Historien her fra Pakistan, det ultimativt blasfemi-paranoide helvede på jorden, er desværre triviel. Men den illustrerer det muezzin-råbende hykleri som professor Jakob Skovgaard-Petersen og andre autoriserede akademikere samt islamofile i almindelighed lægger for dagen når de beskylder islamkritikere for at lægge alt for meget vægt på de religiøse tekster. Underforstået: Sofistikerede mennesker ved godt at islam er en helt utrolig varieret størrelse, og at almindelige muslimer knapt nok ved hvad der står i Koranen og ahadith.

Sagen er jo, at der i muslimske lande lægges langt mere vægt på Koranen end vi nogensinde vil være i stand til. Og også i vestlige lande kan afbrænding af papir påtrykt bemeldte skrift faktisk lande én i fængsel. Så vægtlægningen eksisterer helt uafhængigt af os, og en forkert tilgang til den ‘evige og uskabte’ Koran kan koste én livet.

Den virkelige historie er derfor hvorfor denne åbenlyse kendsgerning forsøges retoucheret væk, som i Skovgaards tilfælde ved fjoget henvisning til “grønspættebogen”, som det hed i den kronik af ham vi omtalte for et par dage siden. Et andet velkendt afledningsfif er den med at vi har “islam på hjernen”. Ingen har næppe mere islam på hjernen end de uvaskede horder i Pakistan. Skovgaard-Petersen og andre ved jo godt alt dette. Findes der ret mange andre mulige forklaringer på proportions- og perspektivforskydningen end forsætlig manipulation i erkendelsen af at det der er relevant for offentligheden er såre usofistikerede værdidomme, og ikke den helt utrolige mangfoldighed i et dynamisk samspil med italesatte variable de føler sig kaldet til at missionere for? (LFPC)

LAHORE: Shahdara police have arrested a Christian man after a charged mob blocked GT Road for three hours demanding that he be booked in a blasphemy case for burning pages of the Holy Quran.

The police registered an FIR under Section 295-B of the Pakistan Penal Code against Khurram Masih on the complaint of Zulfiqar Ali and arrested him on Monday night. Masih was produced before a judicial magistrate on Wednesday and remanded in judicial custody.

A mob of about a thousand people wielding sticks took to GT Road at Shahdara Chowk and blocked traffic with burning tyres on both sides of the road.

They damaged several vehicles and later ransacked Shahdara Town police station. Senior police officials went to the scene and appeased the protesters with promises to arrest the accused. […] Blasphemy case: Christian man arrested for burning Quranic pages (Pakistan billed 4th saddest country in world)

 

(NB: Nogle ubehagelige billeder midt i, Levant advarer inden.)

Libyska soldater i Skåne

Af Thomas Nydahl

Igår meddelade Lunds universitetssjukhus att de inte har en enda ledig vårdplats och att pengarna är slut. Ett enda exempel, alla vet att man kunde rada upp dem, oändligt. Sjukvården i Skåne går på knä. Köerna blir allt längre.

För någon vecka sedan meddelade Skåne-landstinget att man skulle låta en delegation flyga till Libyen för att hämta krigsskadade män till vårt län och ge dem vård. Det ansågs det finnas utrymme och resurser till.

Det fanns reservationer. Människor var skeptiska. Erfarenheten från Danmark, mindre än en månad gammal, visade hur svårt det kunde bli. Att ta emot män från den arabiska fronten var kanske inte så enkelt som man kunde tro. Nu är de här. I Lund, i Trelleborg, i Hässleholm och i Kristianstad. När de flögs hit undrade jag över om urvalet endast skett på medicinska grunder, eller om landstingets herrar också funderat på klaner och andra identiteter i det libyska samhället. De aspekterna är bra mycket viktigare än vad herrarna i Skånehuset ens kan föreställa sig. Eller är det så enkelt att Sverige på grund av deltagandet i sönderbombandet av Libyen har en moralisk/ekonomisk förpliktelse gentemot landets soldater?

Uppenbarligen visste och förstod de ingenting alls av det. De flög ner, besiktigade skadorna och valde de män de ville vårda i den skånska idyllen.

I Åhus, där vi vanligtvis njuter av havet, har man byggt ett antal nya, åttakantiga hus. För sommargäster. Där inhystes för dryga 48 timmar sedan de krigsskadade männen. För 24 timmar sedan bröt helvetet ut. Knivslagsmål. Poliserna som larmats till platsen attackerades och tvingades skjuta skarpt.

Vad är det vi gör? Hur naiva får vi bli? Jag är bara dum som använder ordet vi. Vad det handlar om är med all säkerhet en naiv svensk tjänstemannaklass som tror sig fixa bra affärskontrakt med den nya, islamiska, överheten i Libyen. De kommer att misslyckas. Vreden och rädslan som nu finns bland invånarna i Åhus har säkert sin motsvarighet på andra orter dit man tagit krigstaggade, hetsiga unga arabiska män som gärna fortsätter att slåss.

Egyptisk protest over Wilders’ ytringsfrihed

Egypt is concerned about a book that Freedom Party leader Geert Wilders plans to publish in the spring. Earlier today, the German Press Agency DPA reported that Dutch ambassador Susan Blankhart was summoned by the Egyptian Foreign Minister in November to explain anti-Islamic comments by the controversial MP.

According to diplomats, Egypt says it is unable to ignore Mr Wilders unacceptable behaviour. In early November, Egypt refused to issue a visum to Freedom Party MP Raymond de Roon after Mr De Roon accused Cairo of the ethnic cleansing of Christians Copts. As a result a parliamentary foreign affairs delegation of Dutch MPs cancelled a working visit to the Arab country. […] Egypt summoned ambassador over Wilders

Ikke min brors vogter
Der er en vis debat, især i Norge, om hvorvidt man bør udgive en eventuel bog skrevet af massemorderen Anders Breivik.
Det er da værd at diskutere, men umiddelbart kan jeg ikke se, at det kræver en særlig slags overvejelse. For det første må forlagene jo vurdere markedet, ganske som de plejer – vil der være salg i sådan et værk? For det andet må de vurdere værket som de plejer – er det sammenhængende, velskrevet, interessant?
Svaret på begge dele er jo nok et ja – der vil være interesse på markedet, og manuskriptet kan gives en form, så det er læseværdigt.
Problemet er selvfølgelig mere, hvorvidt man ønsker at udbrede hans tanker og holdninger i en bredere kreds. Men bør forlagene overhovedet være ledvogtere for offentlighedens adgang til noget som helst synspunkt, der er interesse omkring? Præmissen for diskussionen synes at være, at de har mulighed for at hindre udbredelsen af et bestemt tankesæt, og sådan forholder det sig jo heldigvis ikke.
Det andet argument imod at et regulært forlag udgiver Anders Breiviks eventuelle bog er, at det vil tildele ham en status, han ikke bør have. Kendt og berygtet er han dog i forvejen, så dét skib er sejlet, men bogen vil jo uden tvivl fremstille ham selv og hans gerninger i det bedst tænkelige lys, og er det nu rimeligt? Ja, for enhver der læser bogen vil vide præcis hvad han har gjort – at det hele endte med en nådesløs nedskydning af 69 ubevæbnede mennesker. Det er en uflyttelig kendsgerning.

Fortsæt med at læse ““Arabisk forår” – velbekomme!”

Dansk politi på patrulje i Sønderborg stopper bosnier uden kørekort for 44. gang. Får danske betjente et ordenligt smudstillæg af de politikere, der har gjort dette ved deres psykiske arbejdsmiljø? Man må virkelig håbe, at de to betjente er lidt venligere end normalt på grund af TV holdet. Hvad laver den infantile skrigabe i Danmark, udover at terrorisere politiet og koste formuer? English subtitled version here forsøgt oversat af undertegnede.

Hvornår er man terrorist?

En marokkansk muslim og våben-narkotika-sex og vaneforbryder, Nordine Amrani, skal møde op hos politiet, men går i stedet op på taget af en bygning hvorfra han bombarderer og beskyder civilbefolkningen og dræber indtil videre 6 og sårer 132. Han går ikke til angreb på politiet i “justistpalæet”. Aviser og belgiske politikere kalder det “en isoleret hændelse, ikke terror.”“Vi kender ikke motivet, men det er ikke teror.” “Manden er våbenfanatiker,” siger politiet. Det forklarer jo alt.

Samme dag i Firenze går forfatteren Gianluca Casseri til angreb og dræber to og sårer to senegalesere i Firenze. Mordet har racistiske motiver, skriver alle tingængelige medier samstemmende. Det er da højst sandsynligt. Han var medlem af Casa (Ezra) Pound, en identitær bevægelse, dyrkede Nietzsche og udgav et tidsskrift om J.R.R Tolkien.Casa Pound tager afstand fra hans handling, mens mere rabiate italienere hylder ham som en helt. Her demonstrerer sorte og råber racister, her og er rasende sorte ved at splitte byen ad og gå til angreb på indfødte. (video).

Men facit er, at vi ikke ved mere om den enes motiver end om den andens, og begge begik de selvmord så vi kan ikke spørge dem. Hvad vi ved er, at mord på senegalesere i Firenze a priori er racistisk terror, mens massemord på civile belgiere begået af en kriminel muslim, der ikke er sindssyg, på forhånd udelukkes som terror eller racisme. “Det er en enkeltstående hændelse,” forsikrer belgiske politikere bævende stemme, som om de skulle kom det alle tænker i forkøbet. Altså: Breivik er utvivlsomt terrorist. Gianluca Casseri er en racistisk terrorist. Nordine Amrani er “en enkelstående våbenfanatiker.” Jeg tror, vi har nærmet os svaret på, hvornår man er terrorist. Borgerne i den gamle kulmineby Liège var terroriserede uanset hvad: GRAPHIC: Amateur video of Belgium grenade attack aftermath og:

En kultur der svælger i “patetisk selv-heroiserende navne”

Der er ordspil og let ironi på den ene side, og der er taget-for-givet identifikation på den anden. Det taget-for-givne kan man nok roligt fastslå som en kendsgerning, fordi det som arabisk navngivning refererer til bevogtes med et hysteri og en voldsparathed der ikke er af denne verden.

Men professor Jakob Skovgaard-Petersen kunne, som vi så det i går, vrisse hånligt af de valgte blognavne Uriasposten og Snaphanen. Det rejser selvfølgelig det interessante spørgsmål hvordan Skovgaard-Petersen bærer sig ad med at opsætte vandtætte skotter mellem sproglige koder i hans egen kultur, og så dem der eksisterer i de kulturer han ernærer sig ved at beskæftige sig med. Hvis harmløse navne som Uriasposten og Snaphanen kan afføde en aggressiv reaktion som hans ord i WA om at vi havde valgt “patetisk selv-heroiserende navne”, hvordan håndterer han så en kultur der er sovset ind i grandiositet, voldelighed, vulgaritet og selvhøjtidelighed, som den arabiske er det? Det må da udgøre en voldsom udfordring at betragte araberne med akademisk distancerede øjne, vel vidende at deres referencer er så meget værre end benævnte danske blogs’? Man undres. For det drejer sig vel ikke om noget så simpelt som reflektorisk accept af det de ædle vilde nu går rundt og foretager sig i de varme lande?

Det er oplagt her at nævne Saif “Sværd” Gadaffi, den detroniserede darling hos sofistikerede politikere og intellektuelle som Tony Blair og Anthony Giddens. Man skulle mene at det ville have været oplagt med et simpelt spørgsmål om hvorfor deres ph.d-protegé dog bar et så patetisk selv-heroiserende navn, og hvem dette “sværd” monstro var rettet imod? Man kan også kigge på en alfabetisk liste over arabiske/muslimske navne og deres betydning. Her et lille udvalg af oversættelser fra listen over navne med begyndelsesbogstav A:

Retfærdig; verden; sublim/ophøjet; civiliseret; intelligent; respektabel mand; af den allerhøjeste styrke; dristig/modig; person som undgår synd; Guds gave; islamisk kriger; veltalende; den allerstørste; retfærdighed; stedet hvor jord og himmel mødes; ren/kysk/from; ærlig; knejsende som et bjerg; lysende klar/velhavende/solen; bedste/ypperste; stærk; den højst priste; den bedste af alle; vis; stjerne/god mand; tapper soldat; løve; morgenens lys.

Som et minimum må man antage at Skovgaard-Petersen må iføre sig særlige briller når han arbejder, men dette er måske det der kaldes ‘the soft bigotry of low expectations’? (LFPC)

Sfinxens udsatte fremtid i det nye Egypten

Partiet Al-Nour blev nr. to vinder efter Broderskabet ved det nylige valg (LFPC).

[…] During the campaign, leading members of the Al-Nour Party seemed as if they came from a different era; it was a sharp contrast to Egypt’s liberal tradition. For instance, when party spokesman Abdul Munaim al-Shahat appeared on a TV talk show, he insisted that a divider be set up between himself and a female guest. In his most recent demand, he calls upon Egyptians to “destroy the temples!” He wants Egypt to finally put an end to the “idolatrous worship” of its pharaonic heritage. If Shahat had his way, sculptures, statues and portraits spanning 5,000 years of Egyptian history would be covered with a layer of chalk, and pharaonic street names would be Islamicized. […] Egypt Faces a Hardline Islamic Future

Med bla. Michael Ledeen om Iran og Walid Al Kubaishi. CBN 13 december.

Peder Jensen: Tull om islam
Af Peder Jensen, alias Fjordman, en replik i dag i papirudgaven af Adresseavisen til Store ord fortjener motbør, d. 9.12.2011.

Skribent Trygve Lundemo mener det faktum at psykiatrisk sakkyndige har gitt Anders Behring Breivik diagnosen paranoid schizofreni ikke bør skygge for at han via internett var del av et internasjonalt miljø med antiislamske “og andre ekstreme holdninger.”

Det er overhodet ikke noe ekstremt ved å mislike islam. Ordet islamofobi er meningsløst. Islamske skrifter oppfordrer klart til aggresjon, vold og hat mot andre, noe som dessverre ofte praktiseres. Ikke-muslimer har derfor grunn til å være skeptiske overfor islam. Dette er ikke noen “fobi”, altså en irrasjonell eller sterkt overdrevet frykt som å være redd for mus, men en godt fundert skepsis.

Jeg blir satt i sammenheng med Breivik, en erklært sinnssyk person jeg aldri noensinne har møtt. Et stort antall mennesker ble sitert i ABBs såkalte manifest, åpenbart mot deres vilje. Blant de mest militante var Winston Churchill og John F. Kennedy. Det var president Kennedy som uttalte at de som gjør en fredelig revolusjon umulig vil gjøre en voldelig revolusjon uunngåelig.

Per Anders Madsen, redaktør i Aftenposten, konkluderer med at det kanskje ikke var en ideologi som motiverte ABB, men at han tvert imot lette etter noe som kunne brukes som unnskyldning for hans egen, allerede eksisterende morderiske paranoia. “Ideologen ble ikke drapsmann, men drapsmannen ble ideolog.” Breivik var en ensom, forstyrret ulv på leting etter en flokk han kunne gjemme seg bak. Hvilken flokk det ble var nokså tilfeldig.

Adresseavisen hevder at en psykotisk drapsmann fra 2008 kan ha blitt påvirket av et miljø jeg visstnok er en del av. Aftenposten nevner Stormfront, et nynazistisk nettsted jeg aldri har postet på, og roguesci.org. Dette siste hadde jeg ikke en gang hørt om før, men jeg ser at det omhandler pyroteknologi, også bomber. Adresseavisen antyder altså at jeg er en del av et miljø av nynazister som snekrer bomber hjemme. Dette er klart uriktige og antageligvis injurierende påstander.

Nynazister misliker meg, blant annet fordi jeg er pro-israelsk. Det har gått rykter i mange år om at Fjordman egentlig skjuler en gruppe som jobber for CIA. Ironisk nok styrket disse ryktene seg i nynazistiske miljøer etter at jeg stod frem. Det finnes flere nettsteder som hevder at jeg er israelsk agent med en mistenkelig jødisk nese. Kommunister liker meg ikke heller, og det gjør definitivt ikke islamske grupper. Det betyr at alle de mest dødelige og undertrykkende ideologiene i verden hater oppsynet mitt, noe jeg personlig er ganske fornøyd med.

I mange vesttyske byer er der områder med en høj andel af udlændinge. Tyske unge er i disse allerede er i mindretal og er nu udsat for en daglig aggression af en ​​intensitet og brutalitet, der forlængst har overskredet det tålelige niveau. Det drejer sig altså ikke om en integrationsproblem, der hurtigt ville kunne løses. Tyskere kommer i mindretal i deres eget land og bliver af et agressivt, dynamisk flertal stillet over for valget mellem at tilpasse sig eller forlade bydelen, eller løbe den daglige spidsrod mellem forulempelser som “lorte-tysker” eller “tyske luderkælling.”

Vold imod tyskere er et problem alle kender, men som næsten ingen taler offentligt om. Derved bliver ofrene ubeskyttede i deres eget land. Tyske ofre har ingen lobby blandt deres landmænd, som er aktive i politik. Fortielsen og bagatelliseringen af problemet forværrer og forvrider billedet af situationen. Selv statsorganer som politiet har delvis opgivet deres magtmonopol eller opretholder det kun ved opbydelsen af deres yderste kræfter.

“Tyske ofre, fremmede gerningsmænd” viser baggrunden for og omfanget af en katastrofal udvikling. Forfatterene tilbageviser, at udlændinges vold mod tyskere er et socialt problem. Tyskland står langt snarere over for etnisk-kulturelle problemer af et hidtil uerkendt omfang. Hvor langt fremskreden denne ikke længere stille “for-borgerkrig” er kommet, viser en fortegnelse over flere hundrede dokumenterede voldssager fra årene 2006-2010. Udover bogen har forfatterne opbygget internetprojektet www.deutscheopfer.de, der bliver opdateret løbende.

Forfatterne Götz Kubitschek og Michael Paulwitz fremsætter tilsidst 15 debat-teser som minimumskrav i et for Tyskland eksistentielt spørgsmål.Deutsche Opfer, fremde Täter, Ausländergewalt in Deutschland, Hintergrund – Chronik – Prognose, 2011, indeholder kapitelfortegnelse og et kapitel uddag. Kan også købens via Amazon. (Snaphanens oversættelse ©)

Forfatterne er begge akademikere og tilhører Neue Recht, der af forskere både kaldes “nationalkonservative” og “højreekstremister.” “Antifascisterne” kalder dem selv sagt “fascister,” men de er heller ikke kendt for at erodere deres eget kundeunderlag. At volden eksisterer, har vi dokumenteret talrige gange gennem årene, f.eks.via ARD dokumentaren fra 2010: Kampf im Klassenzimmer Deutsche Schüler in der Minderheit.

Sverigedemokraterne slår opinionsrekord – medierne fortiet det

SD får rekordsiffror i en ny väljarundersökning, media tystar ned.

Sverigedemokraterna får idag 8,9% i en opinionsundersökning utförd av Yougov under november och december. Detta är det bästa resultat partiet någonsin har erhållit i en undersökning och är en ökning med 0,5-procentenheter sedan förra mätningen. Trots detta är det inga medier som redovisar SD:s resultat. Mätningen hittar du här, 8,9% – rekord i opinionen

Jakob Skovgaard-Petersen har ondt i rumpetten over Snaphanen

Måske man skulle starte med at slå nogle banale, men indiskutable sandheder fast: Islamdebatten handler om vores og andre almindelige danskeres liv. Det er ikke en akademisk diskussion, og Danmark har i øvrigt heller ikke teknokratstyre. Når professor Skovgaard-Petersen bryster sig af at repræsentere viden kontra modpartens ikke-viden, er dette i sig selv betydningsløst i et samfund der hylder den demokratiske debat.

Vinklen er dertil også falsk: For hvor de islamdebattører han ikke bryder sig om formaster sig til at drage konklusioner han finder usofistikerede, er det formentlig indiskutabelt at vores viden om emnet overstiger 97% af den danske befolknings faktuelle grundlag. Har Skovgaard-Petersen så endnu mere ondt over dem der absolut ingen viden har, og som ikke opponerer mod sagkundskaben – end han har af os der bruger timer hver dag på at lære om emnet? Nej da, selvfølgelig ikke. Man fornemmer hykleriet.

Vores vinkel er da for det meste heller ikke det han manipulerende betegner “dedikeret til at lave case-building imod muslimer samt bekæmpe forskernes forkerte sindelag”, men at være et korrektiv til det vi igen og igen kan konstatere at forskere som Skovgaard-Petersen udelader – forhold der er relevante for os som menige borgere i et demokratisk samfund.

Se f. eks. denne post jeg lavede på baggrund af en pludrende artikel i Dagbladet Information. En masse buzzwords om unge muslimer og Facebook, men intet om hvordan Skovgaard-Petersens “moderate krammedyr” Ahmed al-Shuqayri stiller sig mht. islams overhøjhed og krav på verdensherredømmet iflg. gældende dogmatik ved al-Azhar; intet om hvorvidt hans publikum er demokrater vi sagtens kan lukke ind i Danmark, og som kan acceptere kritik og spot af Muhammed. Hosstående billede viser al-Shuqayri i en video med en kæmpestor skulptur forestillende et sværd som baggrund. Hvad laver det sværd lige der? Hvorfor kommer Information og Skovgaard-Petersen ikke med relevante oplysninger der gør at menige danskere kan placere hans Wunderkind i en demokratisk sammenhæng?

Det er at vende tingene på hovedet at tale om at vi laver “case-building imod muslimer”. Islam laver som udgangspunkt en massiv case imod sig selv, bl. a. gennem daglige myrderier og voldshandlinger begået i dens navn. Ethvert rationelt menneske frygter islams tilstedeværelse i Danmark, med dens blodige og samfundsødelæggende historie in mente. Der påhviler ikke os et ansvar for at være akademisk distancerede over for hvad der er sket i lande som Tyrkiet, Irak, Iran, Egypten, Indien, Malaysia, Pakistan osv. osv.

Derfor er der brug for medier som Snaphanen, og uanset hvor meget Jakob Skovgaard-Petersen jamrer vil vi fortsætte med at stille ubekvemme spørgsmål. Det handler kort sagt om hvornår islam er godt nok i et fredeligt, harmonisk og demokratisk samfund som det danske (LFPC).

[…] Jeg har kort sagt aldrig skrevet en positiv linie om Saudi-Arabien, og mangen en kritisk linie om Egypten, herunder Det Muslimske Broderskab. Efter det seneste parlamentsvalg kan Weekendavisens læsere sikkert snart få endnu flere. Det føles bare lidt omsonst, når avisens egen journalist selv ser bort fra mine artikler og i stedet henter de citater, han anvender imod mig, på anti-muslimske hjemmesider med så patetisk selv-heroiserende navne som Urias-posten og Snaphanen .

Det er websites, der er dedikeret til at lave case-building imod muslimer samt bekæmpe forskernes forkerte sindelag. […] Jakob Skovgaard-Petersen: Kronik: Prinsen, den saudiske Casanova og bigotteriet [Weekendavisen 9.12.2011, ikke online]

Forår i mainstreammedierne? WA går Snaphanen i bedene

Når man nu dagligt rakker godt og grundigt ned på mainstreammediernes udeladelser mht. islam, her under omtale af det grotesk apologetiske billede der dyrkes som en afgud på universiteterne, vil ens integritet afhænge af at man også anerkender de undtagelser der forekommer. Derfor skal den artikel af Klaus Wivel som Jakob Skovgaard-Petersen harcelerer over også trækkes frem som lige netop det vi plejer at efterlyse. Man glædes over at pointer og pinlige kendsgerninger der ellers ikke når langt ud over blogverdenens kendskab her eksponeres i en avis som vistnok ikke affærdiges som højreekstremistisk og folkedrabsopviglende. Meget vil være kendt for Snaphanens læsere, ikke mindst den rolle som rigmanden og edderkoppen Prins Alwaleed bin Talal fra Saudi Arabien spiller i den akademiske verden og i medierne, ligesom Wivel holder Jørgen Bæk Simonsen frem i spotlyset for hans velkendte fortielser. Find artiklen på biblioteket eller i Infomedia: Klaus Wivel: Saudi-Arabiens vestlige ansigt, WA 2.12.2011 (LFPC).

Det nye Egypten: Turisme uden alkohol og bikinier

Islamists are dominating Egypt’s elections and some of them have a new message for tourists: welcome, but no booze, bikinis or mixed bathing at beaches, please.

That vision of turning Egypt into a sin-free vacation spot could spell doom for a key pillar of the economy that has already been badly battered by this year’s political unrest.

“Tourists don’t need to drink alcohol when they come to Egypt; they have plenty at home,” a veiled Muslim Brotherhood candidate, Azza al-Jarf, told a cheering crowd of supporters on Sunday across the street from the Pyramids.

“They came to see the ancient civilization, not to drink alcohol,” she said, her voice booming through a set of loudspeakers at a campaign event dubbed “Let’s encourage tourism.” The crowd chanted, “Tourism will be at its best under Freedom and Justice,” the Brotherhood’s party and the most influential political group to emerge from the fall of Hosni Mubarak. […] Egypt Islamists offer vision for sin-free tourism 

Ett lågintensivt inbördeskrig. Vi börjar bli härdade

Jag har just kommit hem från en inköpsrunda i lågprisbutiken: grönsaker, frukt, lite nödvändiga matvaror.På vägen förbi Österänggymnasiet ser jag att det står sex polisbilar parkerade utanför entrén. Jag säger skämtsamt till A: du ska se att några av eleverna idag berikat varandra med knivhugg. Vi börjar bli härdade.Väl hemkommen slår jag upp DN och läser. Exakt det har hänt.

Fortsæt med at læse “»Tyske Ofre, Fremmede Gerningsmænd«”

Lars Hedegaard: Ræven går derude, mor. Erindringer 1980-2011 (Trykkefrihedsselskabets bibliotek, Odense, Danmark 2011).

Af Thomas Nydahl

Lars Hedegaard, historiker och journalist, född 1942, är ordförande för Trykkefrihedsselskabet sedan det grundades 2004. Min första kunskap om honom fick jag när jag läste I krigens hus, som han skrev tillsammans med Helle Merete Brix och Torben Hansen och som jag presenterade i min bok Stormar och vilopunkter 2006.

När Hedegaard nu publicerar andra delen av sina memoarer ser jag att I krigens hus kom att bli en vattendelare i dansk debatt, och att boken gav honom ett rykte som ”islamofob”.

Det av Ayatolla Khomeini introducerade begreppet ”islamofob” har sedan 1979 fungerat som stämpel på människor som yppat kritik inte bara mot islam i allmänhet, utan mot islamismen som totalitär ideologi och tankegods i globala terrornätverk i synnerhet. I och med al-Qaidas våldsamma entré på arenan har det också blivit ett verktyg för de härskande klasserna i Europa, som de använt mot människor som aktivt stått upp till yttrande- och tryckfrihetens försvar, särskilt då mot de individer som visat på likheterna mellan det förgångnas totalitära ideologier och förtryckssystem (nazismen, fascismen, kommunismen) och islams utveckling i vår tid, som en religiös väckelserörelse och förstärkt ideologiskapande system (den arabiska våren, som blivit en kall vinter, är kanske det gångna årets bästa exempel på den utvecklingen, där islamisterna i land efter land flyttat fram positionerna, inte bara på barrikaderna och i blodiga uppror, eller inbördeskrig som i Libyen och Syrien, utan också i de parlamentsval vissa av länderna hunnit genomföra).

Nå, med detta sagt har jag givit en bild av vem Lars Hedegaard är, vilken betydelse han har och vad vi kan lära av honom och hans krets.

Det finns en annan, för mig mycket viktig aspekt som Lars Hedegaard berör i memoarerna. Han har ett förflutet som revolutionär vänsteraktivist. Det har jag också. Därför förstår jag också att han så tydligt ser likheterna mellan Maos, Stalins, Hitlers och islams despoter. De representerar alla totalitära, slutna tankesystem som in i minsta detalj (livsmedel, drycker, kläder, musik, litteratur, moral) vill reglera människors vardag.

Det intressanta är att Lars Hedegaard vid en tidpunkt i sitt liv börjar ifrågasätta det han själv skriver (och tänker). Han märker att han reproducerar offentlighetens regler för ”godhet” och att han därmed bekvämt slipper utveckla sina egna tankar. Som journalist har han ändå haft många olika arenor till sitt förfogande, som journalist för tongivande danska dagstidningar, till chefredaktör-stolen på vänsterliberala Information.

Bland det sista han lämnade var Groft sagt-krönikörens roll i Berlingske Tidende. Hans år som journalist ledde honom också in i studiet i en av Danmarks värsta, politiskt motiverade, terrorverksamheter, nämligen den som Blekingegade-banden sysslade med. Hela den historien finns numera dokumenterad i olika böcker, själv skrev jag om den här.

Det anmärkningsvärda med de gossar och flickor som rånade banker för PFLP:s räkning (och den egna lyxkonsumtionen) är att de blev omsvärmade av allmänvänstern och godhets-etablissemanget i de köpenhamska intellektuella kretsarna. Hedegaard blev förstås varse det på sin redaktörsstol.

I Hedegaards memoarer finner vi också intressanta resonemang om Israel/Palestina–frågan och det han med den egyptisk-judiske historikern Bat Ye´ors ord kallar ”palæstinianismen”. Det heta engagemanget för palestinska flyktingar bortser, som vi ju vet, från det faktum att 800.000 judiska, fördrivna flyktingar från arabvärlden fick en exilplats. Vad som däremot de flesta inte vet, är att denna arabvärld har ett egenintresse av att göra palestinierna till de eviga flyktingarna. Varför inte ställa frågan varför länder som Libanon, Jordanien och Egypten aldrig givit dem status som medborgare.

Med tanke på allt som hänt i denna del av världen under 2011, finns det verkligen skäl att ägna sig åt någorlunda seriösa studier, inte bara av flyktingfrågorna utan också av det grundläggande och farligaste: risken att Israel utsätts för ännu en militär intervention från någon eller några av de kringliggande arabiska nationerna och Iran. Hedegaard har egen erfarenhet av både judiska och palestinska miljöer, han har varit gift med en judinna, levt i Israel och har haft personliga vänner i palestinska familjer. Hans långa liv i USA hade självklara förbindelser till dessa miljöer.

När han varit verksam ett tiotal år i Nordiska Ministerrådet (som han berättar om med stor humor, inte minst skildringarna av resorna till det vacklande och eländiga Sovjetimperiet), kom ett krig som tycktes ta européerna på sängen. Det kriget var i själva verket flera olika krig, mellan länder och folk som en gång utgjort den sydslaviska federationen Jugoslavien.

Fortsæt med at læse “Recension: “Lars Hedegaard: Ræven går derude, mor””

Inte bara elever drabbas av hot och våld i skolan. Bland lärarna uppger 5 procent av de kvinnliga och 7 procent av de manliga lärarna att de har blivit sparkade, slagna eller på annat sätt fysiskt skadade. Värst är situationen i Malmö och Helsingborg, visar studien. – “Jag har kommit in på skolor som är en krutdurk. Det är bara en fråga om när det smäller. Det är uppjagad stämning. Jag känner av det bara jag stiger innanför dörren. Det är ingen bra utbildningsmiljö,” säger Henrik Wollter, huvudskyddsombud för Lärarförbundet i Malmö. SVT Många barn utsätts för våld i skolan. – Arbetsmiljöverket: Ny bred forskningsstudie om hot och våld i skolan.

Sharia: Den snigende pakkeløsning

Uvidenheden hos de retslærde der sammenligner islamiske parallelsamfund med “fiskersamfund på vestkysten” er mere end almindeligt alarmerende. Der er i tiden en higen efter at imødekomme islamisk fremtrængen, og jurister hører i høj grad til de segmenter der bliver våde i øjnene og andre steder ved tanken om eksperimenter med ny og spændende “retspluralisme”. Man kan nok godt allerede nu fastslå at eksperimenterne ikke vil blive blokeret af almindelig borgerlig besindighed, for en sådan eksisterer ikke længere. I stedet må man afvente og se konsekvenserne af eftergivenheden som de udfolder sig. Forhåbentlig går det rigtig galt i et af de mere suicidale lande som Storbritannien, før toget er kørt her. Dette er i det mindste en trøst i al jammeren: Vi holder trods alt tilbage i mange henseender, så hvis andre vil være kanariefuglen i kulminen, så lad dem dog (LFPC).

In the November 2011 fatwa section on OnIslam.net, radical Muslim Brotherhood cleric Yusuf al-Qaradawi recommends gradualism in the implementation of Shari’ah (Islamic law derived from the Quran or Sunnah).

Responding to a question, “What are the guidelines in an attempt to apply gradualism in Islamic Shari’ah?, ” Qaradawi writes:

“Gradualism is one of the laws of nature that Allah Almighty has created. It is also needed in applying the rulings of Shari’ah to make a change in people’s life. The Prophet (peace and blessings be upon him) stayed in Makkah for thirteen years struggling to shake the false beliefs the Makkan people had adopted. Then, for other ten years, Allah Almighty revealed to him (peace and blessings be upon him) the laws that the Muslim would live by. Gradualism played an effective role in that regard.”

He adds: “Gradualism in applying the Shari’ah is a wise requirement to follow. In doing so, we will be following Allah’s Laws with regard to physical nature and teachings of Islam. Gradualism was observed in enjoining the obligations of Islam such as Prayer, fasting, et cetera, and in forbidding the prohibitions as well.”

Qaradawi’s gradualism in applying Shariah is in conformity with the objectives of the Muslim Brotherhood, an international Sunni Islamist movement that seeks the establishment of a worldwide Caliphate or universal Islamic state through gradual and peaceful means. […] Muslim Brotherhood Cleric Calls for ‘Gradualism’ in Applying Shari’ah 

Sharia Law Already Devouring UK
Examples on the ground from premier religious freedom attorney, Paul Diamond, University of Cambridge.

In 2008, while arguing for the need to formally introduce Sharia law into the law of the United Kingdom, the Archbishop of Canterbury claimed Sharia law was “inevitable” in the UK . He denied it was an “alien” system and called for “constructive accommodation” of Muslim law. He did this in a calculated and provocative manner, while denying a place for its more “extreme punishments.”

It is unlikely that many members of the Muslim community would be satisfied with an Anglican primate determining the limitations of the Quran and Sharia law.

This argument was rapidly followed by the Lord Chief Justice: Lord Phillips helpfully said there was a place for Sharia law, particularly in mediation. He lamented the “widespread misunderstanding” of Sharia law. The newly established Muslim Arbitration Tribunals immediately put a picture of the Lord Chief Justice on their website in appreciation of his endorsement.

In the United Kingdom, the many thousands of Sharia courts can quietly go about their business of implementing “justice” in a form totally “alien” to the Judeo-Christian tradition, denying human rights to many of our citizens — particularly women.

The “constructive accommodation” of Muslim law reached a logical conclusion with the declaration this year of Sharia law controlled zones in a number of areas geographically spread over the country, where the Islamist militants enforce their will. Their posters declare: “No music or concerts, no porn or prostitution, no drugs or smoking, no gambling, no alcohol.” A reign of terror has begun, with threats of implicit violence against anyone who “insults” Islam, changes religion, or fails to dress appropriately. I have already been contacted about assisting two individuals subject to Islamist threats.The police stand passively by, adhering to their diversity training…..læs videre: Pajamas Media.

Lippestad ønsker blant annet å innkalle bloggeren Peder Nøstvold Jensen, kjent som Fjordman, som vitne når saken starter. I sitt såkalte manifest nevner Breivik bloggeren som et av sine store ideologiske forbilder. – Det viktig for å oss er å prøve å trenge inn, og se hvor han på sikt har fått disse meningene fra. Da må vi også gå til de kildene han har brukt. Dette gjelder spesielt Fjordman. Han har vært et viktig ideologisk motor for siktede, sier forsvareren, men understreker samtidig at ansvaret for det som har skjedd kun kun ligger hos Breivik. – Det er et mål for oss å finne en forklaring på det uforklarlige, sier Lippestad i intervjuet med Viggo Johansen.Lippestad: – Rettssaken vil komme som et sjokk

Hvor Breivik sagen nærmest er fraværende i Danmark, er den mere til stede i Sverige, også uden for politikerkredse, der er de mest forudsigelige og uinteressante. Den internationalt berømte svenske psykiater Johan Cullberg, skrev den 7 december ”Breivik är tillräckligt frisk för att straffas”. Den næsten lige så kendte Sten Levander svarer: Cullberg har fel om Breivik – både teoretiskt och kliniskt”. Når de lærde strides om Breiviks sindssyge, kan vi andre også tillade os det på det, der nu er vores niveau. Stillet overfor det ubegribelige, er læg og lærd lige nøgne, men vil Norge nå turde se Breivik også som et symptom, og ikke bare en sygdom? Vil det være en del af chocket til foråret? – Se også: Breivik og co. kværner Norge ned i et sort hul.

Svenske domstole dømmer allerede efter sharia

Vores juridiske fagkyndige siger, at der i Danmark er en landsretdom for, at en kvinde ikke kan få den udestående mahr ved skilsmisse. Sådan er det, indtil det bliver lavet om:

Det blir allt vanligare att svenska domstolar avgör tvister om muslimsk brudpeng, mahr, som innebär att mannen ska ge sin hustru en summa pengar vid skilsmässa. För Sina från Iran blev det en chock när tingsrätten dömde honom att betala. Reportage av Jenny Hallberg och Zinat Hashemi. Hör även Mosa Sayed, doktor i internationell privaträtt vid Uppsala universitet, om hur det kommer sig att svenska domstolar avgör fall om brudpeng. Muslimsk brudpeng avgörs i svensk domstol, SR P1-morgon reportage, min 9:23.

Temperamentet der er ved at sønderrive verden

Der er ingen grund til at tvivle på professor Derengowskis udlægning af denne sag. Det er set utallige gange før, og det vil blive gentaget på ubestemt tid så længe der ikke er nogen autoriteter der vil sætte en effektiv stopper for hysteriet – hvilket er uløseligt kædet sammen med viljen til at indsætte statslige magtmidler i en eskalerende rækkefølge. Vi ved det, men i mainstreammedier og mainstreampolitik er man ikke i stand til at forestille sig at muslimers påkaldte krænkelse ikke på nogen måde behøver at udspringe af en krænkende handling i nogen meningsfuld betydning af ordet – her i Vesten.

Som det ses i dette seneste eksempel er ikkemuslimers blotte gengivelse af muslimske helligtekster i en sammenhæng der ikke er konfessionel opfattet som krænkende. Det er udtryk for manglende respekt (i betydningen underkastelse) for islam, og dette er i dette begrebsapparat det samme som et angreb på islam. Og reaktionen kommer prompte i form af det velkendte primitive raseri. Derengowski endte med at blive fyret, men læs det hele på Jihad Watch (LFPC).

My name is Paul Derengowski, and I was hired by Tarrant County College in 2008 to teach Great World Religions, Bible History I & II, and Introduction to Philosophy.

On November 8, 2011, I gave the second of a two-part lecture on Islam, as I’ve been doing Spring, Fall, and sometimes twice in the Summer, dealing with Islamic history and doctrine, and more particularly Muhammad’s move to Medina. A question had been raised by two Muslim students in the previous the lecture concerning the sources I used to discuss the raid at Nakhlah. At the start of the second lecture I provided my sources (The Life of Muhammad by Haykal and the Qur’an), which included reading Sura 2:216-217. That is when all hell broke loose.

Both Muslim students, for an hour, berated me, my sources, and my credentials. When other students in the class attempted to ask questions or make comments, then the Muslim students would interrupt them as well. Finally, toward the end of the class period, a student made a comment on how “scary” the person of Muhammad seemed to be. That’s when the male Muslim blurted out “you ought to be scared,” and then bolted for the door in a fit of outrage. […] Muslim students threaten, force resignation of prof who quoted from Islamic texts 

Abdulwahab pakket med 17 kilo sprængstof og søm

“Thank heaven for muslim fools.” Først satte Taimour Abdulwahab sin GPS forkert, nemlig til Norrtälje 70 km nord for Stockholm, og så forhindrede en løs forbindelse ham i at udløse alt sprængstoffet, så kun en rørbombe på maven blev udløst, og forårsagde det der i folkemunde noget fyndigt og uærbødigt hedder “hans tarmskylning” og velfortjente død. At han alligevel blev en helt i visse muslimske kredse, viser at der ikke skal så meget til. Måske er det vigtigste for en martyr i en dødskult også, at han selv dør. I det tilfælde var det jo en stor succes, og han kunne tillige komme de 72 jomfruer til møde med et lille hul i maven, og ikke som et samlesæt i 1000 dele. I eftermiddag er det et år siden. Muslimske terrorister har en vis numerologisk fetish, så det er med lidt bæven svenskerne skal forbi denne årsdag.

The Stockholm suicide bomber Taimour Abdulwahab was carrying up to 17kg of nails and explosives when he blew himself up among Christmas shoppers a year ago but a loose wire meant the bomb did not detonate properly saving dozens of lives. Loose wire saved dozens of Christmas shoppers caught in suicide bomb attack by Taimour Abdulwahab.

Københavns Kommune: Socioøkonomisk københavnerkort. Man ser, at de hvide enklaver er der hvor den medie, kultur-politiske, antændige elite gerne bor, de der kan komme i betragtning til den nye Tøger Seidenfaden prisen: Marianne Jelved, Jakob Holdt, Carsten Jensen, Frederik Dessau, Klaus Rifbjerg osv. osv. og hvor Svend Auken boede. Når gatede communities også kommer til København, vil vi finde dem boende der, multikulturalisterne der ændrede Danmark for altid, og hvis fulde ansvar først står enhver klar om 20-30 år.

Rapport från ytterligheternas rike

Pomeripossaskatt, löntagarfonder, massinvandring och åsiktsförtryck

Den som i Sverige kritiserar eller ifrågasätter landets invandrings och flyktingpolitik blir omgående stämplad som rasist eller xenofob. Mot bakgrund av att Sverige, i förhållande till den egna befolkningens storlek beviljar fler asylansökningar än något annat EU-land är detta egentligen märkligt. Att förespråka ett ökat flyktingmottagande är i Sverige i allra högsta grad respektabelt, i vissa kretsar nästan ett måste, medan den som vill se en minskad flyktingström mot Sverige behandlas som en paria. I det förstnämnda fallet rör man sig trots allt ut mot det okända – inget fungerande samhälle har haft fri invandring, medan en begränsning av asylströmmen faktiskt skulle utgöra en harmonisering med det övriga EU. Märkligast av allt är kanske att samtliga Sveriges riksdagspartier med undantag av Sverigedemokraterna beslutat att skriva in Sveriges medlemskap i EU i grundlagen, trots att det framställs som rasistiskt och främlingsfientligt att föreslå en asyl- och invandringspolitik liknande den som förs av ett genomsnittligt EU-land!

Ensidigheten i debatten där man endast får kritisera flyktingpolitiken för att vara alltför restriktiv, men inte för att inte vara tillräckligt restriktiv är fördummande och har påverkat hela samhällsklimatet i negativ riktning. Allt åsiktsförtryck, vare sig det är statligt sanktionerat som i diktaturstater eller resultatet av ett kollektivt socialt tryck som i HC Andersens ”Kejsarens nya kläder” är fördummande. Denna stigmatisering, som innebär att den som vill att landet för en kontrollerad invandring beskylls för att vilja stoppa all invandring får mig att tänka på en av sjuttiotalets skattedebatter – Pomperipossa-affären.

Pomperipossa-affären – uppkallad efter en satir av Astrid Lindgren – hade sin upprinnelse i att denna folkkära författare fick betala 102% i inkomstskatt. Själv uppgav hon att hon inte hade något emot att betala hälften av sin inkomst i skatt men blev ändå av dåvarande finansminister Gunnar Sträng jämförd med Mogens Glistrup, en skattekverulant som inte betalade ett öre i skatt!

Det är inte min mening att kasta smuts på den nu bortgångne Gunnar Sträng. Trots sina brister och fel gjorde han också många bra saker, bland annat kämpade han i sin ungdom för att få statarsystemet avskaffat. Den olyckliga Pomperipossaskatten var trots allt resultatet av en uppgörelse mellan socialdemokraterna, centerpartiet och folkpartiet där de två sistnämnda i efterhand smet från sitt ansvar. Det bör dessutom framhållas att när skattehuset i Stockholm några år senare sprängdes försökte han inte på något sätt använda denna tragedi till att smutskasta Astrid Lindgren eller någon annan av skattesystemets kritiker. Ur den synpunkten stod han moraliskt och etiskt skyhögt över många av dagens svenska politiker och mediadebattörer som har exploaterat Utøya-massakern maximalt för att misskreditera sina meningsmotståndare.

Ja, 102% i skatt måste väl ändå betraktas som extremt och kontraproduktivt, men tyvärr långt ifrån det enda exemplet på hur Sveriges makthavare för en extrem politik. Andra exempel är den utrikespolitik som Sverige förde under Olof Palmes tid och löntagarfonderna.

Gunnar Sträng avgick som finansminister efter valnederlaget 1976 och ersattes när socialdemokraterna åter kom till makten 1982 av Kjell-Olof Feldt. Under den tid Kjell-Olof Feldt var finansminister ville Sveriges socialdemokratiska regering – som enda land i västvärlden – socialisera eller kollektivisera Sveriges näringsliv genom de så kallade löntagarfonderna. Planerna på löntagarfonder hade redan kläckts innan valnederlaget med utvecklades under tiden i opposition, för att röstas igenom i december 1983. Under den pågående debatten i riksdagen satt Kjell-Olof Feldt, som utåt förespråkade löntagarfonder och skrev ’Löntagarfonder är ett jävla skit, men nu har vi baxat dem ända hit” på en bit papper. Versen kunde fotograferas och läsas från riksdagens åskådarläktare, och slogs omedelbart upp i pressen.

Den nästan ofattbara dubbelmoralen hos dåvarande finansministern får mig att undra hur många av dagens förespråkare av det mångkulturella samhället som innerst inne sitter och tänker: ”Multikulturalism är ett jävla skit, men nu har vi baxat den ända hit”. av Galileo

Frankrig: En uge som alle andre

One policeman killed with an AK47 in Vitrolles, – Two killed in two other shoot-outs in Marseille, -A teen killed in a vendetta in St. Ouen, – A tobacco shop owner savagely attacked, now in serious condition in Lyon, – A policeman wounded in Dijon while intervening in a burglary, – Policemen attacked and wounded while questioning a woman wearing a niqab, -Two gendarmes struck with iron bars by gasoline thieves in the department of Var, -Living in Fear

Reinfeldt: “Faktisk er det bare folket, der er problemet”

Et nærmest surreelt interview med Sveriges statsminister i Dagens Nyheter, hvori han tilslutter sig Tøger Seidenfadens demokratiforståelse i rubrikken. Sverige har indtil november taget imod 96.784 udlændinge af alle kategorier bare i dette år, men humlen er, at de fleste aldrig forlader landet igen uanset hvilken kategori, de tilhører. Once in, never out. Svenske politikere har konstrueret sig en parallel virkelighed, i hvilken “fremmedfjendtligheden” ikke tolkes ud fra drænet på statskassen, nedmonteringen af velfærden eller kriminaliteten, men som resultat af tilstedeværelsen af “fremmedfjendltlige partier”. Partierne skaber synspunkterne, ikke omvendt. De er altså vokset frem fra en højere, uantastelig instans, for at stige ned fra himlen og retlede folket. Måske ser virkeligheden bare sådan ud inde i Reinfeldts autoritære hoved.

Holder man bare dem nede med ethvert middel, er der vupti! ingen fremmedfjendlighed, og den der måtte være tilbage, kan man iværksætte pædagogiske foranstaltninger overfor, se Ullenhag: Vi måste stå upp mot hatet, 6 december 2011. der vanen tro, gør politiske problemer til moralske. Det er den traditionelle, svenske måde at bevare den egentlige politiske magt på meget få menneskeres hænder, så folket, når det nu uheldigvis skal stemme hvert fjerde år, stemmer følelsesfuldt og rigtigt, og ikke på dem som magten og statspressen systematisk har svinet til gennem de foregående år. Hvorfor ikke bare være ærlig, og sige ligesom hans egen minister Birgitta Ohlsson: Avskaffa Sverige, vi har fundet på noget bedre ? Og “folkestyre, det kan man da ikke overlade til folket, det klarer vi også bedre.” Hans parti står i øjeblikket til 33 % af de svenske stemmer, ikke mindst takket være den nye tågehorn af en S-leder. Pest eller kolera – svenskerne vælger kolera selvom de har andre valg. Angsten for at vælge, er en velkendt fobi.

Fortsæt med at læse “Det ikke-vestlige København 1995-2009”

Videos kan ses i HD 1080 p Bent Jensen citerer i video I to socialister, “der elskede friheden mere end socialismen”: George Orwell og Arnulf Øverland. Fra salen i video II  er det bla. Katrine Winkel Holm, Kai Sørlander, Ole Gerstrøm, Jeppe Juhl og Lone Nørgaard, man hører. Tilsidst Alex Ahrendtsen.

»Forpligtet til redelighed« hedder professor Bent Jensens anmeldelse af andet bind af Lars Hedegaard erindringer “Ræven går derude, mor”. Bogen blev præsenteret i en stuvende fuld forfatterforening, folk der havde trodset den anduvende storm måtte stå også i de tilstødende lokaler. Mange nye ansigter i denne forsamling af “gamle, bitre, hadefulde mænd,” (omtrentligt citat fra en af Sveriges 120 ens aviser) var der forbavsende mange unge kvinder, og kønne og lattermilde er de jo allesammen, der er vel ikke blevet leet så meget siden Mark Steyn. Bagefter præsenteredes bogen med Niels Thomsens tegninger med titlen “Halallucinationer” , lige noget for en gammel haram- 67′ er. Det gjorde tegneren selv og Farshad Kholghi. Køb den og se, hvorfor han hverken kan komme i Berlingske eller Politiken. Anmelderne gav den seks fatwaer ud af seks mulige. Jeg har bogen og vender særskilt tilbage til den senere.

Fortsæt med at læse “»Forpligtet til redelighed«”