I sidste øjeblik standsede tysk politi en igangværende terrorhandling mod politikeren Markus Beisicht:

En specialenhed fra politiet i Essen anholdt tirsdag aften fire unge mænd fra den radikale islamistiske samfund i Leverkusen, der tilsyneladende var på vej til Pro-NRW politikeren og juristen Markus Beisichts adresse. De formodede attentatmænd er konvertitterne fra Marco G. Bonn og Enzo B fra Ruhr-området. Den tredje mistænkte Koray D. fra Hessen. Om den fjerde gerningsmand mangler der på nuværende tidspunkt oplysninger.

Anholdelserne skete i sidste øjeblik. På de anholdte fandt politiet våben, et kilo sprængstof og en dødsliste over Pro NRW medlemmer. Politiet undersøger om de anholdte kan knyttes til terrorforsøget på Bonns banegård den 12 december 2012, hvor man lige akkurat undgik et blodbad.

Politiet gennemførte onsdag morgen som følge af mordplanerne mod Beisicht, en razzia mod salafistmiljøet mod 20 personer på 17 adresser inklusive et foreningslokale. Ifølge indenrigsminister Hans-Peter Friedrich (CSU) viser det planlagte angreb imidlertid, at “det er rigtigt og logisk at retsforfølge salafistiske foreninger.” – Markus Beisicht og hans familie er sat under politibevogtning døgnet rundt.Salafisten wollten Pro-NRW-Chef Markus Beisicht töten, Salafisten wollten DIESEN Politiker umbringen (Snaphanens oversættelse)

Dette skete for 24 timer siden, men undenfor Tyskland er historien næsten ikke-eksisterende. Jeg fandt den i Holland og i Tyrkiet og så i Norge, hvor jeg selv har tippet dem. Ikke på fransk, ikke på engelsk før den lige kom på The Local nu. – I Holland har de hævet terrorniveauet til “anseeligt”. Politikerne vrider hænder og venter på de næste, der skal dø. Fjerne faren der har påført os, hverken kan eller vil de.

The Dutch government raised its terror threat Wednesday amid concerns that Dutch citizens traveling to Syria to fight in the civil war could return battle-hardened, traumatized and further radicalized.

The government cited the threat posed by jihad fighters returning from Syria, where rebels are battling government forces, and signs of increasing radicalization among Dutch youth as key reasons for lifting its threat level from “limited” to “substantial.” The level now is the second-highest on the four-step scale, just below “critical.” “The chance of an attack in the Netherlands or against Dutch interests abroad has risen,” the country’s National Coordinator for Security and Counterterrorism said in a statement. Government points to traumatized jihadi fighters returning from Syria who may want to harm Dutch interests.

I England forholder det sig sådan her: Conflict in Syria creates wave of British jihadists, Over 100 UK Muslims thought to have gone to fight in conflict Hvor svært skal det være at fortælle sådanne personer, at hvis de drager i hellig krig, så kommer de ikke tilbage til vores lande mere ? Det burde være en enkeltbillet ud, hvis politikerne havde bare den mindste ambition om at beskytte deres befolkning mod krigvante fanatiske jihadister, men det har de som sagt ikke. Mange skal dø, inden de muligvis får en ambition, i mellemtiden kan nogle få den tanke, at det er politikerne, der er en sikkerhedsrisiko, og så er Fanden rigtignok løs, som vi så det i tilfældet Breivik. Så går hele venstrefløjens ledende også med personlige livvagter, mærkeligt at de ikke har fantasi til at forestille sig den mulighed.

DF øger afstanden ned til Socialdemokraterne i ny måling

Ny meningsmåling øger afstanden fra DF ned til Socialdemokraterne. Vi står over for et jordskredsvalg, siger Berlingskes politiske kommentator.

Mens Socialdemokraterne står over for en række afgørende forhandlinger om skelsættende reformer, er partiet i sin værste krise nogensinde.En ny meningsmåling fra YouGov, som MetroXpress offentliggør onsdag, giver blot 16,5 procent af stemmerne til regeringspartiet, der for få valg siden betegnede alt under 30 procent som en fiasko.Lige så bemærkelsesværdigt får Dansk Folkeparti 17,8 procent af stemmerne og øger dermed føringen over Socialdemokraterne. Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, tøver ikke med at betegne målingen som »historisk«. Thomas Larsen: Historisk magtskifte i dansk politik

TV 4: “Lars Vilks och Bejzat Becirov i unikt möte”

Så fick jag möta Bejzat Becirov i P4-studion. Hans inledning var en performance som tycks vara en uppföljare på hans tidigare yttrande i KvP: ”Varför ska man vara upprörd? Det finns alltid den typen av hitlerister, men jag tror att den svenska allmänheten är klokare än så. Han är ingen konstnär, bara en småpojke som leker med pinnar”.

Becirov började (innan radioprogrammet gick igång) med att jämföra mig med Hitler. Den slående likhet han tyckte sig se var att vi båda var konstnärer och att vi båda begick våld på yttrandefriheten. Sådant kan förefalla något uppseendeväckande men jag skall inte hänga upp mig på det. Därefter överräckte han mig ett plocke-pinspel som en moraliserande gåva. Tydligen var den tänkt att begagnas som radband när jag begrundade de svåra fel jag skall ha begått. Bortsett från dessa småsaker kom vi bra överens och meningen med ett sådant möte är i första hand att kunna träffas för att redogöra för våra tämligen skilda ståndpunkter.1650: Ett stilla möte i monsunen.

Man kan se store dele af Question Time 7 marts her. En video med en interessant, højspændt dramaturgi. Phillips taler om engelske konservatives følelser overfor Camerons parti, lige som svenskes overfor Moderaterna og danskes overfor det forsvindende Konservative Folkeparti. De har spillet deres kort af hænde ved at gøre sig lyserøde som lokummerne i en bøssefrisørsalon – intet ondt ord om frisørernes kunnen, de er lige så gode, som de er dyre, hvad man ikke kan sige om europæiske konservative. De i Nordeuropa foræret bolden til Kjærsgaard, Åkesson, Le Pen, Siv Jensen, Wilders og Ukip. Er norske Høyre den værste farce som konservative, er Reinfeldts eller Lars Barfoeds parti?

Den unge kvinde man ser hovedrystende i forsamlingen får et føl på tværs, når hun væmmes ved den ældre Phillips’ analyse. Hvis kvinder ikke havde stemmeret – ikke at jeg går ind for det, det lader sig ikke forsvare selvom det ville medføre åbenlyse fordele – havde nordeuropæiske lande aldrig haft røde regeringer, og de havde sandsynligvis haft ægte, konservative partier. Det er en kendgerning, man må æde. Kvinderne – altså et flertal af dem, og unge kvinder er værst af alle, de er ikke af denne verden, – sørger for ødelæggelsen af alt det, de selv sætter højest: Velfærd, retsstat, folkeskolen, sygehusvæsnet, kvinnofrid. Uden dem ville vore lande næppe være invaderede af fjendtlige stammer. Jeg “hader dem” ikke af den grund, som imbecile svenske journalister vil påstå i deres hensygnende pamfletter, jeg konstaterer det bare. Kritik har ikke noget med had at gøre.

Over 60 % af Europas kvinder er komplette, selvskadende, politiske idioter, mindre end 40 % af mændene er det. Man kan gøre med det faktum, hvad man vil, jeg er ikke Sigmund Freud, jeg registrerer kendsgerninger, jeg psykoanalyserer dem ikke. Går Sverige til grunde i dette århundrede, hvad jeg er ganske overbevist om, er det svenske kvinder og deres såkaldte mænd, der har udrettet det. I Sverige volder det besvær at kende forskel på de to, måske flere køn. Det er svært at finde en mand, hvis man ikke tager ud i landsbygden og drikker kaffe med en bonde eller en skovarbejder. Universiteterne er 100 % kvinder m/k. Færre universiteter ville være en stor fordel, der ikke er svær at opnå: Genindfør de akademiske krav, der gjaldt i 1965, så forsvinder halvdelen af de studerende helt automatisk et sted hen, hvor deres evner passer, sandsynligvis til arbejdsløshed. Men en arbejdsløs skovarbejder er dog langt at foretrække for en arbejdsløs genus-forsker, der har været på politisk, universitær genopdragelse.

Men I vil ryge ad Helvede til m/k, andre vil tage over og dominere jer om en generation, og trods et ægte vemod, vil jeg tænke: “It serves you right”. I stemte demokratisk for det i fire årtier, I lod jer villigt belyve af pressens bestukne landsforræddere, så det kan ikke blive anderledes. Svenske kvinder m/k får deres vilje: Mord, voldtægt, bomber, samfundsopløsning, kvindevold uden fortrydelsesklausaul. Se pressens notitser om samfundsopløsende kriminalitet, se statistikken, det bliver værre for hver dag, der gør det også i København, men vi har ikke passeret et ‘tipping point’ endnu, skønt politikerne ikke synes at ane, det findes. De vil opdage det, når Frankrig, England, Holland, Belgien og Sverige bryder sammen i etnisk vold. Forebyggende politik er ikke rigtig deres gebet, det er at foregive, de kan løse de uløselige problemer, de har skabt. Det ligger i deres jobbeskrivelse, og det er teater for historieløse analfabeter. Politikerne kan ikke løse de problemer, de har påført os. Hav det i baghovedet hver gang de fyrer øregas af i anledning af den seneste, multikulturelle katastrofe.

At ombestemme sig i Sverige nu, er givetvis for sent, men bedre end ingenting. At jeg skriver om det nu, skyldes at jeg ikke er tilstede i 2050, og jeg vil gerne aflevere min akkumulerede erfaring med Sverige gennem 50 år, mens jeg er i live. At mindre erfarne vil forkaste den, rører mig ikke en døjt, bevisbyrden ligger hos optimisterne. Hvordan synes I selv, det går? Fremad, ligefrem?

Sverige er færdigt allerede i dag, det er afgjort af demografien og alle indikatorer peger derhen. Hvis ikke, bliver det en historisk undtagelse, der kan holde sig flydende nogle år, indtil den uvægerligt synker. Sverige er kastet ud for tilfældighedernes hærgen, svensk politik er blevet et lotterispil, og i gambling mister man alt før eller siden: man mister alt, det er altid facit. Sådan aflæser en naturlig pessimist tallene og hændelserne.

Fortsæt med at læse “Melanie Phillips: ‘It serves Cameron right’”

Per Albin Hansson (1885 – 1946). Folkhemmets statsminister

Av Thomas Nydahl

Efterkrigstidens optimism

Här följer nu en text som är första delen av en sju delar lång artikelserie. Den började publiceras för snart fem veckor sedan. Ni får den i portioner här, eftersom jag numera skriver under eget namn i Dispatch International.

När ett stort krig tar slut tycks allt börja om från noll. Så var det förstås i ännu högre grad efter andra världskriget, det som också inneburit ett omfattande försök att förinta hela det judiska folket. Sverige var – utifrån skicklig statskonst som balanserade mellan de olika maktintressena – förskonat från de direkta krigshandlingarna. Vi vet vem som stod vid rodret när landet skulle styras in på den väg som ledde till det legendariska och ibland överdrivet rosenrött skildrade Folkhemmet. Det var socialdemokratin. Folkhemmets ideologiska grunder hade förklarats i Per Albin Hanssons ord:

”Hemmets grundval är gemensamheten och samkänslan. Det goda hemmet känner icke till några privilegierade eller tillbakasatta, inga kelgrisar och inga styvbarn. Där ser icke den ene ner på den andre. Där försöker ingen skaffa sig fördel på andras bekostnad, den starke trycker icke ner och plundrar den svage. I det goda hemmet råder likhet, omtanke, samarbete, hjälpsamhet. Tillämpat på det stora folk- och medborgarhemmet skulle detta betyda nedbrytandet av alla sociala och ekonomiska skrankor, som nu skilja medborgarna i privilegierade och tillbakasatta, i härskande och beroende, plundrare och plundrade.”

I detta korta utdrag ur hans tal, hållet redan 1928 men brinnande aktuellt efter 1945, fanns den socialdemokratiska folkhemstanken med ett starkt inslag av korporativism, samma tanke på klasslöshet och ”det goda hemmet” som den italienska fascismen presenterat. Skillnaden var förstås att politikerna i Sverige inte delade deras syn på hur landet styrs. Här skulle parlamentariska beslut utgöra grunden för samhällsbygget, fria val skulle avgöra vem som skulle sköta det. Ekonomisk tillväxt blev lösenordet. Den låg i hela folkets intresse. Det som gagnar industrin gagnar också folket, den tesen framfördes ofta av den senare finansministern Gunnar Sträng. Tillväxten skulle lägga grunden för hela den sociala sektorn.

Det starka samhället var en annan paroll. Det innebar konkret en stark statsmakt. Statliga företag ökade dramatiskt under andra hälften av 1900-talet, och tanken att på detta sätt frita folket från socialt och annat ansvar var politikens mörka baksida. Det blev en självklarhet att hävda sina rättigheter, men aldrig sina skyldigheter. Efter kriget och in på femtiotalet genomfördes viktiga reformer. 1948 infördes barnbidraget, som sedan kom att bli en självklar del av varje barnfamiljs månadsbudget. Ideologiskt sett var religionsfriheten som lagstadgades 1952 viktig, nu kunde man lämna det man kyrkligt sett hade fötts in i. Fyra år senare kom lagen om socialhjälp. Under hela tiden fram till mitten av 1980-talet kom denna att innebära en stor trygghet för människor med låga eller inga inkomster. Man kunde månadsvis uppsöka sitt socialkontor och kvittera ut pengar utan minsta krav på motprestation. Vi vet idag att missbruket var omfattande och att samtliga bidragssystem som grundlades i folkhemsbygget har utgjort stora frestelser både för kriminella och för mindre nogräknade personer. Bedrägerierna kom i ökande grad att avslöjas, vilket i sin tur ledde till minskat förtroende för bidragssystemen.

Ett mycket viktigt inslag i efterkrigstidens Sverige var andan av samförstånd. Saltsjöbadsandan var inte bara ett vackert begrepp utan en stark realitet som utgick ifrån att LO och SAF 1938 slöt ett huvudavtal. Det avtalet skulle under flera årtionden komma att vara vägledande för all lönebildning och förhandlingar på både central och lokal nivå. Det ökade samarbetet mellan staten och enskilda företag var helt i linje med detta. Samtidigt utgjorde det socialdemokratiska partiet vid regeringsmakten en intimt sammanvuxen enhet med fackföreningsrörelsen. Arbetade man i industrin blev man mer eller mindre automatiskt anslutet till det gällande fackförbundet, och på det sättet också kollektivansluten till partiet. Den djupt odemokratiska och totalitära ordningen krackelerade sakta under 1970-talet för att senare helt försvinna. Det var alltför lik förhållandena och reglerna i de sovjetockuperade öststaterna för att i längden kunna försvaras.

Redan några år efter det katastrofala andra världskriget hade Sverige etablerats som folkhem och en rad europeiska länder kopierade politiken för egen del, som i de skandinaviska länderna och i Förbundsrepubliken Tyskland. Det såg ut som en idé som aldrig skulle lida nederlag.

Sveriges väg från folkhem till hela världens socialbyrå, II

Fortsæt med at læse “Sveriges väg från folkhem till hela världens socialbyrå”

The text, with its metaphysical portrayal of a misanthropic soul who is urged to find spiritual sustenance and throw off the shackles of his suffering, has powerful parallels in Brahms’s life and character. The Rhapsody is a setting of verses from Johann Wolfgang von Goethe’s Harzreise im Winter. Dirigent Erik Tuxen, 1949 med Oslo-Filharmonien, Kathleen Ferrier 1912-1953.

Man kan høre lydteknisk bedre udførelser med Jessy Norman og Christa Ludwig/Klemperer, men jeg forbliver nu engang forlovet med sin første kærlighed. De senere er ikke efterligninger, men de er senere, de har deres egen ret. Jeg er ikke særlig ‘omstillingsparat’ i musikalsk henseende, men Ludwig og Klemperer er dog en fuldgod erstatning.

Kathleen Ferriers skæbne og person er bevægende, et Guds ord fra Lancashire og en naturkraft som Jussi Bjørling, et bedårende menneske, der tog sin sygdom og tidlige død med tapperhed og naturlighed. Og ja, så ser jeg min egen mor, når jeg ser hendes ansigt og hendes liv. Hun ligner hende også af udseende, og man kan ikke løbe fra, at ens mor også er de flestes første kærlighed i livet.

Den næste kærlighed, er hende man kender i bibelsk forstand, hun forsvinder også, sådan tingene indrettet. Man sørger og bøjer sig for vilkårene. Vi er fødte romantikere, det er Menschliches, Allzumenschliches, men med tiden fører ens romantiske tilbøjeligheder til andre græsgange, eller også fører de os til en evig gentagelse, der ligner et nederlag – eller til kunsten og vennerne. “Over for kærligheden får vi alle uret” med en omskrivning.

Gustav Mahlers ven, dirigenten Bruno Walter overbeviste Ferrier om, at hun kunne synge Mahler, han fjernede også hendes engelske accent, når hun sang tysk. Hun har som den første evigt liv, ligesom min blonde mynde i Niels Juels Gade i 1965. Alt ved hende var naturligt og umiddelbart, også hendes hårfarve. ( Se Tandlægen og mit tabte paradis). Hør Kathleen Ferrier – A radio Portrait from the 1970s.

Svensson kan blive racist af at høre Wagner – ach so ?

“Vi måste inse att kultur kan vara både bra och dålig.” Politisk, altså. Sikke noget pølsesnak. De spiller Wagner i Israel uden at det er mærket med advarsler. Skal han ikke forbydes i Sverige, nu må de snart ikke ryge i deres egen private bil? Forbyd kærligheden, folk kommer til skade!

Jeg er ikke vild med Wagner, men det er fordi jeg er musikalsk. Liebestod med Kirsten Flagstad og ouverturen til Tannhäuser med Arturo Toscanini, det er femten minutter, ikke et sekund mere, så invaderer jeg Skånelandene af bare smerte.

Jeg læste Mein Kampf, da den kom på dansk og jeg har været til festspil i Bayreuth. Ikke blev jeg nazist af det, tværtimod. Giv mig Mozart og Salzburg, Wagner påfører mig lidelse. Jeg mener, Louis-Ferdinand Céline er den største europæiske forfatter i det 20. århundrede, ikke gjorde han mig til antisemit, for ikke at tale om Knut Hamsun.

Gunno Klingfors er en pædagog og en formynder, der skulle passe sin egen have i stedet for andres og for eksempel læse Villy Sørensens Formynderfortællinger. Hun tager med garanti ikke skade, hvis man nu skal fremtidsdsikre hendes økologiske, socialdemokratiske mentalhygiejne. Svenskere bør gribe magten i deres eget land, det der endnu er tilbage af det. Om lidt er I borte, med Kim Larsens parafrase over stiftmedicus i Odense Emil Aarestups vidunderlige digt om død og erotik – Angst.

I helgen sänds alltså Wagners Parsifal ut på ett hundratal svenska biografer, med den skandalomsusade Jevgenij Nikitin i en av rollerna. Frågan till Folkets hus och parker är: Hur ska ni hantera Parsifals idéarv? Den som vill lyssna på Wagner ska naturligtvis göra det. Men medvetna beslut förutsätter kunskap. Därför är det hög tid att göra upp med den naivt aningslösa ”kultur är bra”-attityd som så ofta utmärker kulturliv och skola. Vi måste inse att kultur kan vara både bra och dålig.

För en del är läsning i sig religion. Men hur bra är läsning om folk läser ”Mein Kampf” och blir Hitler-anhängare? Och hur bra är det att gå på opera eller teater om man får lära sig att judar är ockrare och romer horaktiga tjuvar? Är det rimligt att mörkhyade skolelever konfronteras med unken rasism i skolan för att författaren anses odödlig?

Kultur spelar roll. Musik spelar roll och Wagner var stor. Mot den bakgrunden ter det sig mer aningslöst att tro att Wagners musik inte bidrog till det breda stödet för nazisterna i och utanför Tyskland.Därför borde det vara självklart att en folkrörelseägd organisation som Folkets hus och parker, som gärna talar om värdegrundsfrågor, informerar publiken om bakgrunden. Gör man inte det är risken stor att man aningslöst fortsätter föra vidare ett rasistiskt idéarv. Gunno Klingfors: ”Har alla glömt Wagners rasistiska arv?”

Förundersökningsprotokollen fra retten i Malmø er blevet tilsendt mig, og jeg har læst den. Den er yderst grundig og anmelderen har stærke beviser for sin påstand.

Imam Mehdi er set fra Danmarks synspunkt heldigvis kun svensk statsborger. Dette pik-svingeri gælder vel for romantik hjemme i bumfuckistan, og nu altså også i det queer-feministiske Sverige. Vi lever i tider med usædvanligt fascinerende alliancer: Hele det svenske hattenåle-kleresi og de værste (køns) fascister på denne arme klode i samme seng. Ikke siden Molotov og Ribbentrop, har vi på disse breddegrader set så gode venner blandt politiske kræfter, et fåtal bryder sig om.

Jeg lægger ikke protokollen online af hensyn til anmelderens identitet, men her nogle få uddrag af den yderst detaljerede undersøgelse. Hr. Mehdi bliver en dyr herre for det dybt forgældede Malmø. Han er ikke dømt endnu, men han bliver det at dømme efter beviserne mod ham. Lad ham få samfundstjeneste i en natklub for homoseksuelle i Malmø og luk broen, hvis han vil her over igen.

Mehdi är misstänkt för sexuellt ofredande genom att han dragit ner gylfen på sina byxor och dragit fram sin penis framför ansiktet på målsägande då denne suttit på huk för att koppla sin hund. Den misstänkte springer sen efter målsägande med sin penis utanför byxorna.Gxxx sa efteråt att hon var glad att han var överviktig och inte kunde springa så fort. Trots att Gxxxxx bara hade sandaler och sin valp i famnen, lyckades hon komma undan när han jagade henne. Det var nära men hon kom undan.

I efterhand googlade RM på internet på mannens identitet – då hon hade registreringsnumret på bilen. RM blev mycket uppskrämd av vad mannen sagt offentligt om hans syn på kvinnor, ” att västerländska kvinnor utan slöja ber om att få bli våldtagna” och ” det är inte lika allvarligt att våldta en kvinna som inte bär slöja”.

Han uppger att han inte gjort något och att han aldrig skulle göra något sådant. Mehdi uppger vidare att han kommer från sitt arbete i Köpenhamn och att han skulle köra hem samt att han måste på ett möte kl 21.30 på moskén. Undertecknad frågar då varför han kört om Pildammsparken och inte direkt hem då det är en omväg att åka dit. Han uppger att han brukar gå i parken efter att han ätit. Se også Afgørelse i blotter-imam retssag har lange udsigter.

Sweden is set to burst — the question is when

Sandelin og Arnstbergs Newsmil artikel oversat til engelsk

Kulturmøde i S-tog A mod Farum l er blevet lørdag d. 9/3-2013

Man kan vel sige, at hvis danskerne havde taget så meget som et gram af denne kultur til sig, så var de to kvinder endt på Rigshospitalets traumecenter.

Først og fremmest, vil jeg gerne sige tak til de unge mænd, som prøvede at holde pigerne under kontrol, som fattet og roligt forsøger at få dem til at forlade vognen. De unge mænd tog det særdeles roligt, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de sagtens kunne have overmandet tøserne, og få dem lagt ned, hvis de ville. Men de opførte sig eksemplarisk i hele denne episode, og det er godt at se. Respekt!! Håber i ser videoen.

Fortsæt med at læse “Den helligt opstemte penis-imam i Pildamsparken”

Reports from the Netherlands indicate Mehmet Sahin, a doctoral student at the centre of a controversial video that circulated on the internet last week, has gone into hiding with his family after receiving death threats.The video, originally broadcast by Nederland 2 TV station, features Sahin interviewing a group of teenage boys who explicitly state their hatred of Jews and widely praise the policies of Adolf Hitler.

Shockingly, he has reportedly since been victim of a neighbourhood signature campaign to get him to leave the area.The Mayor of Arnhem, Pauline Krikke, advised Sahin to go into hiding after the alleged death threats were received. Meanwhile, Labor Party parliamentarian Ahmed Marcouch announced his intention to ask parliamentary questions about the reported threat:. “It is horrible that someone has to be afraid because he has done something that we all should do – teach children not to hate”, he said.Dutch doctoral student receives death threats after opposing teenage Hitler admirers, The cowed West strikes again, Volunteer who Opposed Dutch Hitler Admirers in Hiding.

Forrædderiet mod Europas jøder har navne og ansigter. I Sverige er dets posterboy borgmester Reepalu. I Danmark er det den radikale borgmester Allerslev, der får to hilsner i Jyllands Posten i dag: Baggrunden for chikanen mod jøder, Usympatisk borgmester. Om Allerslev mest er ondsindet, løgnagtig eller dum, vil jeg overlade at afgøre til dem, der kender hende.

Et ekstremt makværk

Da DR havde udsendt “Et ekstremt netværk” orkede jeg ikke kommentere det. Måske var jeg også lidt skuffet over, at DR indskrænkede sig til at gå efter Gravers, Spencer, Geller og Robinson, for som Bent Melchior engang sagde: “Hver gang der kommer en ny dødsliste på danske jøder, er jeg lidt skuffet, hvis mit navn ikke er på.” Forfængelige er vi alle, og Melchior er en vittig hund, om ikke andet.

Jeg er dog for doven, selv til at bide til en så oplagt bolle. Jeg burde måske, da jeg har et kendskab til miljøet og har mødt de fleste af de menesker der optræder, hvad der giver mig en glimrende mulighed for at vurdere, hvor lidt programmet ved og hvor lidt det ‘afslører.’

Alene som propaganda betragtet, er det mislykket, som journalistik vil jeg helst afstå fra at give det karakter. Det er i orden med værdipolitisk ræverøde dokumentarer, men så skal de jo finde noget udover Breivik-pointe, de har taget med hjemme fra. Dette var et sammenklip af lignende norske, svenske og engelske udsendelser i den genre man kunne kalde “smør Breivik af på dem med insinuationer tilsat dramatisk underlægningsmusik og anarkosyndikalisten professor Gardell.”

Professoren fra Uppsala, Ship to Gaza-aktivisten Gardell, er ikke kendt for nogensinde at have sagt nej til at optræde på den offentlige scene med sine synspunkter fra det yderste venstre-overdrev. De fleste meldte afbud som vidner i den politiserede Breivik sag, men ikke Mattias Gardell og venstrefløjen, der havde politiske points de skulle score, inden verdenspressen forsvandt. Her er han DR’s ekspertvidne – gå hjem til Enhedslisten og vug, DR.

Energiske Kim Møller ‘anmeldte’ det DR1 Dokumentar – Licensfinansieret netværk problematiserer demokratisk modstand mod Islam og Mikael Jalving også Jalving om ‘Et ekstremt netværk’: “… meningen var nok, at scenografien og lydsiden ville gøre arbejdet.” Så dette er blot en servicemeddelelse – nu kan – da, da, da, DR’s ‘afsløringer’ ses på You Tube uden for Danmark. Nordmænd, svenskere og englændere kan ved selvsyn se, hvor meget der er hapset fra gamle norske og engelske programmer i samme public service genre, og at den eneste ‘afsløring’ er enn skamløst politiserende RUC forskers forveksling af gætterier med virkelighed. Mage til fjols at promovere.

Fortsæt med at læse “Vis sandheden om jødehadet, bliv truet på livet”

13.000 tyverier, 2.000 voldelige overfald og 200 voldtægter hvert døgn. Sådan er de faktiske forhold i Frankrig.

Denne statistik kommer fra Frankrigs institut for registrering af kriminalitet, “l’Observatoire national de la délinquance”. De landsdækkende medier har ikke just udbasuneret disse oplysninger, og den socialistiske indenrigsminister har forsøgt at berolige og bagatellisere med tal, der kun var en tredjedel af instituttets.

Overfor dette daglige voldskaos er politiet sædvanligvis magtesløst, og gerningsmændene er i altovervejende grad ikke-vestlige indvandrere, herunder et højt antal unge muslimer af nordafrikansk herkomst.

Dette er temaet i bogen «La France orange mécanique». Titlen henviser til Antony Burgess’ fremtidsdystopiske novelle “A Clockwork Orange” fra 1962 og Stanley Kubricks filmatisering fra 1971. “Ultra violence” som det hedder. Forfatteren er den unge Laurent Obertone (pseudonym af sikkerhedsgrunde), der er journalist på en regionalavis. En anmelder skriver, at årtiers degeneration i retsplejen, medierne og blandt politikere har udleveret borgerne til “voldtægtsmænd og forbryderbander, der overfalder forbipasserende, som har været så uforsigtige at se på dem.” “Idag kan et forkert blik få dig slået ihjel.”

Citater fra bogen:

“Voldelig opførsel går ud over de borgere, der normalt er tilpassede og socialiserede. Men af moralske – lighedsidealistiske – grunde undlader samfundet som legitim institution at beskytte dem og fratager dem endda ethvert forsvarsmiddel ved at kriminalisere og give dem skylden. Den offentlige moral har efterhånden beslaglagt borgernes naturlige voldsevne men ikke voldsgruppernes. Folk har ikke længere ret til at forsvare sig…”

“Den respekt og tolerance, der kræves af borgerne og politiet er intet mindre end en ulovlig underkastelse af lovlydige borgere under slynglerne…”

“En sand kulturrevolution har udfoldet sig i vores land. Man føler sig kun intellektuelt overlegen ved at tage parti for forbryderen og bestræbe sig på at bagatellisere hans ansvar…”

“Vi skal være humanister og pacifister og afstå fra vold…Sådan er det officielle Frankrigs budskab til landets oprindelige befolkning.”

«La France orange mécanique» udkom den 17 januar. Første oplag blev hurtigt udsolgt, den ligger nr. 2 på Amazons bestsellerliste og forlaget (Ring) er i gang med at genoptrykke 18.000 eksemplarer. Den diskuteres heftigt i samtlige franske medier. «La France orange mécanique»: Le livre choc sur la délinquance og Au cœur de la barbarie française : La France Orange Mécanique. Video: Marine Le Pen : “Lisez France Orange Mécanique !” oversat af Torben Snarup Hansen.

Canadiere vil have mindre indvandring

Det må de have glemt at fortælle borgmester Allerslev, da hun var der på studietur for et halvt år siden. Hun skrev så lyrisk, som kun en radikal kan:

Netop hjemvendt fra Canada, hvor den muslimske kultur ikke opfattes som et problem…I Canada har de en helt anden tilgang til nye canadiere, og den mangfoldighed de nye borgere bidrager med. Samtlige af de canadiere jeg talte med var yderst opmærksomme på, at Canadas fremtidige velfærd afhænger af, hvorvidt de dels formår at tiltrække tilstrækkelig mange nye canadiere. Derfor var debatten ikke ‘om’ Canada skulle have flere nye canadiere, men ‘hvordan’ de skulle få dem, og ‘hvordan’ de bedst tog imod dem.

Problemer? Der var The 2006 Ontario terrorism plot, hvor muslimer ville sprænge parlamentet, TV stationen CBS og Canadian Security Intelligence Service i luften. Temmelig problematisk, ville man synes, når man ikke er Radikal.

Fortsæt med at læse “Frankrig – A Clockwork Orange”

De to forfattere har en artikel på Newsmill i dag, som alle de store aviser naturligvis refuserede. Men i dag er der tak og lov alternativer til svensk dagspresse: Sverige klarar inte så stor invandring.

Ekonomidocenten Jan Tullberg, som är knuten till Handelshögskolan i Stockholm, har i vår kommande bok ”Invandring och mörkläggning” (Debattförlaget) uppgraderat kostnaderna till drygt tre procent av BNP, vilket är cirka 110 miljarder per år. Då är vi uppe i nästan halva kostnaden för den totala hälso- och sjukvården i landet

Det finns bara en möjlig slutsats. Om inte den utveckling som beskrivits ovan bryts kommer Sveriges status som välfärdsland snart att tillhöra historien.

Förord

Vi som skrivit denna bok, en forskare och en journalist, har inga som helst bindningar till något politiskt parti. För jobbet, som pågått under cirka ett års tid, har vi inte fått någon lön eller annan ekonomisk ersättning. När det gäller publiceringen försökte vi intressera att stort svenskt förlag men det hela rann ut i sanden. Vi beslöt därför att ge ut boken på det ytterst blygsamma förlag som en av oss (Karl-Olov Arnstberg) driver. Vi har bekostat layout och tryckning själva och förväntar oss inte ens att få tillbaka pengarna. Vi tror nämligen inte att boken kommer att väcka någon medial uppmärksamhet. Har vi fel i detta så är vi övertygade om att omdömet blir negativt, vilket knappast kommer att gynna bokens försäljning.

Om vi inte förväntar oss några inkomster och heller inte positiva recensioner, varför har vi då lagt ner så mycket arbete på att skriva den här boken? Svaret på den frågan får den som läser ”Invandring och mörkläggning”. Vi anser oss – som det heter – vara ute i ett angeläget ärende. Vi vill kunna säga till oss själva och eftervärlden att vi gjorde åtminstone vad vi kunde.

Två politiska partier sticker ut mer än andra i vår text, Miljöpartiet och Sverigedemokraterna. Miljöpartiet har till och med fått ett alldeles eget kapitel. Skälet är att deras invandringspolitik, om den genomfördes, skulle förpassa välfärdssamhället till historien. Att partiet har en gräddfil i media gör en granskning än mer angelägen. Vårt intresse för Sverigedemokraterna hänger naturligtvis samman med att det är det enda parti som gjort invandringspolitiken till en central fråga. Jo förresten, det finns ett skäl till. Sverigedemokraterna är det riksdagsparti som journalister, forskare och politiker älskar att hata. På så sätt fungerar partiet synliggörande när det gäller centrala värderingar inom kultur- och makt-eliten. En del av dessa skrämmer oss.

Fortsæt med at læse “Arnstberg & Sandelin: ‘Invandring och mörkläggning’”

SVT:s partisympatier skiljer sig extremt från allmänhetens. Det är ett demokratiskt problem, enligt Kent Asp, professor vid Göteborgs Universitet. 52 procent av journalisterna på Sveriges Television sympatiserar med miljöpartiet. Vänsterpartiet har också en starkare ställning i public service än i dagspressen. Stödet för moderaterna skiljer sig dock kraftigt åt – hos kulturjournalister och de som bevakar politik och samhälle är andelen sympatisörer särskilt lågt medan stödet är klart starkare hos sport- och nöjesjournalister, liksom hos journalister som bevakar ekonomi- och arbetsmarknad.SVT:s partisympatier ett demokratiskt problem, Journalistkårens partisympatier, Kent Asp.

Modsat mange borgerlige og liberalister, syntes jeg faktisk at public service var en god ide i små lande, fordi kommercielt TV er så ufatteligt lavpandet. Særligt dengang DR var en højskole. Det var ganske vist en rød højskole, men den havde kvalitet. Unge kunne lære historien, videnskaben, kunsten og verdenslitteraturen at kende. Når man var 15, inden man kom i gymnasiet, kendte man Holberg, Moliere, Kafka, Joyce, Kierkegaard, Ibsen, Strindberg, Goethe, Beckett, Dürrenmatt og Böll. Man kendte filmklassikerne fra Sergei Eisenstein til Truffaut, Andrzej Wajda og Rainer Werner Fassbinder. Slut med det! så kom det åndeligt vægtløse DR med X-faktor, imbecil humor og tungt prosaiske politikere, nu endda også fiktionaliserede, Gud hjælpe mig.

DR skal være i øjenhøjde med befolkningens informationsniveau, vi skal ikke høre nogen lyde, vi ikke har hørt før. De forudsætningsløse prædiker for de forudsætningsløse, hvad der får dem der stadig har forudsætninger til at vælge TV apparatet helt bort eller se tysk TV, hvis deres ‘pakke’ ikke finder det for højpandet.

DR er ikke politisk balanceret, men sammenligner man med BBC og SVT, er balancen dog en del bedre. Helt uantageligt politiserende er SVT dog, og et Sverige uden SVT ville være et bedre Sverige. Det ses ikke bare i behandlingen, men i selve emnevalget. De personer og emner, der ikke passer SVT, bliver befolkningen helt forholdt. De ansatte påstår selvfølgelig, at SVT er politisk neutralt, men bare én dags kiggeri afslører, at det er en gennemskuelig løgn. Hele 83 % af de ansatte stemmer rødt, og det pibler ud af alle porer, at de gør det. SVT er en stat i staten, mange svenskere har indset det, og har valgt det fra, men betale for propagandasenderen skal de. SVT er, som Asp siger, ‘et demokratisk problem,’ og det kan ikke løses med de nuværende medarbejdere, måske slet ikke så længe, der er noget der hedder SVT. Se også Väljaropinion i samarbete med Metro, Mars 2013. og Sverigedemokraternas nya rekordnotering 12.6 %.