Det er svært at dø i Sverige

Det var den glædelige rubrik Laveste antal drab – 25 – i Danmark i 34 år, der fik mig til at ville krydstjekke med svenske manddrab, selvom jeg vidste, jeg ville løbe ind i problemer. Når man går ind på Danmarks Statistik er det så dejligt enkelt, man vælger ‘manddrab’ og så tidsrum. Manddrab betyder “at dræbe et andet menneske med vilje eller ved uagtsomhed.”

Går man ind på svensk statistiks Databas över anmälda brott (grafik nedenfor), ser det også lige til ud. I første halvår 2012 blev der anmeldt 117 døde i katergorien “fullbördad mord och dråp samt misshandel med dödlig utgång.” I helåret juli 2011 til juli 2012 anmeldtes 239 døde af samme grunde. Så langt, så skidt for de døde.(klik grafik for helstørrelse)

Ser man så videre på Brott och statistik, Mord och dråp står der:

Varje år dör omkring 90 personer på grund av dödligt våld i form av mord, dråp och misshandel med dödlig utgång. Ungefär så har det sett ut under de senaste trettio åren. Under 2011 konstaterades 81 fall av dödligt våld i Sverige, vilket är en minskning jämfört med år 2010, då 91 fall konstaterades. Statistiken visar även fall som inte har konstaterats som mord.

– Studier av dödligt våld i Sverige har visat att mer än hälften av de anmälda brotten egentligen inte handlar om mord, dråp eller så kallat misshandel med dödlig utgång. Statistiken över anmälda brott visar nämligen samtliga anmälda händelser med dödlig utgång där det finns anledning att utreda om dödligt våld kan ha förekommit.

Många av dessa händelser visar sig efter utredning avse annat än dödligt våld, till exempel självmord, olycka eller naturlig död. Det händer även att flera polisanmälningar upprättas för ett och samma fall av misstänkt dödligt våld, vilket innebär att statistiken innehåller dubbletter. Vidare händer det att försök, förberedelse eller stämpling till mord eller dråp felaktigt registreras som fullbordade mord eller dråp.

Der er altså i virkeligheden kun cirka halvfems mord i Sverige om året og ikke 239. Af de 239 er hele 149 ikke døde for en andens hånd, men af selvmord, ulykker og naturlige årsager, og nogle står der også, fordi de er blevet fejlagtigt anmeldt dræbt to gange, eller bare har været forsøgt dræbt, men ikke er døde, sikken et held for dem!

Forleden var der et dobbeltmord på Øland, måske de lever endnu, eller i det mindste deres hund, der også blev dræbt “med använding av skjutvapen,” som det hedder på BRÅ sprog?

Men hvorfor skal alle de mennesker overhovedet ind i statistikken, og hvordan kan de bære sig ad med at have en så enorm fejlprocent? Hvorfor ikke vente med at publicere den, indtil fejlene var rettet? Hvor svært kan det være?

Jeg siger ikke, at de snyder på vægten, men jeg har haft en forhåndskepsis over for BRÅ siden jeg læste denne artikel for ti år siden. Der er nok mange, som ikke kender den: “Det är katastrof överallt på BRÅ”. Brottsförebyggande rådet har förlorat sin trovärdighet anser flera forskare och professorer. BRÅ tillhandahåller istället önskad information på beställning av justitieministern och departementet.”

Hvis der ikke stikker noget under, er det i al fald ualmindelig sløset omgang med lig i et land, hvor tingene plejede at fungere og blive taget meget bogstaveligt. I et land, hvor 18.000 poliser, hvoraf en del sidder på kontor, skal tage sig af 1.5 mio. anmeldte forbrydelser, kan det selvfølgelig knibe med tid og omhu for den enkelte, til at klare ‘omsætningen i virksomheden’.

Kriminologen Leif G W Persson sagde for nogle uger siden i SVT’s Veckans Brott efter en weekend med fire mord: “Det er det dobbelte af det normale”, hvilket altså skulle være cirka et mord i døgnet = cirka 360 om året, så han har også misforstået BRÅ’s statistik. Og så er der opklaringsprocenten, endnu en tur i BRÅ’s labyrint hvor man skal til at slås med begreber som ‘personuppklaring’ och ‘uppklaring,’ som ikke er det samme.

I Malmø erklærer de det lørdag for en succes, at “knapt halvdelen af mordene på ni måneder er opklaret,” om de så er opklaret eller bare personopklaret. Det er mord, der ikke har noget at gøre med Lasermand 2, der lokkede verdenspressen til Malmø. Det er hverdagsmordene’, rutinekødhakkeren, der ikke kan ophidse nogen journalist eller politiker. “Det er svært at dø i Dieppe”, skrev Stangerup i 1985. Lige så svært som at være død i Sverige?

Bob Dylan looking back

BOB DYLAN ‘S CBS 60 Minutes Interview (November… by giemmevu

Bob Dylans første TV interview i 20 år, 2004. Han lider ikke af orddiaré, men får alligevel sagt meget på 15 minutter, når man tænker på hans forhold til pressen i det hele taget. Det er intenst og afslappet afleveret. Jeg tror jeg har det fra Mette Fugls egen mund, at det øjeblik var det værste i hendes karriere som interviewer, da hun var taget til Gøteborg og fik en live-interview med en Dylan, der svarede med énstavelsesord, hvis han overhovedet svarede. Lidt af katastrofen er bevaret for eftertiden: Interview July 11, 1978, Sweden by Mette Fugl at Landvetter Airport. Om det var hendes eller Dylans skyld, skal jeg ikke kunne sige, man er ikke bedre end man er på dagen, og interviewkunsten er sværere end mange interviewere tror. 60 minutes slap bedre fra det, måske fordi der er 26 år mellem de to Dylan’er. (Han eks-kone Sara Lownds omtales, en god optagelse af en af sangene til hende her: Bob Dylan – Sara (Rare Footage ” possibly Dylan’s only song in which he steps out of his public persona and directly addresses a real person.”)

‘Mangfoldighed’ er miljøskadeligt

Allerværst for miljøet er religiøs ‘mangfoldighed’, så det er nok heldigt at islam kun er cirka 17 % en religion teologisk set og efter autoriteters skøn. Dette er vel mest henvendt til Folkesocialisterne i Danmark, Sosialistisk Venstreparti i Norge og Miljöpartiet de Gröna i Sverige. Politik er ‘det muliges kunst’, ‘at ville’, uerfarne og uudannede nulliteters genvej til status og penge, men det er jo ikke mindst at opnå det modsatte af det, man stræber efter. Ikke at det sidste er forbeholdt politikere.

When is diversity a bad thing? When it comes to environmental action, according to a new paper from the University of East Anglia (UEA). Scandinavian countries, low in ethnic and religious diversity, take more collective action than more diverse nations, like the UK, China and the United States. But the UEA paper frames diversity using the more negative term ‘fragmentation’.

Americans may love separation of church and state and the mix of multiple religions in the USA but Dr. Elissaios Papyrakis found that religious diversity has an even greater detrimental impact on environmental performance than ethnic diversity. Papyrakis gathered data on ethnicity, religion, industry, income and population density, and then more subjective measures like conflict and control of corruption, for 127 developed and developing countries and then matched them to environmental performance. He then created a metric for what influences a country’s environmental performance and investment in protection measures and whether this is associated with social diversity.

Some of the worst environmental performers, given their level of economic development and ethnic and religious diversity, are China, Democratic Republic of Congo, Angola and the United Arab Emirates. The more ethnically diverse United States and UK also scored lower in terms of adjusted net savings (US 2.92 per cent of GDP, UK 13.88 per cent (2005 figures) and higher in terms of damage attributed to CO2 emissions (US 0.344 per cent of GDP, UK 0.178 per cent (2005 figures) compared to less diverse Scandinavian economies such as Denmark (adjusted net savings 13.88 per cent, CO2 damage 0.13 per cent (2005 figures). Paper: ‘Environmental Performance in Socially Fragmented Countries’, Environmental and Resource Economics.

“Polisen är mycket förtegen”

Man ser udtrykket anvendt i svenske medier hver eneste dag. Förtegen betyder “ordknap, diskret, hemmelighedsfuld, reserveret.” I tilfælde af voldtægt, er det en klassiker, men hvad er der at være diskret om, andet end gerningsmandens signalement? Ved ingen andre forbrydelser kommer offeret i så nær kontakt med forbryderen, som ved voldtægt, og følgelig skulle et præcist og hurtigt signalement være det nemmeste af verden at komme ud med. Man kunne også lave en pålidelig statistik over forbryderne, hvis man ville. I sagens natur langt præcicere end over indbrudstyve.

I Danmark betragter vi endnu voldtægt som en af de groveste forbrydelser, mens der er gået lidt inflation i grovheden i feminist-matriarkatet Sverige. “Nå hvad, Herregud, endnu et døgn med 16 anmeldte voldtægter.” Vil svensk politi ikke fange forbrydere? Det vil de nok, men de vil ikke have offentlighedens hjælp til det som i Danmark. Man kan jo gætte to gange på hvorfor. Hvad siger ofrene og de pårørende til “hemmelighedsfuldheden og diskretionen”? Kvinnor våldtagna på krogtoaletter i natt. Polisen är mycket förtegen om fallet.

»Frid på jord«

Efter Linderborg klamamsen nedenfor, trænger enhver til et sjælebad (som egentlig betyder ‘en dåb’). Det lyder som en folkevise, men det er svært at hitte sangens oprindelse, hvis nogen kan hjælpe. I Skåne sner det, hører jeg. Ikke i København, men så skinner solen da. Ud i den.

Vintersolhverv 21. dec. 2012

Motiv fra Stockholms skærgård, tilsendt.

Douglas Murray: It’s Official: Muslim Population of Britain Doubles

For the last decade, every major politician has lied about this issue.

The national census for England and Wales has come out, and, as usual, this once-a-decade event has had all of its most significant points overlooked. By any measure, what it reveals is a country undergoing seismic change. Over the course of a decade up to four million more people have entered the country to live. In the capital, London, people identifying themselves as “white British” have for the first time become a minority. Perhaps most strikingly, the national Muslim population has doubled.

This last fact is perhaps one of the least considered of the census so far. Doubled? Surely not. This has to be the claim of Mark Steyn or some other demographics-obsessed nut. Well no, it isn’t, and it is now official: between 2001 and 2011 the Muslim population of the UK rose from 1.5 million to 2.7 million. Otherwise put, that is an increase from 3 percent to 4.8 percent of the overall population.

If in 2001 the British Prime Minister had said to the British public that over the next decade he intended to double the number of Muslims in the country, he would most likely never have been returned to office. But of course he did not say that, any more than any of his successors or predecessors did.For the last decade, every major politician has lied about this issue..Gatestone (Se evt. Douglas Murray in Copenhagen, 2011, I og II.)

Stanken af rådden kloak

Aftonbladets kulturredaktør Åsa Linderborg skrev i går en artikel, Förföljd av hatet, hvor hun citerer nogle af de hadefulde reaktioner og sexistiske trusler, hun har modtaget på mail og sms efter hun drog kampagnen imod indvandringskritikere og multikulturmodstandere, – det hun kalder ‘nethaderne’ og ‘jernrørsiterne’- igang. Citaterne er af en sådan art, at man selv må klikke ind og læse dem, hvis man har apppetit på det. Det er slemt.

Hun har måttet flytte sig og børnene hjemmefra. Det skal siges, at hun selv har slået tonen an med rubrikker som “Nu granskar vi skiten”, “Desperata försvarstal av högerextremisterna”, “Stöveltrampet hörs tydligt på hatsajterna”, “Ja, vi vill stoppa skiten”, “Nätstorm mot SD-stödd hatsajt”, “Hatsajten Exponerats huvudman själv dömd pedofil,” men intet i nærheden af den trusselsstorm, der nu er væltet fra net-kloakken ind over hende. Det ikke overraskende, at så meget ‘skit’ (lort) vælter frem, og det kommer næppe helt bag på Linderborg, bortset fra måske pøblens intensitet.

Linderborg har ikke gjort det nemmere for en civilliseret offentlig samtale ved at bundte Wilhelmson, Herslow, Avpixlat, Nationell idag, Nationell Nu, Realisten og Fria Tider sammen, men det tjener Aftonbladets politiske formål ikke at skelne og foregive, at ‘främlingsfientlige’ kommer fra samme høstak allesammen, men de er ikke ens, og de er ikke alle nynazister og antisemitter. Avpixlad er blandt Sveriges 15 største mediesites, noget der ville være helt umuligt for en blog i Danmark eller Norge, og det er der selvfølgelige grunde til. Oven i det har Linderborg et noget selektivt forhold til vold og trulser. Om Lars Vilks, imod hvem truslerne må antages at være noget alvorligere end dem mod Linderborg, har hun sagt Sveriges fegaste konstnär, og om politisk vold i al almindelighed, har hun sagt:

Jag ogillar våld i alla dess former men imponeras av att det i alla fall är några som har sån moralisk resning att de är beredda att till och med slåss med fascisterna.

Det er altså moralsk i orden, bare det er de politisk ‘rigtige’, der bliver truet og overfaldet? Hvis ikke Linderborg vil fordømme andre trusler end dem mod hende selv og dem hun sympatiserer med, kan hun lige så godt spare sig umagen, så er hun lige så meget deltager i en voldsoprustning som en hvilken som helst nazist eller antifascist.

Der er også netpøbel i Norge og Danmark også, ligesom der er masser af svenskere der bidrager kvalificeret og civilliseret til den offentlige svenske samtale, men fornemmelsen er alligevel, at det i gennemsnit står langt værre til med den demokratiske samtale i Sverige end andre steder i Norden. Den fornemmelse blev også bekræftet af undersøgelsen over trusler mod politikere i kommuner, landsting og Riksdag for nylig. Det er sørgelig læsning.

“Självklart ska det vara en demokratisk rättighet att ifrågasätta invandring och mångkultur,” skriver Linderborg men det er hverken selvfølgeligt eller sandt, det er en efterkonstruktion af en hårdt presset Linderborg. I Danmark havde vi omkring årtusindskiftet resterne af et tabu på at kritisere antallet af udlændinge, vi skulle tage imod (jvf. Ritt Bjerregaard der var noget virkelighedsforskudt efter et langt liv som poltisk tremmekalv.) I Sverige, der har modtaget mange, gange flere, og er ved at segne under indstrømningen, er det stadig på kanten af det tilladelige at kritisere antallet.

Den svenske samtale om “masseindvandringen”, et ord, der ikke bruges af stuerene i Sverige, men bruges helt main-stream af topministre i England nu, er pilrådden og forgiftet af at have ligget under låg i tre årtier. Det er den sørgelige sandhed, selvom det måske ikke er den eneste.

Da jeg i slutningen af 90 erne, efter at have skrevet frit i en hvilken som helst avis i Danmark siden jeg var 17 år, valgte at henvende mig til fire forskellige svenske aviser, når jeg nu alligevel var i landet et kvartal hvert år, var jeg luft. Ikke så meget som et automatsvar, og det var næppe fordi, jeg ikke kunne formulere eller ikke havde indsigt at bidrage med. Emnerne jeg ville bringe op, skulle ikke diskuteres, og det var dengang aviserne sad trygt på al opinion i Sverige. Jeg opgav svenske aviser og begyndte på det spirende net og i litteraturen, at studere det, der var de facto eller censur-light i Sverige, i al fald hvad angik fremmedpolitikken. Jeg har ikke kontaktet et svensk medie siden, det er tolv år, jeg savner dem ikke og det er sikkert gensidigt. Nu hvor de har mistet opinionsmonopolet, kan man jo ignorere dem, hvad mange også gør. Den udvikling havde de ikke set komme, de er i dyb krise og det mærkes.

Fortsæt med at læse “Stanken af rådden kloak”

Aliaa Magda Elmahdy i Stockholm

(Klik foto for helskærm) – På torsdagen samlades medlemmar från den ukrainska feministgruppen Femen i Stockholm för en nakenprotest mot en egyptisk grundlag. På kvinnornas kroppar kunde man läsa “Mursis apokalyps” och “Sharia är inte en konstitution”. Protesten skedde tillsammans med den egyptiska bloggaren Aliaa Elmahdy som är emot förslaget till en ny författning i Egypten. Kvinnorna klädde av sig i kylan utanför ambassaden och protesten var över på några minuter. Nakenprotest mot egyptisk grundlag  (Flere fotos)

Elmahdy blev kendt da hun den 23. oktober 2011 valgte at lægge et nøgenbillede af sig selv ud på sin blog. Senere skrev hun på Facebook at det var “skrig mod et samfund med vold, racisme, sexisme, seksuel chikane og hykleri”. Siden er hun blevet udsat for flere dødstrusler og er flyttet fra Egypten ligesom sin kæreste Kareem Amer, der talte i CEPOS i København 12 september i år. Se her, her og her. Jeg kan se at den iranske betonkommunist og multikulturalist Maryam Namazie er meget begejstret for hende. Det vil jeg i dagens anledning ikke lægge hende til last. – The Gulf News has somewhat altered photos and a diffent angle in the headline: Egyptian nudist in new secularism stunt, Activist Aliaa Al Mahdy appears nude protesting outside the Egyptian embassy with anti-Islamic slogans. The Local calls her “a striptivist.”

Jackson spolerer Hobbitten

Af Torben S. Hansen

Først kom en bog om “Hobbitten” og derefter de tre bind “Ringenes herre”. I biografen er det omvendt. Nu ruller “Hobbitten” – første del – på lærredet, og resultatet er ikke godt.

Instruktøren, Peter Jackson tager sig mange friheder med Tolkiens eventyr – for mange! Kløvedal og elverfolket – med flere hovedpersoner fra “Ringenes herre” – hales ind i fortællingen. Det samme gør troldmanden Saruman og dermed kampen mod Mordor og Sauron. Hvilket er dumt og forstyrrende. I bogen om Bilbo er dværgene og elverfolket fjender – og vedbliver at være det. Jackson kan åbenbart ikke slippe sin succes med Frodo og hans trængsler.

Desuden går Jackson grassat med en af sine fixe ideer: Han er tosset med film-gags på kanten af en svimlende afgrund. Det var slemt nok i “Ringenes herre”, men i “Hobbitten” fylder den slags sekvenser langt mere. Der går inflation i effekten.

Der er selvfølgelig ikke noget galt med spænding. En lille perle, der blev spillet uden overdrevne effekter, var en scene i “Ringenes herre” med de fire hobbitter, som er i fare for at blive opdaget af en af de sorte ryttere i skoven. Her er der elementær spænding, men den alt for lange sekvens i “Hobbitten” med bulder og brag og uhyrerne, der jager dværgene, Bilbo og Gandalf op i træerne på afgrundens rand er simpelthen for dum og kedelig.

Også andre steder rammer instruktøren ved siden af, så resultatet bliver ustruktureret skrig og skrål. Dette varsler ikke godt for fortsættelsen!

“Politiken er intellektuel og ganske nationalistisk” (!)

At de danske medier og den danske debat er blevet mere nationalt orienteret, er noget, man også har bemærket på avisen Sydsvenskan, og en forklaring kan, ifølge avisens chefredaktør, Daniel Sandström, være, at Danmark som et lille land i klemme mellem store naboer må værne om sin egen identitet. Og det bliver ikke bedre med globaliseringen, mener han.

»Jeg læser Politiken regelmæssigt, men selv for en intellektuel avis er perspektivet ganske nationalistisk. Danmark ville have godt af at sætte spørgsmålstegn ved sit noget nationalistiske syn. Før eller senere bliver det vigtigt for Danmarks overlevelse at have et noget større udblik«, siger han. I svenske øjne er Danmark lig med sex, drugs og rock’n’roll (Svenskarnas syn på Danmark: Sex, droger och rock’n’roll Rapport: Bilden av Öresundsregionen i danska och svenska medier, PDF.)

Jødisk kvinne i Malmø kvalifiserer til asyl i eget land
Af HANS RUSTAD

Historien om den jødiske kvinnen som bor i Rosengård nærmest som en fange ble vist i SVTs program Agenda nylig. Expressens Anna Ekström skriver at ut fra dagens kriterier skulle hun kunne søke om asyl i eget land. Hun oppfyller alle kriterier om å være forfulgt av rasistiske grunner.

Perspektivet er “häpnadsväckande” som man sier på svensk. Sverige – verdens mest liberale innvandrerland – har selv utviklet problemer med toleransen. Offisielt har man vanskelig for å ta det inn over seg. Men tilfellet med den jødiske kvinnen som opplever daglig trusler og trakassering, reiser spørsmålet om rettigheter uten krav kan bli til trusler for en liten minoritet. Og svenske myndigheter ser ikke ut til å kunne gjøre noe med problemet. Heller ikke SVT som sendte programmet, tør å gå i dybden. Etter Agenda hadde man en paneldebatt der en historielærer (sic!) kunne hevde at arabernes antisemittisme kom av Israels oppførsel. Akkurat det samme forsøk på avsporing av debatten om antisemittisme er fast innslag i norske medier.

I debatten som följde på Agendas reportage kunde historie­läraren Helena Mechlaoui oemotsagd påstå att arabiska invandrares antisemitism beror på Israel. Hon har fel rent faktiskt, men jag ska inte gå in på det. Idéhistoriska utläggningar är i sammanhanget mindre viktiga än grundläggande rättigheter och resolut handling.

Dermed kommer man ikke videre. Det blir bare prat. Detta har nu pågått alldeles för länge. Man pratar och pratar – och pratar lite till. Den en­sidiga förföljelsen beskrivs okunnigt, fegt eller lögnaktigt som “spänningar mellan ­grupper”. Faktum er at situasjonen for jøder i Malmø er så ille at den kvalifiserer svenske jøder til flyktningstatus i deres eget land.

Fortsæt med at læse “Jackson spolerer Hobbitten”

Hvilket Sverige vil du have ?

Spørgsmålet stilles, som om svenskerne stadig havde et valg, som om det multikonfliktuelle samfund var en julegave, man kunne bytte. Deres manøvrerum er voldsomt indsnævret. Ikke at vælge i 40 år, eller overlade valget til andre, er også et valg når facit gøres op.Fakta om invandringen till Sverige under 2011

Framtidens Sverige

genpostering

“Jeg debatterer ikke med religiøse fascister, jeg bekæmper dem”

Har den franske journalist Mohamed Sifaoui, der ikke er ukendt i Danmark sagt. Det var ham der måtte vise danske journalister, at Islamisk Trossamfund var fulde af løgn og voldstrusler, selv var de blanke på området. Det blev til dokumentaren Caricatures : les dessous de la colère / Vredens tegninger. Sifaoui ved hvad han taler om. Rettroende muslimer har også forsøgt at myrde ham tre gange, og overfaldet ham korporligt i al fald en gang. Det lægger automatisk en dæmper på debattrangen.

Inger Støjberg vil nu TV-debattere med salafister, hun er naiv og grøn at stille op til debat med islamofascister, hvor det eneste hun burde gøre, var at beskytte sin befolkning imod dem, ideelt ved at sende den ud af landet på en enkeltbillet inden de anretter større ulykker. Den naturlige grænse for dialog, den går ved krigerklæringer (godt nok endnu kun verbale). Politikere skal overhovedet ikke debattere med typer, der er fjender af alle de pricipper de og dette land står for. Man må da håbe, at debatten i det mindste gør naivisten Støjberg lidt klogere, andet fornuftigt formål kan den ikke have, men det lader også til at være tiltrængt. Jeg ser frem til, at Støjberg foræller os lidt om “deres syge fortolkning af Koranen,” og hvad der er den rette efter hendes mening. Er det en fortolkning, at Koranen opfordrer til mord på vantro og døden for frafald?

Venstres Inger Støjberg får nu efter alt at dømme mulighed for at diskutere med en repræsentant fra den yderligtgående islamistiske gruppe, der kalder sig selv “Kaldet til Islam.”

“Jeg stiller meget meget gerne op i en debat, så jeg kan udfordre deres syge fortolkning af koranen. Det er på tide, at de stiller op, fremfor at være kujoner og gemme sig væk.”

“Nu er de tilsyneladende blevet sure på mig og vil forsvare sig. Det har jeg det fint med,” siger hun videre.Støjberg skal debattere med islamister

Live-streaming fra Gøteborg

Streamingen taget ned kl 19.45, den lommer op igen hvis nødvendigt. Og så har jeg selv fået en Bambuser-konto, så jeg kan streame fra mobilen til bloggen, hvis jeg skulle havne i noget, der var interessant nok.

Hvad det hele drejer sig om i Gøteborg, hvad man skal udlede af den pêle-mêle af sex, dominans, chikane, ære, kultur og etnicitet, det får vi måske aldrig at vide, og i al fald ikke af svenske medier. Jeg ved ikke med danske, for jeg har ikke set dem. Vi ved, det er næsten 100 % indvandreroptøjer, men ikke engang det, siger svenske medier. Gøteborg er en by med over 30 % af udenlandsk afstamning, og få svenskere har været involverede, det ses også på amatørvideos, men jeg kan spå én ting med sikkerhed: dette er kun ganske små begyndelsessymptomer, mindre jordrystelser, der vil blive til et skælv en ustoppelig opløsning af en by, flere byer og så et land.

Vi lever i nuet, om fjorten dage er det glemt, mens det vokser videre udenfor rampelyset og smuldrer fundamentet for alt Sverige hidtil har kendt. Der er intet nyt i det, men det bliver stadig ikke taget alvorligt, hvad svenske medier og politikere er den bedste illustration på. Når man tænker demografien, er det også svært at se, hvad de skulle gøre andet end at sløre og indsukre virkeligheden, jævnfør Stephen Spender citatet nedenfor.

Göteborg är en krutdurk som bara väntar på att explodera. Vi har sett lite krutstänk blixtra senaste året men snart kommer den riktigt stora explosionen utav våldsdåd där. Det lär följa en del otrevligare saker till följd utav uthängningarna som skett. Flickorna som blivit uthängda har äldre bröder och föräldrar som måste söka hämnd för vad som hänt deras döttrar. Några ger dottern skulden och skickar hem henne till det arabland de kommer ifrån och några kommer att skada eller kanske till och med döda någon utav dem som lagt upp bilderna när namnen på dem blir kända.

Det via nettet gennemlyste krisesamfund, jeg var ved at sige, ‘et blik ind i myretuen’, men i en myretue hersker der perfekt orden. Godt eller skidt? Er teknikken farlig, som Aftonbladet skriver, er det den menneskelige faktor, eller det det ligefrem to generationers katadtrofale politikere? Selvfølgelig instrumentaliserer teknikken et ‘instant hysteria society’, men hysterikerne og de sociale forudsætninger skal være til stede for mediet. Og man forstår selvfølgelig, at den er virkelig torn i øjet på AB’s socialdemokratiske censurfilter, ikke mindst Cantwells.

Optøjerne fra i går fortsatte i mindre skala, og de fortsætter i morgen. To skoler er lukket, folk samles. Byen er under hård krisehåndtering af politiet. Man kan iagttage det også på MSM GT.SE og Gøteborgsposten. Nedsättande konton sprider sig i Sverige. Många ungdomar har samlats – spänt läge. Just nu: Sammanstötningar mellan polis och ungdomar. Vid 14-tiden försökte en mindre grupp tända eld på en svensk flagga.

Gøteborg: Et unordisk raseri

Voldsforsker Ragnhild Bjørnebekk på Politihøgskolen reagerer på sinnet som ungdommene viser.- Det er en litt unordisk måte å reagere på, vi tenker ofte ikke så sterkt på hevn og raseri. Utfra det jeg kunne observere, så var det et veldig sterkt raseri, sier Bjørnebekk til VG Nett. – Dette minner mer om opptøyene i England, Frankrike og Hellas, hvor man ser en sjanger av opptøyer som vi vanligvis ikke har hos oss.Voldsforsker om Instagram-bråket: Veldig sterkt raseri

På et debatforum kommenterer en svenske mediers håndtering af optøjerne:

Väldigt märklig film faktiskt. Lägg märke till att varenda en med arabiskt/afrikanskt utseende får ansiktet dolt med en grå cirkel. Men ett par tre svenskliknande personer i samma klunga har INTE ansiktet dolt. Helt sjukt! Medias censur jobbar verkligen på ett imponerade högtryck just nu! Alltså rent ärligt, medierapporteringen i Aftonbladet/Expressen kan inte ligga långt efter Nordkoreas fasoner i dessa dagar.

På Studio Ett tjatar de vidare om hur hemskt det är att hängas ut på nätet, trots att dagens händelser inte har ett smack med det att göra. Dagens händelser är ett vanligt MENA-bråk, invandrade förortskids som kastar sten och skjuter raketer mot polisen. Har inte ett smack med Facebook eller Instagram att göra. Vad media desperat försöker få detta till är att det är “svenska ungdomar som är upprörda över att det finns intima bilder och kommentarer på någon tjejkompis på nätet”. Någon som tror på det? Räck upp hand.

Även i dag har hundratals tonåringar samlats i Göteborg som följd av att flera ungdomar blivit uthängda och sexkränkta på flera sociala medier. Människorna har samlats alldeles i närheten av det för dagen stängda Framtidsgymnasiet. En stund efter lunch utbröt bråk mellan ungdomar och polisen nära gymnasiet. Stämningen var uppskruvad och knallskott och raketer brändes av. En kvinnlig anställd på stadsdelsförvaltningens individ- och familjeomsorg berättade för TT att folk försökte storma handikappingången, som ligger i samma område som Framtidsgymnasiet. Av säkerhetsskäl beslutades därför att låsa lokalerna.- Vi kan inte gå ut. Vi är inlåsta, sade den anställda till TT.En gripen efter nytt gatubråk

Ære og kvindekontrol

Jo mere man ser de forskellige instagrammer (de slettes, så kommer der andre) desto mere drejer det sig om sex, magt og kontrol- chikane er også kontrol. En kamp om kvinder, der foregår uden om ørerne på Sveriges mange Gudrun Schymanner og fuldstændigt ignorerer dem. Det nye Sveriges unge kvinder – de indfødte – farver det blonde hår sort og taler svensk med mellemøstlig dialekt for at passe ind i fremtidslandet. Så dybt griber deres forældres forrædderi ind i deres liv.

Video fra i eftermiddags
Fortsæt med at læse “Live-streaming fra Gøteborg”

500 indvandrerelever i krænkelsesoptøjer i Gøteborg

Det er svært at få overblik over, hvad der skete i Gøteborg. Den officielle version er her: Filmen visar: Mobb hoppar på tjej i Göteborg. Flera ungdomar uthängda på nätet med namn, bild och påstådda sexaktiviteter og Svensk reporter: – Folk kastet stein på politiet, skolen og forbipasserende. Netchikanen har bredt sig til Stockholm. Polisen befarar fortsatta bråk och har “dammsugit” stationerna på extrapersonal. Nu söker polisen en pistolman som synts under kravallerna. Aftonbladets Oisín Cantwell stiller diagnosen: Internettet er farligt. Gymnasieskolor stänger – rädda för nya bråk. Fotograf dödshotad vid upploppet

To skoler holder lukket i dag ondsag, noget tyder på opløbene kan fortsætte. Den ene hedder Framtidsgymnasiet, et fascinerende, meget svensk navn. Hvis jeg var svensker, ville jeg foretrække at leve i fortiden. Når man taler om svenske gymnasier, skal man huske, at her går revl og krat -næsten. Damfrisører og automekanikere in spe, det er ikke ungdomsintteligentsiaen der render rundt og kaster med sten. Det er, som man kan se på nettet, unge der dårligt kan skrive svensk.

Når man studerer sproget på instagrammerne, kunne man kalde det en seksuel, etnisk Facebook- I- Phone krig. Sveriges gader synes at være den lettest kontrollerbare kampplads. Det er et internt indvandreropgør, der handler om seksuelle fornærmelser. Nedenfor den inofficielle som den ser ud indtil videre. Den sociale is er blevet tynd og skrøbelig i Sverige. Den knækker, hvor den er tyndetst: på nettet. Opdateres. (“Orroz” kommer från persiska eller turkiska och betyder hora. Alla bilder och filmer som postats visar nästan enbart ungdomar med invandrarbakgrund.)

En gymnasieskola fick barrikaderas på grund av anstormning från pöbel.
-Bilar vandaliserades, poliser jagades från platsen av hotfull pöbel.
-Minst två personer misshandlades av pöbel.
-Nordstan invaderades av pöbel. Butiker tvingades stänga.
-Polis tvingades utrymma Brunnsparken mitt under en arbetsdag.
-Oroligheter spred sig sedan till olika delar av centrum innan det hela lugnade ned sig under sträng polisiär övervakning.

En tjej som går på Plusgymnasiet startade ett Instagram-konto kallat gbgsorroz. Där lade hon ut en eller flera bilder med rykten om tjejer hon tyckte var “horor”. Hon uppmanade sedan andra att skicka in bilder med “horor” och kommentarer om vad de gjort. Då hennes identitet avslöjades (http://www.nattstad.se/mexy) valde hon att publicera namn på de som skickat in bilder + rykten, för att dra uppmärksamheten åt ett annat håll. Detta gjorde att hon fick både tjejer, tjallare och deras kompisar och släktingar emot sig.

Igår kväll samlades ett 40-tal ungdomar utanför hennes hem för att hämnas. Inget hände förutom att hennes farsa blev förbannad.Sedan startades en Facebook-grupp där man uppmanade alla att gemensamt spöa upp henne vid en viss tidpunkt idag.Tjejen verkar ha befunnit sig i skolan, men ska ha skyddats av polisen (eventuellt i skolans källare).400-500 ungdomar samlades vid Plusgymnasiet som helt stängdes ner – ingen fick lämna skolan eller komma in. Ett par misshandelsfall skall ha skett, då på tjejer, och viss vandalisering ska ha förekommit. Bl.a. på bilar och fönster på närliggande byggnader.Vapen sägs ha skymtats både på stan och i skolan. Ett rykte säger att en person blivit knivhuggen inne på skolan.

Fortsæt med at læse “500 indvandrerelever i krænkelsesoptøjer i Gøteborg”

Døden i Magasin

Jeg kommer i Magasin du Nord når jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal få noget. Det er hvert andet år. Folk elsker tilsyneladende stormagasiner, indkøbscentre, jeg kan ikke døje dem. En Eau de Toilette til en mand, der dufter af cigarer medmindre han er sprayet med den, og den er dyr. Jeg farer vild med det samme og støder ind i en udspartlet ekspeditrice og et skelet, begge i kridhvide kitler.

“Hvad er det?” “Det er en reklame for en amerikansk apotekerkæde”, siger den udspartlede uden antydningen af ironi. “Det apotek ville jeg måske undgå”, siger jeg. Hun glatter ligesom undskyldende på skelettets kittel og siger igen uden en milliliter julehumør, (humor betyder ‘væde’ på græsk): “Hvorfor det? Sådan ender vi alle.”

Min skepsis over for skelelettes reklameværdi for sundheden bider ikke på hende. “God jul” siger jeg som farvel, og søger i retning af parfumeduften og får fat i den dyre flaske. Der er også noget, der hedder ‘julesorgen’, har jeg lært af en præst. Jeg kendte den godt, men jeg vidste ikke, den havde et navn.

I Magasin er der et cafeteria, der er aviser og i Jyllands Posten stod der noget interessant:

Politik er den evige brug af halve løsninger på katastrofer, som var til at forudse og kunne være undgået. I vor tid træffes aldrig de nødvendige foranstaltninger for at tage sig af en katastrofe, som kunne være undgået, fordi den selvopofrelse, den uegennyttighed, den samarbejdsvilje og den realisme, der er nødvendig for at møde farer, der nærmer sig, aldrig opnås, før nationerne er komplet oversvømmet af dem. Verdens befolkninger i dag ved ikke, hvad de skal forvente at blive kastet ud i – en ny verdensorden eller et nyt kaos.(Stephen Spender, i European Witness, 1946 citeret af Henrik Jensen, historiker, ikke online.)

Jyllands Posten er blevet en vældig tynd avis, der vel også er moribund ligesom alle os, der skal passere den store dommer: “Vær hilset! De der skal gå i hvide kitler og store, sorte Elvis Costello-briller, hilser dig,” så det er mærkeligt, at de overhovedet har plads til uinteressante flommeartikler mere. Lars Barfoed (K) skriver om antisemitismen (ikke online), men svarer fuldstændigt til almindelighederne i deres blogger Jacob Bjerregaards (S) Pas på antisemitismen! Hvordan gider nogen bruge en time på at formulere så mange impotente selvfølgeligheder?

På vejen ud ser jeg forsiden af BT: “Computere får smags- og lugtesans.” Nu ved jeg det. Lars Barfoed har en computer, som han råber til hen over sit formandskontor: “Skriv nogle kønne, harmløse ord om jøderne, noget vældig tågesnak om jødehaderne og ikke en kæft om hvem, der skaffede dem.” Så formulerer compteren artiklen på et millisekund til JP, og folk opdager slet ikke, at de kvarte løsningers Lars Barfoed allerede er et skelet i hvid kittel og sorte briller, undtagen de unge, endnu levende konservative i Århus. Hvis nogen efter dette tror, at jeg har været gift med en apoteker, er det forkert, hun var læge.

Bagefter tog jeg på min yndlingscafé, hvor ejeren er israeler og har et pænt udsnit af europæiske aviser. Han var i færd med at tilmelde sin søn til halvandet års værnepligt i Israel på engelsk over telefonen, da jeg kom ind. “My man,” tænkte jeg, “ikke flere Barfoeds-politikere i dag.” Jeg ved ikke, om han havde orienteret sin søn, men jeg håber for ham, at Iran/Israel ikke kommer til at gå ud over ham. “Vi har altid været i krig,” siger Moshe efter at have lagt mobilen. “Vi tager det ikke så tungt.”

Firoozeh Bazrafkan frifundet for 266b anklage

Retten i Aarhus frifandt i dag Firoozeh Bazrafkan for overtrædelse af §266b pga ytringer, andre tidligere er blevet dømt for. Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard glæder sig over dommen.

“Der er for det første grund til at ønske Firoozeh hjerteligt tillykke med frifindelsen. Dernæst er der grund til nøje at studere dommens præmisser, som jeg ikke har haft lejlighed til at læse. Er frifindelsen udtryk for en kovending i de danske domstoles praksis i sådanne sager? Eller har retten i Aarhus lagt vægt på specielle omstændigheder, der gælder i Firoozehs sag, men som de tidligere dømte i tilsvarende sager altså ikke har kunnet påberåbe sig? Vil denne frikendelse få præcedensvirkninger for kommende sager, herunder anklagemyndighedens tilskydelse til at komme efter andre danskere. Artikel af Katrine Winkel Holm Uriasposten: Firoozeh Bazrafkan frifundet for racisme: Har ønsket at bidrage til debat om Koranens kvindesyn. (foto fra v. : Henrik Ræder Clausen, Firoozeh Bazrafkan, Erik Guldager og Kim Møller, Uriasposten.)