Det er måske at fejre en Machtergreifung i Sverige et par årtier for tidligt. Flaget er også wahabisternes og altså også Al- Qaedas. Imamen spiser intervieweren af med en sludder for en sladder. Ikke alle, der bruger det er terrorister, men alle muslimske terrorister gør. Det er nok med én googling for at se, hvad man skal forbinde med det flag, som er ganske umisforståeligt. Ville Expressen tage det så roligt hvis det var Swastika, moskéen flagede med? En misforståelse, et fint gammelt indisk symbol?

Selv islamisk trossamfund i Danmark, der ikke er kendt for at være retorisk blødsødne, måtte hviske det til journalisten Mohamed Sifaoui, som de troede varen medsammensvoren, i hans dokumentar Caricatures : les dessous de la colère på France 2 i 2006: “Vi er salafister, tys, tys, nudge, nudge.” Expressen går hjem og lader sig nøje – det er bare Eid, hvorfor spille journalist, når man ikke er det?

De blinde – journalisterne – leder de døve – svenskerne. Samme dag debatterede søvngængerne i Riksdagen blandt andet asylpolitik og Lampedusa. “Sverige går blidt ind i den gode nat” på et tidspunkt, hvor resten af Europa begynder at nægte at dø sovende.

Här hänger den flagga al-Qaida använder utanför en föreningslokal mitt i Göteborg. Sedan terrorattackerna mot USA den 11 september 2001 har terrornätverket haft den svarta flaggan som en av sina symboler.I stora delar av Mellanöstern är den en symbol för jihad-krigare och väcker avsky hos många offer till terrordåd. – “Det är färgen, den svarta, som är det viktiga här. Den symboliserar slag, strid, det är profeten Muhammeds stridsflagga,” säger terrorexperten Magnus Ranstorp. Här hänger flaggan al-Qaida använder

Paralleljustits i Tyskland – magtesløst Politi

Tidsskriftet PI refererer til en artikel i det tyske politiforbunds tidsskrift ‘Tysk Politi’ nummer 10/2013. Den fuldstændige artikel (på tysk) kan læses her: Paralleljustiz in Deutschland –Machtlose Polizei? PDF. side 6. Nedenstående er en del kommentarer samt citater fra artiklen. Snaphanens oversættelse.

‘Rapporter om muslimsk paralleljustits er sprængfarligt stof i Tyskland og rokker ved retsstaten. Så snart denne tvivl bliver højlydt, rammer den direkte politiet.’

Politiet stilles overfor krav om hårdere indgreb og for at gennemdrive statens love. I mange tilfælde oplever politifolk dog parallel retsforståelse, som de står hjælpeløse over for. Politifolkene har svært ved at tackle det. Det er forhold som behandles udenfor det tyske retssystem af såkaldte ‘fredsdommere’ og med betaling af bod fra gerningsmand til den forurettede. Dette system findes i alle patriarkalske samfundsstrukturer, for det meste, men ikke kun i muslimske. I problemområder (ghettoer) udvikler sig hjemmelavede regler som kortslutter retsstaten og dermed dens representanter.

Jeg har fornemmelsen at klokken er fem minutter i tolv når et sådant problem bliver så synligt, at det beskrives her i politiets fagstidsskrift. Naturligvis er det politisk sprængfarligt, at tage dette problem op af den enkle grund at det viser at visse folkegrupper hverken nu eller i fremtiden vil anerkende vort retssystem. Dette parallel justitssystem findes KUN i patriarkalske muslimske strukturer. Selvom man prøver at relativisere og glatte ud, så er det et faktum at Sharia breder sig stadigt mere, og at vort samfund står magtesløs overfor denne udfordring.

Fortsæt med at læse “Salafisternes kampflag i Gøteborg”

Lampedusa-Flüchtlinge: Ausschreitungen bei Protesten in Hamburg, Zehn verletzte Polizisten bei Protest gegen Flüchtlingspolitik. – Det er halsløs gerning at skære i en tekst af filosoffen Kai Sørlander, der netop handler om Lampedusa og EU’s reaktion på drukneulykkerne. Den er systematisk opbygget uden overflødige ord og med sten på sten logisk argumentation – men jeg skal. Fra Kronik: Moral og asylpolitik, Jyllands Posten 16.10

Flygtningetragedien ved Lampedusa må ikke kun tilskrives den trøstesløse situation i de lande, som folk flygter fra. Den må også tilskrives en uansvarlig europæisk elite, som har ført politik ud fra en illusion om, at de europæiske lande kan og skal bære konsekvenserne af sociale sammenbrud i andre dele af verden. Hvis ikke eliten kommer ud af den illusion og begynder at føre en politik, som har et realistisk syn på, hvad de europæiske lande har ansvar for, og hvad de kan bære, så bliver tragedien ved Lampedusa blot en forsmag på Europas tragedie.

Problemet er, at de herskende menneskerettigheds-og flygtningekonventioner gør asylmodtagelse til et rent juridisk spørgsmål, som alene tager hensyn til asylsøgernes situation, og fuldstændigt ignorerer det politisk afgørende spørgsmål om, hvorvidt modtagerlandene evner at indoptage de tilkomne flygtninge. Men det er en selvpålagt blindhed over for virkeligheden. Tager man hensyn til, at der er en social grænse for, hvor mange flygtninge et demokratisk land kan modtage uden at falde fra hinanden, så er det ikke givet, at det i den nuværende situation er rigtigt at lette adgangen for flygtninge til Europa.Det afhænger af, om man er ved at nå grænsen for, hvor mange flygtninge de europæiske lande har social kapacitet til at modtage.

.Det er altså denne [økonomisk svage] befolkningsdel, som kommer til at bære den tungeste del af byrden ved den fælles asylpolitik. Det bliver dem, som først oplever, at deres boligområder bliver mere fremmedartede og mindre hjemlige – og derfor også mindre trygge – på grund af de fremmede, som taler andre sprog, og som har andre skikke.

Fortsæt med at læse “Lampedusa i Hamborg”

klik f. helskærm
Fortsæt med at læse ““Efterårsdag””

Sveriges statsminister slår igen fast, hvad der mere er en psykologisk tilstand end et politisk standpunkt. Lad os se, hvem der ender med at være isoleret. Tendensen i Europa skulle ellers ikke være til at tage fejl af. Man kan se den nedenfor, men også Tobbe Medieblog sammenfatter den for tiden og er nået til Frankrig. Hele det svenske politiske spektrum minder om de Radikale: “Hvis vi mener noget andet end befolkningen, er det et særligt tegn på, at vi har ret. Ellers giver’elite’ jo ingen mening.” (Når udlændingeandelen i Sverige i interviewet opgives til 15%, betyder det udenrigsfødte, den sædvanlige, statistiske sminke. Den virkelige andel nærmer sig 25%, og den vil passere 50 % i midten af århundredet.)

Reinfeldt er blevet et gidsel af 40 års svensk udlændingepolitik. At vende om nu, vil være tilbagetoget fra Moskva – ikke for Sverige – men for hele den medie-politiske klasse. Den personlige selvopholdelse vejer tungere, og der vil ikke forekomme nogen ændring af kursen, med mindre de nuværende ledere helt fjernes. Det står ikke i kortene for 2014 valget.

“Yes but I will not as we have seen in other parts of Europe.We will not use their[SD] language, we will not give them influence. We will isolate them, and say we believe in our open model. I made an agreement with my four party centre-right coalition with the Green Party which is liberal and open on these issues, saying that we should have even more open alternatives for people who want to work in Sweden. We probably have the most open system for labour migration in the world which you can see in the world and its actually working. We have a large increase people with both low skills and high skills coming into the Swedish labour market. This is also showing now in our figures, a growing part of the workforce which is actually born out of Sweden.”

“We will isolate them from influence because the only influence they are interested in is where they want to hit on immigrants and I don’t believe in those kind of political answers.” Frerik Reinfeldt, interview.

Kirsten Valeur. Slaveriet indenfor islam. Forlaget Underskoven 2013, SAXO

Af Henrik W.Jensen

Når talen er om slaveri og slavehandel, er det næsten altid de afrikanske slaver, som på europæiske skibe blev fragtet til Amerika, der tænkes på.

Mindre kendt, ja næsten ukendt er det, at da den europæisk styrede slavehandel og -transport så småt kom i gang i 1500-tallet, havde den muslimske slavehandel allerede stået på i århundreder, hvorfor det da også overvejende var muslimske slavehandlere, der forsynede europæerne med slaver. Og de islamiske stater hentede ikke bare deres slaver i Afrika, men også i Indien og Europa.

Og da europæerne fra midten af 1800-tallet stoppede handelen og frigav slaverne, fortsatte de islamiske stater uanfægtet til langt op i 1900-tallet; en trafik der først stoppede efter pres fra Vesten.

Men på trods af at den islamiske slavehandel også er gået ud over europæere, herunder flere tusind danskere, nordmænd og islændinge, er den kun lidet kendt og endnu mindre kritiseret i vor del af verden.

Visse europæeres og amerikaneres hang til selvbebrejdelser og evindelige trang til at gøre alle andre kulturer end deres egen til stakkels ofre, gør, at vi fuldstændigt har overset de islamiske staters åbenlyse overgreb mod andre kulturer, herunder europæerne selv!

Dertil kommer, at den behandling som slaverne blev udsat for i de islamiske stater, var særdeles hårdhændet. Hvor man i Amerika lod slaverne få børn for at skabe nye generationer af slaver, lod man i de islamiske stater de fleste afrikanere kastrere og eventuelle børn dræbe. At afrikanernes ‘karriere’ som slaver sjældent varede længere end nogle få år før de segnede om gjorde ikke så meget, da der hele tiden kunne hentes friske forsyninger.

De europæiske slaver blev behandlet relativt bedre en afrikanerne. Hvis de havde en velhavende baggrund, kunne de efter lange forhandlinger frigives mod en løsesum. Og var de håndværkere, kunne de få en vis position i de muslimske samfund. Men fælles for dem, der blev, var, at de for at overleve måtte konvertere, eller som det hed, blive renegater, hvorefter de mistede deres identitet og for altid forsvandt sporløst i den muslimske masse.

Nu er der langt om længe og for første gang kommet en samlet fremstilling på dansk om emnet “Slaveriet indenfor islam”, skrevet af Kirsten Valeur.

Foruden den historiske gennemgang af de islamiske rigers omfattende, langvarige og systematisk organiserede slavehandel giver Kirsten Valeur et logisk bud på, hvorfor denne slavehandel ikke alene havde eksisteret længe før europæerne begyndte, men hvorfor den også fortsatte længe efter at europæerne stoppede: Den islamiske ideologi.

Slaveri er ikke alene sanktioneret i flere skriftsteder i koranen, men også omtalt i hadithen, idet Muhammed selv havde slaver!
Det er den enkle forklaring på, at de islamiske kulturer, hvad slavehandel angår, aldrig har ulejliget sig med den selvransagelse og selvbebrejdelse, som vi kender så godt i Vesten.

Og skulle fremtiden tegne lys og mægtig for islamisterne, er der ideologisk set intet til hinder for, at slaveriet kunne få et comeback i den muslimske verden. Dog måske under en anden betegnelse, f.eks. ‘Genopdragelse af vantro og frafaldne’.

Kirsten Valeurs bog vil forhåbentlig hjælpe med til at kaste mere lys over denne uhyggelige og alt for ukendte del af verdenshistorien. (Se Arab slave trade og Islamic views on slavery.)

Yahya Hassan skriver personligt digt til Uwe Max Jensen

Sjæle, hvor ilden brænder lidt mere sagte, ville efter en sådan omgang læne sig tilbage, hvile på laurbærene og nyde øjeblikket. Men ikke Yahya Ben del’Orm Hassan. Han har allerede skrevet et nyt digt, som han tirsdag aften postede på performancekunstneren Uwe Max Jensen ‘s Facebook væg. Det lyder i sin korthed:

“Uwe du virker som en klam nazist, fuck din mor din vantro.”

Allerede her ses en nyudvikling i Hassans eksplosive lyrik. Han har ikke alene forladt versalerne, som er karakteristiske for digtene i “Yahya Hassan”; han skriver også for første gang om andre end sin far, mor, søskende, fætre og beboerne i Aarhus Vest. Med det ny digt udstikker Yahya Hassan en ny retning for sin lyrik, da han i digtet tager den etnisk danske underklasse under behandling.

Selvom Uwe Max Jensen er rørt over at blive skrevet ind i litteraturhistorien, er Jensens personlige favorit stadig stroferne fra Yahya Hassans “Langdigt” (som Hassan læste op i Deadline), hvor Yahya Hassan med en udpræget kropslig bevidsthed skriver:

“Jeg pis­ser på Allah og hans sende­bud, og på hans alle mulige udue­lige disciple”.

Den Fri. (EB: Den vrede unge digter stor-hitter.)

Der rejser sig en bølge af indvandringsmodstand i næsten hele EU nu, bortset indtil videre fra Tyskland, Spanien og til dels Sverige. Det ligner et afgørende vendepunkt. Når tyskerne også rejser sig, har vi at gøre med en tsunami, der vil gøre dybt indtryk på selv de mest forbenede eurokrater, for så vidt EU stadig består i sin nuværende form til den tid.

Der er ingen grund til at tro på udsagn om fænomenet som Political analysts from the left draw a parallel with the rise of fascism after the 1929 stock market crash, modstanden har heldigvis endnu intet med ‘fascisme’, og med meget andet end økonomiske konjunkturer at gøre, som man også kan se i bølgens første land, Danmark i dag: Måling: Danskerne er for tolerante over for herboende muslimer.

Modstanden er kulturel og vil blive om ikke permanent, så dog meget langvarig. De tider vil slutte, hvor islamiske særkrav i Europa har en fri bane at spille på. At Danmark stadig i dag går foran resten af Europa, skyldes blandt andet at vi er et lille land med en høj demokratisk deltagelse, en godt informeret befolkning og en relativt fri nyhedsformidling. Fra bund til top er vejen ikke lang. At Tyskland, Sverige og Spanien er bagerst og sidst, har forskellige grunde, men ikke som over-Sverige vil tro, at de er særligt ædle. Tværtimod må man regne med at der kommer et særligt bittert opgør med multikulturalisterne i Sverige, når det kommer. Det er på vej, hvornår det topper, kan ingen vide. Der kan gå fem-ti år år endnu.

Tilbage står Europa med enorme indvandrerbefolkninger, og navnlig en stor muslimsk befolkning. Hvordan det vil spænde af over en generation eller to, er ikke rart at tænke på. Demokratier og bureaukratier reagerer sent, og jo senere desto værre selvpåførte lidelser, og Sveriges bliver værst.

De svageste og mest udsatte blev først ramt af multikulturen, det er også derfor vi stå foranr et oprør nedefra mod regeringer, akademiske eliter og EU. Lad os håbe, det forbliver et demokratisk oprør, der føres til ende uden blodsudgydelser. Gør det det, er det ikke Europas eliter og ledere, der skal takkes, de har gjort hvad de kunne, for at de kan gå galt. Går det galt, bør de selvfølgelig drages til ansvar, hvis de er i live. Multikulturen tilhører dem, ikke flertallet af befolkningerne. Der bliver trængsel ved håndvasken, måske de skulle bestille en plads i køen, sådan som engelske Labour allerede har gjort.

Det har været en af mine erfaringer ved at skrive om dette emne i mange år, at man godt kunne glemme at gøre indtryk på det store flertal af politikere ved hjælp af argumenter og fakta. Bare lyt til Radikale politikere, bagtroppens bagtrop hvad angår erkendelse, senest Allerslevs frækhed over for Jaleh Tavakoli, der udelukkende skyldtes hendes ophøjede uvidenhed om Muslimernes Fællesråd.

Den eneste mulige vej var, at gå udenom etablissementet og henvende sig direkte til befolkningerne. Det måtte blive et ‘oprør fra gulvet’, fra de udsatte og proletariserede, og det er fantastisk glædeligt at se, det nu langt om længe manifesterer sig i det meste af Vesteuropa. Opgøret med tredive års politisk vanvid og misbrug er trukket igang. Det vil før eller senere føre til et opgør med EU og en del FN’s konventioner, udtrædelse af Schengen, det vil kræve rundhåndede udvisninger, fratagelse af statsborgerskaber og at Middelhavet ikke krydses af flere fattigdomsflygtninge.

Det er ikke behageligt, men det kan ikke undgås og det kan lige så godt blive først som sidst. I horisonten er der en eksistenskamp, og den kan man ikke bede komme tilbage en anden dag, hvor det er mere belejligt. Man kan udskyde den tyve år, så bliver operationen blot så meget vanskeligere. Vi ophober problemer, og vi ophober en stor vrede, ingen tjener på at udskyde. Svigter politikerne, vil løsningerne blive udenomsparlamentariske, og det vil være deres skyld. De har ikke noget valg. Europæere er mere tolerante end de fleste andre, når deres tolerance er ved at slippe op, blinker de røde lamper og varsler om vold forude. At overse dem, er utilgiveligt.

Udviklingen vi ser nu fejer med ét megen modløshed gennem årene til side, men undervejs har de såkaldte eliter skadet vores lande, kompromitteret demokratiet og givet efterkommerne et gigantisk oprydningsarbrejde. De bliver ikke glemt lige med det første.

Fortsæt med at læse “1/4 of UK: “Immigration has brought no benefits””

by Fjordman

(også oversat til svensk)

The very first essay I ever wrote under the pen name Fjordman, published at my then brand-new blog on February 20, 2005, was entitled “Muslim Rape Epidemic in Sweden and Norway — Authorities Look the Other Way.” I had been active on the Internet and written comments on other people’s websites well before that date, but in many ways this marked the beginning of my more dedicated writing career.

Over the years I have written quite a few essays about Sweden, despite never having lived there myself. One of the reasons for this is because it is by far the most extreme of the Nordic countries when it comes to mass immigration and Multiculturalism. In terms of ideological indoctrination, suppression of dissent and media censorship, I would argue that Sweden is one of the most totalitarian countries in the entire Western world. Outsiders don’t always realize how bad the situation really is.

Recent immigrants from certain repressive cultures have sometimes brought with them a number of unwelcome traditions from home, such as honor killings. These types of problems tend mainly to target women within the immigrant communities, although this does not make them any less regrettable. Yet there are plenty of problems and imported Multicultural tensions that cause suffering among the native population, too.

It’s not entirely coincidental that the first essay I wrote under the pseudonym Fjordman was about rape in Sweden. In no case is there a worse discrepancy between how Sweden likes to present itself to the world and how the country actually is than when it comes to the question of rape. Its carefully cultivated image as a champion of women’s rights runs counter to the real-life fact that Sweden is becoming a hell for many women.

I no longer write about this subject as often as I once did for the simple reason that I’m tired of it. It’s for the same reason that I sometimes write about science and astronomy whenever I’m fed up with Islam: you get tired of digging into darkness sometimes. Sadly, darkness doesn’t always go away just because you don’t want to talk about it.

Rapes vs. immigration rates in Sweden, 1980-2008

[Header] Residence permits granted during the year — The number of reported rapes in the years 1980-2008 (Source Migration Board, BRÅ)
[Footer] (grey) Granted residence during the year — (red) Number of reported rapes during the year
Original article (Swedish)

The problem of rapes in Sweden is worse now than when I first wrote about it almost a decade ago. The 6,320 reported rapes officially registered in that country in 2012 almost certainly do not represent the full number of such crimes that actually took place that year. In 2880 of these registered rapes, the victims were minors and children aged between 0-17 years old. A surprising 10% of these victims of child rape in Sweden in 2012 were boys. The male percentage of rape victims is smaller for adults, but still higher than it used to be some time ago.

We know that many rape victims do not report the crime, perhaps partly due to shame and fear. If we assume that 25% of the rapes that are committed are reported to the police authorities, the total number of rapes in Sweden in 2012 would actually be over 25,000 rather than 6320, which was already bad enough. If we assume that just 10% of the committed rapes are actually reported and recorded, an estimate which some researchers operate with, the number of rapes in Sweden in 2012 alone would be a staggering 63,200.

If we use the lower of these two estimates, that amounts to roughly one hundred thousand rape victims in Sweden in just four years. If we use the higher — but still not totally unrealistic — estimate, that would make a quarter of a million Swedish rape victims within a four-year period, and one million in about sixteen years.

By any estimate, we are in all likelihood dealing with hundreds of thousands of rapes per generation, perhaps between half a million and one million. That’s an incredibly large number for a country with just over nine million inhabitants. It resembles war. Tens of thousands of these victims are children.

It is known that some particularly vulnerable victims are raped more than once. We should also recall that of the roughly 4,5 million females in Sweden, some are quite old and therefore statistically unlikely to be targeted by rape. This makes the percentage of young Swedish women being raped all the worse.

A report from 2011 showed a shocking rise in the number of consummated rapes against children under the age of 15. The number rose from a little over 200 in 1995 to about 1400 in 2008. The curve was then still rising. It is conceivable that some of this could be related to a change in the legal definition of rape, but the increase is so staggering that is highly likely to reflect a very real increase in the number of rapes in Swedish society.

The Danish author Morten Uhrskov Jensen looked into the official numbers and found that in the first seven months of 2013, Stockholm County alone registered 300 — three hundred — reported rapes of minors under the age of 15. That’s more than 500 a year, if the trend continues. This figure was for a single region only, not for the entire country.

Minors under the age of 15 are children by virtually any definition. Moreover, as mentioned previously we always have to take into account that not all such cases are reported. We are thus dealing with in all probability thousands of child rapes annually in Sweden, and by extension tens of thousands per decade.

As Morten Uhrskov Jensen stated, these figures are nothing less than horrific for what used to be a peaceful Scandinavian country. These victims are not just faceless numbers in a statistic; they are very real human beings. Many of them have their lives destroyed. In some cases, the victims have become so traumatized that they’ve taken their own lives. The families of the victims will also be affected by the trauma of such crimes.

One should keep in mind here that this comes on top of various types of sexual harassment and abuse that are not technically classified as rape. Besides, we have countless other cases of non-sexual abuse, assault, robberies, harassment and violence targeting people of both sexes on a regular basis. In combination, this generates an atmosphere of violence and fear.

There were rapes in this region before non-European mass immigration, of course, but not nearly as many as now. In addition to sheer numbers, the brutality has gotten worse, sometimes involving sadistic torture. Gang rapes used to be exceedingly rare in Scandinavia, but sadly, this is no longer the case. As we have just seen above, the number of rapes involving minors and children has also shown a shocking increase.

Rape of men, too, used to be uncommon in this part of the world. Not anymore. A 17-year-old boy reported being gang raped by several men in the town of Växjö in southern Sweden. In 2012, 132 men in Sweden reported being raped. Once more, we have to assume that quite a few people don’t file a report at all. The humiliation, shame and stigma attached to being a male rape victim are presumably at least as strong as for female victims.

Fortsæt med at læse “Sweden: A New Hell for Women”

‘Working-class brits are fed up with the ruling elite, they are fed up with professional politicians, they are fed up with the EU. We will see fundamental changes in Britain over the next couple of years’.

siger et af UKIPs mange nye medlemmer. Det er ikke mange år siden David Cameron i BBC kaldte partiet for “fruitcakes”, “loonies” og “closet racists,” Nu hvor de meget pludseligt de sidste par måneder er ved at blive et af de tre store partier i England, har piben fået en anden lyd: “Vi har ikke været gode nok til at forklare vores politik”, siger de konservative. Den grund har jeg aldrig hørt før. Labour har jeg ikke set sige andet end “we got it wrong” – vi skal nok gøre det bedre, hvis I vælger os igen. Jeg lærte partiet at kende i 2007 ved at møde Gerard Batten, så jeg ved de har dygtige, fuldstændigt fuldgyldige politikere, som også fhv. formand Lord Pearson, men nu kan vi høre folk som Dan Jørgensen (S) ævle om noget, han ikke har læst på TV med Messerschmidt.

Både Cameron og indenrigsminister Theresa May, der ser sig selv som kommende konservativ formand, har fået travlt med at lappe på Englands grænser, sende illegale ud af landet og tage socialbidrag fra 600.000 arbejdsløse EU indvandrere. Huh, hej hvor travlt de fik. Heldigvis gør stemmer indtryk på levebrødspolitikere, hvor almindelig sund fornuft og argumenter ikke gør.

Valget 2015 bliver spædende at overvære. Når jeg ser en rubrik som UKIP has ridden on the back of the English Defence League, says ex-leader,” kan jeg ikke lade være med at forsøge et langskud: Tommy Robinson er fremtrædende figur i UKIP om fem år. Det er langt i dag, og det er en flot replik, for UKIP er tyve år gammelt hvor EDL er tre, men nu kom jeg altså til at skrive det. For et år siden, var ‘none sicker than the EDL’ i Camerons mund. Hvad er Robinson om et år?

Hvorfor kan det foregå i England, være foregået i Danmark, Holland og Norge, men ikke rigtig i Sverige? Englands valgsystem gavner fremkomsten af nye partier mindre end Sveriges? Selv i det topstyrede Frankrigs de facto topartisystem er Front National nærmest etableret som den tredje politiske magt. Presssen, medierne! Sveriges enestående konserverende, reaktionære, docerende, selvforelskede og på flere måder provinsielle medier, hvis redaktioner alle de gamle pinse- og Maranata kirker synes at have indtaget. Religiøsitetens mængde er konstant.

Igår kunne man høre Göran Rosenberg forelæse om den norske populisme, og Ernst Billgren causere om, at gode mennesker burde have to stemmer i et demokrati, mindre gode kun én. Hvad der er satire og alvor i svensk radio, er ikke altid let at afgøre. Det meget vittige Satir med Public Service gik direkte over i Ny ärkebiskop på gång – blir det en kvinna? uden at jeg opdagede, at satiren var slut. Svenske venner hører nu kun Sjörapporten og haveprogrammet Odla med P 1, for ikke at blive syge af pompøs, politisk selvfedme.

Hvem ejer  multikulturen i Sverige, den dag igen vil eje den. Når den sidste jøde har forladt Malmø og ingen længere prøver at stoppe de indvandredeetniske selvtægtsmord i Gøteborg eller korruptionen i Södertälje? Rosenberg er ikke dum, han tænker selektivt, men han kender godt svaret. Han belærer i SR, at demokrati er ‘beskyttelse af mindretal,’ det er ikke løgn, men det er vel først og fremmest respekt for et flertallets stemme, inden man installerer enorme mindretal uden at spørge det. Rosenberg kan ikke lide ordet ‘folket’, fordi det udelukker andre folk. Om et svensk folk kan man derfor ikke tale uden at være ‘populist’, så den sikreste måde ikke at være populist på, er altså at lade et mindretal køre et flertal rundt i manegen. Der findes altså heller ikke et grønlandsk folk eller et palæstinensisk, ved svenske lyttere nu.

Når demokratiet, pøblen, populisterne, ‘folket’ i citationstegn – en dag overhaler eliten indenom i Sverige, kan braget blive som når lydmuren gennembrydes. Line nu siver vandet gennem dæmningen i et hul der udvides, Sverigedemokraterne får 12.9 % i en måling i dag, en øgning på 95 % siden valget. Skal multikultikompagniet, der vel næppe er over 20.000 personer, airliftes fra Riksdagens tag og toppen af DN bygningen, som hin evakuering i Saigon i 1975 – og hvem vil tage imod dem som asylsøgere? Malta? Der er også dejligt.(Morten Uhrskov: Partier, der kritiserer masseindvandringen, stormer frem i Europa. Immigration: Britons Want ‘Drastic Action’. POll:)

Sky News Poll: A sample group, representative of the UK population, was surveyed by Sky News on their attitudes to immigration.PDF.

Marine le Pen vil også være præsident

Interviewet er optaget inden lokalvalget i Brignolles, som de omtaler. Det blev vundet af FN med 53.9 % af stemmerne. Tak til Tobbes Medieblogg, der har tekstet det på svensk og forklarer de forskellige personer og forkortelser, som forekommer.

Fortsæt med at læse “Brits send in the clowns: UKIP”

Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Nittonåriga Lamia kom hem från jihadistfronten i Syrien, gravid och HIV-smittad efter att ha legat med hundratals män. Som en av islams heliga madrasser har hon ställt sin kropp till förfogande för manliga jihadisters sexuella behov och är därför garanterad en plats i paradiset som belöning. Rapporterna om sexjihad började komma i arabiska media i våras. Unga muslimska kvinnor reser frivilligt till Syrien för att serva manliga jihadister med sexuella tjänster när de kämpar för att störta Assadregimen och införa en totalitär islamistisk gudsstat byggd på sharia. Bakgrunden uppgavs vara en hemlig fatwa, Jihad al-Nikah, (sexuellt heligt krig) där den saudiske wahhabistiske imamen Sheikh Mohamad al-Arefe uppmanar muslimska kvinnor att ansluta sig till jihad genom att ställa upp på jihadisternas sexuella behov.

Jihad är enda vägen till paradiset

Fatwan bygger på att muslimska kvinnor bara kan komma till paradiset genom att delta i jihad. Den förnekades sedan av upphovsmannen Sheikh Mohamad al-Arafe när det började brännas under sandalerna. Hans argument var att “ingen psykiskt frisk person skulle stödja något sådant”. Och varför skulle han inte säga det? Om nyheten om fatwan spreds skulle det självklart skada bilden av islam. Att ljuga är tillåtet för muslimer om det gagnar islam (taqiyya och tawriya). Så hur kan någon vänta sig att al-Arafe skulle erkänna någonting?

Den förnekade fatwan fick snabbt konsekvenser. I april rapporterade tunisiska media att minst tretton unga tunisiska kvinnor hade gett sig av till Syrien för att erbjuda sex och stärka jihadisterna i kampen mot Bashar al-Assads regim.  I september kom uppgifter på den shiamuslimska nyhetssajten Shiitenews om en ny fatwa med liknande innehåll, utfärdad av den saudiske wahhabistiske imamen Nasser Bin Sulayman al Omar.

Legitimerad incest med kvinnliga släktingar

Den fatwan sträcker sig ännu längre än den tidigare. Den legitimerar incest; sex mellan jihadisterna och deras kvinnliga släktingar (“mehram” = systrar, mödrar, mostrar/fastrar med flera). Fatwan är mycket användbar genom att den övertrumfar sharialagar och ger fritt fram för jihadisterna att ha sex med sina kvinnliga släktingar om de inte kan hitta några andra att ha samlag med. Allah’s heliga krigare kan nämligen inte förväntas klara jihad utan tillgång till kvinnor.

Att fatworna uppges vara utfärdade av just saudiska imamer är ingen överraskning. I Saudiarabien härskar den mest fundamentalistiska och ultrakonservativa formen av islam, wahhabism  eller salafism, och det är väl känt att Saudiarabien ger finansiellt stöd till de fundamentalistiska jihadister som strider i norra Syrien.

“De kommer hem med graviditeter och sjukdomar”

Den 19 september tog Tunisiens inrikesminister Lotfi ben Jeddou i ett skarpt uttalande upp situationen med de tillresta sexjihadisterna:

“De har sexuella förbindelser med 20, 30, 100 stridande. Sedan kommer de hem och bär på frukterna av sina sexuella kontakter – allt från graviditeter till sjukdomar – i namn av sexuell jihad, och vi står tysta och passiva och gör ingenting.”

Arabiska media är fyllda med rapporter om sexjihad. Det är där, och i bloggar, jag har fått söka underlag till den här krönikan. I västerländska media finns knappt någon information, och i svenska media är det knäpptyst. Ämnet är nedtystat eller bedöms som ointressant. Enligt en tyst konsensus bland svenska journalister får ingenting som kan misskreditera islam eller avslöja islams perverterade syn på sexualitet komma ut till den svenska allmänheten. Svenska tittare kommer aldrig att få se en tv-intervju som den med föräldrarna till sextonåriga Rahma (se bild). De visade sig gråtande i tv, i sorg över att deras dotter hade “hjärntvättats” att ansluta sig till sexjihad.

Hennes kropp blev jihadisternas egendom

Det är den tunisiska tidningen Al Sharaouk (“Soluppgång”) som har rapporterat om 19-åriga Lamia som reste till Syrien för att ha sex med jihadisterna. Al Sharouk’s reportrar har träffat och intervjuat Lamia i hennes hem i Tunisien. Hon berättar att hon har legat med pakistanier, afghaner, libyer, tunisier, irakier, saudier och somalier.

Hennes historia börjar 2011 när hon blev religiös efter att sett ett islamiskt program. Hon tog på sig hijab och började anse att det var en synd för henne som kvinna att visa sig utomhus. Sedan blev hon övertygad om att en kvinna ska delta i jihad för att eliminera islams fiender genom att göra sin kropp tillgänglig för jihadisterna efter varje strid. Hennes kropp blev deras egendom.

“Som en deg för imamen att knåda”

I maj började rapporter om kvinnor som berättade liknande saker dyka upp. Egyptiska Masrawy sände en videointervju med en kvinna vid namn “Aisha” som sa att hon hade träffat en muslimsk kvinna som talade med henne om

“vikten av att visa fromhet genom att bära hijab och resa till Syrien för att hjälpa jihadisterna att kämpa mot och döda de “otrogna”. Kvinnan tillade att “kvinnor som dör gör det enligt Allahs vilja och blir martyrer som kommer till paradiset”.

När inbördeskriget i Syrien bröt ut 2011 var Lamia tillräckligt hjärntvättad för att känna sig som “en deg för imamen att knåda på vilket sätt han önskade”. Han sände henne först till Benghazi i Libyen, därifrån till Turkiet och sedan till Aleppo i Syrien. Där mötte hon många kvinnor och unga flickor inhysta i ett gammalt sjukhus som hade gjorts om till militärförläggning, i klartext en bordell. En man som påstod sig vara “emir” för sexförläggningen presenterade sig som Abu Ayoub och sa att han var tunisier. Men den verklige ledaren var en jemenit som ledde en grupp jihadister som kallar sig “Omar’s bataljon”. Han var den förste som tog henne.

Gravid och smittad med HIV-virus

Lamia minns inte hur många män hon har legat med. Allt hon minns är hur hon har blivit misshandlad, slagen och tvingad att göra saker som “strider mot all känsla för människovärde”. En av många tunisiska kvinnor som hon träffade dog när hon torterades för att hon försökt fly. Sedan Lamia lyckats ta sig tillbaka till Tunisien har hon varit hos en läkare och fått veta att hon är gravid i femte månaden. Hon har givetvis ingen aning om vem fadern är. Både hon och hennes ofödda barn bär på HIV-virus. Lamias deltagande i sexjihad har slutat med katastrof.

Makar och fäder tvingar iväg sina kvinnor

De flesta sexjihadister ställer upp fullkomligt frivilligt. Islam är en effektiv hjärntvätt. Kvinnorna lockas av den förväntade belöningen, att de ska komma till paradiset när de dör. Manliga martyrer lovas 72 jungfrur i paradiset. Men vilken belöning väntar kvinnliga martyrer?

Många drömmer om att gifta sig med en jihadist, en stor ära för en muslimsk kvinna. Men alla ansluter sig inte frivilligt till sexjihad. Andra kvinnor som intervjuats har berättat hur de lurades att resa, eller hur deras män (de som har fyra fruar i enlighet med koranen) tog ut skilsmässa och skickade iväg dem till sexjihad i Syrien med försäkringar om att de är garanterade att komma till paradiset efter döden. En 16-årig flicka berättade att hennes far hade beordrat henne att ha sex med mängder av jihadistiska “befriare”. En tunisisk man skilde sig från sin fru så att hon skulle kunna engagera sig i sexjihad med mujahedin, och sedan reste båda till Syrien för att bidra till striden, var och en på sitt sätt.

Stormuftin av Tunisien avsatt efter protest

Den 20 april höll Tunisiens Stormufti Sheikh Othman Battikh en presskonferens där han fördömde sexfatworna och trafiken med unga flickor till fronten i Syrien. Det är äktenskapsbrott och prostitution och absolut haram (förbjudet), sa Stormuftin.

 “Nu tvingar de flickor att resa till jihad i Syrien. Tretton unga flickor har skickats på sexjihad. Vad är detta? Det kallas prostitution. Det är moralisk korruption.”

Se video från hans presskonferens här. Hans protester föll inte i god jord. Två dagar senare var Stormuftin avsatt från sitt höga och heliga ämbete. Inte ens en högt uppsatt religiös auktoritet får ostraffat fläcka islams rykte.

Ett 40-tal manliga jihadister, ovisst om kvinnliga

Enligt säkerhetspolisens, Säpos, beräkningar har ett 30-tal unga män boende i Sverige och med invandrarbakgrund sedan 2006 rest för att strida med jihadistgruppen al-Shabaab i Somalia. Ännu fler, ett 40-tal, beräknas ha anslutit sig till sunnimuslimska jihadistgrupper i kriget mot Bashar al-Assads regim i Syrien. Tio män från Sverige rapporteras ha stupat i striderna i Syrien. Uppgifterna har publicerats av Per Gudmundson, ledarskribent på Svenska Dagbladet, på hans blogg.

Säpo har inte kunnat eller velat svara på min fråga om de har några indikationer på att kvinnor från Sverige har rest till Syrien för att delta i sexjihad. Pressekreteraren Fredrik Nilsson hänvisar bara till Säpos årsrapport.

“En syster med burka och AK 47 är skrattretande”

På sin blogg rapporterar Per Gudmundson att “svenska” jihadister snarast avråder kvinnor från att åka. Den nu nedsläckta Facebookkanalen Svenska Mujahedeen Fi Ash Sham publicerade den 14 december förra året ett inlägg där en jihadist skriver:

“Och wallahi ärade syster, från min tid som jag spenderat i jihad så kan jag uppriktigt säga att ifall ni tror att ni ska med på operationer och kriga, bära vapen, ladda vapen, tvätta vapen, så är det bara att kicka ut den tanken från hjärnan. Vi har inte behov av en syster som är täckt i niqab från topp till tå som ska med ut och kriga, fitnahn är för stor och bilden jag får av att se en syster i burka som springer runt i mörkret med sina bröder i Islam med en Ak-47 i handen och som tror att hon kan springa upp och ner från berg och kriga är både absurt och skrattretande. Och om ni tror att ni ska samlas i ett och tak och laga mat åt oss så behövs inte det heller, vi har många bröder här som lagar väldigt god mat ma sha Allah. Jag ser inget syfte för en syster i darul kufr att komma hit och bara sitta i ett hus hela dagen.”

Inga uppgifter om “svenska” sexjihadister

Det har tidigare rapporterats att det finns kvinnliga jihadister från Sverige i Syrien, och det cirkulerar rykten om att en irakisk kvinna med svenskt medborgarskap bedriver väpnad strid, skriver Per Gudmundson. Hon ska enligt obekräftade uppgifter vara ledare för en grupp av tio utländska kvinnliga jihadister som har bildat ett eget förband i Syrien.

“I en brittisk dokumentär har det berättats om en kvinna som rest till Syrien enkom för att kunna gifta sig med en “helig krigare”. Och i SR Ekots kartläggning av svenska jihadister har också nämnts att man hade stött på en kvinna – men inga detaljer gavs” skriver Per Gudmundson.

I sin egen research har han hittat och identifierat en svensk konvertit som rest med make och två barn till Syrien, skriver han i en artikel i Sentinel. Inga uppgifter hittills tyder på att kvinnliga islamister från Sverige deltar i sexjihad. Vilket inte innebär att det inte förekommer.

Islams förbud är förhandlingsbara

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Islams heliga madrasser”

Man kender twittreren MiggaX blandt andet herfra bloggen. Man kan synes, Sveriges asylindvandring er grotesk, men den er værre endnu, for folk med afslag rejser ikke ud af landet. Man mener der findes over 100.000 illegale indvandrere i landet nu. Et helt utroligt interview, man spørger sig hvordan nogen kan holde ud af at arbejde i en sådan virksomhed. Kan man stole på, at interviewet er ægte – det lyder meget sådan – er der ikke tale om indvandring i Sverige, men om invasion, der er tale om et asylsystem med retning frontalt mod en betonmur, og et politisk etablissement der lever på lånt tid. Som den interviewede siger til sidst: “Hvis folk anede hvad der foregår her, ville det politiske landskab i Sverige se fuldstændigt anderledes ud.” Svenske medier bidrager ikke til at formidle sandhenden om myndighedens haveri. Interviewet stammer her fra, og der gøres rede for hvordan det er gjort i starten af You Tuben.

Michael Coren og Quilliam om EDL

Jonathan Russell is Quilliam’s Programs Officer. He holds a BA (hons) in Arabic, German and Persian from the University of Exeter and is completing his MSc in History of International Relations at the London School of Economics. Having lived in Cairo, Egypt for a year in 2009/10 as part of his undergraduate degree, Jonathan has continued to pursue his passion for the Middle East.JONATHAN RUSSELL: PROGRAMS OFFICER

Coren ser skeptisk ud, men lyser op en enkelt gang. Selvom Jonathan Russell er artikuleret, letter tågen ikke.