Om muslimsk invandring till Europa utifrån det brittiska exemplet.

Af Thomas Nydahl

I sin bok om det nya Europa, med delvis ny befolkning, tog Christopher Caldwell inledningsvis upp Powells tal och dess kontext. Caldwell är krönikör i Financial Times och medverkar också i The New York Times Magazine och Weekly Standard. Han är bosatt i Washington men är en flitig Europaresenär. Han ser i sin bok utvecklingen både med icke-europeiska ögon och med den kunniges utgångspunkt.

Caldwell konstaterar att Powell håller sitt tal bara två veckor efter det att Martin Luther King mördats och kravaller brutit ut i flera amerikanska städer. Ett halvt år senare håller Powell ännu ett tal, nu för en Rotary-klubb i London, där han varnade för, att om invandringen fortsatte på den utstakade vägen, så skulle

”hela städer i Yorkshire, Midlands (…) domineras av eller helt få en afro-karibisk befolkning (…) I hela dessa områden kommer ursprungsbefolkningen, Englands folk, som kärleksfullt betraktar detta land och dessa områden som sina, att ha fördrivits – Jag använder med avsikt det mesta neutrala ord jag kan hitta (…) Englands folk kommer inte att stå ut med det.”

Caldwell hävdar att all brittisk diskussion om invandringen sedan dess har handlat om huruvida Powell hade rätt eller ej. Men man har, säger han, blandat samma två olika tolkningar av ordet rätt – den moraliska meningen och den faktiska. Powells varningar orsakade också en klassmässig klyfta gällande vilken av dessa två tolkningar som är politikens viktigaste. De politiska eliterna, säger Caldwell, fokuserar på frågan om huruvida Powell hade moraliskt rätt. Mediatäckningen av hans tal gick helt emot honom. Men den folkliga opinionen fokuserade på huruvida han rent faktiskt hade rätt. Och i det avseendet hade han rätt, bortom varje tvivel. I sitt Rotarytal chockade han åhörarna med att säga att den icke-vita befolkningen i Storbritannien skulle öka från en miljon till över 4,5 miljoner år 2002 (den nationella folkräkningen 2001 fastställde antalet till 4.635.296 personer). I 1970 års valrörelse sa han till väljarna i Wolverhampton att ungefär en femtedel eller en fjärdedel av deras stad och Birmingham skulle bestå av invandrade från samväldesländerna och deras ättlingar (enligt folkräkningen 2001 blev de i Wolverhampton 22.2% av befolkningen och i Birmingham 29.6%). Hans prognoser skulle visa sig stämma förbluffande väl.

Caldwell säger att vanliga britter ”älskade Powells Birmingham-tal”. Han fick enorma mängder brev från britter som uttryckte stöd, hela 100.000 de första tio dagarna, och då sägs endast 800 av dem ha uttryckt kritik mot honom. Powell hade dock fel på en avgörande punkt, säger Caldwell. Om engelsmännen inte kunde acceptera den diagnostiserade invandringen då – mellan 1968 och 1970 – har det visat sig att man nu, på 2000-talet, i väldigt hög utsträckning har gjort just det. Jo, säger Caldwell, ”blod har förvisso flutit” – han nämner både så kallade ’raskravaller’, rasistiska mord och terrorism som exempel – men utvecklingen har inte ”fått floderna att skumma”. Vad var det då han misstog sig på? Caldwell anger som första orsak britternas ”skam”. Den allt dominerande moraliska stämningen i efterkrigstidens Europa, präglades av ånger inför två historiska missdåd, kolonialismen och nazismen:

”Det är sant att Storbritannien, ensamt bland de västeuropeiska länderna, saknade anledning att känna ånger för ha utfört, uppmuntrat eller passivt ha betraktat fascismens övervåld två eller tre årtionden tidigare. Storbritannien hade dock nyligen upplöst, eller jagats bort ifrån, världshistoriens största imperium, vilket fått många människor att känna sig skamsna och avvikande. Powell var ett undantag. Som en av det gamla imperiets tillskyndare, som drogs med av romantiken kring det, saknade öra för ångerns sorgesång, och förstod inte att hans samtida hörde en annan sorts musik”.

”För Powell”, säger Caldwell, ”var massinvandringen till Europa inte en fråga om individuella invandrare som ’letade efter ett bättre liv’, som det bekanta uttrycket lyder. Det var frågan om en organiserade massa som krävde ett bättre liv, en önskan med helt andra politiska konsekvenser.”

För de engelsmän som delade Powells syn, kom det kanske allra tydligast till uttryck i West Midlands, där motståndet mot invandringen samlades under parollen ”Keep Black Country White”.

Caldwell menar att vi måste nyansera och förstå att invandringsvågorna i Europa är av minst två slag. Många européer, säger han, flyttar till och/eller mellan olika EU-länder. Det är inte en immigration, utan en inomeuropeisk förflyttning som saknar egentliga problem. Han säger att runt 10% av alla människor i dagens Europa i ett eller annat avseende är att betrakta som migranter. Också tidigare utvandringsländer som Irland och Spanien har idag en invandringsnivå som befinner sig ungefär där andra europeiska länders gör, Irland med 14,1% och Spanien med 11,1%.

Det han vill belysa med sin bok är något helt annat, nämligen ”invandringen från icke-europeiska länder och kulturer. För att ytterligare förtydliga, så handlar den om vissa problem skapade av icke-européers önskan att bosätta sig i Europa för gott, de problem som hänger samman med multietniska och mångkulturella samhällen.”

Han pekar särskilt ut den muslimska invandringen som problematisk. Jag tror att han instämmer i Bernard Lewis ord till en tysk journalist: ”Europa kommer att bli en del av västra arabvärlden, av Maghreb”. Madrids borgmästare, Alberto Ruiz-Gallardón sa 2006 att islam ”inte är och inte heller vill bli mångkulturell”. Med grundläggande kännedom om islam och islamism kan man istället konstatera att denna religion/kultur/politik befinner sig i en utveckling som kräver inte bara inflytande och deltagande i invandringsländerna, utan de faco makt över institutioner och samhällsliv. Sitt kapitel om Powell och hans Birmingham-tal avslutar Caldwell med att göra analyser av hur man kan betrakta den europeiska utvecklingen. Den pessimistiska synen delar jag i allt väsentligt. Han menar att ”européer vet mer om arabisk kalligrafi och kente cloth ((Nwentoma, ett tyg där man vävt samman bomull och silke, och som produceras i Ghana och Elfenbenskusten)och mindre om Montaigne och Goethe.”

Längre fram i betraktelsen diskuterar Caldwell utvecklingen från slutet av 1950-talet till idag. När invandringen från länder som Turkiet började också i de nordeuropeiska och skandinaviska länderna, var det väl inte någon som hade trott att ”det ett halvt århundrade senare skulle finnas tusentals moskéer över hela kontinenten”. Hade européerna vetat det, säger han, ”skulle de aldrig ha tillåtit det”. Skillnaden mellan den tidens migration och den som pågår just nu är ändå mycket stor. Majoriteten av dem som kom till norra Europa, från länder som Turkiet, Jugoslavien, Grekland (och Finland i Sveriges fall) kom för att arbeta. De flesta som idag kommer är för det första muslimer (från Irak, Palestina, Afghanistan, Somalia) och för det andra hamnar dessa människor i mindre eller högre grad i befintliga getton, där det förstås vare sig finns jobb att få, eller vägar in i majoritetssamhället. Gettot definieras först och främst som en plats där man, tack vare ekonomisk rundhänthet från myndigheterna, klarar sig alldeles utmärkt utan att kunna ett ord svenska eller ha arbetat ihop en enda svensk krona. Minnesvärda är de ord som en ung irakisk kvinna fällde om Malmö: ”Jag stortrivs. Här är det precis som i Bagdad”.

Fortsæt med at læse “Segregation eller isolationism?”

Danske arbejdere vil have en Venstre-DF regering

De to partier ville kunne danne regering alene uden de såkaldt konservative, hvis faglærte og ufaglærte bestemte alene. Desværre skal de kvart- og halvintellektuelles stemmer også vejes ind. En VO regering har jeg ønsket i nogle år, arbejderne har helt ret, men nu skal vi lige komme over det momentane hjerneslip danske vælgere havde omkring den 15. september 2011. Det gik hurtigt over, men da var krydsene sat. Men bare vent, tider skal komme når Thorning er blevet forhenværende og EU kommissær. I ventetiden kan vi fornøje os med at se S, SF og Enhedslisten slides op af mødet med virkeligheden, og spekulere på hvordan de overhovedet skal holde sammen på miséren i tre et halvt år til.

Især det seneste halve år er den udvikling gået stærkt. Professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har for altinget.dk undersøgt vælgernes vandringer på baggrund af mere end 30.000 Gallup-interviews fra det seneste folketingsvalg og frem til nu. Tallene viser, at Venstre er det suverænt største arbejderparti med 31,8 procent af stemmerne blandt faglærte og ufaglærte. Sammen med Dansk Folkeparti, der får 20,9 procent, vil de to partier alene kunne danne en flertalsregering, hvis det stod til arbejderne. Socialdemokraterne er med 22,5 procent kun lige akkurat en anelse større end Dansk Folkeparti. Danske arbejdere stemmer borgerligt

Sultan Knish/Daniel Greenfield: Israel om 50 år

Langt og stanglærd med en sort, underskruet humor. Om et land der har levet hele sit liv i en kronisk krise, undtagelsestilstanden som det normale, en tilstand kommende europæere kommer til at vænne sig til med millioner af humørlabile, voldsparate muslimer som deres naboer. Måske Israel-bashingen fra frelste europæere vil forstumme, når tilstanden bliver så manifest at den ikke længere kan lyves bort. Plug nogle hørebøffer på, læn dig tilbage og luk øjnene, der er alligevel ikke noget at se på. Foredraget er 1 t. 17 minutter, Q & A resten. Via Veritas Universalis.

Vi har modtaget følgende fra Holland skrevet til Snaphanen. Man kan få kapitlet The Axe Versus the Pen fra Wilders’ nye bog gratis. Tast mail ind, så kommer det pronto. Det handler blandt andet om Kurt Westergaard og Muhammed Geeles attentatforsøg på ham (se også nedenfor.)

By Gielah

Just this very week I struck upon this quotation:

‘Remember: the two persons, who were móst important for western civilization…. Jesus Christ and Socrates… bóth were victimized by democracy..’.

And then I thought: but the same goes – in fact – for Mr. Geert Wilders.

Geert Wilders (1963) is a Dutch member of parliament and leader of the PVV ( Freedom Party) who is fighting against the ongoing islamization of western society and against the EU-superstate, which wants, promotes and facilitates this islamization. As long as the Netherlands are a part of the EU, islamization ( and that’s a certainty) will continue to flower…. you cannot have one without the other.

Every door we might want to close against becoming a kaliphate in the far or near future, is immediately kicked open again by the not-by-citizens-chosen EU-bosses and by EU-directives, which none of us, Dutch people, have ever formally agreed upon.

O yes… we have hád a referendum, in which we, the people of the Netherlands, were asked if we wanted to agree on participation in the European Constitution and on which more than 60% of the Dutch people voted ‘no’. But what happened? They changed the name ‘constitution’ in ‘ treaty’, made a few minor alterations in the text and concluded with relief, that under these circumstances the Dutch ‘no’ to the EU- constitution did not matter anymore and could be ignored.

The only politician in Dutch parliament , who firmly offered resistance to this course of things, was mr. Geert Wilders. This stance has costed him a lot! It took him his freedom, his safety and his reputation. Wherever he goes, he always has to be accompanied by security people, for his life is threatened all the time.The Dutch authorities and most of his fellow-politicians are treating him as if he is evil incarnate ( while he is, in fact , only trying to protect our country from the expansion-seeking followers of Mohammed).

When he brought out his film ‘Fitna’, Dutch politicians and diplomats nearly exploded with fury and they hastened to excitedly inform all kinds of islamic countries, that now some really terrible film was coming out… for which they, the Dutch authorities, were definitively nót responsible and which they did nót agree on…. while this documentary only consisted undeniable facts ( about islamic terroristic actions in past and present) which all the world allready knew about and it showed what exactly was the source, from which these actions originated: the Q’uran… without any doubt!

How could Arabic people be offended and insulted by a mere mentioning of actions, of which the majority of them – and quite openly so- were very proud… and which clearly were inspirated by the book, they considered to be holy and worth following?
Mr. Wilders was even brought to court! He was accused of discrimination, racisme even… as though islam is a race.

Fortsæt med at læse “Geert Wilders: A victim of democracy”

Da Westergaards økesemand apellerede til Landsretten, blev hans dom skærpet fra ni til ti år og udvisning. Han appellerede til Højesteret for at få prøvet, om hans overfald overhovedet kunne dømmes under terrorparagraffen og med begrundelsen at “Jeg vil gerne bede dommerne om at have med i tankerne, at det vil have katastrofale konsekvenser for mig og mine børn, hvis jeg bliver udvist fra landet. Med de forhold, der er i landet, vil jeg ikke kunne se dem igen.” Anklageren i Højesteret havde krævet dommen skærpet til 12 år, men han slap med ti og udvisning. Hvis ikke Somalia kan tage ham når han slipper ud om 6-7 år, kan Sverige givetvis. Hele provinsbyer er under somalisering.

Knap to et halvt år efter at Muhudiin Mohamed Geele den 1. januar 2010 trængte ind i tegneren Kurt Westergaards hjem med en økse og en kniv, er sagen endeligt afsluttet.Der var ikke blot tale om et angreb på Kurt Westergaard, men også på den danske befolknings tryghed og landets grundlæggende strukturer. [..]

“Højesteret finder, at forhold 1 er af en sådan grovhed og karakter, at der – uanset navnlig hensynet til T’s ægtefælle og fire mindreårige børn – ikke foreligger forhold, som afgørende taler imod udvisning,” lyder det i dommen.Muhudiin Mohamed Geele skal desuden betale sagens omkostninger.Det er første gang, at det danske retssystem har vurderet, om et drabsforsøg mod en enkeltperson kan takseres som terrorisme.Højesteret: Øksemanden begik terror.Dommen er en passende reaktion fra samfundet, siger Westergaard.

Westergaard tvivler på dommens præventive effekt, det kan han trygt gøre. DR trøster: Øksemanden kan ende med at blive i Danmark. Bla. derfor kommer der ingen præventiv effekt ud af udvisningsdomme andet end at vi ophober fanatikere på ‘tålt ophold,’ som vi overlader til vore efterkommere at prøve at holde styr på. Geele kan altså få et nyt forsøg på Westergaard omkring år 2020, hvis han ikke vælger et andet mål og et bedre våben.

Johan Galtung: Mossad kan have stået bag Breivik

Enhver der færdes på skandinavisk net ved at den danske venstrefløj er håbløst agterudsejlet sammenlignet med norsk og svensk når det kommer til jødehad og konspirationsteorier. Det er stort set ikke til at opdrive en ærlig tilhænger af Sions Vises Protokoller eller ‘jøderne sidder på al mediemagt.’ Man kan fodre halal-slagtede grise med dem i Norge og Sverige:

Professor Johan Galtung har i flere årtier været den norske og europæiske venstrefløjs stjerne. Under Den kolde Krig var han en skarp kritiker af USA og NATO og fortaler for fredsinitiativer. Han er blevet kaldt “faderen til fredsstudier”, og hans fredsinstitut i Norge er oprettet med statslige midler. Hans tid som mediedarling er muligvis nu i fare. Han har i norske og israelske medier sagt, at massemorderen Anders Behring Breivik muligvis handlede efter ordrer fra den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Han har givet udtryk for, at der var gode årsager til, at nazisterne ville jøderne til livs, fordi de sad på gode stillinger i det tyske samfund. Og han har sagt, at de amerikanske medier for 98 procents vedkommende bliver kontrolleret af jøder. Han anbefaler ligeledes, at folk skal læse om jødernes verdensmagt i bogen “Zions Vises Protokoller”, der detaljeret beskriver jødernes magt. Norsk fredsprofessor chokerer med jødehad. I Israel læser dem med: Pioneer of global peace studies hints at link between Norway massacre and Mossad.

Galtung skrev, at det er trist at nogen vil tabuisere, at Mossad kan have stået bag Breivik. Ja, ja, og Fjordman og Hans Rustad er jøder, man ser det på deres typisk semitiske frisurer. Trist at det skal vær et tabu:

Men den kan dukke opp igjen, og den sikreste måte å garantere det på er å tabuisere problemene, unndra dem debatt. Det er trist og skremmende når den meget dyktige svenske seniorforskeren ved Instiutt for fredsforskning blir unnsagt av direktøren fordi han i en artikkel i Nytt norsk tidsskrift også bringer inn hypotesen om at Mossad+ kunne ha stått bak Breivik, og nevner tempelriddernes inntog i Jerusalem i 1099, terrorbombingen av hotell King David i 1946, og Regjeringsbygningen-Utøya 2011: alle på samme dag, 22/7. Tilfeldig? Neppe. Fredsforskning er forskning, søk og søk igjen. Kanskje det burde bytte navn, til Norsk Sikkerhetsinstitutt? Skal bli interessant å lese politirapporten om Israel under rettssaken. Galtung: Om klare linjer og tvisyn. Et svar til John Færseth

Trailer. Hele del II kan ses her, min. 58:16. Programmet er nået frem til 2011 skudmordene. Intet om 2010, 2009, 2008, 2007 ofrene. I Danmark synes folk at tro, at alt er fredeligt blot fordi dansk presse ikke har en pludselig Malmø-raptus. Det er der ikke. Se nedenfor. Del I er lagt på You Tube her:

Altså: Malmø har fast mellem syv og tolv drab om året gennem de senere år. I Århus, der befolkningsmæssigt er lidt mindre, var der i 2011 – nul drab. Se også Våldet i Malmö. Sammanfattning* för april 2012.

I Sverige er det en hel fridag, en helligdag. Helgdagar ska inte vara politiska, skriver en ungdomspolitiker, og det har han da ret i. Det er det ikke i Danmark, hvor 1 maj i Fælledparken er en afglans af sig selv. Jeg kan ikke rigtig stå for Benny Holst og Jesper Jensen anno 1971. Her er to sange fra deres LP “Den Første Maj”. Generationer af samfundsbevidste pædagoger er blevet gift og begravet til den. Der er 20 år til kommunismen falder, 30 år til 9/11. Henover 40 år står tiden stille i 294 sekunder og så er farvefotos i videoen henna-farvede. Men hvis man er til genren, så er Jan Toftlund nok den ægte vare.

UPDATE: En venlig læser har været i Fælledparken i København, og sender et par stemningsbilleder fra Demos’ bod (kan klikkes op i helstørrelse) “Rigtige børn sparker racister af cyklen”:

Selvgodhedens snerper

Frihedsaktivist Lars Andersen har meldt udviklingsminister Christian Friis Bach til politiet for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf. Udviklingsministeren har nemlig offentligt udtalt, at han “har desværre set alt for mange tilfælde af ældre hvide mænd med fattige unge sorte kvinde. Det er ikke kærlighed, det er desparat afhængighed, grænsende til udnyttelse.”

Udviklingsministerens udtalelse, der faldt i løbet af weekenden på en åben facebookprofil, er sandsynligvis i strid med § 266 b, der siger at “den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” Du kan læse Lars Andersens eksemplariske anmeldelse herunder.LARS KRAGH ANDERSEN KØRER § 266 B PÅ UDVIKLINGSMINISTER CHRISTIAN FRIIS BACH

Sidst Jørgen Leth skulle korrekses for sin kunst og sit kærlighedsliv, kom det fra omegnen af ‘frisindets højborg, Politiken og Tøger Seidenfaden. Da denne har lovligt forfald nu, kommer det i stedet fra andre kredse omkring det Radikale parti, en udviklingsminister der er så god og rigtig, at han ikke magter at rumme det hele selv. Hans track record er så imponerende, at han allerede nu må være sikret en plads i paradis: organisationer som Amnesty International, U-landsimporten, WWF Verdensnaturfonden og FN-forbundet, initiativtager til dannelsen af Max Havelaar Fonden i Danmark. Fra 1997-2001 var han formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Senest har han været med til at stifte Dansk Initiativ for Etisk Handel, han er også tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Det er klart, at en så etisk person ikke kan lade Jørgen Leths privatliv gå upåagtet hen, men må udvide grænserne for, hvad der rager en minister. Det Radikale Venstre er det eneste rigtigt religiøse parti, vi har efter at DKP blev til en mikro-sekt. Det taler til et dybt savn i det moderne menneske efter en højere, autoritær retfærdighed, og så mangler vi en P.H. til at skrive en giftig vise om dem.- Minister: Nøgenfoto-udstilling kan legitimere dårlige forhold.

For ligesom at løfte perspektivet lidt, hør ”Jørgen Leths sidste rejse” – 24syv dokumentar. Den er helt frisk fra fad. Den elitære og folkelige Leth. Og De Radikale: Nyt pointsystem skal afgøre, om kærlighed til udlændinge er ægte.

Kurt Lundgren: Sandheden om EXPO

Apropos godhed når den slår over i det autoritære, så er der selvfølgelig de allerværste eksempler at hente i Sverige. Christian Friis Bach er kun en lille lomme-engel. Jeg surfede forbi Thoralf Alfssons blog og fik et pragtfuldt genhør med den afdøde journalist Kurt Lundgren. Han stemme savner jeg stadig i svensk debat, jeg startede min dag med Lundgren i årevis, så var der livsglæde og brændstof til resten af dagen. “Jeg håber at dette overklasseyngel Daniel Poohl kommer til at ruske tremmer en dag.” Det ‘halvkommunistiske, fascistiske, personregistrerede’ EXPO snylter desværre i bedste velgående videre på Sverige. 40 mio. kroner om året koster deres ekstremistiske propaganda.

Den radikale weekend

Af Drokles

En byge af radikaliserede udtalelser fra højtstående radikale politkere gjorde denne weekend til en i sandhed opsigtsvækkende weekend. Weekenden startede dog tidligt da den radikale Ligestillings- og Den Rette Trosminister Manu Sareen om torsdagen ved et debatarrangement i Korsgadehallen i København om tonen i debatten, sagde

Og for mig er der ingen tvivl om det været ikke kun har været et sort årti, men et sort kapitel i Danmarkshistorien, hvor vi har italesat og omtalt hinanden på den værst tænkelige måde.

Det sorte kapitel i Danmarkshistorien var den tone hvorved Manu Sareen opsummerede at Dansk Folkeparti havde været regeringsbærende. Manu Sareen kom derefter med det mest følelsesladede indlæg ifølge DR’s tilstedeværende journalist da han i samme tråd fortalte at familien Sareen med de små børn ikke følte sig velkomne i Danmark grundet tonen (tør man håbe på afrejse?). Og Sareen anklagede selvhelligt videre at der var “andre måder at italesætte de udfordringer vi står overfor“.

Omtrendt samtidig blev en gruppe af de “udfordringer” anholdt mistænkt for at ville bruge deresvåbenlager til terror. Motivet kender vi ikke, men med “udfordringernes” religiøse og etniske baggrund i betragtning drejer det sig sikkert om et had til frie ytringer, tegninger og jøder. I Odense lå “udfordringerne” i indbyrdes fladbrødskrig, noget ellers ukendt i dansk kultur og i Syddanmark er mere end hver tredie “udfordring” på støtten.

Udenfor Korsgadehallen, fortalte DR-journalisten udramatisk, havde tonen været lidt mere hård da der var blevet råbt og kastet med cykler, men det var overstået efter 10-15 minutter. Senere viste det sig at nogle sympatisører af Morten Messerschmidt var blevet overfaldet af et hurtigt sammensat tæskehold. Den radikale borgmester for beskæftigelses- og integration Anne Mee Allerslev mente at de voldelige overfald på politiske modstande var ‘civil ulydighed’ og at de overfaldne ved deres antagede holdninger selv var skyld i at være overfaldet. EkstraBladet

– Jeg synes ikke, at man skal provokere for provokationens skyld, selv om det er folks ret, og det er da klart en provokation for mange, at de dukker op til sådan et arrangement. Men samtidig er civil ulydighed heller aldrig ok, siger Anna Mee Allerslev (R)

Den radikale udviklingsminister fordømte levemanden Jørgen Leth’s privatliv fordi Leth kunne lide at have sex med en kvinde i en anden aldersgruppe, fra en anden indkomstgruppe og, måske værst af alt, med en anden hudfarve. Ifølge Politiken angreb ministeren borgerens privatliv med følgende svada

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skrev i går på sin Facebook-profil, at hvis Jørgen Leth »tror, at hans forhold til en helt ung sort kvinde, fra begge sider handler om en ‘kærlighedsakt’ og … ‘lykke’ så er han for naiv«.

Indsigten i Leths privatliv hentede udviklingsministeren fra sin erfaring som bl.a.

Fortsæt med at læse ““Arbejdernes internationale kampdag””

David Horowitz Foundation and The Students For Intellectual Freedom hosted this conference at Temple University on the evening of April 23, 2012. Den muslimske del af publikum chikanerer i det første kvarter, men hovedparten udvandrer og derefter stilner forstyrrelserne af talerne noget. De følgende talere er på video her: Pamela Geller 17 min. , Nonie Darwish om æresdrab 19 min. og Simon Deng 24 min. Derefter Q and A ( Part 1) og Q and A ( Part 2)

Kleptokrater i krisetid

Revelations about a deal to spend millions of pounds of taxpayers’ money on private jets to whisk the EU’s top officials around the globe in luxury was met with fury by one senior Conservative MEP. The European Commission has just signed a contract costing more than €12 million (89.2 mio. DKK) for private jets to ferry senior Commissioners such as Britain’s Baroness Ashton, President Jose Manuel Barroso, and their acolytes between meetings, reported The Sunday Times.
Only on Wednesday the Commission provoked fury by proposing an inflation-busting 6.8 per cent increase in the EU’s budget for 2013.
Martin Callanan, Conservative MEP for the North East, said: ‘Coming just days after Commission leaders put forward a preposterous set of budget proposals, claiming they were doing all they could to save money, this confirms that they really have no shame. ‘They have lost their moral and financial compass and they are prepared to ensure they get to live the high life, whatever the expense and whatever other people’s hardship. ‘They seem to live in their own little bubble where they are perpetually pampered and they have no thought for how things look to the outside world.’Crisis, what economic crisis? Anger after £10m private jet deal to fly Eurocrat chiefs to engagements

»Brune danskere«

Den danske sanger fra bandet Outlandish, Isam B., fik således ønsket de fremmødte tillykke med deres rødbedefarvede pas. – “Men security check er stadig et helvede, for I er brune danskere,” lød det fra rapperen, mens tonerne fra Outlandish’s kæmpehit “Aicha” begyndte at brage ud af højttalerne til stor jubel på tilskuerpladserne.Lykketoft bød nye danskere velkommen

TV-Avisen, som jeg så på min pc, var nådig og citerede ikke denne offerreplik. De nuværende sikkerhedsregler, der gælder alle besøgende, er fra 2009 og opgraderet i 2011. De kommende, – PET vil terrorsikre Christiansborg – er heller ikke lavet for at genere Isam B. Så skulle han bare prøve at komme ind gennem røntgenslusen til et rigtigt højsikkerhedsarrangement, hvor man skal have været igennem PET¨s computere 14 dage inden og møde op med pas, ikke kan forlade salen for at gå på toilettet og blive lukket ind igen. Men hvor er det synd for ham, når han nu så gerne vil divertere et festpublikum med sit klynkeri. Skvat!

Wolverhamptons centrum. "White flight"? 

Nu har nummer två av tidskriften Respons kommit. Det finns mycket att säga om denna publikation, men det mesta låter jag bli. Den ter sig som en blek kopia av Axess, men saknar förstås den påträngande röst som den senares chefredaktör har – om allt, alltid. Respons har valt “analytisk kyla och sakkunskap”, vilket redaktör Glans använder som argument i sin ledare.

Nå, det må vara hur det vill med den saken. Jag blir ändå irriterad över alla dessa män och kvinnor med professorstitel som tycks så illa insatta i sin egen samtids brinnande och avgörande frågor. Till exempel Sten Widmalm att analysera några böcker i ämnet “mångkulturalism”. Han är förstås professor också han. Och en av de fyra böcker han utgår ifrån läste jag själv hösten 2009: Christopher Caldwells Reflections on the Revolution in Europe, boken med den provocerande undertiteln Can Europe be the Same with Different People in it?

New Street, Birmingham. "White flight"? 

Det är förstås inte fel att använda några år gamla fackböcker för en specialinriktad text. Men det jag slås av är att Widmalms resonemang är både yrvakna och urgamla. Hans argument emot Caldwell, förutom att han irriterar sig på dennes “tonläge”, är att slutsatserna kring begreppet “White flight” är felaktiga. Så här skriver han:
Fortsæt med at læse “Respons om “Mångkulturalism”

This is VilleUrbanne, France, close to Lyon, last Friday. The film was made by Rebeyne!, a French identitarian group affiliated with the Bloc Identitaire.

Each Friday it’s the same thing: dozens of vehicles invade the district, hundreds of Muslims take possession of the streets and set themselves up to pray around an undeclared Koran school. Infuriated by the disturbance, shocked by these weekly shows of force, the inhabitants of the Saint-Jean district of Villeurbanne have tried in vain to alert the public authorities. Town hall, prefecture, police, no one has deigned to respond to them and intervene to put an end to this intolerable situation. Desperate, the local residents contacted us last month to inform us of the situation. Rebeyne! thus turned up on the spot to film the incredible. Muslim Street Occupations Continue in France

Mona Eltahawy: »Yes. They hate us. It must be said.. «

In “Distant View of a Minaret,” the late and much-neglected Egyptian writer Alifa Rifaat begins her short story with a woman so unmoved by sex with her husband that as he focuses solely on his pleasure, she notices a spider web she must sweep off the ceiling and has time to ruminate on her husband’s repeated refusal to prolong intercourse until she too climaxes, “as though purposely to deprive her.” Just as her husband denies her an orgasm, the call to prayer interrupts his, and the man leaves. After washing up, she loses herself in prayer — so much more satisfying that she can’t wait until the next prayer — and looks out onto the street from her balcony. She interrupts her reverie to make coffee dutifully for her husband to drink after his nap. Taking it to their bedroom to pour it in front of him as he prefers, she notices he is dead. She instructs their son to go and get a doctor. “She returned to the living room and poured out the coffee for herself. She was surprised at how calm she was,” Rifaat writes.

In a crisp three-and-a-half pages, Rifaat lays out a trifecta of sex, death, and religion, a bulldozer that crushes denial and defensiveness to get at the pulsating heart of misogyny in the Middle East. There is no sugarcoating it. They don’t hate us because of our freedoms, as the tired, post-9/11 American cliché had it. We have no freedoms because they hate us, as this Arab woman so powerfully says. – Yes: They hate us. It must be said……… MONA ELTAHAWY Why Do They Hate Us?The real war on women is in the Middle East.

Igen og igen og igen …

” – Den forurettede, en 19-årig mand, bliver passet op af 4-5 gerningsmænd, der truer ham med en pistol, forklarer Kristian Aaskov. Mindst én af gerningsmændene hiver herefter en kniv frem og stikker det 19-årige offer fem gange. – Han bliver stukket i ballerne og området omkring ballerne. Så han har aldrig været i livsfare, lyder meldingen.”

Og videre:

Natten til søndag fandt endnu et knivstikkeri sted i København. Denne gang på Peblinge Dossering, hvor en 35-årig mand blev stukket tre gange af ukendte gerningsmænd. Også han er uden for livsfare. – De to episoder har ikke forbindelse til hinanden, siger efterforskningsleder Emil Jensen. EB

Det er efterhånden svært at finde en berettigelse for at dække den slags ting i disse spalter. Det er blevet trivielt, i og med at det sker ustandselig, men sagen er, at ingen overhovedet beder om en forklaring på at det sker? Hvad er motivet? Hvad er meningen? Jeg er gammel nok til at huske en tid, hvor ethvert knivstikkeri ville have ryddet forsiderne, og hvor det var helt uhørt at almindelige småkriminelle gik rundt og viftede med en pistol. Det var også dengang, hvor en røver ikke anvendte mere vold end strengt nødvendigt for at tilegne sig offerets ejendele, og hvor gerningsmanden i de fleste tilfælde handlede alene.

I disse to tilfælde drejer det sig tilsyneladende ikke om røveri, og det er da også svært at forstå, at 4-5 mennesker vil gøre sig skyldig i så relativt grov en forbrydelse for de værdier en tilfældig 19-årig måtte bære rundt på. Heller ikke i tilfældet med den 35-årige var det et røveri. Og de to sager er angiveligt ikke relaterede.

Så hvad hulen sker der i lille Dannevang? Vi har små grupper af bevæbnede mænd gående omkring, bare for at true tilfældige, enlige yngre mænd. I disse to tilfælde stikker de med en kniv, men tydeligvis ikke for at dræbe eller skade alvorligt. Det kan kun handle om at true, at indgyde frygt – i visse cirkler kaldet ’respekt’. Det minder meget om de mange gaderøverier i fremgangsmåde, men det overfladiske motiv – røveriet – er faldet væk, og det er jo godt nok, for så kan vi se det som det er. Det her er dominanskriminalitet. ’Nogen’ vil fortælle os, at de har viljen og våbnene til at tage magten i gaderne, og at vi andre skal kende vores plads.
– Af Nemo