Hør på kvinden minut 1:00. I dag var der “fredsmarch” i Molenbeek. Jeg bliver altid lidt bekymret, når nogen overhovedet stiller sådan et spørgsmål og går i freds- og forsoningsoptog. Man fik en fredsproces, fordi der var krig. Vi fik et miljøministerium, fordi vandet og luften var møgbeskidt i 1971. Sverige fik et demokratiminsterium, fordi der nok var paralamentarisme men, nå ja. Vi får en religionsdialog, fordi håndgribeligheder truer. Vi får ‘sikker by kampagner’, fordi byen er plaget af vold og røverier. Men heldigvis har vi TV: “Beretninger om enhver dårligdom er heldigvis stærkt overdrevet.” Man kan trygt færdes i det herlige, farverige liv, og hvis ikke laver vi bare en kampagne og en lille vox-pop. De glemte bare at klippe hende fra minut 1:00 ud. Der er altid nogen, der skal være negative. En samling links, der kan være grund til hendes uro, findes under denne post.

There, You’ve Got The Presidency — Take It

Voresudenrigsminister udtaler – trods udbredt valgsvindel og trods det at ‘optællingen’ formentlig kun trak ud, fordi militæret skulle bruge tid på at forklare islamisten hans plads, så de ikke skal kuppe ham lige med det samme – at: Søvndal: God dag for demokratisk Egypten. Da det nu er Villy Søvndal, kan det desværre ikke være fordi han er en genial diplomat, men har en embedsmand mindet ham om, at Danmark har EU formandskabet, der poster millioner ind i den synkende skude:

Now let the Muslim Brotherhood rule, and misrule, and make a mess of things, without the Western world, and the ever-miscalculating Americans, sending billions to help it. Let all Western aid be withdrawn, and let the Egyptians, and other Arabs and Muslims, have a chance to see whether or not “Islam is the solution” or whether, in fact, it is Islam, its teachings, its attitudes, its atmospherics, that explain the political, economic, social, intellectual and moral failures of Muslim states and Muslim societies. No one in the non-Muslim world should do a thing to rescue the Muslim Brotherhood,and the troglodytic Morsi (or whoever may be manipulating, or think he is going to manipulate, Morsi), that stolid and dull and primitive man. [..]

One hopes that the Egyptian military will simply watch, and wait for the Muslim Brotherhood to make a mess, and the quicker and more complete that mess, the better.The Iconoclast

Hvad er det, vi ikke må få at vide om Breivik?

Avgjørende kunnskap om terroristen forblir skjult for det norske folk. Trenger vi fiksjon for å fortstå? Ti uker har vi brukt på det største og viktigste rettsoppgjøret siden krigen. Mye har handlet om å forstå hvordan Anders Behring Breivik kunne utføre de bestialske drapene, og ikke minst hvordan det er mulig å framstå så følelsesløs i etterkant. Svarene vi har fått formidlet fra retten har neppe gjort folk særlig klokere.

Svært lite har handlet om barndommen til Anders Behring Breivik. Kun bruddstykker har kommet fram i retten, og nesten ingenting ut i offentligheten. I stedet har vi fått høre i timesvis om ytre faktorer som dataspill, politikk og høyreekstremisme. Utbredte fenomener som plasserer han i et ideologisk fellesskap som deles av mange. Det røper lite om hans virkelige indre.

De som har lest de hemmeligstemplede avhørene og utredningene av Breivik som fireåring, vet at der ligger nøkkelinformasjon om hans oppvekstsituasjon som vil utfordre folks syn på og forståelse av massemorderen. Det er rett og slett sjokkerende lesning. Detaljer som ikke dekkes av et begrep som «vanskelig barndom». De fleste redaksjoner i landet sitter på disse dokumentene, men ingen lager journalistikk på dem. Årsaken er at hensynet til personvern veier tyngre enn folks rett til å vite. Derfor velges barndommen til Breivik bort i dekningen av terrorsaken og til dels i sal 250. Barnepsykiateren som i 1983 utredet Breivik og hans mor, fikk ikke vitne i saken. Ikke engang for lukkede dører. Til tross for at han ønsket det. Spørsmålet er hvilken verdi det vi sitter igjen med, har. Sannheten om Breivik

»Oslo er blevet mere farverig«

Siger Antiracistisk Center. “80-90 prosent av vold, utpressing, narkotikasalg, købråk og trusler startes av folk med ikke-norsk bakgrunn” siger indehaveren af et diskotek, Bo Vivike. I Sverige har de haft det snart traditionelle midsommerdrab på en ung svensker. Christoffer Mårtensson blev offer for en indvandrers hæmningsløse voldelighed. Måske var Christoffer ikke antiracistisk nok:

Vivike mener det ikke er nattklubbenes ansvar å bygge ned fordommer.- “Ombudet lever på en rosa sky, men sånn er ikke verden. Når klokka er tolv og folk er fulle i en pulserende tettpakket nattklubb, så er det for sent å spre det gode budskap. Derfor siler vi i døra,” sier Vivike. – “Det noen kaller rasisme kan også kalles realisme. Jeg sier ikke at det er rett, men dessverre er det slik. Slipper man inn alle, så blir det baluba,” sier Vivike, som understreker at nattklubbmiljøet i Oslo kan være tøft. – “I sju år har vi samlet erfaringer og rapporter om vold, utpressing, narkotikasalg, købråk og trusler på klubbene. I mellom 80 til 90 prosent av tilfellene startes det dessverre av folk med ikke-norsk etnisk bakgrunn,” sier Vivike.

“Jeg sier meg veldig enig i beskrivelsene fra Vivike, dette er jo ikke noe å legge skjul på. Ikke-norske på byen har ofte ti ganger så høyt temperament, de er litt som tikkende bomber,” hevder Goldenheim. – “Har man rykte for å være «utlendingsted», så er det kroken på døra. Dette er ren fakta, slik agerer folk som skal på byen. Politi på stedet kan ordne opp i kriminaliteten. Kulturelle forskjeller mellom folk på byen er derimot et langt lerret å bleke og handler om integrering, sier Vivike.” – “Initiativet fra Antirasistisk senter er fantastisk. I Oslo er det mer fargerikt på byen enn før og det synes jeg er bra, sier” Haukeland. 80-90 prosent av vold, utpressing, narkotikasalg, købråk og trusler startes av folk med ikke-norsk bakgrunn

Se også Tommy Robinson på A Political Voice Box… For the Facts

Hvad lærte svenske journalister så af Breivik-sagen?

Sverige, der skrevet mange tusinde flere sider om den, end om de fire svenskere der netop er blevet dømt for at ville myrde så mange danske journalister som muligt. Sverige der allerede var prædestineret til at producere en Breivik type, på grund af deres Europarekord i indvandring kombineret med en benhår shaming af dissens til denne politik: Absolut ingenting. Aviserne skriver nøjagtig det samme om sagen, som de gjorde i juli 2011. Derfor ordineres der mere af det samme, mere shaming, mere meningskontrol, mere topstyring af debatten, smallere konsensus, kort sagt: opskriften på kommende svenske katastrofer, det bliver til massefabrikation af svenske fanatikere. Bemærk at AB sammenligner Document.no – der har givet den fornemmeste dækning af retssagen af alle norske medier, og som skrives af professionelle – med den svenske blog Avpixlad. Så smålig og propagandistisk er Aftonbladet, at de ikke vil indrømme, der findes højt kvalificeret kritik af det standpunkt, bladet selv har. Det er også derfor at dusinvis af højt kvalificerede danske (og Europæiske) skribenter er fuldstændigt ukendte i Sverige. Kvaliteten skræmmer dem, det er for intellektuelt krævende at imødegå dem, bedre at lade som om, de ikke findes. Det fastholder svensk indvandringsdebat på det kravleniveau, den var på i Danmark i for tyve år siden. Der er nogle, der har en interesse i det.

Svenske medier er i disse dage lige så skrækslagne som Politiken, for at Breivik skal blive kendt sindssyg. DE skal bruge en rask, tilregnelig ‘islamfob’ der er skabt af ‘racister’ som Hege Storhaug, Hans Rustad og Peder Jensen. De skal bruge ‘racister der hader’, ikke folk der prøver at føre en samtale baseret på virkeligheden. De har fået så meget gratis, politisk medvind, at de ikke vil undvære én sekundmillimeter. Politiken har hele to artikler, hvori de gør sig klogere på Breiviks psyke end fire, ulykkeligvis uenige, men erfarene norske retspsykiatere. Denne leder og en kronik af Carsten Jensen. Det er politisk propaganda og intellektuel dovenskab. Jeg skal vel vare mig for at udtale mig om Breiviks mentale tilstand efter de måneder, der er gået, men det er smagløst og uhæderligt at ønske sig noget af en dom, der ikke er faldet, fordi man skal bruge det politisk.

”Att hatretoriken kan leda till nya hatbrott bryr sig Sverigedemokraterna inte om”…..Dessa bärande idéer, myten om ”islamiseringen” och myten om en ”politiskt korrekt” konspiration som hindrar ­invandringsdebatt är vida spridda i den högerextrema antimuslimska miljö som vuxit fram i Europa på senare år. Miljön är spretig. Där ingår bloggare, som Breiviks store idol ”Fjordman” och den svenska rasistiska hemsidan Avpixlat, som är knuten till Sverigedemokraternas riksdagsledamot Kent Ekeroth. Där ingår partier som norska Fremskrittspartiet, där Breivik tidigare var aktiv, och svenska Sverigedemokraterna. Och där ingår stora mängder aktivister, från huliganerna i English Defence League till de som härjar i tidningarnas kommentarsfält.Breivik rörde sig hemtamt i denna miljö sedan lång tid tillbaka och var en trogen kommentator på Avpixlats norska motsvarighet ”Dokument”.

Det som fortfarande ligger framför oss är att göra upp med det politiska och moraliska ansvaret för det som hänt. Många vill helst slippa den diskussionen. Det är begripligt: den är jobbig, den kommer ­nära. De idéer som närde Breiviks hat finns nämligen spridda långt utanför den krets av rasister och islamofober han själv tillhörde.Efter Breiviks rättegång är det politiska ansvaret kvar

»Vi elsker vort land«

Vi elsker vort land, Holger Drachmann,P. E. Lange-Müller, (1080 p HD) Der er bålfest mange steder i byen, man ser flere her.

Fortsæt med at læse “Paul Weston: “Begyndelsen til forandring””

Der er én ting Ed Milliband og Labour ‘glemmer’: How Labour threw open doors to mass migration in secret plot to make a multicultural UK, Mass immigration, and how Labour tried to destroy Britishness, og Peter Hitchens har desværre ret: Skaden er sket og nu ånden er ude af flasken. Det bliver en underholdende dag, den dag det er i Sverige dæmningerne bryder sammen. 20.000 højrøvede overklasseløg og parasitter, – flere er der ikke i den dikterende klasse – skal vade i gåsegang til Canossa og piske sig selv til blods, som var de shiiter på Ashura dagen. If Miliband thinks voters will ever trust Labour on immigration, he’s ‘got it wrong’ again. IMMIGRATION? IT’S A BIT LATE TO SAY SORRY MR MILIBAND.

HOW can you tell when Labour politicians are talking rubbish? Their lips move. How can you tell when they’re desperate for your vote? They start saying sorry.

»Det er ikke let«

At være Johanne Schmidt Nielsen (der flipper fuldstændigt ud her, snøvsen gik tabt) Der gik den nuttede glans temmelig meget af Johanne med den store kameratække. Pludselig fik hun det vilde blik i øjnene, væk var den myge ungmø, der har smeltet så mange empatiske humanisthjerter. Det er ikke let at være Helle Thorning Schmidt, somme tider bliver det alt, alt, alt for meget, mand. Jeg kom til at tænke på Dan Turells digt med samme navn (tekst) Schmidt Nielsen har valget mellem at lægge sig ud med en samling benhårde, gamle kommunister i baglandet, eller vælte den første røde regering i mands minde, hvor dysfunktionel den end er. Thorning har valget mellem at danse til VKR’s pibe, eller risikere et folketingsvalg og indkassere det største valgnederlag i Socialdemokratiets historie på kun 17 % af stemmerne. Det er to kvinder “between a rock and a hard place.” Jeg kan ikke beklage deres kattepine.

Det er meget mindre let og meget mere kulørt end jeg forestillede mig efter valget 15. september 2011, hvor jeg allerede tvivlede på, om RAF regeringen ville holde indtil ministerpensionerne var hjemme. Nu er der heldigvis sommerferie, den er som en pause i en boksekamp, hvor følelsen af knock out gør luften til at skære i. Jeg forstår godt at svensk journalistik og svensk samfundsforskning, der dog endelig fik den danske regering, de ville have, nærmest ikke har omtalt den med et ord siden valget. Jeg spår, der snart kommer en ny, de kan hade med god samvittighed. “Jeg holder mest af hverdagen”, digter Dan Turell også. – (Så sur er Johanne i dag, Skatteforlig – en taktisk brøler for regeringen og en genistreg for VK.)

Ingen svinekød i fængslet – 70 % muslimer

I ungdoms-fængslet i Lichtenrade i Berlin er der ikke svinekød på menuen. Socialdemokraterne mener, det er noget svineri. Den parlamentariske kommissær for retshåndhævelse, Erol Özcaraca, aflagde for nylig fængslet ved Kirchhainer Damm et lynbesøg . Under det klagede nogle indsatte over menuen. De får hverken leverpølse, skinke eller bacon. Özcaraca sagde til Kuriren: “Jeg synes, det er forkert. De unges rettigheder er indskrænket. Jeg ville føle mig diskrimineret. “

Retsvæsenet bekræfter at svinekød mangler. Talskvinde Lisa Jani: “70 procent af fangerne har indvandrerbaggrund. De må ikke spise svinekød af religiøse grunde. ” Hun sagde også, at fængslet var præget af høj gennemstrømning. Nogle unge mennesker har været indsat i flere uger , andre kun i weekenden. Så betaler det sig ikke med særkost. Ellers er der regelmæssig fjerkræ, oksekød, salater og grøntsager. Kein Schweinefleisch im Jugendknast (Snaphanens oversættelse)

23 norske akademikere har i bogen Sigve Indregard (red.): Motgift – Akademisk respons på den nye høyreekstremismen. Antologi. 432 sider. 379 NOK. Forlagene Manifest og Flamme –  et socialistisk/kommunistik foretagende, – sat sig for at undersøge nogle af påstandene fra Breiviks manifest, f.eks. «Islam er en kvinneundertrykkende religion», «Islam er en politisk ideologi», «Oslo gettoiseres», «Norge har vært homogent», «De fleste terrorister er muslimer.» (hvorfor kan de ikke vende citationstegnene rigtigt i Norge?)

Hvad de har fundet ud af og ikke mindst hvorfor, fremgår temmelig bombastisk af bogens titel. Jeg har selv bladet i den, og det er ikke svært at finde helt elementære faktafejl. Ideen med bogen er god, som det fremgår af Sørlanders anmeldelse, men det er desværre en bog med et formål der går en del ud over at finde sandheder. »Alt i alt efterlader bogen mig med en beklemmende følelse af, at den akademiske verden ikke er til megen hjælp, når det gælder om at styre de europæiske demokratier igennem den nuværende værdikrise,« skriver Sørlander. Man kunne tilføje “beklemmende at akademikere ikke først og fremmest føler sig forpligtet af sandheden, hvor ubehagelig den end måtte være. Hvis ikke Breivik-tragedien kan gøre drukne akademikere ædru, hvad kan så? Her et lille uddrag fra Weekendavisen, den hele er gengivet her. (klik evt. foto op i helskærm):

Selve ideen bag bogen er fortræffelig, og det kan selvfølgelig ikke undgås, at tyve akademikere kan få sagt mange værdifulde ting, når de modsiger Breivik og højreekstremismen. Men som helhed er bogen skuffende. Når man diskuterer et spørgsmål akademisk, er det et krav, at man gør det så svært for sig selv som muligt. Det indebærer, at man skal have klarhed over både sin empiriske evidens og sine teoretiske grundprincipper. Og fremfor alt så undgår man ikke noget, som kan tale imod den konklusion, som man når frem til. Men her er der for megen slaphed. Intetsteds nævnes den Policy Exchange-undersøgelse, som viste, at en foruroligende stor del af unge britiske muslimer ønsker en form for sharia-lov indført.

Den samme tavshed rammer de statistikker, som viser, at der er relativt større kriminalitet blandt indvandrere fra visse ikke-vestlige lande. Tværtimod hævder Hylland Eriksen, at man slet ikke bør bruge begrebet »indvandrer« i forbindelse med begrebet »kriminalitet«. Dermed vil han undgå en stigmatisering af de eksisterende indvandrere. Men som demokrati skal vi jo også tage stilling til, om grænserne fortsat skal stå lige åbne, eller om porten skal gøres snævrere. Og i den forbindelse er det vigtigt for den politiske diskussion, at vi har pålidelige statistikker over kriminalitet begået af indvandrere. Ganske som på områder som økonomi og sundhedspolitik er vi henvist til at tage stilling ud fra en afvejning af statistiske sammenhænge. Når man vil undertrykke dem, så ødelægger man den frie og nødvendige demokratiske debat [..]

DET er på det principielle plan, at slapheden er størst. Som helhed er forfatterne fuldstændig blinde for nogle grundlæggende forhold, som er af essentiel betydning for den problematik, som de diskuterer. Alt i alt efterlader bogen mig med en beklemmende følelse af, at den akademiske verden ikke er til megen hjælp, når det gælder om at styre de europæiske demokratier igennem den nuværende værdikrise. Kai Sørlander: Anm: Akademisk slaphed, Weekendavisen 22.06.2012.

Polygami, børneægteskaber og kvinde-tæsk i Tyskland

De ‘progressive’ – vi kender desværre alle sådan én – har virkelig foretaget Det Store Spring Fremad ved at at påtvinge et flertal af deres landsmænd masseinvasionen fra præmoderne kulturer. Lidet havde man anet, at gode SF ere gik ind for børneægteskaber, vold mod kvinder, polygami og undergravelse af rets- og velfærdsstaten, men det må de gøre, selvom det ikke står i partiprogrammerne.

“I Berlin skønner man at 30 procent af alle arabiske mænd, har mere end én kone,” som kun socialkontoret og imamen kender til. Disse mænd får oceaner af børn, op i mellem ti og tyve, der ikke forsørges af faderen, men af socialstaten, der med tiden også skal forsørge dem og deres ti børn indtil demografien har ruineret socialstaten. Hvor mange koner har de i grunden i SF og Enhedslisten og hvor mange børn og tæsk får de? Hvis de ‘progressive’ altså er så reaktionære, så må de reaktionære være vor tids progressive, selvom oprindelige progessive kalder dem ‘racister.’ Det er kun krigslist, så de selv kan få fire progressive koner, thi dem vrimler det nemlig med i de partier. Der Spiegel går tæt på det parallelle, islamiske retsvæsen i Tyskland, og hvad det betyder for de kvinder og børn, det går ud over. For ikke at tale om Tyskland selv:

They are not permitted to marry non-Muslims; – In an arbitration, family unity takes precedence over the woman’s right of self-determination, even in cases involving violence; – In a divorce, the man receives sole custody of the children; – Polygamy and marriages with minors are allowed; under German law, 16-year-old girls can only marry with the permission of a family court.

Polygamy in Germany: The man, on the other hand, is only required to show identification, but not to prove that he is single. This isn’t surprising, given that Sharia permits a man to have up to four wives. There are no official figures, but Berlin family consultant Chaaban estimates that about 30 percent of all Arab-born men in the German capital have two wives. Attorneys specializing in family law are also familiar with these cases. The men rarely live with several wives under one roof. They usually keep their second wife, to whom they are only married under Islamic law, a secret. Thanks to the social welfare state, the men often have no obligations under the second marriage. Under German law, the women are treated as single mothers and, if they are unable to support themselves, they receive benefits under the Hartz IV welfare reform program. Family law attorney Scholz tells the story of a Muslim woman from Flensburg who was unaware for years that she was a second wife. She had only been married by an imam, and her husband had another wife with whom he already had four children. With her eight children, the second wife received so much money in residential, childcare and education subsidies that she didn’t even have to apply for Hartz IV benefits. Islamic Mediators and Germany’s ‘Two Legal Systems’

Jalving og de progessive

Nu hænger han nok også snart i en tynd tråd på Jyllands Posten. Så får vi to Berlingske Tidender i Danmark. Den ene kan udkomme på Bumfuckingstansk:

Velfærdsstaten mangler som bekendt ikke muskler til at opkræve skat, afgifter og moms – eller vilje til at købe aflad med såkaldte klimaaftaler og bankpakker. Mere opfindsomme tiltag som fedmeskat kan staten og dens velvillige tjenere også sagtens håndtere, ligesom magthaverne heller ikke tøver med at forbyde danskerne at tænde bål – bortset fra i morgen aften, hvis det hele da ikke regner væk. [..]

Men – læg mærke til det – når det kommer til afviste – jeg gentager – afviste asylansøgere, bliver staten pludselig ualmindelig blød i knæene, og i går kunne vi erfare, at nye asylcentre skyder op som paddehatteover det ganske land. Det er især somaliere, der strømmer til Danmark– især unge mænd i 20’erne i endnu større hast end flygtninge fra Syrien, Afghanistan og Iran – og somalierne har da også allerede satnye rekorder i Danmark. Alene rygtet om asyl i Danmark tiltrækker øjensynlig flere og flere somaliere, naturligvis bistået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre samfundsundergravende institutioner og NGO’er. Den impotente asylstat

Jeg havde ikke hørt orkesterversionen af denne af Beethovens sidste ‘gale’ strygekvartetter fra 1825-27, Beethoven på vej ind i skyggernes dal – trodsig og radikal. Men indspilningen er en ‘øreåbner’ der hjælper én til at høre i hvor høj grad den stokdøve Beethoven kort tid før sin død befandt sig musikalsk helt bogstaveligt 100 år ude i fremtiden. Der er ikke noget der lyder tilnærmelsesvist sådan før Schönbergs ungdomsværk Verklärte Nacht i 1899 (som også findes orkestreret, bedst af Jasha Horenstein, Verklaerte Nacht op.4, SWDR.) og Mahlers symfonier fra samme tid og senere. Det kommer først i det 20 århundrede. Prøv at lytte, alle der kun kender originalversionen. Afsøg landskabet: Hvilken komponist i dag befinder sig i år 2112, for så vidt vi kan ane hvordan den tid lyder?

This recording seems to invite a lot of scoffing from purists. I’m a purist too, so why am I not scoffing? What’s wrong with trying something different for once, it’s not like the full string orchestra treatment is ever going to replace the real deal string quartet ensemble for which it was originally written. Bernstein himself said that this was his favorite of all his recordings. Since he recorded such a great deal, it’s a remarkable statement by a conductor of his caliber. He dedicated this record to the memory of his wife……Sometimes I’ll play this to people who would not normally engage with a string quartet but are easily won over by a string orchestra. Think Samuel Barber’s Adagio for Strings (1936) but much longer, varied and profound. Sound from the other side of the Universe, December 19, 2005

Tre tibetanere på Højbro Plads

af Henrik W.Jensen

Den gamle børnesang “Tre små kinesere på Højbro Plads” har fået ny aktualitet – nu med tibetanere.Fredag den 15.juni var der indkaldt til protestdemonstration på Højbro Plads i anledning af festbanketten for den kinesiske diktator Hu.

Den skulle ganske vist finde sted på Christiansborg, men herboende tibetanerne og deres danske støtter havde allernådigst fået lov til at stille sig op i en afstand af ca.150 meter fra den port, hvor bilkortegerne ville ankomme.

Til stede var desuden ca. 25 Falun Gong-udøvere, der sad på Absalonstatuens sokkel og mediterede i protest mod det kommunistiske regimes forfølgelser. På pladsen bag statuen stod jeg sammen med ca. 70 tibetanere og danskere og hørte på taler, sang og musik vendt mod den kinesiske undertrykkelse af Tibet.

Da så tidspunktet for diktator Hu’s ankomst nærmede sig, trak vi hen foran Absalon, foldede bannere og faner ud og råbte slagord i håbet om, at Kinas selvbestaltede magtelite kunne høre og se os og blive mindet om, at der findes et tibetansk folk.
En enkelt hollændervogn med nogle få betjente havde under hele forløbet holdt ved Gammel Strand, i øvrigt uden at der på noget tidspunkt havde været anledning til at gribe ind.

Men nu tilbage til børnesangen:

“Tre tibetanere på Højbro Plads sad og spillede på kontrabas. Så kom en betjent…”

Og det var netop hvad der skete, kort før limousinerne med de kinesiske gæster ankom til Christiansborg: En ældre gråhåret betjent (sandsynligvis indsatslederen) skridtede fronten af og meget kort efter rullede fire til fem hollændervogne op få meter foran demonstranterne, så tæt på at de spærrede deres udsyn til Christianborg. Og hvad vigtigere var: Spærrede de kinesiske lederes udsyn til de tibetanske flag!

Aktionen var stærkt provokerende og vakte naturligvis stor harme blandt især tibetanerne. Dagen efter blev den undskyldt med, at politiet havde anset demonstranterne for at udgøre en trussel mod sikkerheden omkring Christiansborg. Og her er så kendsgerningerne om denne “trussel”, som jeg oplevede den på nærmeste hold:

Halvdelen af demonstranterne var kvinder og flere af dem havde børn med. En fjerdedel sad under hele forløbet og mediterede. Ingen var bevæbnede med sten eller stokke, der var absolut ingen autonome bølletyper iblandt og ingen var maskerede bortset fra en kvinde og en mand, der en halv time tidligere havde performet som Helle Thorning i øm omfavnelse med diktatoren Hu.

På grund af kanalen går den eneste direkte vej fra Absalon til Christiansborg over højbroen. Hvis demonstranterne havde villet angribe Hu’s kortege eller porten til Christiansborg, måtte de nødvendigvis forcere denne bro. Og hvis politiet virkelig havde frygtet noget sådan, kunne de have blokeret broen med en enkelt eller to hollændervogne og nogle få mand. Så hvorfor gjorde de ikke det?

Fordi politiaktionen handlede om at skåne den højstærede diktator for at se et tibetansk flag!

Det danske politis optræden på Højbro Plads var som bestilt af det kinesiske sikkerhedspoliti og føjer sig til de mange andre pinlige episoder under Hu’s besøg: Journalisten som blev anholdt og tilbageholdt i fem timer for at sætte små plakater op, kvinden der blev sigtet for narkobesiddelse og kropsvisiteret fordi hun viftede med det tibetanske flag ved Langelinje, en anden kvinde der fik sit tibetanske flag beslaglagt ved Christianborg, fordi “det er ulovligt idag” og den New York-baserede kinesiske TV-station, der fik afslag på at dække præsidentbesøget.

Politiledelsen har sendt aben videre til enkelte “lidt for nidkære” betjente. Men lige som børnesangen om de “tre små kinesere” for hvert nyt vers forvrænges til “tri smi kinisiri”, “tru smu kunusuru” osv., lyder også politiledelsens forklaringer for hver gang mere og mere forvrænget. Og årsagen kan kun være, at de i virkeligheden skal dække over beslutninger taget længere oppe i systemet.

Det direkte ansvar for pollitiets optræden ligger naturligvis hos regeringen og dens socialdemokratiske statsminister, der med denne i dansk sammenhæng uhørte undertrykkelse af ytringsfriheden har lagt sig fladt ned for det kinesiske diktatur.

At Helle Thorning er en politiker helt uden ideer og idealer, er almindeligt kendt. Men hvor er protesterne fra det socialdemokratiske bagland? Og hvor er kritikken fra de radikale og folkesocialistiske regeringspartnere, der normalt ikke forsømmer nogen lejlighed til at flashe deres høje humanistiske moral? Med deres tavshed udstiller de i stedet deres hykleri.

Se fotoserien Præsident Hu bliver mødt med Tibet-protest, video: Demonstranter ville for tæt på Hu og Lars Hedegaard: Kinesiske tilstande i Danmark

Som nonnen siger, synes emnet at være fuldstændigt tabu i vestlige medier, det er også noget ubelejligt, når USA nu støtter ‘demokraterne’ med våben. Der er cirka 2 mio kristne tilbage i Syrien, som Vesten kan hjælpe islam med at få myrdet og fordrevet, ihukommende succes’en fra Balkan. Det er ikke svært at finde nylige, troværdige kilder, der støtter nonnens udsagn:

Christians are being systematically targeted for genocide in Syria according to Vatican and other sources with contacts on the ground among the besieged Christian community. According to reports by the Vatican’s Fides News Agency collected by the Centre for the Study of Interventionism, the US-backed Free Syrian Army rebels and ever more radical spin-off factions are sacking Christian churches, shooting Christians dead in the street, broadcasting ultimatums that all Christians must be cleansed from the rebel-held villages, and even shooting priests……French Bishop Philip Tournyol Clos, a greek-Catholic Melkite Archimandrite, traveled through Syria and, according to the Holy See’s press agency, reported back that Western press was spreading disinformation about the real nature of the uprising in Syria and thereby prolonging and deepening the conflict. US-Backed Rebels Committing Christian Genocide In Syria. Syria’s ultimatum to Christians: “Leave Qusayr”, Christians used as human shields by the rebels. Syria: US arms murderous rebels.

For Erdogan – mod abort og kejsersnit

Hvilken tanke, at der ikke er en ledende, svensk, feministisk politiker, – og ‘feminister er de jo alle, de er for fejge til at lade være – der ikke vil have denne forbenede fundamentalist og chauvinist med i fallitboet EU. Læg mærke til det nederste afsnit om det statslige islam-ministerium, hvorfra 30 tyrkiske imamer i Danmark kommer, og som skal uddanne såkaldte ‘nydanskere’ i fremtiden, så de kan opfinde ‘en dansk version af islam’. God morgen, politikere! Erdogan har selv sagt: “Der er kun én slags islam. Punktum!” Og som en trofast støtte af det muslimske broderskab har han også sagt: “Demokrati er et tog man kan hoppe af, når man har nået sit mål.”

For weeks, thousands of women have been protesting against the government of Prime Minister Recep Tayyip Erdogan, 58, after he announced his intention to crack down on abortions and Caesarean section births. Since then, a debate on the role of women in Turkey has erupted — but not for the first time.[..]

In 2008, he gave a speech in the provincial city of Usak to commemorate International Women’s Day, in which he advised his “dear sisters” to have at least three, preferably five, children. After the speech, a Turkish daily suggested that perhaps Erdogan would like to see International Women’s Day renamed “International Childbirth Day.” In 2010, he invited representatives of women’s organizations to the Dolmabahce Palace in Istanbul and confessed: “I don’t believe in equality between men and women.” A year later, on International Women’s Day in 2011, Erdogan talked about violence against women and statistics stating that so-called honor killings had increased 14-fold in Turkey from 2002 to 2009. But that, said the premier, was only because more murders were being reported, and that there are basically few acts of violence against women.[..]

Erdogan’s “religious generation” can already be pleased about a well-established infrastructure of faith today. His party, the AKP, has transformed the Presidency of Religious Affairs, the Diyanet, into a massive agency. Its €1.3 billion ($1.6 billion) budget is larger than the combined budgets of Turkey’s European Union, foreign, energy and environment ministries combined. There is now one mosque for every 350 people in Turkey — and one hospital for every 60,000.Erdogan the Misogynist

“Køkkenbords-jihad” mod engelske jøder

A Muslim couple were assembling components of a home-made bomb to attack Jewish neighbourhoods after becoming radicalised by al-Qaida propaganda on the internet, a court heard on Wednesday.Mohammed Sajid Khan, 33, and his wife, Shasta, 38, from Oldham, Greater Manchester, bought substances and equipment from supermarkets to assemble an improvised explosive device to launch a terrorist attack after carrying out visits to potential Jewish targets in Manchester, the city’s crown court heard. Muslim pair accused of planning jihad bomb attack on Jews in Britain

Nogle timer inden solopgang i går og idag. Kun måger på Københavns gader og en enkelt patruljevogn, der skulle undersøge tusmørkefotografen, som ikke hørte deres “Hov, du der,” for Vassilis Bolonassos i øresneglene. Sidste sommer blev lyset fotograferet i Småland her og her. De andre år er i bloggrollen under Det Nordiske Lys. Billederne er ikke bearbejdet på anden måde end ved beskæring. Klik fotos f. helskærm.

Fortsæt med at læse “Det nordiske lys, VI”

“Här är de vita alltjämt i majoritet” – skulle man kunna travestera Sydsvenskans absurda fixering vid hudfärg. Foto från en av kyrkogårdarna i Selly Oak, Birmingham av Astrid Nydahl.

Af Thomas Nydahl

Sparkhill kan betraktas som ett – av många – exempel på hur islamiseringen i den brittiska vardagen ser ut. Sparkhill och Birmingham är delar av Black Country, det vill säga West Midlands.

Men eftersom man också med stark oro kan konstatera att vissa engelska städer idag har en majoritetsbefolkning av invandrare, där inte alla är muslimer utan också hinduer, vill jag ge ett sådant exempel från en stad som ligger nära Black Country, nämligen Leicester i East Midlands. Stadens utveckling har föranlett Malmötidningen Sydsvenskan att göra ett mycket stort reportage under rubriken ”Här är snart vita i minoritet” om Leicester (Sydsvenskan den 7 april 2012, reportage av Kenan Habul).

Reportaget inleds med en mening som kan sägas vara symptomatisk: ”Engelska Leicester beskrivs som en multikulturell lyckosaga.” Redan i de orden slås en ton an, och den tonen står i full överensstämmelse med den förhärskande ideologin, både i England och i Sverige.

Det intressanta är också hur reportern väljer att hela tiden framställa staden som ett föredöme. Så berättar han till exempel om somalier som lämnat det ”dåliga Sverige” för England. En av dem säger att Leicester är staden där de vill stanna för resten av livet. Sedan denna somalier, Hassan, berättat om hur mycket bättre allt är där, jämfört med Göteborg konstateras torrt: ”Uppemot 90 procent av de muslimska barnen mellan 5 och 14 går i en koranskola, enligt statistik från kommunen”. Att det är religionens auktoritet som på detta sätt lyfts fram som något positivt kan man inte tvivla på.

”Kvinnor i pastellfärgade saris och män med svarta skägg går hastigt på de smala trottoarerna på Belgrave Road. I affärerna Punjabi-kläder, indiska godsaker och juveler. Även för en Malmöbo blir intrycken överväldigande” heter det i reportaget.

Och lite längre fram: ” Visst är arbetslösheten stor, nästan en tredjedel av alla mellan 18 och 24 är utan jobb. 35 procent av hushållen får olika bidrag”. Man ser, trots försöken att utmåla Leicester som en lyckodröm, hur sprickorna öppnar sig i muren. Liksom för städerna i Black Country väntar ännu större sociala problem.

Men det är uppenbart att det är den engelska befolkningen, de som i reportaget kallas ”de vita” (se not nedan), som är stadens stora problem, eftersom de utgör 90% av befolkningen i just den stadsdelen:

”I New Parks är den öppna arbetslösheten 18,6 procent, den näst högsta i hela staden. Antalet rökare är nästan flest i landet, tonårsmammorna är fler än genomsnittet i Leicester. Av de cirka 12 000 invånarna är nästan 90 procent vita.”

Så berättar reportaget om hur de unga invandrarna lockas till musikens värld, och inte minst, till religionens. Uppenbart måste slutsatsen vara att moskén är framtiden för Leicester, som för alla andra, oavsett om vi lever där, i Black Country eller i Sverige.
Reportaget klingar sprött av framtidstro när det närmar sig slutet och berättar om en annan av stadsdelarna och dess inspelningsstudio:

”Killarna i studion har indisk-muslimsk och karibisk bakgrund och självklart umgås de med alla, säger de. Highfields har förknippats med kriminalitet och prostitution, men på senare år har ryktet förbättrats. Under vårt besök där ser vi endast unga män med långa skägg och i traditionella shalwar kameez, långskjorta och byxor, som jäktar till moskén.”

Ja, de jäktar och framtiden tillhör islam. Låt det inte råda någon tvekan om varför Sydsvenskan skildrar Leicester som en framtidsdröm, där man ”självklart umgås med alla”.

Not: Detta kräver en liten förklaring. I brittiska folkräkningar, den senaste hölls 2011, kategoriserar man människor just så, ”vita”, till skillnad från asiater, afrikaner, karibier, kineser. Hade vi haft att göra med samer, inuiter, indianer och andra sådana folk, hade man talat om ursprungsbefolkning – Englands vita är just en ursprungsbefolkning. Här i Sverige lyckas vi inte ens ge oss själva en sådan identitet som engelsmännen. Om någon av misstag, som statsminister Reinfeldt sommaren 2012, använda begreppet ”etniska svenskar” drar stora larmapparaten igång (”Reinfeldt: Etniska svenskar har jobb” rubrik i Dagens Nyheter 14 maj 2012)

The Guardian interviewer Marine le Pen.

Religionsdialog ved fransk moskéindvielse

 

Godt begyndt er halvt fuldendt. Ved indvielsen af stormoskeén i Saint-Etienne kom forskellige muslimske fraktioner i dialog og derefter op at diskutere med politiet: Sammenstød ved indvielsen af moskeen Mohammed VI i Saint-Etienne. Lidt syd for i Marseilles er der givet grønt lys for byggeriet af Frankrigs ubetinget største mega-dialogcenter i Marseille, hvor hele 14.000 religionsdebattører kan knalde panden i gulvet og røven i vejret på samme tid: Grand Mosque of Marseille gets green light after court case. I København nedlægger vi som bekendt, takket være næsten samtlige politikere på Rådhuset, 16 kirker og bygger to dialogcentre, der skal føre det næste århundredes Oslo-proces i Københavns Kommune.

Det forenkler selvfølgelig logistikken for PET og kommende forhandlingsdelegationer, at have dialogen koncentreret geografisk, det sparer benzinpenge og så ligger skadestuen på Bispebjerg Hospital lige rundt om hjørnet, hvor de i samtalens ånd har kulturelle mediatorer’ parat. Psykiatrisk afdeling er kun nogle hundrede meter ekstra væk, og kirkegården cirka hundrede til. – Og for at runde Frankrig af: Self-proclaimed Al-Qaeda member takes hostages in Toulouse bank. –

Den tyrkiske stat (Diyanet) skal uddanne danske imamer

Hvis danske politikere vil vide noget om Diyanet, var det Tyskland, de skulle studere, hvad de naturligvis ikke kunne drømme om. Der kontrollerer Diyanet lige under 900 moskéer. Her er hvad indvandringsvenlige Spiegel skriver om Diyanet på engelsk for en sikkerheds skyld. Tyrkere er værre end rædselsfuldt integreret i Tyskland, ikke mindst takket være den tyrkiske stat, og hvad Erdogan mener om integration og assimilation, er i al fald kendt i Danmark udenfor Folketinget.

Tyrkisk forening vil rekruttere imamer blandt nydanskere og har iværksat et uddannelsesprogram i Tyrkiet til formålet. DF er skeptiske, mens S kalder projektet »positivt«.Det er ikke videre positivt, at en tyrkisk forening vil have flere religiøse prædikanter i Danmark med kendskab til det danske samfund.[..]

I øjeblikket studerer syv nydanskere islam på tyrkiske universiteter for senere at kunne fungere som religiøse prædikanter i Danmark. Traditionelt er de godt 30 tyrkiske imamer i Danmark udsendt af »Direktoratet for Religiøse Anliggender« i Tyrkiet, og de kan typisk kun arbejde her i landet i tre år. Direktoratet, bedre kendt som Diyanet, støtter Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og fungerer i høj grad som den tyrkiske stats forbindelsesled til herboende muslimer.Religiøst studieophold får blandet modtagelse, Nydanskere uddannes som imamer i Tyrkiet

EEC: Europe in Constant Crisis

 

Der findes 25.000 forskellige indspilninger af Summertime fra Billie Holliday til Norah Jones, fra Keith Jarret til Jim Morrison, fra Sam Cooke til Miles Davis. men mange er i et up-tempo, der ignorerer at det er en doven blues og “folk-opera” vuggevise. De udelukker sig selv ligesom Janis Joplins skrighals-version, der ikke er meget easy-living over. Det gør Louis og Ella ikke. Dette kun for at minde om, at det bliver let-blogning her i sommertiden. Jeg skal på nogle rejser, business og pleasure, jeg har laptoppen med, men der kan godt gå dage imellem at jeg runder bloggen og mailen. Tilsendt materiale kommer på som vanligt og kommentarer bliver godkendt, dog med mulig forsinkelse. Snaphanen går ned i gear den næste måneds tid.

Svensk politi introducerer militær, psykologisk krigsførsel

Selv hvis man springer de daglige mord, voldtægter, håndgranater, bomber osv over, er det pick and choose med groteske historier fra Sverige. Man skulle nødig kalde det en krig, det ville være en ren ‘Mogen Rukov’, og han burde jo vide, at ord er livsfarlige:

Ordningsmakten lånar metoder från försvarets ­propagandakrigföring.Förra veckan berättade Fokus historien om tionde psyopsförbandet – det svenska försvarets okända enhet för psykologisk krigföring. Förbandet är under uppbyggnad men har redan bedrivit propagandakrig på Natos uppdrag mot talibanerna i Afghanistan och Muammar Khadaffi i Libyen. Deras metoder är kontroversiella och helt oreglerade i svensk lag. Med hjälp av vilseledning och manipulering av information kan de i teorin påverka vem som helst, var som helst.

Metoden gick ut på att plantera rykten. Om man fick nyckelpersoner i området – föräldrar, fritidsledare, imamer – att tro att polisen snart skulle göra gripanden så skulle budskapet snart sprida sig till de ansvariga för bränderna. Samtidigt lät man en polishelikopter cirkulera över bostadsområdet med jämna mellanrum så att de misstänka ungdomarna skulle känna att de hela tiden var övervakade och därmed avstå från att begå brott.Polisens nya psykvapen, Polisens nya metod kan ha stoppat bränderna

Mogens Rukov : “Vi får borgerkrig, hvis det fortsætter sådan.”

Markus Aggersbjerg interviewer filmmanden og filologen Mogens Rukov i bogen Rukov et portræt .Peoples Press 2010. Rukov er jøde og dansk films grand old man, ikke mindst Lars von Triers nestor. Der er ikke rigtig nogen lyserøde filmfolk, der tør gå i kødet på ham af den enkle grund, at få af kunstnerne er så oplyste og belæste som han. Og så skriver og taler han med absolut gehør og er en insisterende storryger. Her er nogle uddrag

Kan man ikke være muslim og samtidig have respekt for indholdet i de demokratiske , kristne grundprincipper ?

– “Det kan man godt, men man kan ikke tænke sig en muslimsk population, der respekterer demokratiske, kristne principper.” s.184

Mange vi sikkert hævde at du er i lommen på overdramatiserede mediehistorier og almindelige fordomme ?

-“Det er muligt, men ethvert samfund hænger sammen gennem domme og fordomme. Det er begge opfattelser man indretter sit liv efter. Palæstinenserne medbringer en kultur, der i høj grad består af vold og illegalitet, og som ikke kun skyldes Israels indgreb i det palæstinensiske samfund, men er en konstitueret del af det palæstinensiske samfund. Kigger man på andre samfund med muslimsk flertal, vil man opdage, at de er ligeså meget præget af vold som det palæstinensiske”. s.182

Taler vi om reel borgerkrig med kampe i gaderne ?

“Vi taler om at vi bliver tvunget til at tage drastiske våben i brug for at vinde kampen. Måske er vi nødt til at smide i tusindvis af muslimer ud af landet, simpelthen for at overleve. Den brede offentlighed er ikke klar over omfanget af problemerne med indvandrere. Sagen er at store dele af indvandrergruppen oplever sig stigmatiseret uden reelt at være det. I virkeligheden behandles de blot ligesom alle andre mennesker uden uddannelse og med en småkriminel løbebane. Derfor er de udenfor. Og det bekymrende er, at de er med i en ideologi, der har vold som et grundprincip “ s.183

“…. I stedet for at bruge krudtet på at angribe de fundamentalistiske dele af islam burde man rette kritikken mod det centrale islam. Derfor er Villy Søvndals angreb på islam fejlagtigt, for det skjuler den kendsgerning, at det anti-demokratiske element ikke er et perifert element i islam. Det er et centralt element. Det er selv kernen. Derfor fatter jeg heller ikke, at så mange tilsyneladende begavede mennesker forsvarer muslimers ret til at blive stødt over den kritik, der rammer deres religion. Forfattere, journalister, filminstruktører burde være dem, der står forrest på barrikaderne, når ytringsfriheden skal forsvares. Det er deres eget levebrød, det drejer sig om. I stedet kryber de langs fodlisterne og gemmer sig bag fraser om multikulturel sameksistens. De skriver i deres aviser at ytringsfrihed skal bruges med ynde, og at man ikke unødigt skal støde an.” s.189

Handler det ikke om at muslimer ligesom mange andre ønsker at leve deres hverdag i fred og ro og ikke orker at blande sig i den offentlige debat ?

-“ Det er muligt, men så vil jeg sige: “I er nødt til at blande jer! Tag ansvar ! Det er prisen for at bo her .” Men problemet er at vi har indvandrere, der kommer hertil med en middelalderlig klan-tænkning, et forældet kvindesyn og en religion, som understøtter den tænkning. Udfordringen er at få overtalt disse nye medborgere til at lægge den kultur bag sig (… )den barske virkelighed er, at man kan blive nødt til at ændre sig , hvis man vil bo i et andet land. Det er jo ikke os, der har bedt folk om at komme herop “. s.179-80