister. Den yderste venstrefløj markerer Krystalnatten i dag under parolerne “asyl til forfulgte – nej til tvangsudvisninger”,” solidaritet – nej til racisme, fremmedhad og antisemitisme” og “ytringsfrihed – nej til hetz mod bestemte samfundsgrupper”. Det kunne man næsten ikke have gættet i forvejen, men hvad har det med muslimsk antisemitisme eller november 1938 at gøre? Hvis jeg var jøde, var der dem jeg hellere ville omfavnes af.

Fear of rising anti-Semitism in Europe has prompted nearly a third of European Jews to consider emigration because they do not feel safe in their home country, according to a detailed survey of Jewish perceptions released Friday by a European Union agency that monitors discrimination and other violations of basic rights.[..]

In other countries, however, hostility to Jews is now rooted more on the left and in Muslim immigrant communities, the survey’s findings indicate. More than three-quarters of respondents in Belgium and France, both of which have large populations of Muslim immigrants, identified anti-Semitism as a problem. Eighty percent of respondents in the two countries described immigration as a problem, too, suggesting tense relations between Jewish communities and recently arrived immigrants.

About 90 percent of respondents in Belgium and France reported that the Arab-Israeli conflict had had a “notable impact” on the safety of Jews. Only 40 percent reported the same in Hungary, which has few Muslim immigrants, while a majority of respondents in most other countries surveyed said tensions in the Middle East had affected their feelings of safety either a “great deal” or a “fair amount.”Jews in Europe Report a Surge in Anti-Semitism

“Indvandringen er en tikkende bombe”

Historikeren Herman Lindqvist, der havde 29 programmer Hermans historia (1991–2002) var min store trøst i SVT, et propagandaorgan der ingen eksistensberettigelse har længere, når jeg sad i Småland begravet i en meter sne for ti femten år siden. For at beholde en spalte i Aftonbladet, er han dog nødt til at ikke omtale Sverige, hvis bombe tikker hurtigere end nogen andre bomber i Europa. Han har selvsagt fået røven på komedie i Dagens Nydeligheder for at afvige fra anstændighedskonsensus: Herman Lindqvist medverkade på extremistsajt.

Slutligen: ett ständigt ökande hot mot Europas trygga utveckling är den tickande bomb som ligger i den ökande invandringen till Västeuropa. Det är en komplicerad konflikt. Många europeiska ­länder har stort behov av arbetskraft, människor vars kultur ­bidragit till att ­berika och vitalisera ­länderna.

Ändå finns det stora invandrar­grupper i Europa från mer avlägsna länder och kulturer som ­inte tillåts ­eller kunnat integreras eftersom de kommit i stort antal på kort tid. Sam­tidigt är det ett faktum att det finns ­invandrargrupper i till exempel Frankrike och England som ­inte har den minsta önskan att ­integreras.

Tvärtom, de lever i sin egen värld där de helt tar avstånd från och till och med för­aktar värd­landets kultur. I England, Frankrike, ­Spanien, Italien och Grekland ökar spänningen, våldsam urladdning ligger i luften. Finns det seri­ösa politiker i Europa som ­vågar ta itu med alla dessa ­problem eller sitter de som förstaklass­passagerarna på ­Titanic, övertygade om sin egen förträfflighet och Europas odödlighet?Nu kommer nya tiderna

Homoseksuel norsk-somalier overfaldet af somaliske kvinder

Jeg har gennem norske venner mødt både Amal Aden og Sara Amzeh Rasmussen. Der er ingen tvivl om, at deres åbenmundethed gør deres liv farligt. Vores provinsielle amatørpolitikere har påført os en voldelig trusselskultur og en tid af af hemmelige adresser, pseudonymer, skibskatastrofer, hærværk og pludselig død. Det ville være underligt, hvis det ikke var en boomerang, der kom tilbage og hjemsøgte dem selv. Hvad mon deres aktuelle ‘trusselsbillede’ er, nu Lars Hedegaard, Morten Uhrskov, Kurt Westergaard og Rikke Hvilshøj, har måttet holde for?

Kutt i hodet, knuste briller. Amal Aden forteller at hun i morges ble angrepet av to kvinner i fotsid hijab ved Nationaltheatret i Oslo. Hun hadde ikke tatt på seg trygghetsalarmen fordi hun følte seg trygg i det området.Amal Aden, den prisbelønte forfatteren og samfunnsdebattanten med somalisk bakgrunn, forteller at hun ble slått ned på åpen gate ved åtte-tiden i morges. Aden forteller til Aftenposten at det skjedde ved Nationaltheatret da hun var på vei for å treffe forfatterkollega Aslak Nore. Sammen skulle de videre til Stabekk videregående skole for å holde foredrag i regi av Den kulturelle skolesekken.

Jeg ble slått ned av to somaliske kvinner. To voksne kvinner i lang hijab kom mot meg. Det skjedde så fort, de snakket somali, de sa «du er en skam for islam og somaliere!», «du er årsaken til at unge somaliere flytter hjemmefra!». Plutselig slo den ene meg i ansiktet med vesken sin. Jeg vet ikke hva det var i den vesken, men jeg fikk et kutt i pannen og brillene mine ble knust. Jeg fikk veldig vondt i hodet. Amal Aden: – Jeg ble slått ned av somaliske kvinner

Alle ved, at lyde og dufte kan bringe en mange år tilbage til mennesker eller situationer, så man pludselig er til stede lige dengang for mange år siden. Anton Kontra og John Frandsens Beethovens Romance i F-dur er en af de lyde, der bringer mig tilbage. Her er den fra LP med skrat og slid, jeg selv havde – og Anton Kontra lever ligesom musikken endnu.

Jeg er født på Christianshavn, kommet til bevidsthed på Kommunehospitalet, men da jeg var 13 år flyttede mine forældre til Strandagervej over for Tuborg, hvor også Willumsen tegnede og byggede sit enestående smukke hus i 1907. Mogens Andersen boede der dengang, og jeg forlangte friskt nok, at han viste mig huset. Han tog det venligt.

Det var ude på landet for min horisont, alt uden for Jagtvej var ude på landet, selvom det var Københavns Kommune. Min morfar, der syntes det i sig selv var lidt suspekt at bo på en vej i stedet for på en gade, kokketerede med, at han ikke rigtig kunne huske “den der vej I nu bor på.” Man har den horisont, man nu har eller vil have. Jeg havde kun 25 minutter på cykel til Østre Borgerdyd skole ved Østerport, så jeg vænnede mig efterhånden til, at jeg stadig boede i København. Det virker, som en meget gammel tid. Det var før TV og køleskabe, der kom en mand med læderforklæde hver 3. dag med isblokke til “isskabet”, og alligevel er det ikke så længe siden.

Da jeg var fem år, syntes jeg Nørrebro 800 meter væk, var nærmest udlandet, men da jeg i tyverne kørte taxi om natten, fandt jeg ud af hvor stor en by København er – 3000 kvadratkilometer. Det tog to år inden jeg havde afmærket alle hjørner af byen, så kunne jeg overskue den. Jeg kunne efterhånden trække mig tilbage til barndommens landskab, fordi jeg havde været alle stederne, ligesom jeg havde set USA, Europa og Fjernøsten. Udlængslen var stillet, den var trygt parkeret og plager mig ikke længere undtagen hvis jeg ser en film om rummet og Hubble teleskopet, så gynger grunden igen under mig.

Jorden, hjemmet, betyder mere end man først aner. Det lyder som en sang af Holger Fællessanger, men at runde Kronborg og indsejlingen til Øresund efter seks måneder til søs, gjorde mig oprørt og grædefærdig selvom jeg kun var tyve år, og skulle have appetit på alt. Jeg havde ikke et roligt sekund, til vi nåede Frihavnen. Jeg havde boet i Singapore, Hong Kong, Valetta, på en gummiplantage i Malaya og Paris, jeg troede, jeg var en ‘verdensborger’, men jeg var en hjemmefødning bundet til et bestemt område og til nogle bestemte mennesker.

Mine forældre ville helst være i Frankrig, Schweiz eller Italien, når de havde sommerferie, og så boede jeg af og til i det der hus ude på den vej som ung, når de var væk. Det er her, Kontra og Frandsen kommer ind i billedet. Min far havde alle Frandsens indspilninger. Jeg går ud fra, at han var min fars patient, for de var dedikerede, men min far overholdt lægeløftet helt bogstaveligt, han omtalte aldrig sine patienter.

Jeg har alle Tove Ditlevsens bøger. Jeg har taget en ned fra hylden, og der står “til prof. XXX med hjertelig hilsen og taknemmelighed fra Tove Ditlevsen” med hendes altid sirlige skråskrift. Hun må også have været patient. Engang jeg havde hende som passager i min taxi, sagde jeg ikke til hende “Vi må have fælles bekendte.” Hun sad tavst på bagsædet, jeg på forsædet, det var omkring dramaet Vilhelms Værelse, men jeg ville ikke bryde hendes cirkel af urørlighed. Jeg var kun endnu et menneske i den store by, hun var i færd med at forlade. Hedebygade, H.C. Andersens Boulevard og Victor.

Hun er den eneste danske kunstner, jeg ved af, til hvis bisættelse 10.000 ganske almindelige mennesker mødte op på Enghave Plads for at vise deres deltagelse og taknemmelighed. På de gulnede avisudklip, der er lagt i en af bøgerne, viser fotografierne overvejende små arbejderkoner fra Vesterbro. Vi vil ikke se det, når Klaus Rifbjerg eller Ib Michael dør. Heller ikke Hanne Vibeke Holst. Spørg mig ikke hvorfor.

Ude i det hus på den vej, satte jeg højttalerne op i de åbne vinduer og spillede Kontra og Frandsen, mens jeg serverede min sommeret for min veninde, som nu er en moden dame, jeg ikke kender. Gorgonzola med æggeblomme, rå løg og honningmelon og dertil en porter. Der var også en vinkælder med vine med orange skær og krystaller på bunden. De var også gaver fra patienter, men min far drak kun alkohol til selskab nogle gange om året, så den voksede og lagrede betydeligt med tiden. De satte standarden for, hvordan rødvin kan smage, ligesom Bo Jakobsens Restaurationen sætter standarden for, hvordan gastronomi kan være. Man skal prøve det en gang om året, bare for at minde sig selv om, hvad eminent er. Så kan man vælte sig i lort og Jensens Bøfhus resten af tiden. Det er altsammen John Frandsen og Beethovens skyld,  jeg kom til at tænke på det. Sådan er det med lyde.

Vinter – i dag

Fortsæt med at læse “Somre”

Kort: Wall Street Journal. Man ser, at Tyskland numerisk har modtaget lidt flere syrere, men der er 80.5 mio tyskere mod 9.5 mio svenskere, hvad der bringer Sverige på en skyhøj førsteplads blandt modtagede pr. capita. (klik f. større billede)

There are strong incentives for Syrians to try to reach Northern Europe. Sweden is granting immediate asylum and residence permits to all Syrians arriving at their borders. Norway has pledged to take 1,000 refugees and is offering asylum on a case-by-case basis. Germany has promised to issue 5,000 temporary-residency permits.

“Sometimes, I wake up and I can’t believe I’m here,” Mr. Simo said recently while preparing traditional Syrian spiced chicken in his Vetlanda kitchen. “I have to pinch myself. For me, Sweden is paradise.” Mohamad Simo paid smugglers $15,000, used five false passports and spent days in a Greek prison to reach Sweden, where he found refuge away from his home in war-torn Aleppo in Syria. What kept him going was a steady stream of cash, wired to him at various points of his journey by family members in Saudi Arabia and the U.S. After he was released from prison with a 30-day deportation order, he stayed in Athens and laid low for two months, he says. Eventually, he paid smugglers to get him a fake passport he hoped would enable him to board a flight to Sweden.

Sweden has led calls for EU member states to take on more refugees through the U.N. resettlement program. Many other nations so far have been reluctant. The EU has created a task force to study how to deal with refugee deaths in the Mediterranean. “The Swedish government is aware of the strain on the asylum system, but we have an obligation,” says Tobias Billström, Sweden’s migration minister. “This is a question of political will.” Thousands of Middle-Class Syrians Are Trying to Get to Europe’s Northern Countries to Seek Asylum

Tobias Billström kunne godt have forklaret, hvorfor Sveriges “ansvar” er ti gange større end Tysklands, EU kommissær Cecilia Malmström meddeler i dag, at EU domstolen har godkendt homoseksualitet som asylgrund i EU. Der er ingen tvivl om, at det er et helvede at være homoseksuel i store dele af verden, det er det allerede ved at blive i Europa takket være personer som Malmström, men: Højt sat er to % af verdens befolkning homoseksuelle. Verdens befolkning er nu på 7.123 milliarder. Har Malmström tænkt på, at det er 140 mio. der fik asylgrund i Europa der? Selvfølgelig har hun ikke det, hvis hun var kendt for at være tænksom, ville det være sluppet ud nu. Hun er følsom, men det er noget andet, specielt når man tjener styrtende med penge. EU er også idag ved at indlemme de Forenede Arabiske Emirater i Schengen – no kidding.

Forfattaren och doktor i statsvidenskab Carl Johan Ljungberg, phd skrev i Svensk invandringsdebatt inmålad i ett hörn for en uge siden, en meget bemærkelsesværdig passus, som jeg også tror er meget sand:

Kanske är den vitala frågan hur denna politik kan modifieras utan att de tyngsta aktörerna tappar ansiktet och så att en nystart kan ske? Så länge statsministern framhärdar i sina låsningar medan godkända debattörer krampaktigt ser en fortsatt hög invandring som det enda moraliska eller humana, lär en ändring kunna ske bara om de materiella och övriga kostnaderna blir så höga att de inte kan ignoreras.

De 84 % af svenskerne, der ikke vil stemme på Sverigedemokraterne, stemmer altså på partier, der har handlingslammet sig selv og som har investeret så mange milliarder og så megen prestige, at de hellere vil rasere landet og demokratiet, end de vil tabe ansigt. Så enkelt og så makabert tror jeg faktisk det er. Nu er SD selvfølgelig underrapporteret, så 11.9% nu betyder cirka 15 %, men om det så blev 20 % ved valget om ti måneder, ville det ikke betyde andet end at disse personer, der er så bange for at tabe ansigt, vil kompromittere svensk demokrati en tand yderligere.

Der vil opstå et sort hul i Riksdagen på 15-20 % af pladserne, uden om det vil de andre regere videre som ingenting, dog kan Reinfeldt roligt regne med at the back benchers vil murre så meget desto højere over at hans specielle psykologi, byder ham at forære magten til de rød-grønne. Han må være en dårlige skakspiller, end de amatører jeg kender. Demokratiet er allerede dysfunktionelt, fordi ledende personer som Fredrik Reinfeldt er dysfunktionel og uden gehør.

Man kan ikke andet end beundre Sverigedemokraternes Sisyfos-kamp, og jeg vil sige med Camus: “Man må forestille sig Jimmie Åkesson som et lykkeligt menneske.” Se de andre, der flytter rundt på imaginære tinsoldater som i de sidste dage i bunkeren til Wilhelmsstrasse 77. Sverige er en drøm, vi andre har at rette os efter den eller forføje os. Det har jeg gjort, i al fald fysisk, men ikke helt frivilligt. Taktiken som ska stoppa SD

Att prata mer om invandringsfrågan är inte aktuellt för S, uppger Expressens källor. Det skulle bara gynna SD ännu mer lyder analysen. Vår strategi är att möta SD:s intolerans och inhumanism med det som de tål allra sämst, det vill säga att vi är ännu tydligare med varför samhället mår bra av öppenhet och att av ta emot flyktingar. I varje valstuga kommer det att stå valarbetare som motiverar de väljare som funderar på SD att välja ett annat parti, säger språkröret Åsa Romson.

Nick Cohen: Firoozeh Bazrafkan is frightened of nothing

Let’s face it — we only challenge religions that won’t hurt us, and governments that won’t arrest us

Five foot tall, 31 years old, and so thin you think a puff of wind could blow her away, she still has the courage to be a truly radical artist and challenge those who might hurt her. She fights for women’s rights and intellectual freedom, and her background means her fight has to be directed against radical Islam. As a Danish citizen, she saw journalists go into hiding and mobs attack her country’s embassies just because Jyllands-Posten published cartoons of Muhammad that were so tame you could hardly call them ‘satirical’. Bazrafkan is also the daughter of an Iranian family, and the Islamic Republic’s subjugation of women revolts her.

When I met her, she was enduring a crash course in politically correct Europe’s many hypocrisies. White Danes reported her to the police for writing that Muslim men abuse and murder their daughters, and adding for good measure that the ‘Koran is more immoral, deplorable and crazy than manuals of the two other global religions combined’. When I asked what she thought of the Danish legal system, I did not receive a long lecture on freedom of expression.

‘I think it’s fucked,’ she said.

So is the London art world. After she told the Danish court she would sooner go to prison than pay its 5,000 kroner (£550) fine, the indomitable Bazrafkan headed for Passion for Freedom. Spectator

Sandelin og Arnstberg: Buss på villovägar…

Så här kan det gå till när vi utan värdeomdömen försöker annonsera för vår bok “Invandring och mörkläggning”. Nedanstående bussbolag hade godkänt två annonser i sin tidning. Sedan var tyst därifrån, därefter tvärnit berättar min medförfattare Karl-Olov Arnstberg i ett mejl för några minuter sedan:

“Jag blev just uppringd av en dam som presenterade sig med ett namn jag inte uppfattade och samtidigt sa att hon var ansvarig utgivare för ”Buss på Sverige” där vi beställt två helsidesannonser till specialpris. Jag mailade dem i går och bad att få ett par ex. av tidningen oss tillskickade men fick inget svar på det, vilket var lite underligt. Men nu kom alltså förklaringen:

Fortsæt med at læse “SD 11.9 %: Sverige er en drøm”

Åbenbart Stockholm sommeren 2013, ellers foreligger der ikke noget om en banal gadehændelse, der er lige så almindelig som den er ubehagelig og tragisk at overvære. Der er lignende videos fra 5, 10 og 15 år siden, jeg tænker især på en, hvor tre sorte i lyse sommerhabitter sparker på to svenske mænd, som ligger på gaden og jamrer, hvis nogen vil skaffe den. (Tak til Jonny kl. 20.) –

I Norge chikanerer beboerne i den lille by Årsdal asylanterne: Jeg har hørt om folk som kjører tett inntil asylsøkerne med bilen sin – de nærmest sneier dem – og roper «kom deg for helvete ut av landet vårt». Det er lige så tragisk. De skyldige i tragedien er: Morderen selv. Fylkesmann i Sogn og Fjordane, Anne Karin Hamre, der tvang asylcentret igennem mod kommunens vilje og Stortingspolitikere og presse gennem årene, der har forrådt og tyranniseret deres befolkning med mange døds- og voldsofre til følge.(Etniske nordmenn som er blitt drept av innvandrere.) Endelig imod dem, der gjorde at morderen stadig befandt sig på fri fod i Norge, selvom han var kommet i april og afvist kort efter.

Skal der være et opgør, også Gud forbyde det et voldeligt – skal det rettes derhen. Det bliver desværre nok ikke, hvad vi kommer til at se, når situationen først koger over. Da vil der, som Tommy Robinson siger i interviewet nedenfor, ikke være nogen der kan kontrollere begivenhederne. Dette gælder i endnu højere grad Sverige, hvis daglige høst af døds- og voldsofre, man må læse om andre steder der har mere ork og kapacitet, end jeg har. Jeg har også en rædselskvote, som jeg ikke vil overskride af hensyn til mig selv.

“Creating conditions for a civil war in Britain”

CBN i Luton:UK’s Tommy Robinson: Racist, Bigot, Or Hero?, 7.11.2013

34 terrorist plots against UK thwarted since 7/7 says MI5

Speaking in an unprecedented joint appearance before Parliament’s Intelligence and Security Committee, the heads of MI5, MI6 and the GCHQ answered questions in public. The committee heard that Syria has become a haven for jihadists since the outbreak of the civil war, and hundreds of British citizens have travelled to the country as a result.

MI5 chief Andrew Parker said there are thousands of people living in Britain today who support al Qaida, and the head of MI6 Sir John Sawers warned the threat of terrorist attacks against Britain is increasing. Asked how concerned he was about terrorist tourism, Mr Parker told the committee: “It has grown recently and is growing at the moment, because of Syria. Express.

Står der i en af kronikkerne idag i anledningen af 100-års dagen, som jeg har set men ikke skaffet digitalt. Da jeg gik i 2 g var “Den Fremmede” obligatorisk i franskundervisningen. Jeg ved ikke med idag, jeg ved heller ikke, hvor meget jeg forstod, men nok til at jeg læste det meste af Camus, da jeg blev mere voksen, og det er vel hvad en god skole ligesom forældre kan nå: at sætte en på gode skinner. De bedste dokumentarer om ham er på fransk uden undertekster, og denne BBC er skåret ud i små bidder på 10 minutter. Hvor skal man begynde? Hans passionerede essays om Algier og ungdommen? Med Nobeltalen fra Stockholm i 1957, der rækker ind i vores tid? Et eller andet sted, så kommer resten:

Each generation doubtless feels called upon to reform the world. Mine knows that it will not reform it, but its task is perhaps even greater. It consists in preventing the world from destroying itself. Heir to a corrupt history, in which are mingled fallen revolutions, technology gone mad, dead gods, and worn-out ideologies, where mediocre powers can destroy all yet no longer know how to convince, where intelligence has debased itself to become the servant of hatred and oppression, this generation starting from its own negations has had to re-establish, both within and without, a little of that which constitutes the dignity of life and death.

Louis-Ferdinand Céline: Fra det ene til det andet

Mens jeg ledte efter den bedste Camus-dokumentar, stødte jeg på et fascinerende nyuploadet interview med en af det 20 århundredes andre helt store skikkelser, hvis liv man ikke så gerne taler mindes, som ikke er helt ædelt, men hvis litterære indflydelse om muligt er større end Camus’. Intervieweren forsøger delvist forgæves at få ham til at tale om “Fra det ene slot til det andet” (1957),  der lige må være kommet.

Men han taler om slædehunde på Grønland, bryggerheste, vold, Rosenborg Slot, Ludvig d. 14, det respektable ved fængsler, tyrkernes angreb på Wien, det tunge, træge, fordrukne menneske, og hvis ikke man ved, at han taler som han skriver i et voldsomt associationspres, tror man han er gal. Men læg mærke til hans store hænder, der ligger helt ubevægelige under hele interviewet. Han er hjemme i sin egen verden.

Hvis livet ikke havde kastet ham så voldsomt rundt, hvis ikke han havde kæmpet ved Ypres og blevet hårdt såret, hvis ikke de øjne havde set så meget i Afrika og Amerika og som fattiglæge, været seks år i eksil i Danmark, havde han måske skrevet digte eller slet ikke skrevet. Se det et par gange, han er ikke gal, han slutter endda i et stort smil efter af have beskrevet menneskets uendelige tunghed. Hvilket sprog.

»Shipbuilding«

Måske en af de sarteste tekster om krig i populærmusikken, nogle af Bob Dylan skiller sig også ud, men de er ikke så blide som denne. Jeg syntes, den var smuk længe inden jeg anede, hvad den handlede om. Krigene som altid er der, sluttede ikke i 1983 da den blev skrevet, de er til stede hele tiden nu og da kun som mulighed. Man hører også to soli af Chet Baker på den. Within days Costello had produced what he described as “the best lyrics I’ve ever written”. Man kan sige meget godt og skidt om Thatcher, som er anledningen til den, men lyrisk var hun fandeme ikke. Det ligger i det hele taget ikke til dem, der tiltrækkes af branchen. Elvis Costello: Shipbuilding. (tekst)

Fortsæt med at læse “Camus: »En af de ædleste«”

Der er ikke mange, som bryder sig om Golden Dawn i Grækenland, men vi bryder os endnu mindre om at se Weimarrepublikken genopført som her med venstreradikale som brunskjorter.

Der er store forskel på ‘antifascisme’, også internt i EU. Hvor venstreekstreme Cecilie Roed Schultz tidligere i dag forlod en debat på et gymnasium fordi en kandidat for Danskernes Parti deltog, så går de noget længere i Sverige, hvor menige medlemmer af Sverigedemokraterna får sprængladninger under biler og formanden angribes fysisk til åbne arrangementer. I Grækenland går de hele vejen.Antifa i Danmark, Sverige, Grækenland: Manglende dialog, hærværk, vold, bomber, iskolde likvideringer…

Ikke-europæiske migranter: Minus £100 milliarder

£100 milliarder = 887 mia DKK på seksten år. Hvis man vil sætte det i forhold til noget, var Danmarks samlede BNP i 2010 1.743 mia kroner.

Immigrants from outside Europe have taken £100billion more in benefits and services than they paid back in taxes, a major study revealed yesterday. Over a 16-year period, the bill to the taxpayer of providing them with welfare, health and education was 14 per cent higher than the money they put in the national purse.

However, migrants from Europe – including those from Eastern Europe who came in large numbers after 2004 – have paid more in taxes than they received, researchers said. The report from academics at University College London claims to be the most far-reaching study yet conducted of the impact of migration on taxpayers.

Professor Christian Dustmann and Dr Tommaso Frattini said that between 1995 and 2011, migrants from European countries paid 4 per cent more into the tax system than they took out, while British-born people had on average paid in 7 per cent less than they received from the state. However, migrants from outside the European Economic Area (EEA) – which is the 27 EU countries plus Iceland, Liechtenstein and Norway – had made a ‘negative fiscal contribution’ overall,’ their report said.

It said that over the same period, the non-EEA immigrants received public services and benefits worth £104 billion more, at 2011 prices, than they paid in taxes. Their contributions, the report said, paid just over 86 per cent of the value of the services and benefits they received. How migrants from outside Europe leave a £100billion hole in the public purse: Amount taken in benefits and services is 14% higher than money put back

Immigration: The European Experience , Christian Dustmann* and Tommaso Frattini, 49 sider, PDF

Teen Poet Sparks New Debate on Islam in Denmark

Hassan – the 18-year-old son of Palestinian immigrants who are Muslims – is now creating his own brand of controversy in Islamic circles and elsewhere with a new book of poetry that was published in Denmark last month.

“There’s something wrong with Islam,” Hassan, a self-proclaimed atheist, says. “The religion refuses to renew itself.” It needs a “reformation.” Like Westergaard, Hassan’s safety is on the line.

Hassan’s biggest complaint seems to be with his own peer group. “There is a massive group of Arabs – Muslims — – that commit crime on a big scale. They steal things, they sell stolen things, or they deal hash. But how can you call yourself a Muslim if all this is forbidden?” He is careful to clarify the target of his criticism. “I speak about the lower class, the ghetto areas.” Wall Street Jornal

Professor Christian Bjørnskov skrev forleden i Jyllands-Postens kronik – Religion blokerer for udvikling, at “Det er ikke islam som sådan, der reducerer tilliden… blot det forhold, at muslimer i gennemsnit er stærkere troende end andre”. Teologen og filosoffen Henrik Gade Jensen mindede i en kronik igår økonomen om, at religioner er forskellige. Selv ateister er begyndt at opdage det:

Når Bjørnskov skriver: »Det er ikke islam som sådan, der reducerer tilliden blot det forhold, at muslimer i gennemsnit er stærkere troende end andre«, så vælger han at se bort fra indholdet og kun måle og sammenligne og statistisk behandle tro og religion ud fra intensitet.

Der er masser af religion, der blokerer for udvikling. Og der er religion, der stimulerer udvikling, vækst og kapitalisme. Det har i hvert fald siden Max Weber været ret kendt i den akademiske verden, at kapitalisme og protestantisme som regel går hånd i hånd.

Det generelle, som kan siges, er, at religioner med tabuer og rigide forskrifter for rent og urent, er mindre befordrende for vækst og udvikling. Mens religioner, der lægger op til universalisme og generelle principper, er mere egnede til at fremme civilisation, integration og udvikling. Med andre ord tvinges man til at kvalificere religionen, hvad vi tror på, før der kan udsiges noget generelt om religion og tro sammenlignet med andre parametre.

Det er ikke lige gyldigt, hvad man tror på. Jeg tror lige så intenst som en fundamentalistisk muslim, men jeg tror på, at Jesus er Guds søn, sandheden, der blev åbenbaret for verden, og den tro gør, at jeg er stillet fri i mange daglige gøremål, og den gudstro detaildikterer ikke min livsstil, moral og politik og giver mulighed for at lade videnskab, kultur og politik have sine egne ikkereligiøse sandheds-eller duelighedskriterier, fordi sandheden ikke ligger i politikken, kulturen eller videnskaben. En anden gudstro ville give andre konsekvenser. Min kristne gudstro gør mig fri – fri for at være bundet af religiøse bud. Biskop Jan Lindhardt sagde engang, at danskere er langt mere religiøse end muslimer i Saudi-Arabien, men de ved det bare ikke. Danskerne er ikke religiøse ved at læse i Bibelen eller slide på kirkebænkene om søndagen.

Noget religion er kolossalt skadeligt og undertrykkende. Anden religion er betingelsen for tillid, ret og udvikling. Historien viser, at det er religioner, der bestemmer, om kulturer og økonomier blomstrer. Og det burde egentlig ikke være så nyt. Nordafrika, som var Romerrigets grønne kornkammer og leveringsdygtigt i løver og elefanter, blev ørken, da en nomadereligion blev dominerende i 600-700-tallet. Religion bestemmer alt. Hele vores kultur, samfundssystem, retsorden og økonomi er intimt forbundet med tro. Og for vores samfund naturligt nok med den bibelske, jødisk-kristne tradition.

Vores retssystem baseret på skyld (culpa), og en proces, hvor der forlanges, at der tales og vidnes sandt (mened straffes ret hårdt), skyldes i høj grad (men ikke kun) kristendommen. Men hvis man sendte et spørgeskema til danske byrets-, lands-og højesteretsdommere og spurgte, om de var religiøse eller brugte religionen i deres metier, ville det uden tvivl konstateres, at dommerne – heldigvis -alene forstår sig som faglige jurister, der kun fortolker loven, retspraksis og de sædvanlige retskilder til at fælde en dom. Men det betyder ikke, at religionen ikke er med, men at den flyver under den radar, som statistiske økonomer er udstyret med.

Også økonomiske systemer er intimt og sensitivt forbundet med religion. Dikterer religionen forbud mod låntagning eller renter, giver det kolossale negative konsekvenser for vækst og udvikling. Ligeså hvis religionen forbyder handel med andre end trosfæller. KRONIK: Religion bestemmer alt, Jyllands-Posten 06.11.2013 (ikke online)

Why Did so Many Wanted Nazis Convert to Islam?

Giulio Meotti går for at være en troværdig kilde. Bortset fra Alois Brunner er navnene på hans liste her er nye for mig

While reading these and other stories of Nazi officials who fought for Islam, I am reminded of the project of the Mufti of Jerusalem, Haji Amin al Hussein, who planned to install a gas chamber and a crematorium near Nablus/Shechem. That is the real “occupation”, that of a genocidal and totalitarian ideology at war with the Jews in their own land. A Birkenau in the desert. A Mauthausen which would have liked to set foot on Mount Zion. Leder af Giulio Meotti

Sverige sett från Danmark

Morten Uhrskov skrev i går en kronik til Avpixlad, som har vakt enorm interesse og fået indtil videre 170 kommentarer

Jag har nu i 14 år bekantat mig med konsekvenserna av den icke-västliga invandringen till Europa, särskilt den muslimska invandringen. Gradvis har jag fått en bra överblick över förhållandena i ett tiotal länder. Alla dessa länder fortsätter att föra en flagrant oansvarig invandringspolitik, men Sverige tar priset.

Fortsæt med at læse “»Det er ikke lige gyldigt, hvad man tror på«”

by Fjordman

When discussing the negative consequences of mass immigration, critics sometimes claim that the pro-Multicultural media elites will only want to restrict mass immigration after they themselves have personally felt the negative effects of the policies they support. This is true in some instances, but not always. A recent case form Norway illustrates this.

Under the heading “Robbery wave as deserved,” the left-wing national daily Dagbladet in Norway ran an essay on November 1, 2013 by the writers Arild Opheim and Elin Ruhlin Gjuvsland. They have both worked as profiled journalists for the state broadcaster NRK, Norway’s equivalent of the BBC.

It is an old saying that “A conservative is a liberal who’s been mugged.” Yet here we are dealing with two open-border Multiculturalists who were mugged in a very brutal manner. They reacted to this by becoming even more devout open-border Multiculturalists. The couple were assaulted in their own private home in Oslo in late 2011. The two hooded intruders spoke broken English, mixed with some Arabic and Spanish words. They said, “Don’t look. Sleep. If look, we kill.”

The couple were tied up in their bed in the middle of the night and robbed of their valuables. One of the young foreign criminals was later caught. He turned out to be an 18-year-old North African from Algeria who had lived in Spain for some years. The female victim, Elin Ruhlin Gjuvsland, is relieved that she did not become a racist because of this traumatic ordeal.

It turned out that the two young criminal men were asylum seekers who had recently had their applications for residency rejected. The conclusion drawn by the victims Arild Opheim and Elin Ruhlin Gjuvsland was that they and other Norwegians deserve to be violently attacked because of the country’s allegedly restrictive immigration policies. (In reality, the white natives could be a minority in their own country by the middle of this century. The capital city Oslo already contains more ethnic groups than there are member states of the United Nations).

These journalists did not refer to illegal immigrants even as “paperless immigrants” but as “dreamers”: nice people who simply dream of a better life in Europe but are being unfairly denied this. They used the term “as deserved” (som fortjent) explicitly in this newspaper essay about violent attacks against the natives. Does this imply that a 90-year-old Norwegian woman who is assaulted and robbed by foreigners in the country where her ancestors have lived since prehistoric times somehow “deserves” this? According to this essay, the white majority population apparently “deserve” to be assaulted and robbed.

The above-mentioned article did not stipulate any age limit. It seemed to indicate that 9-year-old girls or 90-year-old women deserve to be physically assaulted by immigrants solely because they are white and their country has not yet accepted unlimited mass immigration for billions of people. Not only did these two journalists from the state broadcaster say this; the newspaper Dagbladet saw fit to publish this claim.

This particular essay was so extreme even by Scandinavian standards that it quickly gathered hundreds of readers’ comments on the Internet. All of them without exception were soon removed because the paper found them “offensive.” So this newspaper could publish an essay stating in plain words that Norwegians in general deserve to be attacked because of their country’s allegedly restrictive immigration policies, yet they could not allow the reactions of readers who found it insulting that their mother, sister or son deserved to be assaulted. Fortunately, the dissident writer Christian Skaug and others at the alternative website Document.no managed to capture a copy of many of these readers’ comments before Dagbladet deleted them.

I had an email discussion with Cornelia Kristiansen, who is responsible for the debate section at Dagbladet, in December 2012. I wanted to publish a reply to one of their negative articles about me. I agreed to make some changes to the text, but I stood my ground when it came to referring to a recent case in the Netherlands as anti-white racist violence. Just a few days earlier, a white native Dutch linesman, Richard Nieuwenhuizen, had been kicked and beaten to death on the football field in Almere in front of his son. The fact that the perpetrators were non-European immigrants was systematically downplayed by most Western mass media. This was a case of North African Muslims killing a native European man.

Fortsæt med at læse “Do Whites Deserve to Be Attacked?”

Den er fra 2012, men det er snart jul igen. Sverige nye ærkebiskops valgsprog er…..”Gud er større” (Allahu akbar) Coincidence? Not bloody likely……En vittig hund foreslår denne version om Bethlemen til ækebiskoppen: Jihad Bells

Jackelén’s “Christmas message” was a remarkable piece of work – a hand grenade, as it were, wrapped in several thick, soft layers of purple cotton. How smoothly and neatly she managed to suggest, without quite saying so, that Israeli Jews have separated themselves from God by denying the message of Christ, that when they pray at the Wailing Wall they are praying to a false god, and that the Israeli wall is nothing less than an offense to Christian belief. Very slick stuff. To be sure, Jackelén did not come up with this nasty line of argument herself: every ugly, silken word of her little homily is standard-issue “Palestinian liberation theology.” Bruce Bawer: Swedish Archbishop: Why Pick Jesus over Muhammed?

Valgkamp i étpartistaten

Fire attentater mod Sverigedemokrater på et døgn, er selv efter svenske forhold noget i overkanten her ti måneder inden valget. En bombesprængning, hærværk, trusler og et angreb på Jimmie Åkesson. For to år siden, var den slags millimeter fra at koste menneskeliv. Vi er ikke helt i Grækenland endnu, men lad den bitre suppe koge lidt ind, så kan det komme.

Samme dag brokker Sveriges Radio sig forarget over, at de ikke var velkomne til at fotografere tilhørerne til en tale af Jimmie Åkesson på Kalmar Slot, hvordan mon det nu kan være? Det ved selv jeg godt, for jeg er selv kommet til at prøve det samme i Malmø, og jeg opdagede at publikum gemte deres ansigt med hænderne. Det gjorde mig ilde til mode at opleve.

Étpartistat? I 70 år var Sverige de facto en enpartistat under socialdemokratiet. I det tidsrum skiftede danske statsministre partifarve 13 gange. I 1991 kom tre nye partier ind i Sveriges Riksdag, det ene røg hurtigt ud igen og så kom SD mirakuløst ind i den selvsupplerende, stærkt overtallige forsamling i 2010. Andet er der ikke sket på tre generationer, fordi det ikke var meningen med den, der skulle ske noget. Det er derfor, jeg kalder det teater. I samme tidsrum har der i det danske Folketing siddet 23 forskellige partier, de 16 er smidt ud igen.

I dag er Sverige så blot en mental étpartistat præget af generationers vaner – altså plus partiet som bliver overfaldet, censureret, særbehandlet, udelukket og svinet til. På papiret er demokrati defineret ret bestemt, men i virkeligheden har det mange ansigter, og det svenske er ikke et af de kønneste. Det er blevet lidt kønnere siden 2010, men det har ikke været spor frivilligt, og alle længes tilbage til den gode tid, hvor man kunne ordne tingene med lidt korridorsnak mellem de cirka 20.000, der kørte med samfundsklatten. Hvor godt fungerer et demokrati, der har Europas højeste indvandring og får et kritikerparti i parlamentet næsten sidst, hvor det tager “ledende intellektuelle” tyve år, at sige hvad der stod i et gennemsnitligt dansk læserbrev i 1995? Nya röster i migrationsdebatten

”Ett rikt land som Sverige, med nio miljoner invånare i en värld med många miljarder fattiga, kan omöjligen ha fri invandring. Det måste ha reglerad invandring, och den måste vara ganska restriktiv, om man ska skydda löner och välfärdssystem. (…) Redan Gunnar Myrdal insåg det för många år sedan när han skrev att välfärdsstaten är ett nationellt projekt”.

Det var inte någon skribent på en invandringskritisk blogg som uttryckte detta. Assar Lindbeck, svensk nationalekonomis nestor, sade så på ett ekonomiskt seminarium arrangerat av Centerpartiet (28/10). Det var inte heller första gången Lindbeck påpekade att välfärdsstaten kräver en begränsad invandring. Han har tidigare sagt samma sak i Magasinet Neo (nr 3 2013) och Dagens Samhälle (nr 37 2013).

Fler intellektuella än Lindbeck har börjat ifrågasätta dagens invandringspolitik. Författaren och doktorn i statsvetenskap Carl Johan Ljungberg skriver i ett blogginlägg att ”ohejdad” invandring leder till ett alltför heterogent samhälle, vilket försämrar folks vilja att betala för en generös välfärdsstat. Ljungberg är bekymrad över låsningarna i debatten och skriver att ändringar i politiken kan ske ”bara om de materiella och övriga kostnaderna blir så höga att de inte kan ignoreras”. Video: Assar Lindbeck om problemen med vår invandring. Assar Lindbeck, II.

»Der er noget, man kalder forrædderi«

Mens europæiske politikere sidder og triller tommelfingre og rynker panden over deres syriensjihadister, er her en leder i australske Herald Sun, der kunne sætte lidt skub i tørvetrillerne inden de koster menneskeliv. Det er ikke noget der hedder ‘at komme hjem’. Bliv martyr eller bliv væk. There are some ‘Aussies’ we don’t want, or need

The Victorian Crimes Act of 1958 details the offence of treason and lists its maximum penalty as life in jail, hanging, drawing and quartering having long since been dispensed as a punishment. Which makes you wonder why Algerian-born Abdul Benbrika and his malevolent gang of would-be mass murderers – they planned to blow up the MCG on Grand Final Day in 2005, but couldn’t decide between it and Flemington on Cup Day – weren’t charged with treason, rather than the terror counts that will see Benbrika walk free in a little over three years.

Right now there are traitors in our midst – and not just those who think like Benbrika. ASIO believes there are more than 200 Australians active in the Syrian civil war, most, if not all, fighting to bring down tyrannical Syrian president Bashar al-Assad.

Fortsæt med at læse “Allahu akbar, Antje”