Herfra er regnet arbejdsmarked, tidbegrænset ophold, studerende, adoptivbørn mv – hele listen er her. Bemærk gruppen “anhöriga” (familiesammenførte og pårørende til flygtninge) næsten 7000 mennesker alene. (Danmark havde 3.405 familisammenføringer i hele 2011.) “Verkställighetshinder” betyder folk, man ikke ved hvem er, og derfor ikke kan slippe af med igen, folk hvis stater ikke vil have dem tilbage, f.eks. kriminelle de kan dumpe i Sverige. Dertil kommer i øvrigt de illegalt indrejste: Antal ukendt.

Der er flere absurditeter i dette. Mange har ingen asylgrund overhovedet, men konventionen om asyl fra 1951 er så hellig, at ingen tør sige den imod. “Vi skal naturligvis give beskyttelse, til dem der behøver,” er mantraet. Sat på spidsen betyder det, at var alle Egyptens 10 mio. koptere i personlig livsfare i morgen, og kunne de lande i Gøteborgs havn på nogle supertankere, så ville Sveriges befolkning omgående bestå af 50 % egyptiske koptere. “Tilstrømningen afhænger af, hvad der sker ude i verden,” siger Reinfeldt. Yes, indeed og følgen bliver, at Sverige en dag om ikke alt for længe ikke er svensk længere. Cirka 2050, hvis altså ikke “der sker noget særligt ude i verden.”

“Fascisten” Fjordman er et nøglevidne

Det er i advokat Lippestads interesse at få noget af Breiviks forbrydelse tørret af på andre, selvom Fjordman vel officielt skal betragtes som et ekspertvidne på højreekstremistiske tankeforbrydelser. Det er i Breiviks helt særlige interesse at få en retssag, der handler maksimalt om islam og norsk indvandringspolitik, men er det virkelig i Arbejderpartiet og advokat Lippestads interesse, så sandt som Lippestad er en god AP partisoldat? Den mange gange anklagede, evigt truende og nu også dømte Mullah Krekar – der i norsk medie- forsker- og venstrefløjslogik er af nøjagtig samme skuffe som Peder Jensen – indkaldes også. Der er lagt op til en politiseret forestilling, der kan blive svær at kontrollere, men Lippestad, pressen og Arbeiderpartiet har selv givet bolden op:

Det handlar om nästan 40 personer där bloggaren Fjordman blir ett av nyckelvittnena. Fjordman var det namn som norrmannen Peder Jensen använde sig av när han bloggade anonymt på islamkritiska nätsidor. Breivik citerar honom mer än 100 gånger i sitt manifest.

Vi kallar in vittnen från extremistiska miljöer och högerextrema miljöer, eftersom det inte är säkert att experterna har så mycket kunskap om dessa miljöer. Vi vill belysa att det i vissa miljöer kan finnas samma verklighetsuppfattning som den Breivik har, säger Geir Lippestad. ”Fjordman” blir ett nyckelvittne. Fjordman mener Breivik er mentalt forstyrret, Fjordman er fascist.Jeg forstår ikke hvordan Krekar skal belyse terrorsaken.

“Ikke er sikkert eksperterne ved…” Bum,bum,bum – politiet ved mere om Jensen og hans miljø, end han selv gør. De ved, hvad han skrev i forfærdelse på Skype med sine ekstremistiske venner – som norsk PET forhåbentlig også ved alt om – om aftenen den 22.7.2011. De har læst hans mails, endevendt hans mobil og PC, alt hvad han har skrevet, har været offentligt tilgængeligt i årevis på adskillige sprog. Og de har afskrevet ham fra sagen for måneder siden. Og ekspert Strømmen fra det røde, grønne Miljøparti ved, han er fascist. Hvad kan han mon selv tilføje ved at blive trukket tilbage i sagen? Holde en tale for verdenspressen, der vil give Stoltenberg nervøse tics?

Jihad i Frankrig er kun lige begyndt

At show-demokraten Sarkozy forhindrer et par imamer i at indrejse, og udviser en håndfuld andre, illustrerer for enhver der har fulgt udviklingen i Frankrig snarere hans afmagt end hans magt over begivenhederne. Som at bruge et fingerbøl til at lænse Titanic for vand. Frankrigs skæbne er for længst uddelegeret til mennesker, Sarkozy ingen magt har over og som fransk politi kun lige akkurat har kunnet holde stangen. Men i TV demokratiet, hvor de blinde leder de døve, ser det statsmandsagtigt ud: Denne uges beslutsomhed. Vi lever fra dag til dag, vi springer fra tue til tue. At pege på de større linjer er hate-speech, må man acceptere:

The Obin Report showed a deep infiltration by radical Islam into the vast majority of French schools and a vitriolic hatred for Jews. What the Report showed was so alarming that the text was not initially disclosed. Nobody dares to say that more than thirty mosques all over the country broadcast incendiary remarks that have « nothing to do with the teachings of Islam, » and that the same remarks are received daily on television by tens of thousands of Muslims in France through the Arabic version of Al Jazeera.

Jews in France number five hundred thousand, and that number is decreasing. Muslims total more than six million, and for the most part, they are French citizens who exercise their voting rights.The question is not whether there will be another anti-Semitic murder in France, but rather, When ? Jihad in France is just beginning. Jihad in France Just Beginning

The Obin Report (Rapport Obin ) submitted to the Minister of Education in 2004 by Jean-Pierre Obin, General Inspector of Education, studied the impact of religious signs and manifestations in French public schools. Its conclusions regarding the spread and impact of Islam on the young and the dangers to national cohesion were so alarming that the report was temporarily shelved. Due to fear. Fortunately, after a year of silence, the French education ministry finally found the courage to publish the report on the internet. As a result, we can now read the original PDF file on the official site of the French education ministry, in French and, using Google translate, in any other language, including English. The Obin Report on Religious Signs and Manifestations in French Schools

Udo Ulfkotte: “Tiden arbejder mod politikerne med rasende fart”

Tiden arbejder imod ham (Tysklands indenrigsminister) og mod alle Forbundsdagens partier. Glem i et øjeblik islam og de problemer, vi har med muslimer. Personligt frygter jeg ikke noget, og jeg prøver heller ikke længere at ændre noget på politikkens område. For historiens store pendul slår snart i den modsatte retning. Af en ganske simpel grund: Overalt i EU nærmer en statsbankerot sig. Og vi – Tyskland – har en finansiel faldskærm parat til alle – kun ikke til os selv. Til slut betaler vi. Og det glæder jeg mig til. Så kan De kun skære ekstremt ned på alt fra pensioner til bistandshjælp. Og så er der altså ikke flere penge til millioner af muslimer, der lever af Hartz-IV (socialhjælp) og vil forsørges overalt.

Kampen om fordelingen af penge vil begynde. Og det vil være det tidspunkt, hvor borgerne vil glemme alt om politisk korrekthed og tænke over, om de vil være verdens socialkontor og om de vil dele frugterne af deres arbejde med mennesker, der ikke har bragt dem andet end udgifter. Jeg ville foreslå indengsministeren følgende:

1) Nu i dag – ved at følge vores love – udsend alle muslimer, der ikke arbejder eller har tysk statsborgerskab

2) Tilbagekald statsborgerskab fra alle muslimer og udsend dem der har vist sig uværdige som statsborgere. Dette har USA gjort langsomt i lang tid. F.eks. med islamister og kriminelle. Og…..

3) Indfør obligatorisk undervisning i islam i alle skoler. I den skal eleverne indføres i islams nazi-agtige ideologi. Enhver der vil bekæmpe nazisme må også bekæmpe Muhammeds ideologi.

Nuvel, det vil minister Freidrich vil ikke gøre, men det er forudsigeligt at muslimer engang vil blive fordrevet fra Europa. Jeg ønsker det ikke, men det lurer i horisonten. Historie betyder forandring og vi kommer til at se store forandringer, ganske enkelt fordi vi har ødelagt vores økonomiske fundament. Det økonomiske Big Bang vil også løse vores problemer med islam. .“Most Muslims Suffer From Islamophobia” og på tysk „Die Mehrheit der Muslime leidet an Islamophobie“ (Snaphanens oversættelse) Udo Ulfkotte: Forfatter og journalist på bla.Frankfurter Allgemeinen Zeitung .

Gustav Mahler – Symfoni No. 4 – 3 sats med Leonard Bernstein og Wienephilharmonikerne i en akustik, der spiller smukt med. Den er indtagende og idyllisk dansende, men med Mahlers patosfyldte, forvivlede dyk. I min hjerne er den naglet til første den gang, jeg hørte den, en hvid LP med Jasha Horensteins portræt. Jeg hørte den, febril af malaria og 40 graders fugtig varme i en gammel engelsk officersmesse uden airconditioning i Singapore. Propellen i loftet drejede langtsomt, knirkende rundt og flyttede en anelse på luften, husfirbenene på væggene sad ubevægelige, cikaderne sang som toneløse violinstrenge. Feber producerer ikke ord, men billeder. Jeg så Schwarzwalds skove i fugleperspektiv fra en luftballon. Bløde bakker og nåletræer i en kølig, europæisk sommerluft. I dag 39 år efter er jeg tilbage i det værelse ikke senere end tre takter inde i den. – Den havde premiere i München for 111 år siden.

I går genså jeg Elem Klimovs mesterværk “Gå og se” Han var dreng i Stalingrad 1942-43. Titlen er taget fra Johannes Åbenbaring, kapitel 6. Johnny Cash bruger temaet i en af se sidste sange han han skrev: The Man Comes Around.(2002) – I dag vil jeg se en dårlig film og drikke panodiler. Verden får fri, den trænger til det. Vi ses senere.

“And when he had opened the fourth seal, I heard the voice of the fourth beast say, Come and see. And I looked, and behold a pale horse: and his name that sat on him was Death, and Hell followed with him. And power was given unto them over the fourth part of the earth, to kill with sword, and with hunger, and with death, and with the beasts of the earth.”

Fortsæt med at læse “»Ruhevoll«”

Jag ser ett samhälle i förfall efter att bott i Malmö i 10+ år (bördig från Göteborg är jag). Och sen se hur ni (läs väljare) skiter på eran egen farstu bara för att det är politiskt korrekt! Jag skäms över allt utom min dialekt.

Jag har levt ganska länge, och känner snart inte igen mig i mitt eget land. Den stadsdel jag tidigare bodde i är idag helt utraderad såtillvida att det knappt finns någon svensk kvar där, då jag någon besökt platsen talas det språk jag inte förstår, folk tittar på mig med skepsis. Så här var det inte förr. Jag vill inte ha det så, och det finns många med mig som inte heller vill det. – To kommentarer: Kyrka blir islamisk skola Moderaternas islamist Abdirisak Waberi köper kyrka – blir muslimsk förskola

Forår på Vesterbro og i Århus

Århusfotos udlånt af Hodja. (klik f. helskærm)

Man kan høre Stürzenbergers tale i Aarhus på video her.

Den russiske dissident og journalist Olga Romanova fik igår Sappho-prisen ved et velbesøgt møde i Trykkefrihedsselskabet på Vartov. Foruden særligt Ruslandskvalificerede som prof. Bent Jensen og Marie Krarup var der bla. tre forhenværende og to nuværende folketingsmedlemmer. For at danne sig en indtryk af forholdene i Putins og Medjedevs mafiøse, korrupte parodi på et demokrati, er det nok at høre journalist på Weekendavisens Anne Libaks introduktion på engelsk (13 minutter) og den første halve time af Romanovas tale for at begribe omfanget af den russiske katastrofe.

Der er færre uskyldigt fængslede i Rusland end i Sovjet, nu kun omkring 500.000 på frit opfundne, vilkårlige anklager. Pressefriheden er lige så elendig og korruptionen er formentlig værre, Rusland er på niveau med Uganda. Meget er som det var i Sovjet-tiden – men i dag findes internettet, der endnu er ucencureret. Vi tager det som en selvfølge, men kun en brødel af denne verdens beboere er så heldige som vi. Af 192 selvstændige stater, er kun 28 demokratier i vores forstand, og af dem er mange ganske små. Vi er en ø i et historisk og geografisk hav, og vi kan forsvinde som to dugdråber for solen, hvis vi tolererer én trussel for meget mod vores privillegium og bedrift. Et citat fra sidste gang, Rusland var på Vartov:

“Historians say that communism has killed about 95 million people. More or less, it’s not important. But nobody has yet counted how many souls have been killed, how many minds have been twisted, corrupted, polluted. The number is innumerable, and we are a people with dead souls and corrupted minds”.Rusland på Vartov, maj 2009.

Det kan være tungt at høre det hele, for det forgår på russisk uden manuskript og med en dansk tolk. Så i første omgang satser vi på en ren russisk version til det hårdt trængende russiske marked, så må vi se om nogle af de 5-6 tilstedeværende eksilrussere kan hjælpe med en kortere tekstet version uden oversætter. (Video II her min 28:49) (klik fotos f. helskærm. alle © Snaphanen.) 02.04.2012: Det hele er oversat og udkommet i Holland i dag.

Artikler om Romanova på engelsk fra det seneste år: Husband of Russian activist jailed for 5 years, Russian activist’s husband jailed, ‘Political Prisoners’ Return to Russian Politics, Opposition Organizer Olga Romanova on Russia’s Rotten Justice System, In Kafka’s court system. Journalist Olga Romanova apprehended in Presnensky courthouse.

Fortsæt med at læse “Olga Romanova in Copenhagen”

The Hague – the Dutch newspaper De Volkskrant has published today a caricature of Jos Collignon in which The Eternal Jew smuggles money to Wilders. In the caricature, Jos Collignon drew Wilders thanking in the Hebrew language an invisible hand which delivers to him through a partition a pile of money. In the corner Brinkman explains the Dutch translation of the Hebrew: “I thank you and you have nothing to worry about”. We see how Wilders, with an angry look, puts the money in his pocket. Antisemitic caricature in a Dutch newspaper

I 1939 var der 140,000 jøder i Holland. I 1945 var 35,000 stadig i live. Tyskerne havde i vid udstrækning fået hjælp af hollandske myndigheder, til at udrydde resten. Mere end i nogle andre besatte lande. Eichman var imponeret over deres effektivitet. Denne ubehagelige historie er ikke noget der hæmmer Jos Collignons kreativitet. Tegningen er smagfuldt publiceret to dage efter Mohamed Merahs mord på fire jøder i Toulouse.

De ankom i burka – og smed den lige foran Palais de Chaillot. En mere charmerende forestilling en den i Århus. Det er fransk esprit.You Tube, der jo har et lige så snerpet syn på nøgenhed og køn som Facebook, har underrettet mig om, at videoen nu kun er tilladt for over 18-årige. Lidt andet til at løfte livsånderne: Now you can be buried in it as first-ever bacon coffin hits the shelves.

Nedtur

Når man nu er kommet hele vejen fra Oslo, Tokholm, Københavnstrup. Hannover og Gellerupparken for at banke skallen ind på en facist med et jernrør, så er det surt, man bare blir’ forhindret eller anholdt. For ikke at turen skal føles helt spildt, kan man splitte byen ad og blive sat i futtog. Hvis “højreekstremisterne” ville demonstrere for verden, hvor voldelige muslimer og antifacister er, så var det alligevel godt for noget. Det var endda en overordentligt vellykket demonstration, set i det lys, det kommer bag på mig, at de er så snedige. Arrangøren af Århus for Mangfoldighed siger volden “mudrer billedet.” Jo, de fleste var fredelige, men de voldelige er skåret ud i pap.

Når jeg lige selv kommer fra et foredrag med en ekstraordinær modig russisk journalist, der hvert øjeblik kan ryge i spjældet 5 år for absolut ingenting i Putins Kafkaske mareridt af en korrupt mafia-stat, så er det surreelt at se det kvalmende, nihilistiske pubertetssritual, der er foregået i Århus. Jeg henviser til danske aviser, der idag er nødt til at beskrive virkeligheden foran deres næser. Det kræver heller ingen research.

Undersøg i dem, hvem der sidder anholdt, hvem der øver hærværk på¨Århus og hvem der kaster brosten mod poltiet, og læg så mærke til den millimeter fine glidning og sminkering af fakta i svenske avisers rubrikker: Uppemot 50 omhändertagna i Danmark, Svenskar greps under högerextrema mötet, 50 gripna efter demonstration. En SVT video strækker sig videst i løgnagtighed. Ikke helt løgn, men kun 50 – 70 % af sandheden. Også i teksterne. Klip en hæl, skær en tå. Sådan fungerer de i hovedet, måske at skænke det en tanke. De kan ikke rapportere en ret enkel hændelse, uden at gribe ind.

Og så er jeg i Putins Rusland igen, der iøvrigt ikke skal sammenlignes med Sverige. Dér er nogle tusinder journalister, som er parate til at ødelægge deres liv, endda miste det for sandhed og retsstat. Der er i svensk presse ikke én eneste journalist, der ikke er parat til at gå på kompromis med sandheden og levere, hvad den overordnede forventer af dem. Slaver i et frit land, for også små lommeforræddere er forræddere. Bliver vi først kompromisløst modige, når vi ikke har det vigtigste af alt, der gør livet værd at leve: sandheden og friheden i et demokrati og en ægte retsstat?

Århus-demonstrationerne endte som forventet. Defence Leaguerne blev angrebet, først af unge arabere, senere sammen med tilrejsende venstreradikale. 87 er i skrivende stund anholdt. Fuld dækning på Arosia Nyt.

Børn er ubarmhjertige

To af de bedste stykker journalistik om EDL fra det seneste år. Det disse interviews og reportager sætter stort set hele den vestlige presses uvidenhed, uansvarlighed og udygtighed i relief. Ligegyldigt om det står i Dagens Nyheter, Århus Stiftstidende, Politiken, The Telegraph eller Washington Post. Det er pligtforsømmelse, de leverer og det bestyrker min værste frygt: At den demokratiske islam- og indvandringskritik bliver overhalet højre om fra gaden af kræfter, ingen politiker eller politistyrke kan kontrollere. Jeg er næsten ligeglad med dovne, uvidende journalister uden talent, – her får de ‘the benefit of the doubt,’ for de kan jo skrive som de gør af andre grunde, – men hvis ikke der er toppolitikere i Europa, der ser den fare nu, så er løbet kørt for generationen, der kommer efter os. Vi kan indstille skrivningen og gå i dækning.

Bemærk den engelske forsker tilsidst i den meget balancerede Deadline-reportage: EDL “er utrolig konfrontativ og ekstremistisk bare ved at være tilstede på bestemte steder.” Det kan vel være. Men hvad var ekstremistiske muslimer i Luton, da EDL blev grundlagt? For nogle år siden demonstrerede danske jøder på Rådhuspladsen. En lille gruppe arabere fik et hjørne. De fik lov at Heile og tilsvine jøderne, true de jøder, der ikke kom i sikerhed bagefter hurtigt nok. Begge TV stationer filmede deres ulovlige handlinger, det blev ikke bragt, ingen blev anholdt, men de blev heller overfaldet af nogen. Hvem må provokere og hvem må ikke? Det fremgår klart nok. Robinson har ret: Der gælder helt forskellige regler, ikke mindst i pressen, og det gør han ret i at gøre oprør imod. Pressens cover-up for muslimske voldsmænd, er en skændsel der er uholdbar. Ligeledes dobbeltstandarden når det kommer til venstrekstrem vold.

Sarkozys øjeblikkelige crackdown på muslimske fanatikere, kunne tyde på, at han er ude og slukke etniske ildebrande og måske ser det samme mareridt for sig: En Marine le Pen, som begivenheder på gaden og optøjer i eksplosive ghettoer har gjort irrelevant. EU befinder sig for langt oppe i skyerne, til ikke at ville forværre en allerede stærkt bekymrende situation. De er en sikkerhedstrussel, ligesom 95 % af main-stream journalistikken. Heller ikke Camerons udtalelser tyder på, han er klar over faren for et Weimar udenfor sin stærkt bevogtede gadedør, og England er langt værre plaget af fascistoid islam end Frankrig. Der er mange scenarier for hvordan en udvikling kan komme ud af politikernes hænder. Ulfkotte ser i dag en dyb vedvarende økonomisk krise, som det der fremtvinger en ret brutal, ufrivillig løsning på de problemer og udgifter, islam har tilføjet Europa. Når kassebunden nås, udløber tiden for snak automatisk.

Og så en stille bøn til, at det ikke bliver i Århus i dag, det politiker- og medieskabte Weimar skal koste menneskeliv. En tilrejse af notorisk voldelige danske, svenske og tyske ‘antifascister,” lover ikke på forhånd godt. Læg dertil de såkaldt ‘unge’ i Århus Vest….vi må se, hvem der fremstår som ekstremister, når dagen er ovre. Idet en ekstremist i et demokrati først og fremmest er en politisk voldelig person, og hvem det er, ved PET og Europol heldigvis langt bedre end danske journalister og Århus’ amatørpolitikere. (Se hvad der er skrevet om Englands særligt udsatte situation nedenfor.)

“Etnisk udrensning er et forstadie til demokratisering”

“Det er et meget uhyggeligt indlæg, Støvring kommer med her” skriver en kommentator. Ja. Det er en advarsel.

Det er ikke fine politisk korrekte principper om tolerance og åbenhed, der har skabt fred i Europa. Det er heller ikke EU, det blide monster, som Enzensberger kalder molokken i sin seneste bog. Nej, det er paradoksalt nok snarere langt voldsommere ting som etnisk adskillelse og folkeforflytninger. Det glemmer vi nogle gange i vores liberale og oplyste tidsalder.

Den amerikanske forfatter Michael Mann er gået så vidt som til at kalde etnisk udrensning for demokratiets mørke side, for nu at sige med titlen på hans bog fra 2005. Etnisk udrensning er derfor heller ikke en anomali i menneskehedens historie, selv om det især er moderniseringsprocesser, der fremmer udrensning: Den er simpelthen et forstadie til demokratisering. Det bygger igen på, at nationale og etniske grupper kræver deres egen stat uden mindretalsdominerede områder. Demokratiets mørke forhistorie.

I dag kan man i Århus opleve engelske arbejderklasseunge, der er blevet forrådt mindst dobbelt af deres politikere. De er blevet i mindretal i deres bydele, de har ingen repræsentanter i parlamentet og de er ved masseindvandring påført massiv arbejdsløshed, voldelige overfald, mord, voldtægter og flugt fra deres fødesteder.

Der er næsten igen danske journalister, der har demonstreret den ringeste viden om hvilke forhold, der har skabt disse unge. Der findes stort set ingen beskrivelser på dansk af af, hvordan det har været for dem at komme i mindretal i deres bydele overfor en agressiv, politisk kult som islam. Tilsyneladende vil ingen vide det, og da slet ikke de skrigende, forkælede venstreekstremister, der vil farte til Århus i dag for at lade deres poltiske luksus-had gå ud over nogle mennesker, hvis baggrund de intet aner om. DR 2 sendte forleden Channel Fours Lessons in hate and violence fra februar 2011 – kl 23 om natten. De sendte Undercover Mosque tre år forsinket på samme tidspunkt. Det tilfredsstiller måske adsidighedskravet, men ikke oplysningskravet, for en brøkdel ser det.

Men det værste er dog at høre vores politikere og journalister messe den samme salme om “højreekstremister” dag ud og dag ind. EDL er hovedsageligt, som Douglas Murray sagde i København sidste år, “et symptom på engelske politikeres enorme ufølsomhed, ligegyldighed og forsømmelser overfor de laveste i det engelske samfundshieraki.” Når eliten svigter så eklatant, vil nødvendige politiske kræfter komme til udtryk fra gadeplan, og det er ikke nogen ønskeværdig situation, men EDL er skabt af engelske politikere siden Enoch Powell, og især af Tony Blair og Gordon Brown, de værste redepissere siden Kim Philby, Donald Maclean og Guy Burgess. Deres arv til England er så eksplosiv, og man behøver ikke undre sig i Danmark over, hvorfor så mange ikke ekstremistiske englændere forventer den bliver blodig. En danske pendant er der gudskelov ikke brug for – endnu.

Der findes lødige beskrivelser på engelsk, der kan gøre ignoranterne klogere, hvis de vil. Der findes main stream TV og avisartikler, der har beskrevet den muslimske magtovertagelse af Londonbydelen Tower Hamlets og nu den seneste i Bradford ved valgsvindel og den midlertidige marionet, George Galloway. En mand, der vandt de muslimske stemmer, Labour troede de havde fået for altid, og som tror, at han selv kommer til at bevare dem. En politisk opportunist og idiot, der kun befinder sig kun få år før den situation, Malmøs borgmester vil befinde sig i. (Det er måske derfor, Reepalu efterhånden ser så stresset ud.) En mand, der appelerede til sine vælgere med rene, relgiøse underkastelsesmanøvrer:

God knows who is a Muslim. And he knows who is not….let me point out to the Muslims brothers and sisters what I stand for…..I, George Galloway, do not drink alcohol and never have… I, George Galloway have fought for Muslims at home and abroad, all of my life….what has the Labour candidate ever done for Bradford let alone Pakistan and Kashmir?… etc etc.

Se reportage: How Galloway’s cynical courting of young Muslims left Labour humiliated.- Der findes litteratur om levevilkårerne i Bradford. Og siden december 2011 findes der også denne bog om nabobyen Dewsbury skrevet af en erfaren lokal journalist Danny Lockwood. Selv The Guardian holder sig tilbage med at kaste møg på ham. Det må være den rette dag at introducere den, selvom det næppe spiller nogen rolle for “aktivister”, politikere og journalister i Danmark. To anmeldelser fra Amazon – der er otte i alt.

Dewsbury – The Canary In The Mine

In this provincial, very `northern’, factual memoir Lockwood has compiled a nostalgic work which describes the stark often sad reality of gradual cultural replacement as seen through the eyes of one man and his family. It seems the county of Yorkshire has a compadre for Canada’s Mark Steyn (`America Alone’ and `Lights Out’) – in that both authors have been dragged through the courts in an effort to silence them.

Fortsæt med at læse “The Islamic Republic of Dewsbury”

“Du var en stolt ridder for islam, du bekæmpede de sionistiske svin og de falske muslimer, du døde med våben i hånd. Jeg hilser dig, min broder Mohamed. Hvil i fred” Mohamed Merah – in Tarbes als Held gefeiert,Tarbes. un graffiti en hommage à Mohamed Merah sème le trouble

Update: Grafittimaleren Mohamed Redha Ghezali fik tre måneders fængsel for sit værk. – Politiken og svensk journalistik har ret, det har jo ikke et klap med religion at gøre. Det handler om Israels apartheid-politik. Det handler om hvide, midaldrende, mandlige vensterlændinge, der giver palestinenserne for lidt i bistandshjælp at føre krig for.

Jeg hørte Bent Melchior kvidre evigglad og dialogorienteret i radioen med en muslimsk politiker, hvis navn jeg har glemt og alligevel ikke ville kunne stave til. Det handlede om Merahs ritualmord. Jeg luftede en profan fordom for mig selv: “Tror Melchior mon at det bliver bedre eller værre for ham og hans, hvis Israel om få måneder angriber Iran?” Det var slemt i Europa sidst i 2009, og det bliver værre dennegang. Om Melchior så blev 969 år, ligesom Metusalem, ville han stadig politisk set lyde som, når Glistrup sang “Der er et yndigt land.” Ikke en tone i livet. Godt gået af en europæisk jøde, der er født i 1929 og har gjort det 20. århundredes rædsler med. Lige så barnligt bevægende som tragisk. Hvad der ikke er gået sporløst henover ham.

Den konstruerede eskapisme

Der er vist ikke mange biologer i dag, der giver mange flade femører for den socialkonstruktivistiske tanke fra 70’erne, at køn er fuldstændigt flydende og kontruerbart. Tiden har flyttet sig, vi tror heller ikke længere på Freuds neuroseteorier som andet en interessant kulturhistorie. Eller hvad, på psyket i Sverige? Tør man blive sindssyg der? Men Sverige har satset alle sine håndører på den tanke, så den er blevet en statsreligion. “Hvad køn er, bestemmer vi. Det hele flyder, og alt er udskiftbart.” Det tager også den sidste gnist ud af erotikken, som lever af og forskelle – gnister, der skal springe langt.

Sverige lever i en tidslomme af serielle illusioner. Man var antinazist, men man hjalp dem, indtil man var sikre på, de tabte. (Men Sverige hjalp Finland!) Man var neutral, men alligevel uofficiel med i NATO. En politiker sagde i 1985: “Vi ved jo godt, hvem vi holder med.” Ingen har set ham siden. Man ville gerne bombe Libyen, men verdens bedste jagerfly måtte kun fotografere ubevæbnede og stærkt forsinket, så det aldrig kunne forveksles med krig. Og i dag: Man vil gerne være verdens syvende største våbeneksportør, bare det ikke kommer alt for meget ud. Nu har de lige ofret “Tomhylsan”, militærnægteren der blev forsvarsminister, for at forlænge illusionen, at være et moralsk land. Det rigtige ville være at sige højt: “Vi har brug for de mange milliarder, så meget må moral ikke koste.” Men nej, teater og ævl.

Hvad gør det ved folk, at leve i serielt konstruerede illusioner? Fem procent synes at blive dissidenter, sindssyge, alkoholikere eller geniale kunstnere, resten lever i en åndelig zombie-tilstand af Melodifestivaler, politisk opdragende kriminalromaner og sunde sportsgrene. I Danmark kommer der altid én eller anden landsbytosse – Glistrup, Spies, Thorsen, Storm P., P.H. selv Scherfig, – og når de har sagt deres oprørerende ting, bliver de omfavnet af det gode selskab, og så er de helt normale og kommer i Den Blå Bog. Man kan ikke være dissident i Danmark mere end et par uger, ærgerligt nok for dem, der godt kan lide at føle sig udenfor. Swedish boys’ new hero: pram-pushing Spiderman.

French elite police arrested around 20 people in early morning raids in suspected Islamist militant circles on Friday in several cities including Toulouse, scene of this month’s killings of soldiers and Jewish children, a police source said. The arrests in Toulouse in the southwest, Nantes and Le Mans in western France, and in the Paris region, were carried out by the RAID police commando unit, the source said. France police swoop on Islamist

Det er sket i de tidlige morgentimer, så der er næsten kun fransksprogede historier publiceret omkring kl. 07. Anholdelserne skete i Toulouse, Nantes, Marseille, Lyon, Nice og Ile-de-France iflg. Nouvel Observateuer. De er ikke direkte relateret til Merah-sagen, men Sarkozy har bedt politiet tilbageholde de muslimske ekstremister, der anses for at være mest farlige, skriver Ouest-France. E’Express skriver dog, at politiet har ledt efter indblandede i terror-sagen. Le Point skriver at det er fransk elite politi, lokalt politi og indenrigsministeriets efterretningsvæsens anti-terrorkorps (DCRI), der har været i aktion. N.Y.T er kommet med nu, og skriver at Kalashnikovs militærvåben er blevet beslaglagt, og at “et vist antal mennesker kommer til at blive udvist af Frankrig.” “Raids mod ekstremister kommer til at fortsætte. Når man er borger i Frankrig, skal man ikke være bevæbnet med Kalashnikovs.” . – Sarkozy siger, at “operationerne ikke er direkte forbundne til Toulouse-sagen, og at vi kommer til at udvise mennesker, der dybest set intet har at gøre i Frankrig.” Blandt de anholdne er lederen af den nu forbudte salafist-gruppe Forsane Alizza, Mohammed Achamlane. (Oversættelserne er kommet på kronologisk som franske aviser har opdateret.)

Man har hele tiden vidst, at Frankrig ville komme til at vågne før end politisk somnabule, dysfunktionelle befolkninger som Englands og Sveriges. De går mod så meget desto “interessantere” en fremtid. Mon denne gang var Frankrigs anledning til at lappe lidt på årtiers forsømmelser ?

Ulrik Høy i haram-mode

Jøsses, er han ikke tilhænger af en rød regering længere? Han beskriver hvad hans datter og barnebarn har oplevet af multikulturel chikane. Er det en ringe trøst, at Høy ikke skal gennemleve de kommende tider, som hans sagesløse efterkommere skal. Ein gausame Salbe samme dag som Berlingske fortsætter sin artikelserie om, hvor let det er at svindle sig ind i det danske velfærdssystem med “lejede identiteter”. Fire fem år, så man er borger i Danmark. “Alt flyder.”

DR2 viser i de kommende uger »Kampen om indvandringen«, en dokumentation i 6 afsnit, og det er en god idé. Så god, at serien burde bringes i den bedste sendetid og omdøbes til »Kampen om masseindvandringen fra de ikkevestlige lande«, for det er den, det handler om.[..]

Kapitlet blev nu trykt alligevel. Ikke i B. T. som planlagt, men i Weekendavisen, og tilbage er der generationernes syn på sagen. Hvad med masseindvandringen fra de ikke-vestlige lande? For mig at se er det den største tåbelighed i demokratiets historie. En skandale. Second to none i sin mangel på omtanke. Det forholder sig anderledes for efterkommerne. For dem er masseindvandringen skæbne og vilkår, en dikteret virkelighed, og man kan ikke klandre dem for at agere derefter.ULRIK HØY: Kampen om indvandringen, Weekendavisen (ikke online)

Vilks’ kamp for ytringsfriheden

Weekendavisen har et helsides-interview med Lars Vilks i dag af Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen, et af de grundigste længe:

Kontrasten til sommeren 2010, da den ene af denne artikels forfattere besøgte Lars Vilks, er slående. Dengang kunne man køre direkte ind i kunstnerens indkørsel. Nu er han under konstant bevogtning af en særlig enhed under Skånes politi.

“Jeg tror, man havde forestillet sig, at man i begyndelsen måtte tage hensyn til disse nye borgere og deres fremmede kultur. Men resultatet er blevet, at muslimer i Sverige ikke behandles som fuldt voksne i et demokrati. At de skal have en hjælpende hånd for at kunne klare sig. Man kan ikke sige det ligeud. Men der findes ingen tidsplan for, hvornår muslimerne skal behandles som fuldgyldige borgere.”

“Sådan noget som at tage til stranden med venner en sommeraften, det gør jeg ikke længere. Det bliver så mærkeligt. Man skal annoncere, hvornår ens gæster ankommer, og så skal selskabet med politibeskyttelse til stranden. Man skal også svare på, hvor længe man tænker sig at blive og sådan. Det bliver ikke rigtig socialt. Det er en slags husarrest, men en frivillig husarrest”.(Weekendavisen, Kultur, side 6, ikke online.)

Avisen har brugt nogle fotos fra arkivet fra en anden lejlighed. Jeg håber, de var billige. Her er så et par af mine egne, fra den dag. Poliserne, der spiller en vis rolle i artiklen, fik lovning på ikke at blive fotograferede:

Fortsæt med at læse “Tidligt morgenraid mod radikale muslimer i Frankrig”