Ett gäng ungdomar vandaliserade Bussenhusskolan i Tensta på onsdagskvällen.Fönster ska ha krossats och dörrar slagits in.Byggnaden eldhärjades.– De har kastat sten på poliserna, sa Mats Brännlund, länsvakthavande befäl vid 23-tiden.Delar av skolan brinner. Det är en större brand i väggar och tak i någon byggnad som heter A2 och en mindre brand i A3. Det är också omfattande fönsterkross på skolan.

Upploppen i Tensta fortsätter.I natt härjade fyrtiotal ungdomar runt med bland annat molotovcocktails.– Vi har 70-80 poliser på plats, säger Simon Jonasson, stationsbefäl vid polisen Västerort. “Det handlar nog snarare om att de är lediga från skolan.” Ungdomar till attack mot polisen i Tensta, Nya oroligheter i Tensta, ”Stenkastningen ska distrahera polisen”. Polisen räds nya kravaller i Tensta.

Ungdomar har flera gånger busringt till polisen och kastat sten på dem när de dykt upp. Den 16 maj vid 18.30-tiden grep polisen en ungdom som kastat sten på en polispatrull.
Kl. 22.30 samma kväll kom nästa larm. Ett 30-tal ungdomar fanns på plats. Några krossade fönster på Bussenhusskolan i Tensta som är en låg- och mellanstadieskola. De startade också flera bränder. De materiella skadorna på skolan är omfattande.
Ett 30-tal fönster krossades på Ross Tensta gymnasium.
Delar av simhallen vandaliserades.
Både räddningstjänst och polis utsattes för stenkastning.
Kl. 00.30 satte ungdomar 3 bilar i brand.
Under kvällen var upp till 21 polispatruller från flera polisdistrikt på plats i Tensta.
Fyra 15-åriga pojkar greps under natten med molotovcocktails, misstänkta för förberedelse till skadegörelse.

Hvad adskiller disse og andre svenske optøjer fra egentlige opstande, som vi har set i England i august sidste år og i Frankrig endnu flere gange? ‘En lille ting: Ingen af etnisk herkomst har hidtil mistet livet under en politijagt (som flere gange i Frankrig), et skyderi, som i Frankrig og England, hvor det blev fulgt af massive uroligheder. Det ved svensk politi formentlig også: kun en millimeter og rene tilfældigheder adskiller Sverige fra at et egentligt indvandreroprør spreder sig i utallige forstæder over hele landet. Det vil selvfølgelig ske i Sverige før eller siden. Alt ligger parat, kun den sidste gnist mangler: en død. Bare en der flygter på knallert og kører ud foran en bil. Der er små 300 ‘utanförskapsområden’, eftehånden mere kaldet ‘utsatta områden’, altså ‘mennesker der har været udsat for svenske politikere’ – gnisten kan springe hvor som helst, det er netop koloritten ved den nye Sverigesordning. – Theodore Dalrymple er i København (mere om det senere). Læs eller genlæs hans The Barbarians at the Gates of Paris om 2005 opstandens anatomi.

En million illegale i England?
Der er ingen, der ved det. 870,000 er det seneste skøn. Nu prøver de med hjælp en en database og offentlighedens tip at få samlet nogle af dem ind, men selv groft kriminelle har vist sig svære at blive af med.

A giant new Government database is being flooded with tip-offs from the public about illegal immigrants at large in the UK. Calls are being received at the rate of one every six minutes – the equivalent of 100,000 allegations every year – raising huge concerns about the true scale of illegal working in the UK. This is despite the fact that the database, the National Allegations Database, has not yet been publicly launched. Sir Andrew Green, chairman of Migrationwatch, said: ‘This is an astonishing response from the public to an invitation that the Government has barely mentioned. ‘It is a pointer to the massive number of illegal migrants in Britain.’

Under Labour, ministers proved hugely reluctant to put an estimate on the number of illegal migrants living in Britain. In 2005, the Home Office said the figure could be as high as 570,000 – but has since made no attempt to provide any update. Migrationwatch said at the time this was an under-estimate that did not include migrants’ children. They put the true figure closer to 870,000. The huge response to the database suggests the figure could be even higher. One tip-off every six minutes to the Government’s sprawling database of illegal immigrants at large in the UK. Government database flooded with tip-offs over illegal immigrants. (Almost 4,000 foreign criminals living free in UK after dodging deportation.)

Villys venner

“Tiden er kommet, hvor jøderne vil blive udslettet.” Der skal ikke antydes, at vores forhåbentlig kortvarige udenrigsminister støtter terrorbevægelsen Hamas, kun at han går deres ærinde. Han er en skændsel, og Danmark kan ikke slippe af med ham hurtigt nok.Søvndal: Kauf nicht bei Juden. Minister vil mærke varer fra israelske bosættelser

Man må takke Sheikh Omar Bakri Muhammad for at være så eksemplarisk pædagogisk og klar i spyttet. Han havde sikkert været det uden Sultans hjælp, men så kan man nøjes med at nyde hendes fagkyndige opsummering. Debatten er fra kanalen ABN.SAT den 28 april 2012. Når 6 ud af 10 imamer i går løj for SVT, skal man mest undre sig over, at de nøjedes med at lyve. Hvor mange dødstrusler får SVT’s journalister idag?* Det får vi aldrig at vide. Ordet “herrefolk” har en interessant biklang netop i dag, efter at hundredetusindvis af svenske kvinder i går på TV blev belært om den fremtidige Könsmaktsordning(svensk begreb, næsten ukendt i Danmark) – om man så må sige – i landet. Den ny-svenske mandetype vil have erobret magten tilbage fra de geskæftige svenske kvinder fra omkring midten af dette århundrede, vil jeg tro. Tout ca change, tout c’est la meme chose, selvom de nok vil indse til den tid, at de gamle patriarker var mere godartede.

*Update:

– Det har varit kontakt mellan SVT och polisen efter Uppdrag granskning i går. Efter det har SVT uttryckt en viss oro och begärt tillsyn.

Muslim Voters Change Europe

Muslims cast the deciding voted that thrust Hollande into the Elysée Palace. He also pledged to change French electoral laws so that Muslim residents without French citizenship would be allowed to vote in municipal elections as of 2014, enabling the Socialist Party to tighten its grip on political power.

In Denmark, Socialist Prime Minister Helle Thorning-Schmidt won the parliamentary election in September 2011 by a margin of just 8,500 votes. According to an opinion survey, 89.1% of Muslims said they would vote for Socialist or leftwing parties. There are an estimated 200,000 Muslims in Denmark, 100,000 of whom are eligible to vote.

In Belgium, Muslims now make up one-quarter of the population of Brussels. In real terms, the number of Muslims in Brussels — where half of all Muslims in Belgium currently live — has reached 300,000, meaning that the self-styled “Capital of Europe” is now the most Islamic city in Europe.

In Norway, new statistics show that immigrants will make up almost half of Oslo’s population by 2040. The study, the first ever projection of immigration trends to be published in Norway, shows that the largest cities will also see the biggest upsurge in immigrant numbers. In the country as a whole, the immigrant population is expected to jump from 12% to 24%, or from 600,000 people today to 1.5 million in 2040. Muslim Voters Change Europe (60% of Belgian residents will be of foreign descent by 2060.)

Palæstina: Blev araberne snydt?

Af Geoffrey Cain

Trods beskyldninger om løftebrud har araberne i Mellemøsten fået deres uafhængighed, omend det tog sin tid. Men harmen og bitterheden består

Et af de store spørgsmål i Mellemøsten-problematikken er, om araberne blev ”snydt” af Storbritannien ved oprettelsen af Mandatområdet Palæstina i 1920. Men blev de det? Kynisk udnyttet, snydt og ført bag lyset, som så ofte påstås? Svaret er både ja og nej alt efter optikken, og jo mere man ser på historien, jo mere indviklet synes den at være.

Der er et så enormt antal aftaler, møder, konferencer, dagbøger og dokumenter involveret, at man sagtens kan finde belæg for ethvert synspunkt, og det faktum at de tre hovedaktører – Storbritannien, araberne og jøderne – ofte skiftede holdning og var indbyrdes uenige, gør ikke forløbet nemmere at forstå.

Et andet problem er de mange myter, der er trådt i stedet for virkeligheden og som forkludrer udsigten alvorligt; ”Araberne blev snydt”-påstanden bygger nemlig på den underforståede præmis, at aftalerne mellem araberne og Storbritannien nærmest kun gjaldt det, der i dag udgør området ”Palæstina”, dvs. Israel/Gaza/Vestbredden. Men i Storbritanniens skelsættende aftale med arabernes repræsentant, sherif Hussein af Hedjaz, i 1915, blev ordet ikke engang nævnt. Og forståeligt nok. Hele det omstridte område havde araberne i mere end tusind år kendt som “Sydsyrien”, og ordet ”Palæstina” var slet ikke med i deres verdensbillede.

“Der er intet land, der hedder Palæstina” sagde den syriske leder Auni Bey Abdul-Hadi, til den britiske British Peel Commission i 1937. ”Palæstina er et navn, zionister fandt på. Der er intet Palæstina i bibelen (fuldstændig korrekt GC). Vores land har i århundreder været en del af Syrien. Palæstina er et fremmedord ord for os. Det er noget, zionisterne har fundet på .”

Og denne holdning var dengang den officielle. Zuheir Muhsin, PLOs daværende militær kommandant og medlem af PLOs Executive Council, sagde noget lignende efter 6 dageskrigen i 1967.

“Der er ingen forskel mellem jordanere, palæstinensere, syrerer og libanesere. Vi er alle en del af et folk, det er kun af politiske grunde vi understreger vores palæstinensiske identitet. Eksistensen af et selvstændigt palæstinensisk folk bruger vi kun af taktiske grunde. Grundlæggelsen af en palæstinensisk stat er blot et nyt værktøj i kampen mod Israel”.

Ved FN konferencen i 1956 udtalte Saudiarabiens repræsentant, at ”det er almen viden, at ”Palæstina” ikke er andet end Sydsyrien.

Det er ikke arabernes holdning i dag, men det var det dengang, og hvad selv navnet Palæstina angår, er det interessant at bemærke, at her i Europa forekom det relativt sent. Under korstogene og langt op i middelalderen omtaltes området som Det Hellige Land. Men det ændrede sig efterhånden. Briterne og andre europæere blev senere flasket op med forestillingen om, at området hed Palæstina (det stod på bibelhistoriekort dengang), selvom der aldrig havde være noget palæstinensisk folk med eget sprog, kultur og historie, medmindre man regner bibelens filistre for “palæstinensere?” I så fald ville den antagelse skabe flere problemer, end den løser, eftersom disse filistre – der boede i området omkring Gaza – højst sandsynligt var ætlinge af ”Søfolket” og derfor græsk-talende. De nævnes ofte i Det Gamle Testamente men ikke et eneste sted i Det Ny, hvilket tyder på at de på det tidspunkt allerede var forsvundet ud af historien som så mange andre i, det bibelen kalder Kana’ens land. Så folk, der henviser til en historisk etnisk gruppe ved navn ”palæstinenserne” har dårlige kort på hånden. Hvilket de færreste af dem synes at være bevidst om.

Fortsæt med at læse “Wafa Sultan eksponerer Herrefolket”

I Norge er det den mest særlige dag af alle. I København er det en doven forårshelligdag, hvor de indfødte er taget væk på forlænget weekend og har overladt byen til turisterne. Mange turister. (klik fotos f. helskærm)

(Findes også på dette link.)’Världens modernaste land’ mødte for en kort stund den arabiske præ-middelalder. Et samfunds foretrukne offergrupper kolliderede frontalt på TV. Det er ikke ofte, at de to mødes så nøgne og afklædte, men er ikke offfergrupperne der står med rumpetten bar, det er et slæng ignorante, populistiske og naive politikere. Vi ser ikke den glatte taqiya, man kan ignore, men den lodrette løgn man må forholde sig til i et par dage, indtil den bliver fortrængt igen. Det er ikke tale om ‘afsløringer’ i Uppdrag Granskning, det er dokumentation af noget alle kunne vide, hvis de gad og navnlig turde.

SVT’ s Uppdrag Granskning fokuserede udelukkende på islam og dens forhold til kvinder, selvom der var nok andet at tage fat på. Jeg ville gerne have hørt imamerne om homoseksualitet, demokrati, jøder, dawa, jihad, – hele herrrefolksudtrækket. ”Massmordspredikan i svensk moské”. ”Dubbla budskap i moskén”. Svenska Dagbladet.”Moské säljer judefientligt material”. ”Försäljning av kassetter o.d. med judefientlig propaganda i Stockholms moské. Fråga om hets mot folkgrupp,” altsammen dagbladsartikler der er adskillige år gamle. Men SVT fandt en masse alligevel. Janne Josefsson er en hædersmand og han fortjener al ros.

Man skal igennem noget alibisnak af professor Mohammad Fazlhashemi først, – hvis han havde ret, så ville i titusindvis af moderate, moderne svenske muslimer gå i protesttog mod imamerne i morgen, og det kommer vi ikke til at se fordi 1) de er ikke uenige med imamerne og 2) og hvis de er, har de deres liv for kært til at sige det højt på nogle få undtagelser nær. Efter professoren kommer bollerne på suppen. En tilfældig mand på torvet i Rinkeby viser stolt sine papirer på sine fire koner frem.

Den svenske stat må ikke støtte trossamfund hvis vurderinger strider imod Sveriges grundlæggende værdier. Nu er der ikke en imam i programmet, som ikke siger noget der ikke er velkendt fra Koranen, det er altså Koranens grundlæggende værdier der ikke stemmer overens med Sveriges. Islam er en grundlovsstridig, politisk bevægelse, hvis man tager koranen og disse imamer på ordet. Dele af koranen er lodret Hets mot Folkgrupp, og man kan blive dømt for at citere dem. Det er en lidt stor kamel at sluge, når man har over 500.000 muslimer i landet, 15 stormoskéer, en endda bygget for saudiske petrodollars. Om et par generationer er der 2 mio muslimer i Sverige, og så er der ingen TV kanal der laver undercover mosque uden at have fået lov af ummahen.

Nu er Fanden løs i Laksegade en uges tid. Derefter fortsætter den store cover-up af jødehad, misogyni og bigami indtil næste gang. Da vi taler om problemer, der er så store at de ikke kan løses, og dokumentationen af dem er kommet meget, meget sent, er det måske bedre at lægge låget på igen og beholde det der. Svenske medier kunne virkelig ikke lide programmet. Få timer efter ved 23 tiden lå det langt nede på de største avisers netsider, og i aften vil det være forsvundet. Der blev flippet ud på højtryk i pressen lige efterpå, hu hej, men endnu intet man ikke kunne have gættet i forvejen selv. Den ansvarlige minister vil have mere dialog osv. osv. Han inddrager ikke statsstøtten til én eneste moské. Mon ikke snarere han har tænkt sig at reformere islam egenhændigt og uddanne imamer, der ser bort fra koranens tekster,f.eks.:

“Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.” (Koranen sura 4, vers 34).

Eller:

Gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje.Sura 4 (Kvinderne) vers 3

Mona Sahlin lader til ære for pressen og sit eftermæle som om hun er overrasket:

Socialdemokraternas Mona Sahlin har många gånger stått upp för det mångkulturella Sverige. Vilket också gjort henne avskydd i främlingsfientliga kretsar. Men den kvinnosyn som de smygfilmade imamerna i Uppdrag Gransknings avslöjande uppvisar, fördömer hon helt. Där kvinnor uppmanas att strunta i att polisanmäla misshandel, ställa upp på sex och att acceptera månggifte.Det är upprörande och kränkande att behandla kvinnor på detta sätt. Det är mycket bra med avslöjandet. Nu måste alla goda krafter agera och kräva ett slut på dubbelmoralen, säger hon. Mona Sahlin rasar mot imamerna.

Se Muslimska ledare uppmanar kvinnor till underkastelse, minut 59:00
Fortsæt med at læse ““Undercover Mosque” light”

Dr. Berdichevsky var i Trykkefrihedsselskabet i København for at introducere sin bog om Danmark på dansk, An Introduction to Danish Culture. Berdichevsky har et større antal artikel, oversætter- og forfatterarbejder bag sig, bla. bogen “The Left is Seldom Right”, han har oversat fra dansk til hebraisk, tekstet Bille Augusts Tro, Håb og Kærlighed (English title: Twist and Shout, nedenfor), og er i redaktionen for tidsskriftet New English Review sammen med Ibn Warraq, Theodore Dalrymple, Nidra Poller og Jerry Gordon. Han har boet i Israel og i Danmark (Århus) og bor nu i Florida.

I Q and A blev han spurgt om, hvordan det kunne gå til at europæiske jøder har set passivt til og endda bifaldet, at Europa blev fyldt op med millioner af antisemitiske muslimer. Han svarede (gengivet efter hukommelsen): “Jøderne i Europas diaspora lever i en århundrede gammel ghetto-tænkning: Ikke vække anstød, ikke vække opsigt. I Israel har de lært, at vold og trusler skal gengældes med vold og trusler. Europas jøder vil lære det efterhånden som de indser, at deres overlevelse afhænger af det.” I mellemtiden ser vi at Israel forbereder sig på krig (Charles Krauthammer, JP klumme idag, kun online på engelsk: Charles Krauthammer: Netanyahu forms war coalition.). Israel har ligesom inden Seksdageskrigen dannet en national samlingsregering, der spænder over 78 % af Knesset. Vi går imod læretider igen, også i Europa som man vil huske fra 2009.

(H.C.Andersens sene eventyr “Det Utroligste” 1872, som han omtaler video 2, min 2:34, kan læses her. Det er Berdichevskys yndlingeventyr og handler om hvordan vi skal forholde os til ondskaben og barbariet, og viser en lidet kendt politisk realistisk Andersen. Paul V. Rubow og Elias Bredsdorff fik eventyret optrykt og distribueret til brug i modstandskampen 1940-45.)

Witness follows Ibrahim, a Dutch-Moroccan social worker in his battle against Dutch-Moroccan 3rd and 4th generation pimping gangs who are grooming young Dutch school girls for the sex trade. A former pimp reveals how and why he put his ‘girlfriends’ on show in the Red Light District and former victims describe how they ended up as prostitutes against their will.

‘Lover Boys’ are said by experts to be distinct from Dutch pimps, who would traditionally pick up poor, young girls arriving in Amsterdam from the provinces in search of work and lure them into prostitution.This new brand of pimp emerged over the past 20 years or so when this niche market, once dominated by Dutch men, was taken over by second- and third-generation immigrants. “It’s ruthless, hard-core criminality, sometimes organised by elders,” he explains. “It’s based on a rare form of racism mixed with modern urban culture and a culture based on the separation of the sexes.” Battling a new brand of pimp, Lover Boy ‘Witness’ 2011-2012.

Når 50-årige skriver fristil

Jeg må tilstå, jeg troede først Carina Rydberg var en søster-dygtig på 15 år, men hun er moden forfatter født i 1962, kendt nok til at jeg har set hendes ansigt før, det har sikkert været på Aftonbladet. Hun har skrevet nogle kritikerroste hævntogter mod han-kønnet. Det ville måske ikke være så tosset, hvis hendes ‘undergang var nært forestående’:

Vi bör blandas upp. Den vita hyn är värdelös. Det har vi alltid vetat men aldrig accepterat. Därför har vi i århundranden försökt påvisa ett icke-existerande samband mellan vit hud och överlägsen intelligens, eftersom ett sådant samband skulle ursäkta det faktum att vi faktiskt utgör den den av mänskligheten som är sämst rustad för överlevad. Och i kraft av denna övertygelse har vi förslavat andra kulturers befolkning.

Men varför finns den vita rasen över huvud taget? Bortsett från en ibland förekommande genetisk defekt, så är vi ganska onödiga. Ett slags naturens misstag. Hade jag varit troende, så skulle jag möjligtvis ha fastnat för den här tanken: Vi är här för att erinra resten av jordens befolkning om människans bräcklighet.Inte om hennes överlägsenhet. Och det är i så fall när vi inser det vi gör slut på rasismen en gång för alla.Den vita rasens nära förestående undergång – tankar kring bikini-debatten

Uhrskov: Indvandringspolitik styres af hyklerisk liljehvid elite

Der vil altid være eliter til. Jeg har ikke noget imod eliter i sig selv. Det ville være omtrent lige så absurd som at have noget imod tyngdekraften. Historisk har eliterne ofte nok været nogle skarn over for den jævne befolkning, men den foragt, som eliterne i dag nærer til de dårligst stillede danskere, savner formentlig sidestykke. I tidligere tider var de herskende mere ærlige. De lagde ikke skjul på, at de sad på flæsket, og at de havde særlige rettigheder. Og i det mindste havde godsejeren brug for sine fæstebønder. Det er ikke tilfældet i dag. De dårligst stillede danskere kan gå ad helvede til ifølge de liljehvide. De liljehvide har ikke brug for dem, de er højst en sten i skoen på dem. Jeg forstår ikke helt, hvorfor de liljehvide ikke skammer sig det mindste over deres hykleri. Det er, som har de ladet sig frarøve deres moralske kompas. Hvorfor kan de ikke se, at det ikke var uden grund, at både Lukasevangeliet og Konfutse skrev, at man skulle handle konsistent og ikke sige ét og gøre noget helt andet? Rent bortset fra at de liljehvide er moralsk anløbne, er de også på et vigtigt punkt basalt usympatiske mennesker: De lader andre betale prisen for noget, de under ingen omstændigheder selv ønsker at deltage i. Information

Malmöpolisen 4/6

Blodige tobak og spirituspriser plus Systembolaget, har grundlagt en spritmafia. Tilsat multikultur er mafiaen blev stor og blodig som i USA i 1920′ erne. Ingen har overvejet den naturlige løsning, at normalisere priserne og udsalget. Måske tænker de, ‘nu har vi alligevel grundlagt mafia, den slippe vi ikke af med.’ Efter 25 år siger en polis: “Va’ fan’ håller jag på med.’ Der er vel ikke ét problem i dette afsnit, der ikke er resultatet af mislykkede politikeres mislykkede tankevirksomhed. De ville det ideelle og havnede naturligvis i et Sisyfos-arbejde med det modsatte. Der vil være rigeligt med mafiøse mord i Malmø også når Peter Mangs bliver sluppet ud om mange, mange år.

Hele programmet her, min 58:06.

Åklagarmyndigheten i Jönköping har tidigare sagt att gruppvåldtäkten i Mariannelund är förmodligen det värsta i modern svensk rättshistoria. Idag kom domen mot de åtalade asylsökande afghanerna. Rättegången har varit omfattande och genomfördes på nio dagar under tre veckors tid. I förra veckan släpptes en av de åtalade fri från häkte i väntan på dom vilket kunde innebära frikännande eller mildare straff. De övriga sju riskerade upp mot tio års fängelse för grov våldtäkt på en tvåbarnsmamma. Åklagare Gunnar Brodin hade yrkat på sex års fängelse för sju av de åtalade och sju år för den så kallade huvudmannen. Dessutom yrkades det på utvisning för sju av de åtta till Afghanistan om de skulle dömas till fängelse.Fängelse för brutal asylgruppvåldtäkt i Mariannelund

Jeg springer normalt grove, svenske kriminalsager over af den enkle grund, at der er for mange af dem. Desuden slider de for hårdt på humøret, og det skal man bruge til at leve med. Det betyder dog ikke, at jeg ikke ser dem, og nogle skiller sig ud ved deres helt ubegribelige galskab og brutalitet i den endeløse række af tragedier, Riksdagen trækker ind over sin befolkning i godhedens navn. Mariannelund er en lille flække i det nordøstlige Småland i nærheden af Vimmerby og Hultsfred. Dette skete den 11 december 2011. Oven på forbrydelsen sad kvinden i rullestol for sine skader i underlivet og måtte indlægges på psykiatrisk hospital for sine sjælelige traumer. Hun var blevet et tortur-offer. Bødlerne var regeringen Reinfeldts lokale stedfortrædere, men hun overlevede da. Modsat ham her og hende her og i hundredevis af andre.

Vanvid og vandrehistorier

Af Nemo
Hvad har vandrehistorier og sindssyge mordere til fælles? Det er ikke så meget en usmagelig vits som et seriøst spørgsmål. For sagen er, at både almindelige mennesker, der fortæller en vandrehistorie, og den sindslidende griber fat i tidens brændende emner.
Dengang verden var optaget af aliens og ufo’er fortalte folk historier om at blive bortført af rummænd, og de mentalt syge troede på, at de havde været bortført, at naboen var en alien osv.
Ny teknologi som mikrobølgeovne og kabeltv blev grobund for både vandrehistorier og vrangforestillinger i halvfemserne, ligesom der er opstået en storstilet samling vandrehistorier og konspirationsteorier omkring angrebet på Twin Towers i New York i 2001.
Her og nu er det på godt og ondt indvandringen, der optager sindene, og derfor er det det, folks fantasi griber fat i. Robert Zola Christensen, der har skrevet ph.d.-afhandling om vandrehistorier fortæller denne her:

»Min fars nye kone boede ovre i blokkene. Hun kunne ikke forstå, at der kom flere og flere mørke skjolder på loftet. Da det til sidst begyndte at dryppe, tog hun kontakt til varmemesteren, der straks aflagde overboen en visit. Lejerne viste sig at være fra Jugoslavien, en familie på ni. Gulvet var brudt op, og der var lagt kartofler over det hele.«

Den oprindelige svenske ’laserman’ Wolfgang Zaugg tumlede voldsomt med sin egen identitet som indvandrer i Sverige. Han blev alvorligt psykisk syg og var tvangsindlagt flere gange. Og så endte han med at bebrejde indvandrere og specielt kriminelle indvandrere for alle sine problemer. Den ny ’laserman’, Peter Mangs, har lignende problemer med at holde sig mentalt og socialt på ret køl.

Ifølge den grundigste af de psykiatriske evalueringer er også Anders Breivik alvorligt psykisk syg. Der er ikke noget at gøre ved at syge menneskers aggressioner ind imellem retter sig mod et politisk emne, lige så lidt som det forhold at normale mennesker bearbejder oplevelsen af ny teknologi eller skræmmende begivenheder ved at fortælle vandrehistorier. Om noget betyder det at vi, der arbejder seriøst med indvandrings- og integrationsproblematikken, skal være opmærksomme, hvis vi kommer i kontakt med folk, der er ude af balance og taler om at bruge vold. Ingen kunne formentlig have opdaget Breivik gennem det han sagde og skrev – men måske en anden gang. (Se evt. SVT dokumentaren om John Ausonius fra 2005.)

Will Jews, Christians finally join forces in battle against genocidal Islamic hatred? The Coliseum, where thousands upon thousands of “Judaeis” have been massacred by the Roman emperors, became for one night an arena for alliance between Christians and Jews against “odium fidei,” or religious hatred. Last Wednesday in Rome, Jewish leaders for the first time rallied alongside Christians in a candlelit vigil to denounce the attacks in the Middle East and Africa

Islam’s supersessionary doctrine catalyzes destruction, oppression and hemorrhaging of Christians in eastern lands. While there were moments of laxity in applying this domination, Islam did not recoil from razing churches in ancient Damascus and slaughtering Christians in the Sub-Saharan plateau, inflicting atrocities in Aleppo or Mesopotamia. While the West is now endlessly focused on “Islamophobia,” a potential genocidal Christianophobia is spreading through Islamic lands. And as the rally in the Coliseum has clearly shown, it pairs up with another kind of hatred: Judeophobia. Ynetnews. Video – italiensk med engelske undertekster. (Shocking Figures Reveal 105,000 Christians Martyred Each Year, A Christian is killed every five minutes.)

JP tog fejl – jeg havde ret

To journalister skrev på JP d. 11. maj at debatten om muslimer var stilnet af, fordi de kunne konstatere at ord som ’tørklæde’ og ’halal’ blev anvendt mindre i avisernes spalter.Det var ikke min opfattelse. Jeg mente til gengæld at de havde målt på de forkerte ord, fordi debatten nu finder sted på et mere informeret grundlag. Jeg foreslog at teste nogle andre og mere tidssvarende begreber, nemlig: sharia, islam, islamisme, integration og ’social kontrol’, umiskendeligt ord der markerer en debat om indvandring og kulturelle konflikter. Et par dygtige og imødekommende læsere hjalp med det rent tekniske og lavede søgningen for både 2001, 2006 og 2011 med følgende resultater:

Sharia: 471, 2.153 og 3.012
Islam: 5.957, 22.715 og 17.543
Islamisme: 73, 1.287 og 945
Integration: 8.230, 18.963 og 22.785
Social kontrol: 27, 52 og 540.

Især glæder det mit kvindehjerte at se samtalen om ’social kontrol’ af (især) mine medsøstre tyvedobles, selvom der stadig er masser af plads til forbedring. Af Nemo

Child sex grooming case WAS about race and it would be a ‘national scandal’ if political correctness meant it was not stopped sooner, says equality chief Trevor Phillips

“Mønsterbrydere” tegner et mønster

Når jeg hører ordet, rækker jeg ud efter en håndvarm dobbelt-grappa. Naturligvis er der mønsterbrydere, der virkelig bryder mønstre, men det er som om, at så snart én kommer i pressens søgelys som rollemodel, så går det helt galt. Lad dem dog bryde mønstre i anonymitet, så bliver presse og politikere heller ikke til grin efterfølgende. Der var rollemodellen fra Odense, der skød to israelere ned, der var ham der dræbte en socialrådgiver i Holstebro, der var Kurt Westergaards wannabe morder, de mønsterværdigt kun ville forskrække ham. Han var “som teenager var en respekteret rollemodel i Aalborg,” og hvem var der ikke? Nu er der Foghs rollemodel og mønsterbryder, der falder ind i et ret kendt mønster. Han var kristen Eritrianer og jurastuderende, men konverterede til…slam blev Hizb-ut-Tahrir og forlod sit studium. Mon ikke ordet stille og roligt går af mode, det er jo livsfarligt?

26-årige Yonas Kiros var noget særligt. En af de typer, som hele Danmark satsede på skulle fremme integrationen og vise vejen for andre nydanskere, der kom til landet, og som havde svært ved at vænne sig til danskere og danske forhold.I 2006 skrev Yonas Kiros en grundlovstale, da han meldte sig til en konkurrence udskrevet af det daværende integrationsministerium. Den unge mand med rødder i Eritrea vandt klart. Hans tale var så god, at statsminister Anders Fogh Rasmussen tog ham med på sommerturné i Danmark, hvor både han selv og Yonas Kiros holdt lyse, håbefulde taler om demokrati og integration. Statsministeren spiste endda middag hjemme hos Yonas Kiros og hans familie. Men i dag har familien ikke set Yonas i tre år. Han har valgt dem fra……..Tidligere statsministerer Anders Fogh Rasmussen ønskede ikke at kommentere sagen. – Rollemodel blev ekstremist. BT 14.05.2012. DR P 1 Ungdomskanon: Yonas Kiros, Yonas Kiros er en mønsterbryder. Statsminister Anders Fogh Rasmussen deltog Grundlovsdag i Terndruplund syd for Aalborg. Her delte han taletid ud til Yonas Kiros.

“Det Si’r Sig Selv, Det Si’r sig selv”

som en stærkt overvurderet popmusiker synger. Hvad siger sig selv? At når Ekstra Bladet skriver ‘bander’, mener de ‘indvandrerbander.’ Nicolai Sennels havde en mailudveksling med en journalist på EB, som vi for høflighedens skyld kalder NN:

Hej NN
Din artikel om rockere og bander indeholder intet om rockere. Og så kunne du måske præcisere lidt ved at skrive, at det drejer sig om indvandrerbander. “Indvandrerbander optrapper” ville være en bedre overskrift.
Mvh. Nicolai Sennels

Fortsæt med at læse “»I accuse you, all you liberal leftists«”

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Den svenska journalistkåren är i kris. Eller borde vara det. Allmänhetens förtroende för journalisterna sjunker som en sten och ligger nu på bottennivån 23 procent. Det visar SOM-institutets förtroendeundersökning. 77 procent av allmänheten litar alltså inte på den verklighetsbild som journalisterna serverar dem. Det gör allmänheten helt rätt i, och det borde allvarligt bekymra journalisterna. En allsidig och korrekt journalistik som granskar makten är en av grundpelarna i en fungerande demokrati.

Men hur ska en objektiv och saklig granskning av makten gå till när journalistkåren dels själv har blivit en del av denna makt, dels färgas av en fullkomligt hårresande bias genom egna politiska partisympatier? Journalisternas partisympatier avviker väsentligt från befolkningen i övrigt. Av den svenska allmänheten sympatiserar 45 procent med de röd-gröna partierna (vänsterpartiet, socialdemokraterna och miljöpartiet). Bland journalisterna är siffran uppseendeväckande 70 procent. Vänsterns dominans inom journalistkåren är förkrossande, visar en undersökning av professor Kent Asp, SOM-institutet vid Göteborgs universitet. 56 procent – mer än hälften – av journalisterna sympatiserar med de mest extremistiska och verklighetsfrånvända partierna av alla – vänsterpartiet och miljöpartiet. Störst är sympatierna för miljöpartiet, 41 procent. Det är en ökning med 19 procent sedan den förra undersökningen 2005 (som innebar en fördubbling redan då), och 29 procent mer än den svenska allmänheten.

I opartiskhetens högborg frodas vänstersympatierna

I den förmenta saklighetens och opartiskhetens högborg, Sveriges radio, sympatiserar 54 procent av journalisterna med miljöpartiet. Totalt sympatiserar 82 procent av radiojournalisterna med det rödgröna blocket. SVT-journalisterna är snäppet värre: 83 procent sympatiserar med de rödgröna. Inte oväntat toppar den mest utflipprade kategorin av alla, kulturjournalisterna, vänstersympatierna med 84 procent. Det här är inga nyheter för mediekonsumenter som dagligen tvingas konstatera vänsterperspektivets totala dominans i det som vräks ut från den licensfinansierade public service, det vill säga SR och SVT. Det är bara en bekräftelse på hur den politiska identifikationen bakom vänsterpropagandan ser ut.

När journalisterna blev en del av etablissemanget

Hur blev det så här? Den stora förändringen kan spåras tillbaka till 1960-talet när journalistutbildningen förstatligades och förlades till högskolor. Innan dess hade journalister i allmänhet ingen speciell utbildning. De var murvlar som inte åtnjöt särskilt högt anseende. I och med att journalisterna blev välavlönade akademiker bytte de klasstillhörighet. De kom att smidigt och elegant sälla sig till den medelklass som tillsammans med politiker, näringsliv och fackföreningsrörelse utgör samhällets etablissemang.

Ett annat fenomen som kom ungefär samtidigt med högskoleutbildningen var televisionens genombrott i de svenska hemmen. Plötsligt blev journalister synliga i tv-rutan och därmed idoler och kändisar. De steg in i våra vardagsrum och blev föremål för den särskilda sorts magiska avgudadyrkan vi ägnar kända ansikten via ett av modernitetens altare, tv-apparaten. Olle Björklund (1916-1981) blev så populär bara genom att läsa nyheterna i Aktuellt att han började turnera i folkparkerna. Det ledde till att han fick sparken från Sveriges Television.

Det politiska hyckleriet frodas i svindyra bostadsrätter

Det finns en djup paradox mellan journalisternas liv och deras partisympatier. Journalister lever i allt väsentligt ett småborgerligt medelklassliv i skyddade enklaver. Som del av ett medelklassetablissemang skyr de förorterna som pesten och distanserar sig därmed effektivt från den mångkultur som de utåt vurmar så kraftfullt för. Nästan hälften av hela journalistkåren, 42 procent, bor i Stockholms län, jämfört med 21 procent av befolkningen i övrigt. Nitton procent bor i Stockholms innerstad, jämfört med 3 procent av den övriga befolkningen. Sveriges journalisttätaste stadsdel är Söder i Stockholm, enligt Kerstin Ekbergs rapport ”Här bor journalisterna” (Simo).

På det gamla Knivsöder och i andra populära stadsdelar har journalisterna blivit ett latteetablissemang som rör sig mellan redaktionerna, kaféerna, innekrogarna, dyrt upprenoverade bostadsrätter med kakelugnar, stuckaturer och trägolv och de noggrant utvalda högstatusskolor där de placerar sina barn i enlighet med det fria skolvalet som de utåt kritiserar. Ett i alla avseenden borgerligt innerstadsliv i bekväma våningar med RUT-avdrag för hushållsnära tjänster. Men det politiska hyckleriet frodas i de svindyra bostadsrätterna. 41 procent av journalisterna framlever sina dagar inneslutna i miljöpartiets gröna illusion – men skulle sannolikt inte klara sig ett enda dygn på landet utan det ständiga självbespeglandet bland människor av sin egen sort, eller utan den kära stadsjeepen, centralvärmen och sushin från närmaste fast food-ställe.

Som kompensation driver journalisterna ett offerperspektiv

Som ett uttryck för ett förmodligen omedvetet behov av kompensation för sitt borgerliga liv driver journalisterna genomgående ett offerperspektiv. Det är synd om alla. Alla har rätt till allting. Alla utlänningar som vill ska ha rätt att bo i Sverige och bli försörjda av svenska skattebetalare. Annars är de offer för rasism och diskriminering. Sverige ska vara hela jordens socialbyrå. Särskilt synd är det om muslimer, och alldeles särskilt synd om muslimska våldtäktsmän som grovt våldfört sig på svenska kvinnor och därför riskerar att utvisas. Däremot är det aldrig synd om brottsoffren. Islam är fredens och kärlekens religion. Det är Sveriges ansvar att ta hand om de skäggiga överåriga ”barn” och bluffmakare från Afghanistan, Afrika och Irak som i ständigt ökande omfattning söker sig hit men märkligt nog inte är lika intresserade av våra nordiska grannländer.

”Helena Giertta – journalistikens Bagdad Bob”

Själva avfärdar journalisterna konsekvent, ilsket och reflexmässigt alla misstankar om att deras politiska övertygelse skulle ha någon som helst påverkan på hur de sköter sitt professionella uppdrag. Istället för att ta till sig av kritiken och idka självprövning förnekar journalisterna att det finns några problem. Allmänhetens berättigade kritik kallas genomgående ”hat”. När resultatet av förtroendeundersökningen kom gick Helena Giertta, chefredaktör för journalisternas fackförbundstidning Journalisten, ut som en storslaget snidad galjonsfigur på förnekelsens slagskepp i ett lika insiktslöst som patetiskt försvar för sin yrkeskår.

”Hur kan en yrkesgrupp som är så betydelsefull, som arbetar så hårt och har så kraftfulla etiska regler ha ett så lågt förtroende bland allmänheten?” ylade hon.

Ja hur kommer det sig? Helena Giertta, som enligt en kommentar i journalisten.se kvalificerar sig som journalistikens Bagdad Bob, slår utan minsta eftertanke ifrån sig kritiken:

”Jag har vant mig vid journalistföraktet i många nätforum, men kan inte acceptera det låga förtroendet för yrket i stort. Jag undrar om det finns någon yrkesgrupp som så intensivt diskuterar sig själv och försöker förändra sig så mycket som journalister gör.”

Därefter griper hon desperat efter en räddningsplanka och introducerar lyteskomik på ledarplats:

”Kanske kan siffrorna förklaras av mätfel i undersökningarna.”

Nittiotre kritiska kommentarer

Dessvärre föreligger såvitt känt inga mätfel i förtroendeundersökningen. Nittiotre kritiska kommentarer inflöt till journalisten.se. Alla med hård och välartikulerad kritik mot att journalister ljuger, undanhåller, vinklar, utelämnar och förskönar. Det här är några av dem:

Lena Johansson:

”Kvittar hur många år ni går i skolan. Så länge ni gömmer undan sanningen och ljuger folk rakt upp i ansiktet kommer trovärdigheten att vara noll. Hur kan det komma sig att ni har utsett er själva till att uppfostra svenska folket? Det är ni inte kapabla till. Vi kan tänka så bra själva. Vad ni är i dag är: åsiktspoliser.”

Peter:

”Journalister i Sverige ljuger medvetet, manipulerar, förtiger sanningar, vitpixlar bilder på mörkhyade brottslingar (eller skriver inte alls om deras brott, såsom den brutala massvåldtäkten i Mariannelund). Ni lever i en bubbla, och bara ett fåtal vågar sticka ut och skriva sanningen, till exempel Ulf Nilsson, men dessa mobbas eller får helt enkelt sparken. Istället för att granska våra makthavare har ni blivit regimens (7-klöverns) propagandamegafoner. Att ni inte skäms.”

”Inte bara det som skrivs utan det ni väljer bort”

Svenskensov:

”Sanningen är sekundär inom svensk journalistik, och era egna politiska åsikter genomsyrar hela den mediala diskursen. Det är inte bara det som skrivs, utan det ni väljer bort. Inte för att det är oviktigt för allmänheten, men för det faktum att den informationen inte passar in i er låtsasvärld. Ni skall granska, inte uppfostra, ni skall hålla er till sanningen, inte försköna.”

Kenneth:

”Ni gör ju bara nyheter som intresserar er egen sort. Lägg till värderelativismen, de stora blinda fläckarna, de dubbla måttstockarna, det selektiva journalistiska (o)kuraget, så är det väldigt lätt att förakta media i allmänhet och journalistkåren i synnerhet eftersom den har svikit sitt uppdrag.”

Inger Pettersson:

”Hur kan en yrkesgrupp som är så betydelsefull, som arbetar så hårt och har så kraftfulla etiska regler ha ett så lågt förtroende bland allmänheten? SVARET ÄR ATT NI ALDRIG SKRIVER SANNINGEN UTAN VINKLAR ALLT.”

Tunga journalistnamn manar till självprövning

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Latteetablissemanget”