Den video dukkede op i min mailbox på fransk den 5 oktober, og jeg oversatte omkring to tredjedele af den og bloggede den sammen med Uriasposten. Vi kendte begge Bloc Identitaire i forvejen, vi vidste hvad vi gjorde og vi vidste godt, den kaldte sig en krigserklæring. Europæisk dagligdag er blevet fuld af små og store krigerklæringer, de store ideologiske erklæringer mod demokratiet og ytringsfriheden og de daglige overgreb fra indvandrede på indfødte europæere, antagelig dem der spreder den værste gift for en fredelig fremtid i Europa, og som er farligst af alle at ignorere eller bagatellisere. Vi har vænnet os til, at vi kan blive overfaldet eller truet på livet. Det var utænkeligt i København i 1970 nogen steder. I dag har vi bydele, man skal passe på. De er ikke skabt af ‘globaliseringen’, de er skabt af politikere og lobbyister, helt konkrete personer, der kan drages til ansvar, og måske en dag vil blive det af denne generation.
Dagen efter – den 6 oktober – kom videoen den med engelske undertekster på Gates of Vienna, trods dens stærkt nationale lidet dialogvillige udsagn, havde den en bredere appel end man lige skulle tro. Efter endnu nogle dage med tyske på PI og så med italienske, spanske, hollandske, græske og polske. Spredningen var forbløffende. Fremtiden findes allerede, uanset dem der ikke tør eller vil se den. Det er dog jeres børn, der reagerer sådan, ikke mine. De anklager jer for at have givet ondskaben en ny chance i Europa, som Eli Wiesel udtrykte det. “I har prøvet at stoppe jeres egne børns råben….er det os eller er det jer selv, I er bange for at møde, I kan ikke slå os ihjel” sang deres forældre i 1976. Den samme tekst er i dag langt mere konkret, uforsonlig og politisk, fordi der står mere på spil end en Fristad på Københavns volde.
Kasper Støvring skriver idag om Génération Identitaire blandt andet, i det han ligesom Uriasposten og denne blog advarer mod ekstremisme og trusler imod freden og demokratiet. Kun dumhed eller bevidst ond vilje kan læse os anderledes, og det gør den så naturligvis, det kan ikke afhjælpes.
[..] Et interessant højrefløjsfænomen udgøres af den franske gruppering Génération Identitaire. Vi er vant til at tænke på højreradikale som dumme og tilbagestående nazister eller dekadente psykopater som Breivik (som en aktuelteaterforestilling prøver at gøre os klogere på). At det slet ikke er en brugbar analyse, fremgår alene af gruppens manifest. Hvad vi her ser, er den almindelige franske ungdom. Velklædte, veltalende – og vrede.
Manifestet giver i sig selv udtryk for noget intelligent og vitalt, en aktivistisk intellektuel radikalisme, som vi også kender fra venstrefløjen. Højrefløjens radikale konservatisme kender vi simpelthen ikke så meget til. Islamismen har været mere påtrængende, og venstreradikalismen har så mange fortalere i Vesten, at vi alene af den grund er meget mere fortrolige med den. Lad os derfor se lidt mere på Génération Identitaire.
Som højreorienteret overbeviser gruppen ikke primært ved hjælp af rationelle argumenter, men gennem den passionerede appel. Og det er ganske effektivt, alle de suggestive elementer taget i betragtning.
Hvad er indholdet af manifestet?
Gruppen opfatter sig som børn af den etniske opløsning, det er generationen, der ikke længere tror på muligheden af fredelig sameksistens mellem grupperne i det multikulturelle samfund. Den vender sig mod tidligere generationer, der har leflet for det fremmede og næret et anti-nationalt ressentiment. Gruppen opfatter sig som offer for 68’erne og den påtvungne sameksistens:
“Our generation are the victims of the May ‘68’ers who wanted to liberate themselves from tradition, from knowledge and authority in education. But they only accomplished to liberate themselves from their responsibilities.”
Gruppen afviser den officielle historieforfalskning, bl.a. i mange lærebøger, og søger i stedet en dybere erindring, der er uspoleret af den politisk korrekte og tendentiøse historiefremstilling. Gruppen tror ikke på det universelle verdensfællesskab, ”den globale landsby”, men føler sig forankret i den historiske erfarings jord:
”We discovered that we have roots, ancestry and therefore a future. Our heritage is our land, our blood, our identity. We are the heirs to our own future.”
Manifestet er gennemsyret af foragt for eliten, der uforstående ser på den unge generation, og eliten tiltales med følgende ord:
“Don’t you understand what this means? We will not back down, we will not give in. We are sick and tired of your cowardice. You are from the years of post-war prosperity, retirement benefits, S.O.S Racism and “diversity”, sexual liberation and a bag of rice from Bernard Kouchner.”
Kouchner er som bekendt en repræsentant for fransk humanitær universalisme, for socialisme, FN og det, der anses som eurofili. Det er Kouchners generation, gruppen vender sig imod, og den ser sig som offer for en eksplosion af anti-hvid racisme; til generationen hører også de soldater, der dør for at give fremmede folkeslag en demokratisk styreform, de ikke ønsker – og gruppen afviser at blive købt og omklamret af medlidenhed:
”You won’t buy us with a condescending look, a state-paid job of misery and a pat on the shoulder. We don’t need your youth-policies. Youth IS our policy … You are of yesterday, we are of tomorrow.”
Det er tragisk, at udviklingen er drevet så vidt, at en hel ungdom føler sig kaldet til at droppe parlamentarismen og udstede, ikke blot et egentligt manifest, men en “krigserklæring”, som gruppen kalder det. Man kan også mene, at Génération Identitaire slet ikke udgør fremtiden og heller ikke er en stor gruppering. Men det modsiges af, at Le Pens højrefløjsparti Front National erdet største parti blandt den franske ungdom…… [..]Intellektuelle radikalismer
“Johnny blev dræbt fordi han var tysker”
Endnu en ung tysker dræbt af “asiater” på Alexanderplatz midt i Berlin. PI meddeler at mindst 7.500 tyskere har mistet livet for udlændinges hænder siden 1989. Sådanne tal kan diskuteres. Der findes også en svensk opgørelse, der er ufuldstændig. Ifølge den har over 100 svenskere mistet livet som en direkte følge af indvandringen. Heri er ikke medregnet f.eks. trafikdrab og mere indirekte drab for slet ikke at tale om deres mørklagte andel af 89.500 anmeldte tilfælde af grov vold om året. Video , tysk utekstet. Berlin: Mahnwache für totgeprügelten Jonny K.









