Weekendavisen interviewer Karem Ameer, der sad fire år i fængsel. Han var (er) kæreste med Aliaa Magda Elmahdy, den nøgne blogger jeg skrev om for et års tid siden. Også hun er nu jaget ud af landet:
»Majoriteten af egyptere ønsker, at der skal være plads til folk med forskellige meninger. Det var, hvad revolutionen handlede om. De tænker ikke som Det Muslimske Broderskab. De ønsker frihed. Men nu er det modsatte sket, og det er sket i demokratiets navn.«
Amer genoptog sine aktiviteter som blogger under revolutionen. Man kan mærke, at det for denne avantgarde af unge sekulære egyptere blev en winter of love, nogle vilde måneders hippiefrihed og beruset ungdomsoprør, som kulminerer, da Amers nye kæreste, Aliaa Magda Elmahdy, født 1991, poserer på sin Facebook-side kun iført strømpebånd, røde sko og en rød sløjfe i håret.
»Den nøgne blogger« er hun herefter blevet kaldt. Det siger sig selv, at den happening, som med Elmahdys ord var et »skrig mod et samfund af vold, racisme, sexisme, seksuel chikane og hykleri«, ikke blev modtaget lige godt i alle dele af det egyptiske samfund. Snart indløb dødstruslerne blandt de to millioner hits, hendes foto afstedkom. I dag bor hun i Sverige, hvor hun søger asyl.
Kareem Amer fastholder, at han ikke tilhører en mikroskopisk sekulær gruppe – mange egyptere tænker som ham. Men den nuværende situation er »rædselsfuld«, siger han. Amer bor ikke længere i sit fødeland, dødstruslerne fra salafistgrupper tikkede også hastigt ind hos ham. »Jeg er ikke optimist. Det Muslimske Broderskab ønsker, at Egypten bliver en islamisk stat. I 80 år har bevægelsen drømt om det her.« Broderskabet har ifølge Amer overtaget Mubaraks praksis med at lukke kritiske medier og forfølge opponenter. – “Broderskabets diskrete charme”, Weekendavisen 28.09.2012 (ikke online, få fat i avisen)
Se også: Når friheden er vigtigst, Kareem Amer, en bloggers ukuelighed
Simon Emil – den næstsidste skal blive den første
De allersidste er naturligvis hans gamle parti, R. Jeg kan huske for ti år siden, hvor jeg og ligesindede debatterede med den dengang Radikale Simon Emil Ammitzbøll om indvandring på Politiken debat. Det var inden den blev lukket for stueurenhed og vi måtte oprette blogs. Det var inden London, Madrid og M-krisen. Man kunne dynge ham til med økonomi og demografi i Malmø og Sverige, der kunne tjene som advarsel, og det prellede af ham som vand på en gås. Han var entreprenant, arrogant og ideologisk, som vårharer er, og virkeligheden kunne ikke være ham mere ligegyldig for så vidt som han kendte til den. At andre gjorde, imponerede ham ikke, han var medlem af en den rigtige klub. Det gælder endnu gælder for dem han efterlod i Det Radikale Venstre, Danmarks egentlige ånds-avantgarde af varm luft.
Simon Emil skred fra klubben, alle de pæne piger med de honette ambitioner blev i den, og de er der endnu. Der er to lag i de Radikale: Det højere eller aspirerende middelklasselag, skolelærer- og præstedøtresegmentet, samt de ‘humanistiske’, fuldstændige landsbysinker, – vore dages husmænd- og kvinder – og den underholdende kollision imellem dem, kan man studere løbende på Radikale.net. Die Berge so hoch, das Tal so tief.
Så dannede han selv et parti, hvis hovedformål var at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse, og som selvsagt fik en gevaldig eksponering i svenske medier af samme grund. Så gik der fem år igen, og nu siger han sandelig det samme, som Søren Krarup sagde for 30 år siden: Flygtningekonventionen må opsiges eller genforhandles. Hvis han fortsætter sådan, ender han med at have retableringen af Kalmarunionen på programmet. Nu får Simon Emil ingen dækning i Sverige. Ros til Liberal Alliance, som Uhrskov skriver, men hvorfor skal det tage et årti for avantgarden, bare at indhente den virkelighed, der gjaldt for 15 år siden?
De sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste. Når historien skal skrives, bliver vi der var først dengang stadig de sidste, fordi kreditten for nye sandheder først indkasseres af dem, der lancerer dem når alle og enhver kan se, at de er indlysende. Det er på den måde, at derrière-garden går hen og bliver avantgarden i historiens øjne. Simon Emil er en vindbøjtel, han har sans for timing og vindretninger, men han er ikke dum, kun lidt sent udviklet. Jeg er ligeglad med kreditten, bare Simon Emil endelig kan se at komme til vaflerne.
Vi andre har ikke ladet tankerne hvile siden 2002: Vi tænker på, hvordan vores efterkommere skal overleve det etniske morads Simon Emil og hans forhenværende meningsfæller installerede, uden at det skal komme til en borgerkrig. Hvordan skal vores efterkommere slippe af med de 100.000 værste af deres import? De kommer til at forpeste mine efterkommeres liv og koste dem ufattelige milliardbeløb, døds- og voldsofre og gated communities. Dertil ankommer Simon Emil om ti-tyve år, da er han stadig kun midaldrende. Vi venter på ham, når han ankommer. Ammitzbøll er interviewet i Weekendavisen via Norge:
DK: Liberal Alliance til angrep på internasjonale asyl- og flyktningekonvensjoner
Fortsæt med at læse ““Situationen i Egypten er rædselsfuld””


