Birmingham terror suspects ‘told outlandish lies’, Men who ‘despised the British’ deny plotting suicide bombing.

Mørkeræd på Möllan

I forgårs glædede man sig over at Operation Alfred til 41 mio. var en succes. Det var et succeskriterium, at 50 % af Malmøs mord på et år er opklarede. Et såre beskedent succeskriterium i et fhv. civilliseret land. I dag fortsætter skyderierne så som intet er hændt. Ikke nok så meget politi kan styre det Malmø, svenske politikere har skabt. Byen er svenske politikeres Frankensteins Monster, man forstår så godt, de er hundeangste for det. Med helt andre beføjelser kunne politiet måske tackle byen, skønt jeg tvivler. Indvandrede er ved at være i flertal, man kan få et indtryk af det på videoen her. Politiet har et signalement, men som sædvanlig går de ikke ud med det. Den svenske stat er mere optaget af at beskytte sig selv, end at beskytte sine borgere. Efter det sidste halve års opinion, får den brug for rigeligt med beskyttere, og bedre end f.eks. Expo-megafonen Lisa Bjurwald, som jeg kvier mig noget ved at kalde ‘journalist’. Forfatter er bedre – af fiktion. Man sköts i huvudet i Malmö – till sjukhus Malmø: Mann skutt i ansiktet, student truet med pistol, 13-åringer mistenkt for voldtekt

Sex med børn er da ikke ulovligt?

A paedophile who met his victim on Facebook didn’t know it was illegal to have sex with the 13-year-old girl because of his sheltered Muslim upbringing, a court heard. Adil Rashid admitted travelling to Nottingham in July last year and having sex with the teenager who can’t be named for legal reasons.

He had met the girl on the social networking site Facebook, and communicated with her by text messages and phone for two months before they met. Julia Smart, defending, had told an earlier hearing at Nottingham Crown Court that Rashid, 18, had been educated in a madrassa and had ‘little experience of women’.

The barrister said Rashid had told a psychologist after his arrest that he did not know having sex with a 13-year-old was against the law. In other interviews with psychologists Rashid claimed he had been taught by his madrassa that ‘women are no more worthy than a lollipop that has been dropped on the ground.’Paedophile who groomed victim on Facebook claimed his Muslim upbringing meant ‘he didn’t know it was illegal to have sex with 13-year-old girl’

Udvekslingseleven, Nick Townsell fra USA, fik en chokerende oplevelse i bus 6A på vej mod Nørreport Station i København.Fire drenge af anden etnisk herkomst end dansk omringede den 20-årige amerikaner [kinesisk] og endte med at overdynge ham med slag og spark. Imens så Nick Townsells medpassagerer passivt til.Fyldt bus så passivt til mens dreng fik bank

Nick Townsell har forladt Danmark. Der er et andet grimt tilfælde her: Disse mænd mistænkes for groft overfald på gravid kvinde. Se om tilskuersyndromet her: Genovesesyndromet.

Munir Awad kendt skyldig
Jeg kan ikke udtale mig om, hvor vidt Awad er skyldig eller ej. Den bevisførelse jeg hørte, var ødelæggende for de tre andre’svenskere’, de er skyldige som ind i Helvede, men jeg hørte ikke lydoptagelser af Awad selv. For hans skyld taler dels hans forhistorie stærkt, som jeg har skrevet om her, og dels det selskab han var i. Risikoen for et justismord forekommer lille.

31-årig terrordømt fik ikke noget ud af at anke til landsretten. Munir Awad, der nu er kendt skyldig i landsretten, nægtede at udtale sig under byretssagen. I landsretten har han dog taget bladet fra munden og bedyret sin uskyld. Nu skal Østre Landsret i gang med at udmåle en passende straf. Dommen vil falde 31. januar. Straffen vil formentlig komme til at ligge omkring 12 års fængsel.Fjerde mand i JP-terrorsag kendt skyldig

Terrordømt: Sådan blev jeg stemplet som JP-terrorist

Terrordømte Munir Awad var tavs under sagen, men talte ud og appellerede til nævningene i 11. time

Efter turen til Afrika i 2007 begyndte en ny tid for Munir Awad i en forstad til Stockholm.- Mit liv ændrede sig drastisk. Jeg blev kendt som “terroristen, der begik kriminalitet”, og fik mange kontakter i det radikale miljø.- Jeg blev overvåget af politiet og Säpo fra en terrorvinkel. Myndighederne havde stemplet mig, og jeg blev vældig omtalt i medierne, sagde Awad i retten, før de ni nævninge begyndte voteringen. Munir Awad begyndte at omgås de tre andre dømte i terrorsagen, der skaffede ham en lejlighed og penge og billetter til pilgrimsrejsen til Pakistan i 2009.

– Jeg lavede indsamlinger sammen med dem og sendte penge ud af landet.De tre andre dømte i JP-terrorsagen er 46-årige Mounir Dhari, 39-årige Sahbi Zalouti og 32-årige Omar Aboelazm, der fik 12 års fængsel i byretten. Landsretten udmåler straffen til Munir Awad den 31. januar.Terrordømt: Sådan blev jeg stemplet som JP-terrorist. Forsvarsadvokat i terrorsag kalder nævninge i terrorsag fordomsfulde. Terrormisstänkt svensk nekar.

Indiske muslimer truer litteraturfestival over Rushdie

Muslim groups in India are threatening to target the Jaipur Literature Festival later this week unless it withdraws invitations to writers who supported Sir Salman Rushdie at last year’s event.

Sir Salman was forced to withdraw from the festival last year after police said they had received intelligence reports of a plot by Islamic fundamentalists to assassinate him for ‘heresies’ in his controversial novel ‘The Satanic Verses’.
The author, who is expected to visit India this week for the film premier of his Booker-winning novel ‘Midnight’s Children’, later accused the Indian government of cowardice in giving in to extremist threats but also claimed Congress leaders had circulated a false threat to maximise the party’s Muslim vote during last year’s Uttar Pradesh state elections.Muslim clerics have now warned of new protests if invitations to four authors – Hari Kunzru, Ruchir Joshi, Amitava Kumar and Jeet Thayil – who read from ‘The Satanic Verses’ in support of Sir Salman at last year’s festival are not withdrawn. Muslims threaten to target Jaipur Literature Festival over Sir Salman Rushdie

Franske og canadiske jihadister er fundet blandt de døde terrorister i Algier, en kendt ‘nordmand’ kæmper i Syrien(der er flere andre) og en er forsvundet i Pakistans talebanområder. Et pas er kun et stykke papir, de viser alle asylpolitikkens naivitet og farlighed.

Støvring: Homogene nationalstater skaber fred

Etnisk og kulturelt homogene nationalstater uden mindretalsdominerede områder har nemlig vist sig at skabe fred i Europa.En homogen stat er en politisk orden, hvor nationen – folket – har fået sin egen stat. Men eftersom der aldrig er tale om fuldstændigt homogene stater, vil det sige en orden, hvor en stor majoritetsgruppe har defineret og opretholdt en kernekultur. Og med en kernekultur menes en fælles arv, tro, sprog, normer og til dels forfædre – en slags etnisk stamme.

Det er ikke ligefrem politisk korrekt at sige det, men kendsgerningen er, at freden i Europa efter Anden Verdenskrig i høj grad er opnået med udemokratiske og til tider voldelige midler. Etnisk adskillelse er gået forud for fred, og hvor adskillelsen ikke er indfriet, blusser vold og konflikter til stadighed op.

I efterkrigstiden blev millioner af etniske tyskere således fordrevet fra en lang række områder i Europa, og det gjaldt også jøder, polakker, ukrainere, slovakker, ungarere, serbere og kroatere. De forskellige nationer, der var tilbage, fik dermed deres egne homogene stater. De regimer, hvor det nationale projekt ikke lykkedes, var bl.a. Tjekkoslovakiet, Sovjetunionen og Jugoslavien. Men deres fremtidige skæbne viste blot, hvor stærk den etno-nationale drivkraft er.

Nationalfølelse har derfor et Janusansigt. Den kan være både aggressiv og fredelig – som i den gruppe, der lever i fred med sig selv og sine naboer i anerkendelsen af, at de netop også hviler trygt og godt i deres egen identitet. Det er, hvad vi mener, når vi siger, at danskerne er stolte af at være danskere.

Nationalfølelse skaber altså spændinger, men også stabilitet. Den er også en kilde til sammenhængskraft. Den gør, at folk i højere grad er villige til at omfordele deres goder, acceptere fælles beslutninger og møde deres medborgere med tillid.De fleste fokuserer imidlertid på nationalfølelsens ødelæggende virkninger, ikke på dens fordele. Som den amerikanske historiker Jerry Muller har påpeget: Liberalt demokrati og etnisk homogenitet er ikke blot forenelige, men komplementære. Og videre: Europa har været stabilt siden Anden Verdenskrig, ikke på grund af etno-nationalismens fiasko, men på grund af dens succes Homogene nationalstater skaber fred.

Franskmænd og englændere enige om islam

Det er tunge tider, når man ser hvad Europa er på vej ud i. Puslespillet brikker ligger klar og kan samles af hvem der vil. Det er et lys i mørket, at en stor del af europæerne ser problemet klart. “I virkeligheten er islam en revolusjonær ideologi og et program som prøver å endre samfunnsordenen i hele verden og bygge den opp igjen i samsvar med sine egne teser og idealer.”Det er mere end man kan sige om deres politikere og medier. De vil ankomme til erkendelse, men sidst af alle. Spørgsmålet er, ligesom i 30 erne, om det vil være for sent til at undgå en større tragedie. Jeg tvivler.

74% of the people polled by Ipsos and Le Monde think that Islam is an “intolerant” religion, incompatible with the values of French society. An even more radical figure, 8 out of 10 French people think that the Muslim religion seeks “to impose its way of life on others”.

Fewer than one in four British voters believes Islam is compatible with the British way of life, the UK’s first Muslim woman Cabinet Minister reveals today. The Minister for Faith and Communities reveals stark polling conducted by YouGov which found that just 24 per cent of voters think Islam is compatible with being British, while more than half disagree. Only 23 per cent say Islam is not a threat to Western civilisation.74% of French and 76% of Brits Think Islam is Not Compatible With Their Way of Life. 74% of French and 76% of Brits Think Islam is Not Compatible With Their Way of Life, , 74% des Français estiment que l’islam est incompatible avec les valeurs de la société française Près de trois Français sur quatre rejettent l’islam. Britain: Immigration Seen as Top Problem.

Baromètre nouvelles fractures_def.pdf par Ipsos et Le Monde

Fortsæt med at læse “Nordmænd, svenskere, canadiere?”

Det er riktig at vi nå masseimporterer kulturer med en voldelig brutalitet som ikke fantes i Europa selv før kvinner fikk stemmerett. Dessverre vil dette problemet fortsette å vokse så lenge flertallet av europeiske kvinner selv stemmer på en innvandringspolitikk som gjør at disse problemene importeres til våre land.

Ikke engang Camilla Collett kunne ha forestilt seg hva slags trusler europeiske kvinner i dag kan bli utsatt for.Historien minner ikke så lite om drapet på Fadime Sahindal i Sverige. Hun hadde flere ganger varslet om hvor truet hun følte seg flere steder, hun holdt til og med en tale om det i Riksdagen. Med barbariet i hælene.

“Fri indvandring er en økonomisk gevinst”

Det kan liberalisten Johan Norberg stadig påstå i Sverige af den enkle grund, at beløbet er ukendt af befolkningen, ligesom så mange andre kontroversielle fakta. Modsat i Danmark tilhører svenske liberalister den yderste værdipolitiske venstrefløj. Folk ser godt nok, at Sverige ikke længere er verdens fjerde rigeste land, og at velfærdens ydelser er kratigt formindskede, men sort er hvidt og op er ned når befolkningen famler i blinde. Tino Sanandaji kan sige ham imod, fordi han er kurder fra Iran, og ingen mistænker ham for at være ‘racist’.

I Danmark ved vi godt, det koster mange milliarder, bare ikke hvor mange. Den nuværende regering vil heller ikke bidrage til oplysningen, for så kunne nogen få den oplagte tanke, at det netop var velfærdsvenstrefløjen, der har udført et vellykket attentat på velfærden:

Öppna gränser och fri invandring, hur bra är det för samhällsekonomin? Nyligen kom boken “Migrationens kraft, därför behöver vi öppna gränser” av Johan Norberg och Fredrik Segerfeldt. I boken argumentar argumenterar för att öppna gränser och fri invandring lönar sig. Men boken innehåller en rad felaktiga påståenden. Det hävdar nationalekonomen Tino Sanandaji, som är forskare vid Institutet för näringslivsforskning, IFN. Hör Tino Sanandaji och Johan Norberg debattera i Studio Ett. Debatt om öppna gränser

Det råder emellertid betydande osäkerhet kring vad den icke-västliga invandringen kostar det danska samhället. I april 2011 lade en arbetsgrupp under integrationsdepartementet fram en beräkning av kostnaderna för dessa invandrare och deras barn på 17,5 miljarder danska kronor om året. I motsats till detta gav de västliga invandrarna ett positivt tillskott till samhällsekonomin på 2,2 miljarder om året.

Räknemetoden är emellertid mycket osäker, för det finns inga räkenskaper som delar upp offentliga utgifter efter befolkningens etniska tillhörighet. Det skulle vara mer relevant att anta att eftersom det är fastslaget att invandrare från icke-västliga länder belastar socialväsendet, hälsovården, skolan, polisen, den allmänna säkerheten och fängelseväsendet mer än danskarna, svarar deras bruttobelastning av det danska samhället minst till deras procentuella del av befolkningen. Alltså, om det finns 5 procent muslimer i Danmark orsakar de 5 procent av kommunens samlade utgifter, varifrån man ska dra de skatter de betalar. Det är alltså tal om ett långt större belopp än de knappt 16 miljarderna, som undersökningen uppskattade summan till. Använda till skattelättnader kunde dessa pengar ge ett enormt lyft för tillväxten. Mogens Camre: Ekonomisk analys: Danmark – hela världens socialbyrå. log in.

Roger Scruton: Border control must be at the heart of any EU renegotiations, Kasper Støvring: Bør Danmark følge Storbritanniens vej ud af EU?

Hvad sker der, når SD opnår 15-20% ?

De har som bekendt været oppe og kysse 14 % i en måling, i Skåne som helhed får de 18 procent. I dag foregik der det sædvanlige skuespil i Riksdagen: SD hjälpte rödgröna i “fakturastriden”. Man gör det för att lägga sig så nära SD man kan. og den lokale Sverigedemokraterna har en diger lista på förslag som fått nobben. Det fik mig til at tænke på nogle kommentarer fra søndagskronikken, som er værd at løfte op. Danskere tror, at Sverige kommer til at lade demokratiet gå sin gang, men det er der ikke noget gennem de sidste femten år, der tyder på. Et mere sansynligt scenarie ridses op her af S R Larson og andre. At betragte Sverige er, som Utlandssvensk skriver, som at se på i afmagt mens en god ven drikker sig ihjel. Svenskere, der først idag vågner op til det faktum, at Riksdagen forærer deres land bort med stor fart, må se i øjenene, at de bliver meget svære at stoppe. Hvad der taler til deres ros, er at Riksdagen endnu ikke er lykkedes med at desillusionere dem sådan på demokratiet, at de har forladt det helt:

Jag fick en glimt av Reinfeldts maktmetoder på 90-talet när han ville bli ordförande i MUF. Flera av de personer som nu sitter i hans omedelbara närhet, från Ulf Kristersson till Anna Kinberg, skulle kunna ge än mer kusliga vittnesmål om vad som hände då. Sedan dess har Reinfeldt bara förfinat sin maktutövning.

Många tycks sätta sitt hopp till att SD ska bli tredje största parti i valet nästa år. Det vore naturligtvis en klar förbättring jämfört med dagens situation, men jag tvivlar starkt på att resten av partierna kommer att tillåta ett någorlunda fritt, hemligt och demokratiskt val. Skulle de dock misslyckas i att manipulera bort en tredubbling av SD, kommer de snabbt att forma någon slags “krisregering”.

SD blir återigen utestängt och landet kommer att kastas in i en politisk kris som det aldrig repar sig från. Eftersom till och med vansinniga allianspolitiker med all sannolikhet ser den krisen annalkas kommer de att göra vad de kan för att manipulera ner SD:s framgångar till mer “hanterliga” nivåer. Därmed fortsätter Sverige på en såphal utförslöpa vars slutstation är värre än den grekerna har att förhålla sig till.

Jag tror också, att sjupartiet sannolikt bekänner färg och (öppet) bildar en samlingsregering om SD blir ett större parti. Sverige har redan i praktiken en slags samlingsregering kring vissa frågor. Beslutsamheten att agera som en samlingsregering – eller snarare en enpartistat – ang. invandringspolitiken är uppenbar.

Om jag ska utgå från mig själv så har jag full förståelse för att man inte orkar hålla på hela tiden. Det är väldigt smärtsamt att bevittna förfallet av ett land som man har starka känslor för. Möjligen kan man jämföra det med att se en nära vän supa ihjäl sig. Visst vill man hjälpa men vid någon tidpunkt tvingas man att, mer eller mindre, accepera att det inte går att hejda. Men man kan likväl inte helt sluta att bry sig.

Jeg har med en kollega fulgt ankesagen mod den JP-Politiken-terrordømte svenske statsborger, Munir Awad, og skrevet en artikel i torsdagens nummer af Dispatch International om oplevelsen. To af dagene havde et pikant indslag, når man tænker på at appelsagen blandt andet hviler på et nyt vidne, der har vidnet at Awad ikke er en radikal muslim. Det var åbenbart, at Awad og de efter opførsel og påklædning at dømme yderst rettroende tilhørere kendte hinanden:

Förutom domarna, nämndemännen, åklagaren, tolkar och ett tiotal poliser finns bara tre åhörare – muslimska män med långa skägg.Och Dispatch Internationals utsände. Inga övriga medier……Under tisdagens lunchpaus gick Munir Awads försvarsadvokat fram till dem och sa att de skadade hans klients sak och bad dem gå. Muslimerna lämnade då domstolen och körde därifrån i en grå, svenskregistrerad Ford. (Planerade halshugga journalister, Dispatch International, ikke online)

Det skal siges, at Sveriges Radio har været der, men ikke samtidigt med os. Landsdommer Ejler Bruun tillod samtlige gange, man kom ind og ud af retssalen, af de tre salafisttyper demonstrativt blev siddende når samtlige 30 andre i salen måtte rejste sig. Det bliver til nogle gange, når der er pause hver time. Til sidst forlod de retten i en grå Ford Focus indregistreret i den 55-årige Ramadan A.’s navn, han bor i Majorna i Gøteborg. Dommen falder fredag og strafudmålingen mandag.

Fortsæt med at læse “Munir Awad: Manden Sverige glemte”

Abel Azcona realizará la performance ‘Lapidación’ mañana a las 12.00 en la plaza del Castillo, Koran eater Abel Azcona receives threats. Havde han guffet Biblen i sig, var der naturligvis ikke sket noget. Kunstnere skal tænke grundigt over, hvad de putter i munden. Det er de fleste også rigtig gode til.

Politisk korrekthed med tilbagevirkende kraft

It is the episode of Fawlty Towers best remembered for the line ‘Don’t mention the war’ and John Cleese’s silly walk when impersonating Hitler. The references have proved controversial before, but when The Germans was repeated on BBC2 on Sunday evening it wasn’t our European neighbours that the corporation was worried about offending. Instead, the episode was edited to omit racist language – only for some viewers to then complain that the BBC was ‘airbrushing history’.

Fortsæt med at læse “Abel Azcona: Stening”

Af Tim Pallis

Tanken om politisk korrekthed har sit ophav i kulturmarxismen, som siden midten af 1920 har arbejdet på en radikal omvæltning af Vestens traditionelle kultur for at skabe en social revolution.

Karl Marx (1818-83) er blevet kaldt neo-jakobiner, fordi hans sociale revolution var inspireret af den franske revolution. Med den bolsjevistiske revolution i Rusland i 1917 skabtes nogle store forventninger blandt de europæiske marxister om et nyt menneske og en ny verden med lighed og retfærdighed for alle.

Efter første verdenskrig var der en “spartakistisk” (kommunistisk) opstand i Berlin ledet af Karl Liebknecht (1871-1919) og Rosa Luxemburg (1871-1919). Bayern var ligefrem en kortvarig “Soviet” republik ledet af Kurt Eisner (1867-1919), og i Ungarn fandtes en kommunistisk republik organiseret af Bela Kun (1886-1938) i 1919. Der var også Leon Trotsky’s (1879-1940) røde hær i Polen samme år. Men disse marxistiske fremstød for at ændre Europa blev snart bekæmpet og forsvandt kort tid efter.

Dette bragte de revolutionære i politisk forlegenhed, fordi arbejderklassen, som jo skulle have gavn af revolutionen og sætte sig på toppen af magtstrukturen, ikke var politisk bevidste nok. Den kommunistiske elites akademikere lagde skylden på de uoplyste arbejdere.

Da det i begyndelsen af tyverne blev klart, at Sovjetunionens kommunistiske revolution ikke kunne brede sig politisk til resten af det europæiske Vesten på grund af den socialdemokratiske og kulturradikale moderation, fandt Komintern eller Det kommunistiske Internationale på muligheden af at kompromitere selve de værdier og principper, som Vestens samfund hviler på.

På et initiativ af Lenin (1870-1924) blev der holdt et møde på Marx-Engels Instituttet i Moskva, hvor man etablerede en international marxistisk kulturrevolution. Til stede var bl.a. den ungarnske marxist Georg Lukacs (1885-1971), som udviklede ideen om “revolution og eros”, hvor han beskrev, hvordan seksuelle instinkter kunne bruges som destruktive instrumenter.

Til stede var også Willi Munzenberg (1889-1940), som foreslog, at organisere de intellektuelle til at fremstille den vestlige civilisation som en stinkende kultur. Kun hvis man var i stand til at korumpere alle værdier og gøre livet umuligt, kunne man indføre proletariatets diktatur. I 1940 blev Munzenberg henrettet af Stalins håndlangere i Sydfrankrig som revisionist.

De marxistiske intellektuelle blev således klar over, at man for at gennemføre revolutionen ikke kunne fokusere på den kapitalistiske økonomis struktur, som Marx havde gjort, men på samfundets kulturelle superstruktur. Det var den italienske marxist Antonio Gramsci (1891-1937) og den ungarnske marxist Georg Lukács, som skabte den nye kulturmarxisme.

Gramsci rejste til Sovietunionen efter den bolshevistiske revolution og arbejdede 1923-24 i Moskva og Wien for Komintern, Det kommunistiske Internationale. I Moskva kom han til den konklusion, at det ikke var muligt at gennemføre en revolution blandt vestlige arbejdere i stil med den bolsjevistiske opstand i Rusland på grund af deres kristne overbevisning. Antonio Gramsci havde en “stor plan” i stil med Georg Lukács.

Hans tanke var, at det var nødvendigt at skabe et nyt “kommunistisk menneske” før det var muligt at gennemføre en politisk revolution. Dette førte til, at det var de intellektuelle indenfor uddannelse og kultur, som skulle realisere den lange march gennem samfundets institutioner. Denne march gennem institutionerne skulle også omfatte regeringen, retsvæsnet, militæret, skolerne og medierne. Han mente, at så længe arbejderne var troende kristne kunne de ikke modtage de revolutionære ideer.

Gramsci’s revolutionære strategi er afspejlet i Charles A. Reich’s (f.1928) værk “The Greening of America”: Der er en revolution på vej. Det vil ikke blive en revolution som alle de tidligere. Den vil begynde med individet og kulturen og vil til sidst forandre den politiske struktur. Dette vil ikke medføre voldelige tiltag og vil heller ikke medføre nogen voldelig modstand for at blive gennemført. Det er den nye generations revolution.

Georg Lukács begyndte sit politiske liv som agent for Komintern, og med bogen “Geschichte und Klassenbewusstsein” (1923) fik han ry for at være den førende marxistiske teoretiker. Hans tanke var, at for at en ny marxistisk kultur skulle kunne opstå, var det nødvendigt at udslette den eksisterende kultur. Den eneste løsning på tidens kulturelle modsætninger var, at samfundet skulle nedbrydes. En verdensomspændende omvæltning af værdier kunne imidlertid ikke finde sted uden en udslettelse af af de gamle værdier.

Som kulturkommisær i Bela Kuns bolsjevistiske regime iværksatte han, hvad der blev kendt som “kulturterror”. Han instituerede et radikalt sexuddannelsesprogram i de ungarnske skoler. Børnene blev undervist i fri kærlighed og fik viden om det seksuelle samleje. De blev fortalt om det gameldags ved middelklassens familiemønstre, det umoderne ved det monogame forhold og det irrelevante ved religion, som fratager mennesker al lyst og glæde. Kvinderne blev opfordret til at rejse sig mod tidens seksualmoral. Denne såkaldte “kulturterror” kan opfattes som forgængeren til den “politiske korrekthed”.

På et hemmeligt møde blandt marxistiske intellektuelle i Tyskland i 1923 foreslog Lukas den idé, at sprede en altomfattende “kultur pessimisme” for at skabe en tilstand af håbløshed og fremmedgørelse hos Vestens mennesker, som en nødvendig forløber for revolutionen.

Dette møde førte til grundlæggelse af Institutet for Social Forskning ved Frankfurt Universitet i Tyskland. Institutet blev snart kendt som Frankfurterskolen. Det var en organisation af marxister og kommunistisk orienterede psykologer, samfundsforskere og andre intellektuelle, og opgaven var at implementere Georg Lukas program.

Georg Lukacs rejste til Tyskland i 1924 efter kritik af hans forskning på den 5. Komintern kongres. Her blev han medlem af Institut for Socialforskning ved Frankfurt Universitetet, som bestod af en gruppe kommunistisk orienterede sociologer. Institutet var identisk med Frankfurterskolen og blev grundlagt af Felix Weil (1898-1975) i 1923, som arbejdede for at løse de praktiske problemer med implementeringen af socialismen.

Institutets direktør fra 1923-1929 var Carl Grünberg (1861-1940), som var erklæret marxist, men institutet havde ikke nogen officiel tilknytning til Det kommunistiske Parti. I 1930 blev Max Horkheimer (1895-1973) direktør, og han mente at instituttet i endnu højere grad skulle basere sin forskning på Marxs teorier. Da Hitler kom til magten i 1933 blev institutet lukket, og dens medlemmer flygtede til USA, hvor de fik ansættelser ved universiteterne Columbia, Princeton, Brandeis og California at Berkeley.

Frankfurterskolen var derfor en gruppe tysk-amerikanske forskere, som udviklede en revolutionær filosofi og pædagogik, som i første omgang stod på skuldrene af Hegel (1770-1831), Marx (1818-83), Nietzsche (1844-1900), Freud (1856-1939) og Weber (1864-1920).

I Amerika befandt sig nu følgende medlemmer af Frankfurterskolen: 1960ernes guru for “The New Left” Herbert Marcuse (1878-1979), Max Horkheimer, Theodor Adorno (1903-69), Erich Fromm (1900-1980), Leo Lowenthal (1900-93) og Jürgen Habermas (f. 1929), der var elev af Theodor W. Adorno og senere blev den sidste store repræsentant for Frankfurterskolen og dens kritiske teori.

Frankfurterskolen kombinerede marxistisk analyse med freudiansk psykoanalyse og skabte grundlaget for det, der senere blev kaldt “kritisk teori”. Denne teori var en destruktiv kritik af den vesterlandske kulturs grundlæggende forestillingsverden, som omfatter kristendom, kapitalisme, autoritet, familie, patriarkat, hieraki, moral, tradition, seksuel ufrihed, loyalitet, patrotisme, nationalisme, arv, etnocentrisme, konvertioner og konsevativisme.

Frankfurterskolens filosoffer mente, at så længe et individ havde troen på, at hans gudgivne fornuft kunne løse de problemer samfundet befandt sig i, ville samfundet aldrig nå den tilstand af håbløshed og fremmedgørelse, som var helt nødvendigt for at fremprovokere en socialistisk revolution.

Det gjalt derfor om så hurtigt som muligt, at underminere den judæisk-kristne arv. Man anbefalede derfor at fremsætte en destruktiv kritik af ethvert område af samfundslivet med henblik på at destabilisere samfundet og styrte den undertrykkende orden. Denne kulturrevolution skulle sprede sig som en virus og fortsætte det ideologiske arbejde med andre midler end de rent politiske. Følgende ideer var på tegnebrættet:

At gøre brug af bestandige anklager om racisme.
At gennemføre stadige politiske forandringer på lokal niveau for at skabe forvirring.
At underminere skolernes og lærernes autoritet.
At gennemføre en enorm indvandring fra tredje verdens lande for at bryde den gamle befolknings identitetsfølelse (“to rub the nose of the conservatives in diversity”). LFPC skriver i Snaphanen: “Vi taler altså om folk der ønsker at skabe kaos gennem ‘åbne grænser’, og at der ikke er nævneværdig afdækning af dette forhold, men tværtimod spin om humanitære interesser osv. i etablerede medier.”
At tømme kirkerne.
At skabe et upålideligt retssystem, hvor den kriminelle opfattes som et offer for samfundets fejlslagne politik.
At skabe afhængighed af statslige og kommunale velfærds goder.
At etablere kontrol med og politisk korrekt nedtoning af medierne gennem venstreorienterede journalisters optik.
At fremme kernefamiliens sammenbrud.

Frankfurterskolen kunne bruge Freuds idé om “pan-seksualitet” og menneskets naturlige søgen efter seksuel nydelse. Men heri lå også en kuldkastelse af de traditionelle forhold mellem mænd og kvinder. Faderens autoritet skulle angribes, og vigtigheden af både faderens og moderens traditionelle roller skulle nedvurderes således, at man kunne fravriste familiens ret til at være barnets primære opdragere.

Man skulle naturligvis også afskaffe forskellen på drengene og pigernes opdragelse, og i hele taget erklære alle former for maskulin dominans for chauvinisme og forældede. Kvinder skulle kunne indtræde i alle de funktioner i samfundet, som havde været domineret af mænd – også de væbnede styrker. Disse ting forudsatte imidlertid, at kvinder blev erklæret for en “undertrykt klasse” og mænd for “undertrykkerne”.

Fortsæt med at læse “Det politisk korrekte har rod i Frankfurterskolen”

Midt imellem to mislykkede IT-censurforslag tænker EU-kommisionen stort. Når jeg hører ‘værdier’, dirrer bullshitometret. Det er lige til at blive ‘kulturelt ubalanceret’ af:

Media outlets across Europe face being tightly regulated by independent agencies with sweeping powers to investigate complaints and enforce fines if the recommendations of a Brussels-appointed panel become law.

“All EU countries should have independent media councils with a politically and culturally balanced and socially diverse membership,” says a report by the group, chaired by Vaira Vike-Freiberga, Latvia’s former president. “Such bodies would have competences to investigate complaints [and] should have real enforcement powers, such as the imposition of fines, orders for printed or broadcast apologies, or removal of journalistic status,” it states. “The national media councils should follow a set of European-wide standards and be monitored by the commission to ensure that they comply with European values.”

The report by the Brussels-appointed commission also recommends that proposed national media councils in EU member countries be monitored by the commission – a recommendation that would likely attract opposition from many media publishers fearing political meddling. Brussels tables tighter EU media laws, EU-Berater wollen Medien stärker überwachen, Digital Agenda: high-level group to discuss freedom and pluralism of the media across the EU

Bruxelles bliver muslimsk: Jøder forlader byen

Maimonidesskolen er den ældste jødiske skole i Bruxelles. Nu er den nødt til at flytte eller lukke, fordi jøder ikke længere føler sig trygge i Bryssels centrum.

Skolen i centrum af Bruxelles blev bygget i 1947 som et tegn på det jødiske livs tilbagekomst. Omkring 60 år senere kæmper den for sin overlevelse. Den må lukkes eller finde sig et nyt sted fordi kvarteret hvor den ligger, er blevet et muslimsk flertalområde. Jøderne befinder sig i stadig mere fjendlige omgivelser. Resultat: En dramatisk formindskning af den jødiske befolkning og dermed en næsten umulig situation for skolen.

Jøderne har forladt byens centrum og er flyttet til Bryssels forstæder. “Historien om Maimonides er historien om jødiske samfund i Bruxelles og deres voksende utryghed,” siger Joel Rubinfeld, tidligere Maimonides-elev og næstformand for Det Europæiske Jødiske Parlament til The Times of Israel. I jødernes sted indvandrer hovedsagelig en muslimsk befolkning. Især Gaza-konflikten her har optrappet antisemitismen. Forældre foretrak at sende deres børn til andre skoler. Skolens problem er nu et sikkerhedspørgsmål.

“Bydelen har en indvandrerbefolkning, der ikke er jøderne positivt stemt”, siger Agnes Bensimon, talskvinde for den israelske ambassade i Bruxelles. For Maimonides betyder det snarlig lukning. Skolen stadig færre indmeldinger. I øjeblikket udgør gælden til det offentlige otte millioner dollars. Allerede i år må den lukke. For at forhindre dette, må den ellers flyttetil forstæderne.

Lignende tilstande ses også i Frankrig og Holland. Især når jøder giver sig til kende for eksempel med kippa, kan de ikke længere færdesi bestemte områder. “At gå med en kippah, er farligt i mange europæiske byer,” siger Rubinfeld. Selv i Berlin, var der i august et angreb på en rabbiner af unge indvandrere. Brüssel wird muslimisch: Juden verlassen die Stadt, Bruxelles : l’école Maïmonide fuit l’antisémitisme. (Snaphanens oversættelse)

Bjurwalds bog Skrivbordskrigarna : Hur extrema krafter utnyttjar internet udkommer om en uge. Altså, hun anvender det, meningmodstandere ‘udnytter’ det. Bjurwalds hensigt er er diskvalificere enhver indvandringskritik. Til den ende roder hun bevidst alle kategorier sammen, så det ender med at saglig indvandrings- og islamkritik i virkeligheden er det samme som korporlige trusler mod hendes person og en fare for demokratiet. Efter Bjurwald-metoden er denne blog højreekstrem, truende, antisemitsk, homohadende, Breivik-hyldende og antidemokratisk. Hun ønsker ikke fri debat, hun ønsker at lukke den ned, og det har hun opbakning til helt op i regeringen. Det er for primitivt, skulle man tro, men ikke i Sverige. Endnu.

Jeg ved ikke, om hun er mere udsat for trusler end alle andre. Jeg kender de debatfora hun henviser til, og jeg har aldrig set hende truet på livet, hvad der selvfølgelig ikke udlukker, at hun taler sandt. Det indikerer blot, at hun smører tykt på i en god sags tjeneste. Der findes allerede inteviews (min 68) med hende, og det er rent mikrofonholderi, selvom man kunne indvende adskilligt mod hendes stærkt politiserende journalistik. Svensk journalistik er så intimt forlovet med den multikultur, der lægger an til chrash-landing, at dens panik tilsidesætter normale journalistiske reflekser som kritiske spørgsmål. Bjurwald gives en så voldsom, ensidig mediedominans, at det selv sagt må kunne harme nogen.

Læg mærke til kropssproget – de vidt opspilede øjne og det insisterende, forurettede tonefald, der er psykologi opblandet i den Bjurwaldske politiseren. Vi har ikke i Danmark paralleller til denne vildt subjektive ‘journalistik’, så vidt jeg kan se. Den er ikke primært journalistik, men målrettet politisk kampagne. Den ønsker ikke at undersøge, men at belære. Næste måned bliver der Bjurwald over hele medielinjen. Spørgsmål der kratter under overfladen, bliver en mangelvare undtagen i de medier, hvis ytringsfrihed hun angriber så hårdt. Bjurwald og Linderborg bryder sig ikke om dissens, det skal være i Sverige, som det altid har været: Vi anvender internettet, rosset holder kæft og undlader at udnytte det. I den retning er de halvunge, halvrevolutionære svenske kvinder ret konservative.

Svaghed medfører mere vold

The Algerians refuse to negotiate because they know that the Islamists’ position is simply non-negotiable.Unlike other hostage-takers, they usually have no interest in getting out alive; they intend to die as ‘martyrs’, and of course have no compunction about killing their captives. Moreover, the purpose of taking hostages is either to kill ‘infidels’, or to extract ransom money for them — which will merely finance more kidnappings and terrorist atrocities. Such terrorists thus regard with contempt all negotiation as a sign of weakness. And in the world of Islamic fundamentalism, weakness is an incentive to further violence.

Only a display of uncompromising strength — including, most importantly, strength of resolve — has any chance of being a deterrent. The Algerians understand this very well. The West does not — instead assuming that everyone on the planet thinks like it does and is thus similarly governed by self-interest.But in dealing with Islamist fanatics who regard themselves as the army of God, and for whom death is the highest calling, this is a catastrophic mistake.The most devastating consequence has been the West’s refusal to acknowledge that it is not fighting a series of brush fires based on local political grievances, but a war of religion being conducted against the free world in order to destroy it. Melanie Phillips: Until we learn to be as single-minded as the fanatics – at home and abroad – we’re ALL hostages

Svaghed medfører mere vold, II – borgmester Allerslev

Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Anna Mee Allerslev (R), har taget kampen op mod hadforbrydelser. Det har hun blandt andet gjort ved et fællesinitiativ mellem Københavns Kommune, LGBT, Mosaisk Trossamfund, Københavns Stift og Muslimernes Fællesråd, hvor de holder dialogarrangementer, senest på Københavns Tekniske Skole. Dialogmøderne har til formål dels at oplyse om hadforbrydelser, og hvad det gør ved ofrene, og så for at høre de unges bud på, hvad man kan gøre for at stoppe hadet.

Anna Mee Allerslev er godt klar over, at der ikke er en trylleformular, der kan få stoppet de mange hadforbrydelser, men at det, der skal til, er et langt sejt træk, hvor problemet bliver sat på dagsordenen og debatteret. »Jeg tror, det for ofrene er forbundet med en stor sorg eller en skyld, hvilket er paradoksalt«. Det håber hun, at det nye fokus kan være med til at ændre på, ved at bryde tabuerne gennem oplysning og dialog. Borgmester skaber bevægelse mod hadforbrydelser, Jeg har noget at sige i dag! Fuck jer!

Man har ligesom hørt det før. Allerslev agter ikke at foretage sig noget som helst, der ikke er gjort i et årti. Hun er enten fejg eller dum. Der er hverken brug for dialog, undervisning eller ‘sejge træk’. Hvis hun havde viljen til at udrette noget, skulle hun 1) at sige højt, hvem der er forbryderne, og 2) forlange af enhver imam i Danmark at udstede en fatwa mod homo- og jødeoverfald. De der kvier sig, skal sanktioneres hårdt. Indtil da er homoseksuelle overladt til at forsvare sig selv, eller gå i fakkeltog og være ydmyge og rørte.