British Islamist preacher Anjem Choudary told a gathering in Helsinki last week to be proud to be considered terrorists.

Anjem Choudary led the Islamist group Islam4UK in Britain before it was proscribed under the UK’s counter terrorism laws in 2010. Choudary was in Helsinki last Thursday to speak at a secretive gathering held to mark the tenth anniversary of the jailing in Norway of Kurdish radical Islamist leader Mullah Krekar. Radical British Islamist: The flag of Islam will one day fly over the Finnish parliament, Choudary tells cronies: Be proud to call yourself terrorist

Hvis man har nerver til en hel times video fra mødet, er den her.

Replique anmelder Julia Caesars “Världsmästarna”

Replique er Konservative Studenter Foreningen af borgerlige studerende i Aarhus’ tidsskrift. Hele anmeldelsen af Johan Nord her: Svenske tilstande, PDF. Man kan også læse den her.

[..] Men når nu jeg ængstes sådan ved at betragte udviklingen på den anden side af sundet, kunne jeg så ikke blot glæde mig over, at der ikke hersker svenske tilstande i Kongeriget Danmark, hvor man faktisk har en offentlig debat om såkaldt betændte emner – eksempelvis de skadelige virkninger af masseindvandringen – og hvor store dele af befolkningen faktisk ikke har slået sig på den nationale selvmordsdiæt. Jeg kunne jo trygt og roligt koncentrere mig om den kamp, der står herhjemme og så lade Sverige være Sverige hele vejen ned af slisken.

Men der er to grunde til, at jeg simpelthen ikke kan gøre dette. For det første er jeg endnu ikke sluppet helt af med følelsen af, at jeg faktisk har et og andet tilfælles med broderfolket ovre på den anden side af Øresund, og at jeg gerne vil vedblive at have det. For det andet forholder det sig jo så-dan – og her berører vi atter én af bevæggrundene bag mine oprindelige skandinaviske sympatier – at Sverige i lighed med vort eget land er medlem af EU.

Hvad der foregår i Sverige vedkommer mig, fordi alle de, der har held til at opnå svensk statsborgerskab også har ret til at slå sig ned i mit land. Hertil kommer, at de svenske tilstande i deres funktion af et alt andet end behageligt modbillede er gode at få forstand af og umisforståeligt bringer skæbnesvangert bud om en dyster virkelighed, der også kunne blive vores. I al korthed: Det er nødvendigt at beskæftige sig med Sverige. Derfor denne anmeldelse af et svensk bidrag til afdækning og diskussion af masseindvandringens følger. [..]

“FAREN OPDAGET FOR SENT”
Som det nok allerede er fremgået er Julia Cäsar ikke optimistisk i synet på Sveriges muligheder for at håndtere de problemer, der skyllet ind over landet i forlængelse af en hasarderet indvandringspolitik. Langt snarere er hun af den opfattelse, der kommer til udtryk i ovenstående citat

Sverige såvel som de resterende europæiske befolkninger har været alt, alt for langsomme om at forstå, hvilken regning, de – og i særdeleshed deres børn – kommer til at betale for en jubeloptimistisk, oikofobisk holdning til masseindvandringen fra den muslimske verden.

Som anført ovenfor drejer det sig om en bog fra 2010, og man kan således overveje, om den tilstand, der kendetegner Sverige anno 2013 endnu er at karakterisere som i en sådan grad håbløst udvejsløs, som den var, da Cäsar skrev sin bog. Det temmelig vanskelige spørgsmål er, om det spæde gennembrud, der er blevet Sverigedemokraterna til del, på sigt vil tage til i fylde og sluttelig markere et brud med den multikulturalistiske konsensuspolitik, der indtil nu har kendetegnet det svenske selvmordsprojekt. Man skal naturligvis være varsom med at spå om fremtiden, men noget er der jo nok på færde på den anden side sundet; Sverige er måske ved at vågne? Man kan kun hå- be det. Men uanset hvor meget og hvor begrundet man måtte kunne håbe dette, forbliver Cäsars dystre forudanelse den samme; måske har ikke kun Sveriges, men det samlede Europas befolkninger opdaget faren for sent. Vi får se.

Jeg anbefaler Julia Cäsars bog til den, der ønsker at kundgøre sig udi vort broderfolks selvafskaffelse, og glæder mig over faktisk at kunne lade herværende tekst offentliggøre i eget navn. Noget sådant er – har jeg nu lært – ikke en selvfølgelighed hos alle vore naboer i Nord. Købes her: Julia Cäsar: Världsmästarna. När Sverige blev mångkulturellt.

´Trygghet´ er en stor ting i svensk bevidsthed, lige så stor som ´rättvisa´. Man skulle jo ikke tro det, når man scanner dagspressen for de ulykker, der selvom de er pænt pakket ind ramler ned over menige svenskere. Jeg har spået flere gange, at det vil blive et helvede at være svensk politiker. Det er det allerede, tænk engang. Der sidder 349 i Riksdagen, det bliver en god dag for alle parter, når der kun er råd til 174.5 – cirka som i Danmark og Norge,. – så kan overskudsmængden også føle sig tryggere.

I december släppte BRÅ sin rapport om hotbilden mot riks-regional- och kommunpolitikerna. Högst andel utsatta har Sverigedemokraterna, där nästan hälften uppger att de någon gång under 2011 utsatts för hot, våld eller trakasserier. Ahmed hotade SD-politiker: “Jag ska ta dina svennepengar, jag ska ta dina svenska döttrar”, Politikernas trygghetsundersökning 2012 (Se også Uppseendeväckande neddragningar inom svensk äldreomsorg)

Våldtäkter begågna av “barn” har blivit åtta gånger fler på 13 år

Lennart Strinäs, chefsrådman vid Malmö tingsrätt, hade sina första ungdomsmål i början av 1990-talet.– Situationen när jag började går över huvud taget inte att jämföra med läget i dag. De ungdomar som ställdes inför rätta då hade ofta begått relativt ordinära brott. I dag möter vi förhållandevis ofta ungdomar som begått allvarlig brottslighet. Framför allt handlar det om gaturån med allt grövre våldsinslag, säger han.

Samtidigt som ungdomar som grupp blivit mer skötsam finns en trend att kriminella tonåringar begår allt grövre brott. Perioden 1998–2011 har det totala antalet brott med 15–17-åringar som misstänkta gärningsmän ökat ytterst blygsamt. Samtidigt har antalet rån som misstänks ha utförts av unga mer än fördubblats, brott mot narkotikalagen nästan femfaldigats och antalet våldtäkter mer än åttafaldigats.

– De som begår brott som är ett led i en kriminell karriär har övergått från inbrott och bilstölder – som blivit svårare att genomföra – till grövre brott som rån, utpressning och kanske narkotikabrott, säger Sven Granath, forskare vid Brottsförebyggande rådet (Brå).Grövre brottslighet bland unga SR: Fler unga misstänks för grova brott

En dag slår de til mod os – så vågner vi

Det er som nævnt, ikke fordi de ikke prøver, men det er ikke nok. En hel del skal dø først.

‘Canadians’ identified in Algerian terror drama.

Det er næsten det dobbelte af, hvad Danmark har på et helt år. Det er dyrt at have et rygte som suicidal snart forhenværende nation ude i verden. Mens de giver landet væk for fulde gardiner, pludrer de om hvorvidt minister Billström er racist: Meningsterror for fuld udblæsning i Sverige. Journalistkorpsets Quislinge hælder til, at han er.

Importing Islamic Nightmares While Denying Them

By Fjordman

A report prepared by groups in the various Nordic countries has proposed instituting a legal ban on anti-Feminist “hatred,” comparing this to “racism.” Representing the left-wing coalition government in Norway, Ahmad Ghanizadeh from the Socialist Left Party (SV), the State Secretary in the Ministry of Children, Equality and Social Inclusion, was positive towards the proposal, and promised that the government would look into it.

My initial thought upon hearing this is that Leftism is now officially a religion, and that its proponents desire a “blasphemy statute” to ban any serious discussion of left-wing doctrines and their consequences as “hate speech.” (foto: Jenny fra Gøteborg, gruppevoldtaget og racistisk mishandlet af somaliere, løjet om i socialdemokratiske Aftonbladet. En af somalierne voldtog senere en 84-årig svensk kvinde. Jenny Lemon Metapedia.)

Writer and fellow online dissident Takuan Seiyo commented that not even George Orwell could have come up with anything that tops this scenario. Yes, there is a serious proposal afoot in Norway to ban “anti-Feminist hatred”. Yes, the ministry really has the Orwellian name of Ministry of Children, Equality and Social Inclusion. And yes, this State Secretary in Norway really is called Ahmad Ghanizadeh, originally from Iran.

In 2013, Norway’s Minister of Culture is Hadia Tajik, whose Muslim family came from Pakistan. One must assume that Prime Minister Jens Stoltenberg of the Labour Party appointed her partly to remind the native population that they no longer have a culture, only “Multiculture,” but mainly in order to appeal to the Muslim and other Third World immigrant voters whose support his left-wing coalition depends upon in order to stay in power.

PM Stoltenberg in his prestigious New Year’s Speech for 2013 promised that his government would seek to ban “hateful utterances” on the Internet. The year before, Stoltenberg used his New Year’s Speech, always broadcasted on prime-time national TV and watched by a large proportion of his countrymen, to launch a frontal attack on alleged “totalitarian seducers” who use the Internet to spread unfounded “hatred.”

I was shortly afterwards contacted by the journalist Ragnhild Sleire Øyen from the state broadcaster NRK, the local equivalent of the BBC, who considered it obvious that the Prime Minister was referring to me personally. I’m sure many other citizens got the same message, and that may well have been intentional.

The PM didn’t mention any names explicitly, but then he didn’t have to, since so many others had done that dirty job for him. His right-hand man in Labour, Party Secretary Raymond Johansen, has singled me out for public attack by name several times, both before and after the Prime Minister gave this speech, as one of the individuals spreading irrational “hate” against Islam and therefore holding me partly responsible for the mental climate that allegedly created Anders Behring Breivik. I wasn’t the only name on that short list, but I usually topped it.

Norway is a small country, but I still find it unhealthy that a sitting political head of state uses his most prestigious annual speech addressing the nation to launch a thinly veiled attack on individual citizens who have done nothing criminal. An analogy for Americans would be if the President of the United States used his State of the Union speech to launch a thinly veiled attack on writers who use the Internet to publish ideas he dislikes, for instance the conservative author Michelle Malkin, or Glenn Reynolds with his major blog Instapundit. Even Obama hasn’t gone that far, at least not yet. The Social Democratic Prime Minister of Norway has.

Who gets to define “hate,” and do negative feelings always come out of nowhere? What if public anger, assuming it exists, actually has a cause that needs to be addressed? For example, being displaced in one’s own country by often hostile tribes? Should we simply ban any real discussions of this problem instead of dealing with the actual cause of public frustration? If so, what will be the long-term results of such a policy?

Elisabeth Skarsbø Moen is the debate editor and a regular columnist in VG, one of Norway’s two largest newspapers, and the largest one with a truly national readership. She writes in positive terms about Feminism, while at the same time championing the continued mass immigration of people from cultures that are extremely hostile to women. Like most other Western Feminists of her ilk, she sees no contradiction in this.

In October 2012, Skarsbø Moen wrote a deeply emotional column in VG entitled “Our children”, where she lamented that her society sometimes makes a distinction between “our” children and “other” children, that is, people born in other countries. She chastised her own country for not treating all children born anywhere on the entire planet as equally ours. The occasion concerned two young male Muslim asylum seekers from Afghanistan. læs videre på Frontpage Magazine (Se også Våldtäkter begågna av “barn” (under 18 år) har blivit åtta gånger fler på 13 år.)

Henrik Arnstad: Älskade fascism (Norstedt)

Av Thomas Nydahl

När jag läser Henrik Arnstads bok om fascismen sätter jag både frågetecken och utropstecken i kanterna. När han berättar om utdikningen av italienska malariaträsk kallar han det typiskt fascism. Det indikerar att han inte förstått varför det var en stor, mänsklig vinst när det moderna samhället lyckades utrota många av dessa europeiska helveten. Arnstads tes är att det är typisk fascism därför att denna ideologi alltid först vill förstöra innan den bygger upp. Då får man väl hälsa och tacka för förstörelsen av träskmarkerna.Så här skriver han:

“Att bekämpa träsken som uttryck för degenerering, förfall och sjukdom var ingen tom symbolhandling för fascismen. Det var ideologins hjärta. Nedkämpning och pånyttfödelse som en enda enhet.”

Men om det nu helt enkelt var en handling ägnad att sätta stopp för just livsfarliga sjukdomar? Fascism? Jag har sett samma politik praktiskt tillämpad i Albanien och Israel. Skulle det i det albanska fallet vara ett uttryck för stalinism och i det israeliska för sionism?

Och om Guantanamo skriver han att det är “ett koncentrationsläger”. Nog blir man fundersam. Det hjälper inte att Guantanamo är en motbjudande företeelse – det yttersta tecknet på rättslöshet inför kriget mot terrorismen – men något koncentrationsläger är det inte. Det finns rätt många saker i hans bok som glider ner i något som pendlar mellan vagheter och dumheter. De få recensioner jag läst pekar på liknande saker.

En liten men viktig sak noterade jag redan på omslagsfliken. Arnstad har presenterat sig som historiker men kritiserats för det. Nu blir presentationen en annan, vilket tyder på att förlaget tagit till sig kritiken. Där står det nämligen att han “är historievetenskaplig skribent”. Det borde väl räcka?

Bokens sista ord har jag stött på tidigare, men visste inte att det var André Malraux som yttrat dem. Jag finner själva tankegången motbjudande och vägrar tro på den. Så här lyder orden:

“En man som är både aktiv och pessimist är antingen fascist – eller också kommer han att bli det snart.”

Själv aktiv pessimist – eller som vi brukar säga här, kämpande pessimist – värjer jag mig mot påståendet. Helt enkelt därför att det är oriktigt. Men på något besynnerligt vis passar det in i Arnstads världsbild och historiesyn.

Här skriver Olle Svenning i DN, och här finns Svenskans recension.

“Bokens sista ord har jag stött på tidigare, men visste inte att det var André Malraux som yttrat dem. Jag finner själva tankegången motbjudande och vägrar tro på den. Så här lyder orden: “En man som är både aktiv och pessimist är antingen fascist – eller också kommer han att bli det snart.” Själv aktiv pessimist – eller som vi brukar säga här, kämpande pessimist – värjer jag mig mot påståendet. Helt enkelt därför att det är oriktigt. Men på något besynnerligt vis passar det in i Arnstads världsbild och historiesyn.”

En av mina läsare, som råkar vara översättare från just franska har sänt mig en korrigering som ytterligare underminerar Arnstads trovärdighet. Jag kan inte se annat än att han antingen slarvar eller medvetet förvränger Malraux.

Så här skriver min läsare:

“‘En man som är både aktiv och pessimist är antingen fascist – eller också kommer han att bli det snart.’ Detta citat är helt felaktigt, Malraux har aldrig yttrat något sådant. Följande står i hans roman L’Espoir från 1937 (på svenska Förtvivla ej!): ‘Tout homme sera fasciste, sauf s’il a une fidélité derrière lui.’ Det är något helt annat!!!”

Vidare:

“Malraux säger att en till sin läggning aktiv man (en som inte nöjer sig med att tänka utan vill ingripa och forma sin tid) och som samtidigt är pessimist när det gäller mänsklighetens framtid, blir fascist, med mindre han har en stark bindning, en trohet, en förankring bakåt. Det är det han säger, och det är i sanning något helt annat än det som HELT FELAKTIGT (eller förfalskat) citeras på svenska.”

Jag utgår ifrån att fler av mina läsare har tankar och synpunkter, eller tidigare sett den citerade meningen. Alla bidrag är välkomna. Det här fick mig nämligen att tänka ännu en runda kring boken jag läst med ytterst motstridiga känslor. Det finns ett slags luckor i den, en fluffighet som ibland ter sig mer spekulativ än saklig. Men den är svår att sätta fingret på.

Sexuella övergrepp vid fronten. De syriska rebellerna tar sig tunisiska flickor att förlusta sig med

Av Thomas Nydahl

Det kommer mycket oroväckande rapporter från Tunisien, Syrien och Jordanien. En fatwa har utfärdats i av en saudisk “lärd” i religionsfrågor, Mohamed al-Arifi, som innebär att de stridande rebellerna i Syrien får rätt att ingå så kallade “Jihad-äktenskap”. Dessa kan, förstås och som exemplet Iran tidigare har lärt oss, vara i allt från femton minuter till flera år. Poängen är att det naturligtvis inte handlar om några äktenskap, utan om en religiöst hycklande variant av våldtäkt.

“The fatwa purportedly allows the jihadis, who abandoned their wives to fight against Assad’s regime, to marry girls for a few hours to satisfy their sexual needs. But even if there never were such a fatwa, as the Saudi scholar says, what is evident is that Tunisian girls are being sexually exploited by the jihadis in Syria.

Tunisian Minister for Religious Affairs, Noor Eddin al-Khadimi, said that Tunisians should not abide by the fatwa. Salma al-Raqiq, a Tunisian opposition figure, said that the “jihad marriages” were a disgrace for the Tunisians.
She also called on the authorities to start dealing with the increasing phenomenon of Tunisian jihadis heading to Syria to join radical Islamist groups.”

I samma artikel nämner man att unga tunistiska kvinnor kidnappats och försvunnit.

“The sexual exploitation of girls was revealed after several Tunisian families reported that their teenage daughters had gone missing in recent months. It later transpired that the girls had been dispatched to serve to Syria on “jihad marriages.” In other words, the girls had been sent to Syria to satisfy the sexual needs of the anti-Assad jihadis.”

Fortsæt med at læse ““Jihad-äktenskap””

Over hundrede på et halvt år. – Svenske tilstande i Brøndby kommune. Det er lige den slags systematisk terror, der er med til at radikalisere klimaet i Danmark, og som det ville være godt at have en spansk lov om fratagelse af statsborgerskab “af sikkerhedsgrunde og trusler imod den offentlige orden” imod. Når man ikke slår maksimalt hårdt ind over for dette – bandemedlemmer får 2.4 års fængsel, – skal man da ikke undre sig over, at det kan radikalisere almindelige, skikkelige danskere politisk.

Kommer der større bevægelser til højre for Dansk Folkeparti, vil de være skabt af de samme tonedøve politikere, der gav anledning til at DF blev dannet og nu er Danmarks næststørste parti. Om radikaliserede nedenfor i Tysklands posten.Beboere i fare ved påsatte brande, Beboerbestyrelse: Alle er dybt rystede, 11 nye brande på Vestegnen. Albertslund: Unge kræver klubhus: “… brande og hærværk fortsætte indtil vores krav bliver opfyldt”, Facebook: Stop brandene i Albertslund

Da politiet kun vil oplyse, at der er tale om danske statsborgere, har Den Korte Avis tidligere prøvet at afdække, hvilken baggrund de mistænkte unge har. Det skyldes flere indicier: Før det første er en gruppe ældre beboere i Nordmarkshave, som ligger i området, i september sidste år blevet groft chikaneret af en gruppe unge andengenerationsindvandrere, som solgte stoffer og råbte skældsord efter dem (Albertslund Posten).

For det andet prøver Københavns Vestegns Politi at komme i kontakt med forældre, som har svært ved at tale og forstå dansk (Ekstra Bladet). Og for det tredje har det været diskuteret på et fællesmøde mellem Albertslund kommunalbestyrelse og Albertslunds integrationsråd, hvad rådet kunne gøre i forhold til gruppen af hårde unge og de mange påsatte brande (Møde 122).Selvom det skal understreges, at der kun er tale om indicier, fortsætter Den Korte Avis med at prøve at få belyst, hvilken baggrund de mistænkte unge har, ligesom vi følger udviklingen i sagen om de mange ildspåsættelser i Albertslund generelt.Dramatisk nat med 11 ny påsatte brande – ingen vil tale om gerningsmændene

Den Anden Islamkritiske Konference, Berlin 2013

Fra den første “Islamkrittiske Konference” i 2008 udgik der væsentlige impulser til den offentlige debat. I dag, fem år senere, er det på tide at genopfriske disse oplysende impulser. Det er formålet med det andet offentlige møde i den “Islamkrittiske Konference”, der finder sted fra den 10 til 12 maj i Berlin.

Under mottoet “selvbestemmelse i stedet for gruppetvang” vil Hamed Abdel-Samad, Mina Ahadi, Lale Akgun, Kelek, Hartmut Krauss, Michael Schmidt-Salomon, Arzu Toker og Ali Utlu forklare, hvorfor den nødvendige kritik af politisk islam autoritære, uliberale normer ikke skal forveksles med en fremmedfjendtlighed og anti-islamisme.

Der er sket en masse siden sidste møde. Tænk blot på “den arabiske revolution”, Sarrazin- debatten eller i Salafistbevægelses fremmarch i Tyskland. Desværre er fronterne i debatten blevet trukket hårdere op i de senere år: Mens kritikken af den politisk islams patriarkalske herrefolkskultur er taget til, er en farlig antiislamisme også. Den Islamkritiske Konference ville behandle misopfattelser og de afledte fjendebilleder. [..]

Dermed kan et Sarrazinsk ræsonnement undgås, den fordom, at demokratietunderskud udelukkende findes hos folk med indvandrerbaggrund. Ja, det underskud findes oftere blandt de muslimer, der følger ​​Koranens lære ukritisk og oplyst, men liberale muslimer er ikke en trussel, men et aktiv for det åbne samfund.

Hvor der på den første Islamkritiske Konference i 2008 i Köln især kom ikke-religiøse islamkritikere og eks-muslimer til orde, skal i 2013 også liberale muslimer finde stærkere gehør, for hvis vi skal imødegå dobbelttruslen fra politisk islam og chauvinisme, har vi brug for en bred alliance af sækulære og liberalt-religiøse kræfter. Arrangørerne af den “Anden Islamkritiske Konference” opfordrer alle interesserede parter til at deltage i denne vigtige debat om fremtiden for vores samfund. Kritische Islamkonferenz 2013, Kritische Islamkonferenz 2013. (Snaphanens oversættelse, Foto Hamed Abdel-Samad i København, nov. 2011.)

Fortsæt med at læse “Sommertid”

Der er mange ting de mellemøstlige gerontofascister frygter, så sandt som islam bygger sin magt på vold og frygt, men intet frygter de mere end ligestiling mellem kønnene, og derfor ser vi også hele tiden, at de ikke går af vejen for mord på og terror overfor kvinder for at beskytte deres magt, nu altså også i Europa. Æresdrab er kun toppen af isbjerget, ser man på de morddømte her, er voldsomt kontrolbehov og jalousi et meget hyppigt mordmotiv. Vi har netop endnu en død, svensk ‘balkonpige’ i dag.

Ligestilling under islam bliver ikke som en basisgruppe i Danmark i 70’erne, den bliver blodig, det har den allerede været længe uden at europæiske feminister rigtig har interesseret sig for det, mere søster end solidaritet er det med dem. Lad dem dø, Herregud, skide arabere.

Egypt‘s ruling Muslim Brotherhood warns that a U.N. declaration on women’s rights could destroy society by allowing a woman to travel, work and use contraception without her husband’s approval and letting her control family spending. The Islamist party of President Mohamed Mursi outlined 10 reasons why Muslim countries should “reject and condemn“ the declaration; The Brotherhood, which helped to elect Morsi to power in June, posted the statement on its website, Ikhwanweb.

The Muslim Brotherhood said the declaration would give “wives full rights to file legal complaints against husbands accusing them of rape or sexual harassment, obliging competent authorities to deal husbands punishments similar to those prescribed for raping or sexually harassing a stranger, give girls sexual freedom, legalize abortion, provide teenagers with contraceptives, give equality to women in marriage and require men and women to share duties such as child care and chores, equal rights to homosexuals, and provide protection and respect for prostitutes” and “equal rights to adulterous wives and illegitimate sons resulting from adulterous relationships.”

The Muslim Brotherhood should be worried. Equal rights for women would not destroy society but Islam.Equality for Muslim Women will be the Death Knell of Islam(I Danmark er kvindernes erhvervsdeltagelse blandt de højeste i verden, omkring 77 procent) – Man skulle tro, at Morsi havde vigtigere ting at tænke på end at tyrannisere kvinder. Spengler: Egypt’s Bankruptcy and America’s Foreign Policy Failure:

Egypt is running out of the hard currency it needs for fuel imports. The shortage is raising questions about Egypt’s ability to keep importing wheat that is essential to subsidized bread supplies, stirring fears of an economic catastrophe at a time when the government is already struggling to quell violent protests by its political rivals. Farmers already lack fuel for the pumps that irrigate their fields, and they say they fear they will not have enough for the tractors to reap their wheat next month before it rots in the fields.

Egypt is not going into an economic and social tailspin because the government of Hosni Mubarak fell in 2011; the government of Hosni Mubarak fell because Egypt already was headed into an economic and social tailspin. We stand not before a glorious era of Muslim democracy, comparable to the revival of Eastern Europe after the fall of Communism, but a prolonged period of chaos. We cannot prevent this; at best we can limit the damage. The situation on the ground in Egypt is becoming desperate.

Spanien vil kunne sløjfe statsborgerskaber af sikkerhedsgrunde

Spanien vill införa vissa tester för utlänningar som söker medborgarskap i landet. På grund av säkerhetsskäl kan även utlänningar förlora sitt medborgarskap i Spanien. Utlänningar som engagerar sig politiskt i andra länder eller går med i en väpnad armé i ett annat land riskerar också att i framtiden förlora sitt medborgarskap i Spanien.

Enligt lagförslaget måste utlänningar som söker spanskt medborgarskap genomgå ”officiell examen” för att kunna visa en tillräcklig grad av kunskap i det spanska språket. Invandrarna ska även kunna visa att de blivit integrerade i det spanska samhället. Samtidigt riskerar utlänningar som har spanskt medborgarskap att enligt artikel 25 att bli av med medborgarskapet om de riskerar den nationella säkerheten eller om de stör den allmänna ordningen. Spanien vill införa språktest för invandrare som söker medborgarskap, Los extranjeros que adquieran la nacionalidad española podrán perderla ‘por razones de seguridad’.

Anvendt på Sverige ville det betyde: Ikke flere ‘svenske’ jihadister, der returnerer fra Syrien eller Pakistan/Afghanistan, ikke mere grov kriminalitet mod lokalbefolkningen, ikke flere terrorbrandstiftelser, angreb på politi og brandvæsen, ikke noget med svenske terrorangreb (vi har haft to) eller storrøverier i Danmark, men det er sikkert ikke fordele, der frister en svensk politiker. Men bare vent, det kommer. I Sverige er halvdelen af de livstidsdømte indvandrere eller udlændinge og fængslerne er propfulde af ‘nysvenskere’, procentandelen er en hemmelighed, magten beskytter sine katastrofer så længe som muligt. Tilmed kan man gøre sig håb om en vis præventiv effekt, hvad der er en svær mangelvare i retsplejen.

These four, though, are only the tip of the iceberg. How many sleepers are actually operating in Germany, nobody knows. And nobody can see inside the heads of the 5 million Moslems in this country. Those have have cast only a glance in the Koran can already be programmed for jihad. Our experiences of the past four years on Munich’s streets speak volumes. There is a highly dangerous time bomb ticking among us. These Moslems Wanted to Kill Markus Beisicht (video, tysk, utekstet)

Min egen uvidenskabelige statistik fortæller, at der i denne tid forpurres et større muslimsk terrorangreb/politisk terrormord i Europa om måneden. Mindst. Belgien forleden, Beisicht nogle dage inden, Hedegaard i starten af februar, Birmingham i januar, Bonn i december osv. Det betyder, at nogle uvægerligt vil lykkes før eller senere. Når folk begynder at dø i større antal, eller af åbenlyst jihadistiske årsager, vil det forrykke det politiske billede i Europa, og vi vil se helt andre politikere indvalgt, end dem der indførte multikulturen, og som i det store hele stadig regerer. Det er et spørgsmål om tid.

Man glemmer, at Holland stod og vippede på kanten af socialt oprør nogle døgn efter mordet på Theo van Gogh. Når man møder Geert Wilders personligt, er man ikke i tvivl om, at Holland ved, det er alt for farligt for landet, hvis et attentat på ham lykkes. Det samme er tilfældet med Westergaard og Vilks, der er blevet politiske symboler.

Vi skal glæde os over, at Danmark demokratisk er længst fremme i Europa med et nær ved DF-V flertal. Når det flertal kommer til, og hvis de holder tøjlerne stramt og tungen lige i munden, er vi bedre rustet imod at stemme på ekstremister og fascister end nogen andre. England og Tyskland mangler en demokratisk modstand mod indvandring og muslimsk poltisk indflydelse, og er i farezonen. I Frankrig hvis Le Pen ikke får den indflydelse, som hendes stemmer berettiger hende til.

Det samme er Sverige trods SD stadig, fordi der er en kraftig ekstremistisk understrøm, enhver der er fortrolig med detaljerne kender. I Sverige er der nationalister, i Danmark har de altid været for godartede til at man kan bruge ordet. Her er vi besindige, men med fingeren på pulsen. Foreløbig er S-SF ved systematisk at blive barberet ned til ubetydelighed, selvfølgelig også af andre grunde. I Norge har indvandringen været langt mindre, og den politiske reaktion langt hurtigere. Der er valg til september, og der tegner sig et rent FRP-Høyre flertal. De der følger Norge, ser at det koger.

Beslutsomme politikere kan sørge for, at demokratiet forbliver i førersædet. Udtryk omvendt: Et stort Radikalt parti i Danmark, ville bringe demokratiet i fare. Ganske ironisk, når man tænker på, at Jelved sagde, at “Anders Fogh er en farlig mand.”Enhver fugl pipper med sit næb, også undertegnede. Men jeg har hele tiden haft blikket rettet imod, om den demokratiske højrefløj skulle blive overhalet højre om af folk, der ikke gider vente på politikerne. Kun tiden kan vise, om ens bange anelser har været begrundede. (Se: Large neo-fascist vote in French by-election: A warning to the working class.)

Brugte vi Breivik rigtigt, som Sørine Gotfredsen skrev, noget af det bedste der er skrevet om den sag? Skræmmende mange gjorde ikke. Endnu har vi tid, men med én terrorhandling kan den være udløbet. Problemet er, at vi ikke ved hvilken, og at nogle vil lykkes.

Peter Hitchens: “It wasn’t because we liked immigrants….”

“but because we didn’t like Britain….Even back in my Trotskyist days I had begun to notice that many of the migrants from Asia were in fact not our allies. “

The greatest mass migration in our history has taken place. Revolutionaries of the Sixties to blame for seeing immigrants as allies Rather than them adapting to their lifestyle, we are adapting to theirs.

And it was at least partly my own fault. When I was a Revolutionary Marxist, we were all in favour of as much immigration as possible. It wasn’t because we liked immigrants, but because we didn’t like Britain. We saw immigrants – from anywhere – as allies against the staid, settled, conservative society that our country still was at the end of the Sixties.

Also, we liked to feel oh, so superior to the bewildered people – usually in the poorest parts of Britain – who found their neighbourhoods suddenly transformed into supposedly ‘vibrant communities’. If they dared to express the mildest objections, we called them bigots….I have learned since what a spiteful, self-righteous, snobbish and arrogant person I was (and most of my revolutionary comrades were, too).

But, unlike me, most of the Sixties generation still hold the views I used to hold and – with the recent, honourable exception of David Goodhart, the Left-wing journalist turned Think Tank boss who recognises he was wrong – they will not change. The worst part of this is the deep, deep hypocrisy of it.

Even back in my Trotskyist days I had begun to notice that many of the migrants from Asia were in fact not our allies. They were deeply, unshakably religious. They were socially conservative. Their attitudes towards girls and women were, in many cases, close to medieval. Many of them were horribly hostile to Jews, in a way which we would have condemned fiercely if anyone else had expressed it, but which we somehow managed to forgive and forget in their case. How the invasion of immigrants into every corner of England has made a mockery of PM’s promise to close the door

Marie Krarup: Harlang turde ikke tage debatten.

Hans Branner kommer i Politiken den 30. marts med en besynderlig og forkert udlægning af begivenhederne ved en høring om Irak-krigen på Christiansborg den 22. marts. Min far, Søren Krarup, angreb ikke Chr. Harlang og svingede ikke nogen taske efter samme. Og hans og mine argumenter slap bestemt ikke op. Det gjorde Chr. Harlangs derimod.

Han erklærede nemlig som afslutning på debatten, at han ikke havde deltaget i debatten, fordi han ikke ønskede at debattere med en person, der var så moralsk forkert, som jeg. Jeg må indrømme, at jeg med det samme kaldte ham for en tøsedreng. For det er man, når man i stedet for at tage en saglig debat, erklærer, at ens modstander er så umoralsk, at man ikke KAN tage debatten. Det er jo en dårlig undskyldning for ikke at tage den saglige debat.

Fortsæt med at læse “Salafister er tidsindstillede bomber”

Ahmed fra Aleppo er otte år. (Takbir = erobring, ekspansion, som man også kan høre i Europa så ofte.)

Konference: “At forstyrre homogeniteten”

De pludrende klasser i Sverige synes ikke, de er forstyrrede nok. Ro på, det går fint, måske lige undtagen med stavningen.

Välkommen till en konferens som ifrågasätter och stör myten om att svenskar är ett enhetligt folk som tänkt och känt likadant i alla tider. Hur ser vi till att inte återskapa den homogena berättelsen? Vilka kan vi samarbeta med och vilka metoder kan vi använda för att lyfta frågan?

“Att störa homogeniteten och ifrågasätta normen är ett uppdrag för alla som arbetar i kulturarvssektorn. Kulturinstitutioner kan skapa myter, utan att egentligen tänka på det. De berättar det de tror är en objektiv historia, men som i själva verket är den etablerade maktens ord om historien.” ATT STÖRA HOMOGENITET, Konferense 11/3 Skara, 8/4 Uddevalla, Bohusläns museum ,14/10 Borås, Kulturhuset ,11/11 Göteborg, Göteborgs stadsmuseum

Det mørke net eller det grønne net?

There are more than 10,000 extremist websites on the Internet compared to fewer than 100 countering them, an analyst on Tuesday told a conference which stressed the need to rebut militant propaganda. “In many ways, the terrorists are very successful in cyberspace,” said counter-terrorism analyst Rohan Gunaratna, who heads the International Centre for Political Violence and Terrorism Research in Singapore.”Jihadist sites and sermons by charismatic ideologue firebrands are just a mouse click away.”

YouTube, Facebook, Twitter and other social media are increasingly being exploited to spread extremist views, and moderate religious leaders and governments must keep pace to counter their arguments, they said.”Terrorists are increasingly exploiting the Internet as a tool for mass communication and radicalisation,” said Ali. 10,000 Islamic extremist websites, fewer than 100 countering them

Venstrefløjen i Sverige og Norge og til dels i Danmark har haft succes med at sprede den forestilling, at nettet vrimler med xenofone ‘counterjiahadister’ som f.eks. votre serviteur, der er potentielle Breivikker og dertil jødehadere, som Weekendavisen med et trick fra rendestenen slog fast i denne uge. Det er der skrevet kilometer om i aviserne om, holdt seminarer om, der er udgivet bøger, hvor Øjvind Strømmens Det mørke nettet Om høyreekstremisme, kontrajihadisme og terror i Europa falder én ind. Som man kan se af tallene, er det endnu en våd, rød-grøn drøm, der har haft succes med at fylde hele mediebilledet, fordi den passer journalisternes politiske ideer så godt. PET, PST og Säpo ved udmærket hvorfra den virkelige fare kommer – se f.eks. nedenfor, og forhåbentlig taler de med store bogstaver til politikerne, når vi andre ikke lytter med.

En bekymret PET chef måtte gå på TV forleden og advare – politikerne? To om ugen drager i hellig krig. Hakim Benladghem kunne have dræbt mindst lige så mange som Breivik, han var militært elitetrænet og langt bedre bevæbnet – og der er mange flere af hans slags end af Breiviks. Masseindvandringen har været en formidabel sikkerhedsrisiko for Europas befolkninger, og vi ser endnu kun begyndelsen på de risici, politikerne har påført os mod flertallets vilje.

Den antisemitiske elefant i rummet

“As a community, we do have a ‘Jewish problem.’ There is no point pretending otherwise.” — Mehdi Hasan, British Muslim journalist

“There are thousands of Lord Ahmeds out there: mild-mannered and well-integrated British Muslims who nevertheless harbour deeply anti-Semitic views. It pains me to have to admit this but anti-Semitism isn’t just tolerated in some sections of the British Muslim community; it’s routine and commonplace. Any Muslims reading this article – if they are honest with themselves – will know instantly what I am referring to.”

Quite a statement. “Any Muslims” reading his article will know what he is talking about. Mehdi Hasan has blown the whistle on a “dirty little secret.” It is high time that people from the community about which he writes wake up to what he has said and not try to deflect attention from it or aim it elsewhere.[..]

It is also high time that non-Muslims realize that this view is not a bluff or any kind of exaggeration. What he has described is a problem. The polls and figures have long shown it. Now somebody from inside the community has blown the whistle. If this problem is not addressed, and if the attempt to tackle it from any and all directions continues to be silenced – by calls of being either “racist” or a “sell-out” — then it is a problem that in the years ahead will only continue to grow. Douglas Murray: Muslim “Secret” Courageously Outed (Muslim peer apologises for anti-Jewish remarks, Lord Ahmed ‘sorry’ for rant against Jews)