Christian Tybring-Gjedde lever med voldsalarm på grunn av trusler og sjikane etter 22. juli. Etter kronikken “Søppelmennesker” i Dagbladet rant begeret over for lederen i Oslo FrP. Christian Tybring-Gjedde syk av trusler

Det burde have kunnet forudses og endda forebygges, men al snak om det, er historie nu. Først skaber man et labilt, multikonkliktuelt samfund, så sker der én eller flere begivenheder, der hæver sig i rædsel over “hverdagsforbrydelserne” og bringer sindene til kogepunktet, og pludselig har man et land, hvor flere og flere skal kigge sig over skulderen for trusler på deres liv, og en dag kan alle være blevet ufrivillige gidsler for den nye samfundstilstand. Var det så svært at forudse? Det er det Norge, jeg har haft tæt inde på livet i nu fire måneder og to uger, skønt sandsynligheden talte for, at Sverige langt tidligere ville blive suget ned i den helvedescentrifuge., Into the unknown.

Noget ukontrollabelt foregår med Norge. Det er selvfølgelig særlig ilde, det rammer folkevalgte, men de norske tilstande rammer alle mulige andre. Lad os minde om, at Bruce Bawer ikke vil vende tilbage til Norge fra USA på grund af pressekampagnen efter 22.7. Om at Aftenposten afbildede forfatteren Peder Jensen (Fjordman) i selskab med Vidkun Quisling, Breivik og flere nynazister og dømte mordere på et opslag den 30 juli 2011. “Hold op, det er farligt!” siger Tybring-Gjeddes kone i interviewet. Kan Norge blot vælge at “holde op”, eller kører stærkere, irrationelle kræfter allerede begivenhedernes gang ? Det sidste lader til at være tilfældet. Norge opfører sig ikke, som Stoltenberg formanede i sin berømte, forsonende tale, der handlede om “at bygge op, ikke rive ned, om at samle, ikke at sprede.” Norge – og her menes i høj grad pressen – spiller Breiviks spil, og mere end den aner. “En tid til krig”. Indvandringen og Breivik skadede Norge, men ikke så meget, at andreulykkesfugle ikke kan gøre det hele meget værre:

Breiviks forsvarer vil indkalde Rustad og Fjordman som vidner

Det var ikke ganske uventet, at den idé kunne strejfe en forsvarer, men der er ingen anden grund at se, end at de begge ud af hundreder af citerede, er så uheldige at være nordmænd. Rustad og Fjordman er særdeles grundigt undersøgt og afhørt af norsk politi for længe siden, og de er “skrevet ud af sagen” af politiet. Forsvaret lige så gerne kalde Daniel Pipes, Ibn Warraq, Bat Ye’ or, Lars Hedegaard, Robert Spencer, Ned fra Gates of Vienna eller Geert Wilders, siden Lippestad nu åbenbart tror, at politiske intellektuelle kan kaste lys ind i et angiveligt formørket sind. Det er selvfølgelig heller ikke en utænkelig mistanke, at advokat Lippestad forestiller sig, der skal foregå en eller anden ikke-juridisk form for skyldoverførsel fra hans klient til de to berørte vidner, der vil gøre det meget lidt fristende for nogen, at blive indkaldt som vidne i en i forvejen høj-betændt sag.

Den andre hendelsen ikveld var at VGs Lars Glomnes ringte. Han hadde snakket med Geir Lippestad som hadde sagt at han ville innkalle undertegnede og Fjordman som vitner i rettssaken for å belyse hvordan ABB var blitt påvirket. Det ville VG ha en kommentar til. De fikk ingen. VG har ved flere anledninger vist at de kun er interessert i å fremstille Document.no i et mest mulig negativt lys…..Men vi kan kommunisere direkte til Lippestad: Document.no stiller gjerne opp for Lippestad for å kaste lys over de tankene hans klient har beskjeftiget seg med og tatt til seg på sin måte. Hans Rustad: Det tar aldri slutt

“Du har et ansvar når du uttrykker deg på ekstrem måte”

“Breiviks forsvarer mener ingen skal kunne «gjemme seg bak» ordene…

Det er først til morgen kl 07, hvor man nu kan læse i VG ´s artikel online, hvad Breiviks forsvarer nærmere har tænkt sig, at gulvet for alvor begynder at gynge under én. Man behøver ikke være jurist, for at blive svimmel nu. Har han virkelig tænkt dette igennem? Læs nøje Lippestads ord, for dette kunne være ouverturen til en politisk/politiserende retssag, hvor én persons skyld, skal smøres ud over et kollektiv af andre, måske endda kun over to tilfældigt udvalgte. Skal anklageren eller forsvarer f.eks også til at kalde politikere ansvarlige for masseindvandringen til Norge ind? Skal Brundtland og Stoltenberg fortælle om, hvordan Arbejderpartiets politik gennem fire årtier har kunnet påvirke forstyrrede, voldparate mennesker? Næppe, advokat Lippestad er organiseret socialdemokrat, næstformand og bestyrelsesmedlem i Nordstrand Arbeiderpartilag.

Skal en domstol nu tage stilling til, hvilke fuldt lovlige ytringer, der er så “ekstreme”, at de muligvis kan påvirke psykisk syge, også selvom disse hellere vil erklæres raske ligesom ABB? Og hvorfor netop disse to nordmænd, hvorfor ikke hundreder af andre, som Breivik påstår at have læst?

NU tegner der sig en parodi på en retssag, – i Danmark bedre kendt som “et juridisk galehus” – der kan spinne ud af kontrol, en handling af Lippestad, som hele Norge kan komme til at fortryde meget bittert engang. Bare for at begynde: Hvordan kan man f.eks. være undersøgt, afhørt og grundigt frikendt for enhver medskyld, ikke sigtet for noget, skrevet ud af sagen, og samtidigt skulle “stå til ansvar og ikke dække sig bag sine ord”, som forsvareren udtrykker det? En norsk domstol skal altså stemple dem med et moralsk/politisk ansvar for at have været citeret af en antagelig alvorligt sindssyg ABB? Anderledes kan Lippestads udtalelser dårligt tolkes, her er retsstaten i skred imod mod rent vås, vilkårlighed og politisk forfølgelse. Presse og politikere har allerede fået Breivik sagen til at ligne en politisk folkedomstol, og Breiviks advokat stemmer gladeligt i koret.

Her kunne Breivik yderligere endelig få den politiske platform, han hele tiden har ønsket sig, men så at sige serveret på et sølvfad af den norske stat, og leveret af højt begavede og belæste intellektuelle, noget han selv aldrig selv ville komme i nærheden af at kunne præstere offentligt, nemlig: en konsistent, underbygget, norsk islam- og indvandringskritik, og med verdenspressen som tilhørere. Det politiske venstre i Norge bør begynde at gyse over fantasten Lippestad allerede her, og så er der endda mange andre sideeffekter, der ikke kan foruddiskonteres. Ville de to vidner i givet fald overhovedet sige andet end “ja”, “nej” og “ved ikke,” hvis han endelig fik dem i tale? Og hvordan kan han tro det, men denne offentlige invitation, som er en række alvorlige anklager? Eller vil de to tværtimod møde op for at gribe lejligheden til at strippe Lippestad for enhver troværdighed overfor rullende kameras?

 Tror han endvidere at han kan få to besindige skribenter til at se ud, så de overbeviser en domstol om, at de har radikaliseret Norges gennem tiderne mest radikale voldsforbryder? Det er juridisk og politisk hasard, og kan Lippestad ikke selv se det, må man håbe der til den tid er så fornuftig en dommer, at han nægter ham at føre vidner, der kan få sagen til at udarte til et cirkus, med Breivik som domptør og Lippestad som dårekistekandidatens manegehest. Til Dagbladet sier Lippestad:

– Vi har selvsagt ytringsfrihet, men de som kommer med feilinformasjon som er med på å skape farlige situasjoner, må faktisk ta et ansvar. Det ansvaret de har vil vi bruke mye tid på å belyse fram mot hovedforhandlingen.

Den ansvarsfraskrivelsen de tar, ved å ta avstand fra handlingen, men ikke et oppgjør med at de har gitt et skjevt faktagrunnlag, at de – bruker skremselspropaganda og hatretorikk

Konklusjonen til rettspsykiaterne, som gjorde Anders Behring Breivik paranoid schizofren, innebærer at Lippestad vil føre de han mener var med på å radikalisere klienten som vitner under rettssaken. Han peker spesielt på Peder Nøstvold Jensen, kjent som Fjordman på nettet, og Hans Rustad, som er redaktør for nettstedet Document.no.- Det er for lett å stikke hendene i været og si at jeg ikke ante at noen kunne tenke seg å gjøre som Anders Behring Breivik. Du har et ansvar når du uttrykker deg på ekstrem måte, påpeker han [..]

Forsvareren er klar på at han vil stevne flere av de som har påvirket Breivik til rettssaken. Der må de forklare hva de har skrevet og hvorfor. Lippestad vil også spørre om de kan føre bevis for sine påstander på nettet.- Jeg ønsker at retten skal få vite hvordan Breivik har blitt påvirket, sier Lippestad.

Hans Rustad uttalte nylig til Klassekampen at han reagerer på at det gjøres koblinger mellom ord og handlinger. Breiviks forsvarer mener ingen skal kunne «gjemme seg bak» ordene. – Det er faktisk noen der ute som ikke forstår hva som er sant og hva som ikke er sant. Hva man kan gjøre og ikke gjøre. Det må de ta ansvar for når de uttrykker seg som de gjør, sier Lippestad. Stevner islamkritikere som forsvarervitne.Lippestad: Du har et ansvar når du uttrykker deg på ekstrem måte – Vil stevne «Fjordman» som vitne.Nettdebattanter har ansvar for terroren. (nærlæs disse artikler!)

“Fejlinformation?” “Skæv faktainformation?” “Hadretorik” Nu er advokaten er også politolog, historiker og islamolog? Har han læst det, han taler om? Nu er det, man begynder at frygte, at megalomani er smitsomt, også fra fængslede til deres forsvarer. Vidnerne skal altså ikke indkaldes for om muligt at belyse Breiviks kaos, men for at fremvises som “fejlinformatører,” der skal “føre bevis for deres (forkerte) påstande.” Der var engang, nogle folk blev  jurister – ikke for at praktisere det – men for at bevise for sig selv og andre, at de kunne tænke stringent. Det her er svært at få hoved og hale på. Enten har Lippestad “ikke alle heste hjemme”, som svenskerne som malende siger, eller også skal man til at tænke i baner, man helst ville være fri for: Lippestad is a member of the Norwegian Labour Party, and has been deputy chair of its Nordstrand local chapter.He is chairman of Youth For Understanding in Norway. Går han ligefrem rundt med en AP-minister i maven?

En anden af tidens ivrigste, politiske hovedjægere, Øjvind Strømmen, har en tillidspost i Miljøpartiet De Grønne. Hvad er der at vinde for ham, på Norges og retsstatens bekostning? Karrierer skabes og ødelægges i Breiviks kølvand, så hvem ved?

Lippestad er med sine rystende, partiske udtalelser om Rustad og Jensens skyld, selv medvirkende til at man må regne ham til sagens politisk angrebne og berørte, og derfor fremstår med et klart habilitetsproblem overfor dem. Breivik er et offer, for noget Lippestad regner for et højere mål at gå efter – den artikulerede, legitime, uvoldelige, politiske kritik, han ikke kan lide, men heller ikke kan matche intellektuelt. Men så har han jo juraens gummielastikker, der dog kan ramme ham selv og Norge med en rekyl, han ikke virker til at have fantasi til. Breivik fremstår m.a.o. som Lippestad og kompagnis redskab og nyttige idiot. Rustad og Jensen bør ikke vise sig i den domstol, uden en egen advokat.

Det er imponerende, at Fjordman nedlader sig til at forsvare sig overfor denne blanding af trusler og intellektuelt humbug: Fjordman avviser ansvar for terrorangrepet

(I artiklen Verteidiger Lippestad – eine seltsame Wahl – Lippestad, et mærkeligt valg, kan man læse, at Breivik selv skulle have valgt Lippestad, der lejlighedsvis har udført opgaver for regeringen, men ellers er specialiseret i selskabs, ejendomsret og økonomisk kriminalitet, og næsten ikke har haft almindelige kriminalsager. Muligvis har Breivik valgt ham, fordi han i 2002 forsvarede Benjamin Hermansens racistiske morder. Det står hen i det uvisse.)

Man kan mene, alt dette er grove beskyldninger imod advokat Lippestad, men vi har filet til og sørget for, at de hverken er værre eller bedre, grover eller blidere, end advokatens egne offentlige politisk-juridiske udtalelser. Det står altså uafgjort, det er fair play, og det er mere end Rustad og Jensen får i norsk offentlighed.

Tør du ansætte mig. Han fortjener næsten et job. (klik foto f. helskræm)
UK: Somalisk pigebande frikendt for vold – var uvante med alkohol

Virkeligheden overgår den mest bizarre fantasi, men dette er jo også Storbritannien hvor The Lunatics Have Taken Over the Asylum. Britiske fængsler er overfyldte, og enhver kan ved selvsyn konstatere de groteske begrundelser for at lade folk slippe for afsoning. Prøv f. eks. at søge ‘avoids jail’ eller lignende på the Daily Mail. Måske tiden er ved at være moden til aversionsterapien The Ludovico Treatment, som netop blev udviklet for at aflaste fængselssystemet derovre? (LFPC)

A gang of Muslim girls who repeatedly kicked a young woman in the head walked free from court after a judge heard they were ‘not used to being drunk’ because of their religion.

The group screamed ‘kill the white slag’ while kicks raining in on 22-year-old Rhea Page as she lay motionless on the ground, the court heard.

The attackers – three sisters and their cousin – were told by a judge that normally they would have been sent to jail.

However, he handed the girls – all Somalian Muslims – suspended sentences after hearing that they were not used to alcohol because their religion does not allow it. […] Girl gang who kicked woman in the head while yelling ‘kill the white slag’ freed after judge hears ‘they weren’t used to drinking because they’re Muslims’

USA: Er ny interneringslovgivning en antydning om noget i gære?

Når en demokratisk præsident truer med veto hvis lovliggørelsen af internering af amerikanske borgere på ubestemt tid skulle blive nedstemt, er der grund til at spidse ører. Der tales specifikt om islamiske femtekolonneelementer. Ved de noget vi ikke ved? Dette er hvad spekulationerne på nettet vedr. denne paragraf handler om. Der gættes bl. a. på insideviden om et forestående angreb med masseødelæggelsesvåben. Føderal internering af egne borgere er noget nær den værste vederstyggelighed i amerikansk selvforståelse, og sammenholdt med Obamas knæfald for alt islamisk bliver dette som et minimum højst interessant at følge. Uanset hvad der har begrundet lovtiltaget strider dette mod den nuværende administrations bandlysning af enhver henvisning til islam i officiel retorik og planlægning. Kunne en (utilsigtet) konsekvens blive ophøret af denne uhørte og landsskadelige selvcensur ville det være et kæmpeskridt i den rigtige retning (LFPC).

H.R. 1540, the National Defense Authorization Act for Fiscal Year 2012, has already passed the House, and is currently before the Senate. One section of the bill gives the President the authority to detain indefinitely American citizens, picked up on American soil, because they are allegedly supporting the enemy:

SEC. 1034. AFFIRMATION OF ARMED CONFLICT WITH AL QAEDA, THE TALIBAN, AND ASSOCIATED FORCES.

Congress affirms that—

(1) the United States is engaged in an armed conflict with al-Qaeda, the Taliban, and associated forces and that those entities continue to pose a threat to the United States and its citizens, both domestically and abroad;

(2) the President has the authority to use all necessary and appropriate force during the current armed conflict with al-Qaeda, the Taliban, and associated forces pursuant to the Authorization for Use of Military Force (Public Law 107–40; 50 U.S.C. 23 1541 note);

(3) the current armed conflict includes nations, organization, and persons who—

(A) are part of, or are substantially supporting, al-Qaeda, the Taliban, or associated forces that are engaged in hostilities against the United States or its coalition partners; or

(B) have engaged in hostilities or have directly supported hostilities in aid of a nation, organization, or person described in subparagraph (A); and

(4) the President’s authority pursuant to the Authorization for Use of Military Force (Public Law 11 107–40; 50 U.S.C. 1541 note) includes the authority to detain belligerents, including persons described in paragraph (3), until the termination of hostilities. […]

UPDATE: A commenter points out that, according to Senator Carl Levin, it was the Obama administration which told Congress to remove the language in the original bill which exempted American citizens and lawful residents from the detention power. See the C-Span video of the debate on the floor of the Senate, at 4:43:29. […] Defense bill will allow President to indefinitely detain American citizens

Mellemøsten og Nordafrika er under omvæltning, og det samme kan siges om vante figenbladsord som ‘islamister’ og ‘moderate’. Nu er der ingen hoved eller hale på det længere, og den seneste semantiske knopskydning kan iagttages her hvor “islamistiske” i overskriften i teksten kaldes “islamiske”, noget begrebet islamisme ellers skulle virke som lynafleder for. Det er alt sammen godt det samme, for selv om mainstreammedierne gør hvad de kan for at komme læbestift på en gris, kan resultatet hos konsumenterne af disse fast food-nyhedskanaler kun være forvirring. Tilbage er kun den uretoucherede fællesnævner islam til at give noget der ligner mening i de lidet forårsagtige nyheder (LFPC).

Egyptens islamiske partier vinder første valgrunde i Egypten, viser opgørelser fra valgkommissionen. Islamiske partier har vundet 65 procent af stemmerne ved første runde af parlamentsvalget i Egypten. Det viser officielle opgørelser, som det franske nyhedsbureau AFP har fået adgang til.

Det moderate Muslimske Broderskab har vundet 36,62 procent af stemmerne, mens det radikale salafistparti Al-Nur har fået 24,36 procent af stemmerne.

Det moderate islamiske parti Al-Wassat har fået 4,27 procent ifølge opgørelser fra valgkomitéens generalsekretær, Yusri Abdel Karim. […] Islamister vinder valg i Egypten 

– “…know your status, and believe firmly that you are the masters of the world, even if your enemies desire your degradation…”

– “It should be known that Jihad and preparation towards Jihad are not only for the purpose of fending-off assaults and attacks of Allah’s enemies from Muslims, but are also for the purpose of realizing the great task of establishing an Islamic state and strengthening the religion and spreading it around the world…”

– “…Jihad for Allah is not limited to the specific region of the Islamic countries, since the Muslim homeland is one and is not divided, and the banner of Jihad has already been raised in some of its parts, and it shall continue to be raised, with the help of Allah, until every inch of the land of Islam will be liberated, the State of Islam will be established,…” […]

Personal goal: Aspire to Shahada – Death for Allah

– “Allah is our goal, the Prophet is our leader, the Quran is our constitution, the Jihad is our way, and the death for Allah is our most exalted wish.”

– “The Jihad is our way and death for Allah is our most exalted wish, this is the call which we have always called, … Many of our beloved ones have already achieved this wish, … We ask Allah to accept all of them,… and may He join us with them, …” […] Egyptian Muslim Brotherhood Ideology: PMW translation of “Jihad Is the Way” 

Ny 266 b-sag (HMF), denne gang mod eks-politibetjent

En nu forhenværende politimand har gjort sig selv til hovedpersonen i en ny strid om, hvad man må skrive om andre, før det bliver racistisk.I kølvandet på racismedommen over Jes­per Langballe skrev den københavnske betjent Lars Kragh Andersen en kommentar på hjemmesiden 180grader.dk:

For jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening en defekt menneskefjensk kultur, der bygger på en defekt menneskefjensk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen.

Derfor er han i morgen sat i stævne i Københavns Byret, hvor han står til en bødestraf for at have overtrådt racismelovgivningen.Det er dog et særdeles åbent spørgsmål, om han møder op til sagen. På 180grader.dk har Lars Kragh Andersen for flere måneder siden, da han fik besked om tid og sted for retsmødet, nemlig skrevet:

“Med andre ord vil statsmagten diktere mit opholdssted fra det ovennævnte tidspunkt med den begrundelse, at jeg har udtalt mig grimt om muslimer og deres tro. Denne krænkelse af min frihed vil jeg naturligvis ikke medvirke til frivilligt”.Tidligere betjent i sag om racisme. Se også Jacob Mchangama: Racismeparagraffen hængt til tørre.

Primitive instinkter som “en tilbagevenden til normal adfærd”

En ekstremt gruopvækkende forbrydelse mod et barn i Storbritannien har affødt to slags reaktioner: Dels det velkendte Teddy Bear and Candle Syndrome som Gates of Vienna spidder i dette link – infantiliserede postmoderne vesterlændinges tilflugt i en tid hvor traditionel højtideligholdelse af alvorlige stunder ikke ses at give det rigtige følelsesmæssige kick; dels en episode hvor de forsamlede lokale beboere i området tændte af på en helt anden måde i raseri over det som det pågældende barn havde været udsat for.

Løftede pegefingre over for lynchmentalitet er banalt, og hører derfor hjemme i mainstreammedierne. Pointen her er ikke at den slags kunne løse noget som helst, men at i en verden der ikke var gået hen og blevet vanvittig ville vrede være den bærende drivkraft og den mest synlige reaktion. I virkelighedens verden, tja, der kommer mediedækningen som bekendt på få dage til at handle om hvor synd det er for gerningsmandens etniske gruppe. I bedste fald kunne lynch mob-vrede omsættes i politisk handling. OK, bamser og stearinlys kan måske også omsættes i politisk handling …. hvilket jo netop beskriver den verden vi lever i. Det er her vi kommer tilbage til det med “normal adfærd” (LFPC).

[…] An unspeakable crime was committed on December 1 against a tiny baby in Gravesend, Kent. The community responded in the usual fashion, covering the pavement with candles and teddy bears, and gathering for a candlelight vigil last night. There’s no point in reposting the photos; they’re like all the others — go over to The Daily Mail to see them.

But the situation changed partway through the vigil, and the mood turned ugly. More atavistic instincts — evidence of a return to sanity — took over, brushing aside the teddy bears. According to The Mail:

One woman who took part in the vigil said: “We lit candles and were saying prayers but then someone shouted ‘let’s go and find the b******s who did this.”

The vigil turned into a mob. The crowd took off to find the suspected perpetrators, and did some damage to the house where they were thought to live. […]

So all we can say is that the Teddy Bear and Candle Syndrome broke down, however briefly, in Gravesend last night. […] From Teddy Bears to Brickbats 

Omkring Taimour Abdulwahabs et års himmelfart

Taimour Abdulwahab, 29, bar på rörbomber som aldrig detonerade och en tryckkokarbomb som exploderade på Bryggar­gatan och dödade honom. Nu avslöjar Svenska Dag­bladet detaljer ur utredningen – från FBI:s undersökning av bomberna.- Enligt vad vi fick veta från det amerikanska expertteamet skulle 30 till 40 personer ha dödats enbart av de sprängladdningar Taimour Abdulwahab bar på. FBI: Hans bomber kunde ha dödat många människor. Okänd tog bilder vid terrorattack.

Som etårsdagen for terrorbomberen i Stockholm den 11.12 nærmer sig, er der nyt fra CIA. Det var ligesom ved Utøya (158 kommentarer), én af de lange aftener vi gik i tabloid-mode, og havde hans gerningsmandens identitet og foto inden midnat, og inden nogen aviser (og uden luftige spekulationer om gerningsmænd og motiver inden). Sværere er det ikke at slå aviserne på deres egen bane. Posteringen fik 136 kommentarer. Det er også muligt at se hele TV 4 ´Kalla Fakta fra for nylig, hvis apologi også er et selvportræt af stationen, der af uransagelige grunde går for at være mindre rød end SVT. TV 4 tror virkelig, at amerikas olje kommer fra Melemøsten… Der er ingen ende på alle de gode grunde Abdulwahab havde til sit massemordsforsøg på svenske civile: Rumsfeld, Irak, Lars Vilks, English Defence League, svenske racister osv. Der er nærmest lagt en rød løber ud til den næste forurettede, der ikke fik respekt nok, og snart er det julehandel i Stockholm igen.Abdulwahab bliver ikke den sidste, svensk journalistik forstår ihjel. Også statsminister Reinfeldt var efter omstændighederne meget mild i mælet, da han endelig åbnede for det efter 48 timer. Han største bekymring var, om nogen skulle finde på at blive håndgribeligt vrede over et mislykket massemordsforsøg. Det gjorde nogen selfølgelig ikke.

Fortsæt med at læse “Ritzaus candy floss-Broderskab, kontra virkelighedens”

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Det är en vanlig dag på jobbet i Sveriges riksdag. Den moderata partigruppen på närmare etthundra personer ska diskutera FRA-lagen.

Eller rättare sagt, det är diskutera de inte ska göra. De ska lydigt ansluta sig till partiledningens linje och säga ja till den lag som ger FRA (Försvarets radioanstalt) möjlighet att avlyssna svenska folkets e-post och telefonsamtal. Partiledaren Fredrik Reinfeldt har intagit sin plats. Han ser ovanligt samlad ut och är blekare än vanligt. Det är upplagt för strid. Många inom partigruppen är starkt kritiska till lagförslaget och anser att det är ett alltför stort ingrepp i medborgarnas integritet. Om alla fick rösta enligt sitt samvete skulle regeringen lida ett tungt nederlag. Men efterhand har gruppmedlemmarnas motstånd mejats ner av partiledningen, och de har fogat in sig i ledet. Nu återstår en enda ledamot som utmanar självaste partiledaren. Karl Sigfrid heter han, ung moderat från Solna. Han gör klart att han tänker stå fast vid sin uppfattning och rösta nej till FRA-lagen.

Det är en dödssynd enligt den moderata partikulturen. Man opponerar inte ostraffat mot partiledningens allsmäktiga vilja. Om Karl Sigfrid framhärdar kan han stjälpa hela lagen. Rebellen ska med alla medel tvingas till reträtt. Fredrik Reinfeldt går till full attack, aggressivt och hotfullt:

”Alla har nu godtagit regeringens förslag. Det är du – bara du – som är ensam kvar. Det är på dina axlar som regeringsmakten vilar. Det är du – bara du – som förstör för miljoner människor. Du är den svaga länken! Ska skottet mot regeringen komma inifrån? Från en av de egna? Tänk efter vad du gör!”

Efter några ytterligare repliker tar den utpekade till orda med svag stämma. Han säger att han accepterar att bli utkvittad – en mycket ovanlig åtgärd. Sedan reser han sig och lämnar salen. Det är en tisdagseftermiddag i juni 2008. Den 23 juni 2008 röstar riksdagen igenom FRA-lagen sedan de sista protesterna har kvävts.

Partiledaren liknar alltmer en diktator

”En skammens dag för många men lättnadens för andra” skriver Anne-Marie Pålsson, docent i nationalekonomi, före detta riksdagsledamot och före detta moderat, i den nyutkomna boken ”Knapptryckarkompaniet”. Under två mandatperioder, mellan 2002 och 2010, har hon suttit i riksdagen för moderaterna. Hon hoppade av riksdagen efter valet förra hösten, och nu har hon även lämnat partiet.

Boken är en svidande uppgörelse, inte bara med den moderata partikulturen, utan med hela den sorgliga parodi på demokrati som hon anser att det nuvarande politiska systemet är. Bilden av Sveriges storståtliga demokrati är en kuliss som döljer att riksdagsledamöterna har kapitulerat från sitt politiska ansvar och reducerats till lydiga knapptryckare utan makt. De är bara statister att visa upp när den urholkade demokratin behöver ett ansikte.

Väljarna ska ingalunda känna sig trygga i att riksdagen lever upp till sin roll som demokratins främsta väktare. Det är inte så det fungerar. Istället styrs politiken med järnhand av partieliterna genom olika utstuderade system av belöning och bestraffning, utfrysning och ren mobbing. Partiledaren Fredrik Reinfeldt antar alltmer skepnaden av diktator, en enväldig tyrann. Det hov han omger sig med har en enda uppgift: att backa upp och hylla honom och aldrig ha en avvikande mening. Den som håller med honom belönas, den som dristar sig till att ställa en enkel fråga öppet inför partigruppen eller har en avvikande åsikt bestraffas.

Hot, tvång och utpressning

Partipiskan ven hårt redan när förslaget till FRA-lag behandlades 2007. Frågans sprängkraft, och att den stred mot den borgerliga politikens idéer om skydd för den enskildes integritet, gjorde den laddad med politisk dynamit. Trots att många moderater var emot lagförslaget gjorde Fredrik Reinfeldt klart att han tänkte driva igenom lagen oavsett partigruppens åsikter. Medlen hette hot, tvång och utpressning. Han gjorde saken till en kabinettsfråga. Budskapet var: ”Går ni emot mig så lämnar jag mitt uppdrag, och då får ni förklara för väljarna varför ni störtar en borgerlig regering.”

Han läxade upp den hundrahövdade gruppen som om den vore en skock olydiga barn:

”Vad tror ni att ni är? Ett remissorgan? Som får tycka vad ni vill? Ni är här för att genomföra regeringens politik och inget annat.”

Den som smörjer kejsaren blir rikligt belönad

”Välkommen till den djävligaste av alla djävliga världar!” Det var vad Anne-Marie Pålsson fick höra när hon bestämde sig för att kandidera till riksdagen för moderaterna 2001. Orden kom från Bo Södersten, professor vid ekonomihögskolan i Lund och tidigare socialdemokratisk riksdagsman. Efter åtta år i riksdagen ger Anne-Marie Pålsson honom rätt. De outtalade spelreglerna och ledarens budskap till folkets valda ombud handlar om total underkastelse:

”Bit ihop, ifrågasätt inget, svälj förtreten att behöva stödja något du inte gillar och rätta in dig i ledet! Kort sagt: var lydig! Stöd mig och jag belönar er! Men så snart som jag ser tecken på olydnad kommer ni att bestraffas – hårt och skoningslöst.”

Sådana budskap kan naturligtvis inte uttalas öppet. Men de kan uttryckas i handling. Och det är precis det som sker. När den här logiken har gått fram behövs ingen piska. Den som vill ligga bra till uttalar aldrig ett kritiskt ord mot ledaren eller hans förslag. Det är tillrådligt att på gruppmötena okritiskt smörja och hylla ledaren med ord som ”mycket bra”, ”mycket klokt”, ”mycket skickligt”, ”har absolut ingenting att invända”, och så vidare. Den som är lojal med partiledningen ska vederfaras allt gott. För honom eller henne kommer belöningarna i form av utnämningar till attraktiva platser i riksdagsutskotten eller andra hedersamma extrauppdrag.

En kultur grundad på makt och misstänksamhet

Den som har fräckheten att ha en egen mening eller erinrar sig att han eller hon befinner sig i riksdagen på uppdrag av sina väljare hamnar utanför nådens cirklar, placeras i frysboxen och hålls effektivt borta från alla möjligheter till inflytande.

”I den moderata riksdagsgruppen har tystnaden brett ut sig och lydnaden upphöjts till norm. Det råder en kultur som grundas på makt och misstänksamhet snarare än på ädelmod och visioner. Det som gäller är: sparka hårt nedåt och stryk mjukt och medhårs uppåt!”

skriver Anne-Marie Pålsson. Hon påstår inte att moderaterna är ensamma om denna brutala partikultur. Men det är dem hon har erfarenhet av. Makten finns inte längre i riksdagen. Den återfinns i de centrala partikanslierna där ett stort antal politiska broilers genomdriver sina agendor. Samtliga 349 riksdagsledamöter med undantag av partiledarna tjänstgör i dag som politiska lakejer och lobotomerade knapptryckare utan egna åsikter. Det är ett demokratiskt nederlag utan like.

Förtroendet för regeringen sjunker

Den borgerliga alliansregeringen har länge seglat i medvind, till stor del på grund av en splittrad och icke fungerande opposition. Det största oppositionspartiet, socialdemokraterna, befinner sig i fritt fall och har fullt upp med att gå med kvasten och städa efter Håkan Juholts fadäser.

Men en regering som bygger sin makt på en svag opposition ska akta sig noga för att tro att den sitter säkert. Svenska folkets förtroende för regering och riksdag minskar, enligt Medieakademin/Sifos Förtroendebarometer 2011. Andelen väljare med mycket eller ganska stort förtroende för regeringen har sedan förra året minskat från 62 till 51 procent. Förtroendet för riksdagen har minskat från 55 till 46 procent.

De dalande förtroendesiffrorna är visserligen höga i jämförelse med andra länder. Men de utgör en varningssignal till den sittande regeringen.

Ett vänsterparti med marknadsbrutala inslag

Många moderata kärnväljare har anledning att känna sig blåsta på konfekten i takt med att traditionella borgerliga värden som individuell frihet, en strikt kriminalpolitik och värnande om nationen och dess medborgare säljs ut av De Nya Moderaterna med Fredrik Reinfeldt i spetsen. Under 1960- och 70-talens vänstervåg avled konservatismen i tvinsot och försvann med Jarl Hjalmarson (1904-1993)  och slutgiltigt med Gösta Bohman (1911-1997). Under Reinfeldts ledning har partiet sålt ut stora delar av svensk bestämmanderätt till EU och gått från marknadsliberalism till att bli ett vänsterparti, men med inslag av utpräglad marknadsbrutalitet.

Resultaten upplever vi i dag inpå bara skinnet när äldre medborgare – just de som med sitt arbete och sina skatter har byggt den svenska välfärden – säljs ut på fattigauktion till lägstbjudande, de humanitetsbefriade riskkapitalbolag som flyttar vinsterna till lågskatteparadis. När svårt sjuka människor tvingas ut på arbetsmarknaden för att höja sysselsättningstalen, och när vi ska vara beredda att jobba tills vi blir 70 och därefter gör klokast i att dö snabbt som tusan så att vi inte ligger samhället till last. Fredrik Reinfeldt och hans parti, som stoltserade med att uppfinna ”utanförskapet”, har skickat ut fler människor än någonsin i ett utanförskap genom ökande arbetslöshet och dramatiska försämringar av sjukförsäkringen. Inte ens för moderater är det en politisk succé när människor måste vända sig till kyrkan för att få pengar till mat.

Däremot går det alldeles utmärkt att dimpa ner som invandrare, få en trerumslägenhet och uppbära försörjningsstöd – men ändå unna sig två månaders semester i det land man påstår sig ha flytt ifrån, i det fall som Dagens Nyheter berättar om, Eritréa.  Det säkraste knepet att slippa arbeta är att göra sig oanställningsbar genom att skruda sig i heltäckande tält. Det slår aldrig fel, då skyr arbetsgivarna en som pesten, och det är bara att kvittera ut försörjningsstödet som tickar in på kontot varje månad.

Frihet byts ut mot statliga tvångsåtgärder

Den av traditionell borgerlighet omhuldade individuella friheten har ersatts med statliga tvångsåtgärder och övervaknings- och diktatorsfasoner. Moderaternas Sverige har blivit ett Storebrorssamhälle så gott som något. De Nya Moderaterna har sålt sin själ och lagt en praktfull krans på den svenska konservatismens grav. För bara några år sedan skulle moderater hata LAS (Lagen om anställningsskydd), hata skatter (särskilt värnskatten), avsky statlig inblandning i privatlivet och onödigt krångliga regler för företagare samt starkt ogilla den offentliga sektorn. Prioriterade älsklingsobjekt var familjen, försvaret, individens frihet, äganderätten och naturligtvis kungahuset. På partiets arbetsstämma 2005 var några av de viktigaste punkterna i det nya programmet följande:

• Det skall löna sig att arbeta.

• Satsningar på välfärden, främst skola, vård och omsorg.

• Nolltolerans mot brott.

Den svenska välfärden är på dekis

Hur det ser ut sex år senare vet vi. I Sverige lönar det sig gott att inte arbeta. Försörjd blir man ändå. Kvaliteten i skola, vård och omsorg har urholkats inpå bara skelettet genom ständiga och allt hårdare nedskärningar. Den svenska välfärden är – mycket milt uttryckt – på dekis. Sverige och svenskarna plågas av en dramatiskt ökande och alltmer brutal våldsbrottslighet, som till stora delar är importerad genom massinvandringen. Vi har den skamliga förstaplatsen i Europa när det gäller anmälda våldtäkter. Regeringen står förlamad och handfallen när det gäller att skydda landets invånare mot brott. Nolltoleransen har bytts ut mot en kriminalpolitik där påföljderna är löjeväckande, gärningsmännen ägnas oändligt mycket mer omsorg än brottsoffren och utvisningsdomar mot kriminella invandrare avkunnas alltför sällan och verkställs ännu mer sällan.

I dag tycker moderaterna att både LAS och värnskatten är bra. Försvaret har bantats till en relik av vad det en gång var. Politikernas styrning av såväl kommuner som den privata individuella sfären växer som en hydra.

En tvångslag förbereds som kommer att tvinga alla kommuner att ta emot så kallade ”ensamkommande flyktingbarn”, det vill säga skäggiga män i 17-30-årsåldern som i många fall är familjefäder som storljuger om sin ålder och var de kommer ifrån. En utredning under ledning av den före detta katastrofministern Bengt Westerberg (socialminister och vice statsminister (fp) i den borgerliga regeringen 1991-94) kartlägger ”främlingsfientligheten” i landet, det vill säga medborgarna ska genom skrämsel, åsiktsförtryck och upptrappning av den statliga propagandan tvingas att älska det mångkulturella samhälle som vi aldrig har bett om.

Alliansregeringen byter ut den svenska befolkningen

Invandringspolitiken har sedan den borgerliga alliansregeringen kom till makten antagit alltmer groteska proportioner. Fredrik Reinfeldt fortsätter på den socialdemokratiska upptrampade vägen och leder ett mörkt socialt högriskexperiment med svenska folket som ofrivilliga försökskaniner. Mångkulturen har aldrig lyckats någonstans utan istället lett till etniska och religiösa konflikter, social oro, ökat våld och otrygghet. De som röstade på moderaterna i valet 2006 i hopp om en mer ansvarsfull invandringspolitik har anledning att vara gruvligt besvikna.

Borgerliga regeringar bedriver av tradition en hämningslös invandringspolitik där alla slussar står öppna för dem som lockas till Sverige av de rester som ännu återstår av den svenska välfärden. Det gjorde Carl Bildts regering 1991-94, och Fredrik Reinfeldts regering gör likadant. Sedan 2006 till och med oktober i år har 433 196 utlänningar beviljats uppehållstillstånd. Bara 2,4 procent eller 10 365 personer har flyktingstatus enligt FN:s flyktingkonvention. Om tendensen håller i sig under den lilla tid som återstår av 2011 kommer 444 655 utlänningar att ha beviljats uppehållstillstånd i Sverige på bara sex år. Nästan en halv miljon människor, till stora delar från underutvecklade muslimska länder som Afghanistan, Somalia och Irak.

Det är ett befolkningsutbyte som pågår. Under perioden 2002-2010 har befolkningen med utländsk bakgrund ökat med 439 675 personer, medan den svenskfödda befolkningen bara har ökat med futtiga 35 107 personer.

Billig arbetskraft åt kompisarna i näringslivet

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Reinfeldtlabyrinten”

To af denne fotografs tidligere modeller. Bruce Bawer taler fra minut 0:52- 12:00 i video 1. Resten er her: The Decline of the West, and the Rise of the Rest. Ledeen er endda morsom! Efter ham taler Bruce Thornton.

Steyn: Nogle samfund for dumme til at eksistere

Det er nok en god idé ind imellem at værdsætte hvor godt et land Danmark er. Vi bringer dagligt historier fra den ganske verden om drakonisk og kvasi-totalitær politisk korrekthed, og sandt er det at der er en gennemstrømmende tendens til at fortie ondskab med oprindelse i formørkede kulturer fra de varme lande, som vi også er en del af. Glemmes skal det dog ikke vores enestående grad af frihed for fænomener som ‘sensitivity training’ eller genus-eksperimenter i børneinstitutioner. Mig bekendt er det heller ikke en mulighed i Danmark at syvårige kan sættes på livslang blacklisting som sædelighedsforbrydere for …. et rask spark i skridtet på en legekammerat. Dette skulle angiveligt være sket i Boston: First Grader Accused Of Sexual Harassment. Mark Steyn kommenterer (LFPC).

[…] One can understand that a school board might wish to discourage such activity, but not that it is so irredeemably, obtusely perverse as to categorize such an act as “sexual harassment”. The response of the official school board spokesmoron, one Matthew Wilder, is not encouraging:

“Any kind of inappropriate touching would fall under that category,’’ Wilder said. “The school administration is conducting a full investigation that has not concluded yet.’’

The mother said she spoke with the principal, Leslie Gant, who supposedly told her:

It doesn’t matter who hit who first… He said he hit him in the testicles. That’s assault. That’s sexual assault.

There may be “another side” to this story, but it’s hard to foresee any version of events in which a First Grader can plausibly be guilty of “sexual assault”. Nevertheless, if found guilty, Mark Curran when he turns 18 will be placed on a “sex offender registry”, and his life will be ruined. Mark Steyn: ‘Sometimes societies become too stupid to survive.’

Lidt diskret civillisationskritik: Michael Coren & Peter Hitchens – Atheism & Britain’s decline

Breiviks sindssyge “meningsfæller”

Først var de, massemorderen har citeret, selv potentielle massemordere blot fordi de blev citeret. Nu hvor Breivik er erklæret sindssyg – en ganske vist omdiskuteret diagnose – lider hans forebilleder også af psykotiske vrangforestillinger.Terrorekspert Tore Bjørgo definerer klogeligt nok ikke “de højreekstreme miljøer” nærmere. Breivik og alle hans abonnenter graver Norge dybere og dybere ned i en grøft. Det er ilde, når politik bliver til psykiatri. »Del jer efter anskuelser«, sagde Viggo Hørup. “Del jer efter diagnose,” siger norske eksperter. Hvis ikke det er sygt…..

KJENT TANKEGODS: Breiviks vrangforestillinger som legges til grunn for å erklære ham utilregnelig, er velkjent høyreekstremistisk tankegods, mener terrorekspert.Bjørgo er ekspert på høyreekstreme miljøer ved Politihøgskolen, og er svært skeptisk til at virkelighetsoppfatninger som i flere tiår har preget høyreekstremisme i inn- og utland, nå bli lagt til grunn for å erklære Anders Behring Breivik strafferettslig utilregnelig.
– Jeg setter spørsmålstegn ved om det er riktig at rettspsykiaterne fortolker hans bisarre og konspiratoriske virkelighetsoppfatning uten kunnskap om de kollektive forestillingene som er vanlig i det høyreekstreme miljøet, sier Bjørgo til NRK.no.Breiviks vrangforestillinger vanlig i høyreekstreme miljøer.

Den unge venstresiden har lært debatteknikk av ekstremhøyre. Med stempling og demonisering skal ondt fordrives. Du er ikke rasist, men…Høyreekstreme gleder seg over Breivik-rapport.

Igen i den sidste artikel, er der ikke noget der tilnærmelsesvist ligner en konkretisering af disse “højreekstreme”. Jeg ser ikke noget nogen steder, men jeg må færdes i kredse, der ikke er nær ekstreme nok. Norsk presses daglige insinuationer, hvem gør de klogere på højreekstreme miljøer overhovedet? Man må sandelig håbe, at norsk politi er bedre informeret. Om Breiviks paranoide schizofreni, har vi ikke skrevet andet end, at den overraskede os, og at han virker som en temmelig højt fungerende sindssyg, intet andet, da vi nødigt stiller fjerndiagnoser, og hverken skuffes eller glædes over behandlende psykiateres faglige skøn i modsætning til f.eks. terrorekspert Tore Bjørgo. Han har beskæftiget sig indgående med nordmænds chikanering af indvandrere, men i hans forskning finder man intet om over 4000 røverier begået mod Osloboer på ti år, endsige asylsøgeres overfaldsvoldtægter på norske kvinder. M.a.o. en helt normal dusinforsker, for såvidt der stadig er velforvarede mennesker tilbage i Norge.. – Se også Forskere: Breivik er måske nok sindsyg, men mange “sysler med liknende ideer i ulik grad”.

UK: Endnu en kvinde ser rødt

Det er ikke adfærd der trækker verden i den ene eller den anden retning, og med tanke på de usædvanligt mange daglige historier om opfarende briter der ser rødt in mente, har det måske ikke en gang noget specielt med multikulturen at gøre. Men som dokumentation af hvordan spontan vrede af denne slags kan give sig udslag er det i det mindste interessant at skue (LFPC).

A third sickening racist rant – this time delivered on a London Underground Tube – has been posted online. In the the clip a brunette woman is seen hurling racist abuse at a passenger and jabbing her finger at him. The unnamed woman ‘welcomes’ the man to London and tells him: ‘Learn the lingo and then think about coming back you ******* r*****’. […]

Clutching a rose, she then screeches: We have got enough of you ******* muppets in our country, stealing out jobs, ******* taking the English jobs.’

She then glances around the carriage and apologises to passengers for her outburst before returning her attention to her victim and making an obscene gesture with her middle finger, saying: ‘BNP, that’s me. I don’t care, **** off.’ The video, which was shot in June last year, was uploaded on YouTube by a friend of the victim. ‘BNP, that’s me, now f*** off’: Vile race rant No.3 caught on camera as ANOTHER woman hurls abuse on a train ; se også My Tram Experience Response

Og “et omvendt Falling-Down-Syndrom”: Alle hvide skal dø !

UK: 47% stigning i æreskriminalitet

I vestlige lande begås 91% af alle æresdrab af muslimer. Til trods for landets store grupper af hinduer og sikher taler the Daily Mail her ikke om ‘Asians’, men om muslimer (LFPC).

Nearly 3,000 so-called honour attacks were recorded by police in Britain last year, new research has revealed. According to figures obtained by the Iranian and Kurdish Women’s Rights Organisation (Ikwro), at least 2,823 incidents of ‘honour-based’ violence took place, with the highest number recorded in London.

The charity said the statistics fail to provide the full picture of the levels of ‘honour’ violence in the UK , but are the best national estimate so far. The data, taken from from 39 out of 52 UK forces, was released following a freedom of information request by Ikwro. […]

Between the 12 forces able to provide figures from 2009, there was an overall 47 per cent rise in honour attack incidents. ‘Honour’ attacks are punishments usually carried out against Muslim women who have been accused of bringing shame on their family and in the past have included abductions, mutilations, beatings and murder.

Ikwro director Diana Nammi told the BBC that families often deny the existence of the attacks. She said: ‘The perpetrators will be even considered as a hero within the community because he is the one defending the family and community’s honour and reputation.’ […] Alarming rise of Muslim ‘honour attacks’ in the UK as police reveal thousands were carried out last year

Arbetskrafttillskott – 600 somalier till Borlänge, Somalier dömd för våldtäkter i Borlänge‏, Borlänge mobilserar för somalisk massinvasion, Borlänge kommun klarar inte inflödet av somalier, Motståndsrörelsen Dalarna – 1:a maj i Borlänge,Allt fler behöver hjälp i Borlänge. Julia Caesar kronik om byen: Søndagskrönika: Mina drömmars stad. Det er ligegyldigt om jeg skulle have lyst til at kalde de ansvarlige landsforræddere. Det er ikke min by, mit land, mine følelser. Problemet for dem opstår selvfølgelig den dag, de lokale får lyst til at sætte navn på landsforrædderne. Det bliver deres problem, held og lykke til dem og sikken en idyl, det bliver. Vi følger dem til dørs uden filter til den tid, for det er svært at forestille sig, den tid ikke kommer, selvom håbet endnu er lysegrønt. Nå ja, lad os kalde det lyserødt.

Sexchikaneret og bestjålet i busser: “Ny kynisk overgrebsform”

Oslo minder om Cairo for nogle år siden, og i dag for den sags skyld: Sexual Harassment on the Streets of Cairo.

To venninner i 20-årene ble angrepet og befølt av en gjeng med menn på nattbussen i Oslo. Voldsforsker advarer mot det hun kaller en ny og kynisk overgrepsform.

I september ble en 25 år gammel kvinne og venninnen hennes omringet på nattbussen. 25-åringen forteller til NRK at det var omtrent tjue menn som klådde på dem og forklarer at hun følte det var hender overalt, på brystene, på rumpa og mellom beina. Flere kvinner i Oslo har den siste tiden opplevd lignende hendelser. Venninnene prøvde å dytte unna mennene, men de var omringet. Og ved hvert busstopp gikk noen menn av, mens nye kom mot dem.Mens bussen manøvrerer seg østover holder jentene rundt hverandre. De er redde og tør ikke prøve å komme seg av, i frykt for at mennene skal følge etter dem. Hele tiden blir de blir tatt på, samtidig som mennene river ringene av fingrene deres og stjeler fra veskene.

Ved busstoppet på Sofienberg i Oslo kommer de seg ut av klyngen de står i. De vet at en kamerat venter på dem ved neste stopp. Der kommer de seg ut, og oppdager da at knokene er blodige. Kvinnene sier de tror verken medpassasjerer eller sjåføren oppdaget hva som hendte fordi gjengen stod så tett rundt dem, og de var små sammenlignet med mennene. Ble omringet og befølt på nattbussen, “Overfallsbeføling”.

Bør Anders Behring Breivik henrettes ?

Forleden argumenterede Marine Le Pen for, at Frankrig ser forbrydelser, staten ikke har noget strafferetligt, proportionalt svar på, og at genindførelsen af dødsstraffen derfor bør kunne diskuteres. Det i særklasse barbariske mord på den jødiske Ilan Halimi i 2006, er et sådant eksempel. Afskaffelsen af dødsstraf er grundlagt i samfund i en social harmoni, vi er ved at forlade. Hvad skulle vi have gjort ved London og Madrid bomberne, hvis ikke de havde været så hensynsfulde at ekspedere sig selv til himmels? Hvad ville befolkningerne og de ramte have fundet rimeligt, og hvad havde vores strafferetlige svar været? Bin Ladin blev de facto “dødsdømt”, men ikke af en domstol. Få havde noget at indvende imod det udenomsretslige mord. Han var en krigsførende kombattant, og han kendte indsatsen. Uviljen mod at diskutere dødsstraffen, vidner om et gigantisk hykleri. Vi er parate til at lade vores soldater skyde og bombe i tusindvis af afghanske 15-årige drenge, hvis eneste karrieremulighed er, at få en AK-47 i hånden og “kæmpe mod islams fjender”, fordi “kampen for vores frihed foregår i Helmand, (bare vi ikke ser for udpenslede billeder af det)” men når det kommer til hjemlig vold, så er vi fuldstændige bløddyr, der ikke vil påtage os noget ansvar over liv og død overhovedet.

Jeg mener også dødstraf må kunne overvejes under særligt skærpede omstændigheder, alene for at komme retsfølelsen i møde og undgå selvtægt, men ingen vil gribe bolden endsige argumentere imod det. Sverige har oplevet “dødsstraf ved selvtægt” her og her, fordi mennesker ikke føler, at retssystemet yder en morder en adækvat straf. Det er ikke nogen ønskelig løsning i et retssamfund, at et land presser forbryderes straf ud i privat entreprise. Breivik kommer selv til at leve i akut livsfare fra det private initiativ resten af sit liv. Dør han af det, er det retssamfundets udeladelsessynd.

“Det gør humane samfund ikke”, men det er ikke lige præcis noget retsfilosofisk argument. Breivik har taget 4.500 leveår fra unge mennesker, han erklærede sit land krig, og selv Norge har i krig dødsstraf. En forråelse, javist, men forråelsen er helt på forbrydernes side, og en stat kan blive tvunget til at følge truslernes optrapning og forbrydelsernes uhyrlighed. Er han rablende utilregnelig, – og det er han da forhåbentlig, – skal han naturligvis ikke aflives, men er han ikke, bør han have den strengest mulige straf, og det er ikke livsvarig indespærring i en treværelses-lejlighed med TV og træningsudstyr…….. Alan Lake mener, Norge bør henrette ham. I sig selv nok til at mistænkeliggøre ham i norsk presse, der ikke selv har noget der blot ligner et svar på barbaren Breivik. Vi tøver med at mene noget definitivt, men vi beskriver, hvad der presser sig på, for spørgsmålet i rubrikken forsvinder ikke af sig selv. Tilpas mange finder ham værdig til den skæbne, han beredte 69 andre. Man kan sidde det overhørigt, men ikke i uendelighed.

Jeg mener at enhver som har begått mer enn to drap bør henrettes, sier Lake som svar på spørsmålet om hva slags straff Breivik fortjener…..Han hevder at han ikke var blant dem som fikk tilsendt nordmannens manifest og understreker igjen at han aldri har møtt Breivik. Han har imidlertid møtt den norske bloggeren Fjordman, og omtaler samtalene med ham som «interessante». Alan Lake var i forrige uke i politiavhør i England i forbindelse med Breivik-saken. 47-åringen regnes som en nøkkelperson i den antiislamske organisasjonen English Defence League. Påstått mentor mener Breivik fortjener dødsstraff

Moralsk relativisme når den er allerværst

Her er et mysterium: Hvordan kan de opvoksende generationer der oplever at de tilvandrede tredjeverdenskulturer de møder i deres hverdag ikke selv er moralrelativistiske, forestille sig en fremtid hvor det fælles grundlag er ‘live and let live’? Man kan vedtage med sig selv at værdidomme er relative; styrke og voldsparathed kan derimod aldrig relativeres, og har man altså selv frasagt sig retten til at handle på vegne af ens egen kulturs værdier er der problemer forude. Via PJ Media (LFPC).

“Moments Of Startling Clarity” Dr. Stephen L. Anderson

“The picture is horrific. Aisha’s beautiful eyes stare hauntingly back at you above the mangled hole that was once her nose. Some of my students could not even raise their eyes to look at it. I could see that many were experiencing deep emotions.

But I was not prepared for their reaction.

I had expected strong aversion; but that’s not what I got. Instead, they became confused. They seemed not to know what to think. They spoke timorously, afraid to make any moral judgment at all. They were unwilling to criticize any situation originating in a different culture.

They said, “Well, we might not like it, but maybe over there it’s okay.” One student said, “I don’t feel anything at all; I see lots of this kind of stuff .”

Another said (with no consciousness of self-contradiction), “It’s just wrong to judge other cultures.”

“While we may hope some are capable of bridging the gap between principled morality and this ethically vacuous relativism, it is evident that a good many are not. For them, the overriding message is “never judge, never criticize, never take a position.” […] “It’s just wrong to judge other cultures.”

Henrik Gade Jensen: Ræven går derude, mor (anmeldelse)

Lars Hedegaard engagerede sig energisk for EU i Europabevægelsen i 1990’erne til nutidig fortrydelse. Fatwaen mod Salman Rushdie i 1989 blev ingen øjenåbner og først 10 år senere i 1999 skrev han sin første islamkritiske artikel. Og så det gik ellers hurtigt, og siden følger bøger og indlæg om den trussel, som islam udgør for Europa.Samtidig er han med til at udvikle Berlingskes Groft Sagt-spalte med daglige slag i bolledejen. Undervejs uddeles der lussinger, som når Anders Fogh Rasmussens kulturkamp sammenlignes med en generals kommando til angreb, hvorefter han selv gemmer sig i nærmeste busk.
Mange navngivne journalister bliver også spiddet: De ved ikke, hvad de snakker om, de kommer med grove beskyldninger, og de vil altid blive støttet af deres kollegaer.
Lars Hedegaards erindringer er som en frisk vin, der bliver mere spændende at åbne om få år. For så kan det konstateres, om han fik ret i sine profetier. Indtil da indgår den i rækken af gedigne selv- og venstrefløjs-opgør, fordi marxisten og ateisten Hedegaard skriver som en kristen kirkefader, der ved, at han har syndet.Et fremragende opgør og et præcist tidsbillede.Lars Hedegaard: Ræven går derude, mor

Hvem har ikke været på Andys Bar til kl. 05 ? Menneskelig fejlbarlighed. Og en anden gylden popsang, aussies, jeg også skylder en kvinde, som i virkeligheden også næsten alt andet. Hver lørdag hører man så meget her. Hvem ved, om Peter Øvig Knudsen lytter med, og græder snot over at være for ung ? Dyrk det ikke, for det ligner en last, selvom man kommer i P1, Radio 24 et eller andet københavnerkulturpersonligheder og Deadline. København er en købstad, førstegenerations-genierne hænger løst på det indre Nørre-Vester- og Østerbro. De har fået deres egen public service radiokanal, hvis mødregrupper og mondæne small-talkere har fået smidt den klassiske musik af FM båndet. Det er konservativ politik, måske derfor partiet kysser spærregrænsen.

Tom Waits: Bad as me

Gravel Pit The voice and times of Tom Waits anmeldt i The New Yorker

When Waits was a teen-ager, he saw Bob Dylan perform. Like Dylan, Waits is big on characters, stories, and punch lines, and he favors images over confessions.

Fortsæt med at læse “Sammy Davis: “You see son, I drinks a bit””

Sendt 30 november 2011. Se også: Steyn in Scandinavia: “You will have to kill us all”, Mark Steyn in Scandinavia, II, Mark Steyn: “Lars man standing again”

Marokkanere i Holland: Over 50 % kriminelle og på socialhjælp

Forty percent of Moroccan immigrants in the Netherlands between the ages of 12 and 24 have been arrested, fined, charged or otherwise accused of committing a crime during the past five years, according to a new report commissioned by the Dutch Ministry of Interior.In Dutch neighborhoods where the majority of residents are Moroccan immigrants, the youth crime rate reaches 50%. Moreover, juvenile delinquency among Moroccans is not limited to males; girls and young women are increasingly involved in criminal activities.

The “Dutch-Moroccan Monitor 2011” also reveals that most of the Moroccan youth involved in criminal activities were born in Holland. This implies that the children of Moroccan immigrants are not integrating into Dutch society, and confirms that the Netherlands is paying dearly for its failed multicultural approach to immigration.

The report, which was produced by the Rotterdam Institute for Social Policy Research (Risbo) at the Erasmus University Rotterdam, examines the extent and nature of crime among the Dutch-Moroccan population in 22 municipalities in the Netherlands. The data were taken from the Herkenningsdienstsysteem (HKS), a nationwide database where the Dutch police register criminal suspects. So who is to blame for the failure of Moroccans to integrate into Dutch society and the attendant epidemic of Moroccan youth criminality?

According to Dutch journalist Fleur Jurgens in her book, “The Moroccan Drama” (Het Marokkanendrama), the blame lies with two groups: the Moroccans, who say the Dutch are responsible for their circumstances, and leftwing multiculturalists, who have portrayed Moroccans as the defenseless victims of an unfair society. Jurgens convincingly demolishes four multicultural myths that have been built up over the years, and which have prevented the implementation of lasting solutions.

The first myth is that there is no Moroccan problem. Jurgens answers this myth with the following statistics: over 60% of Moroccan youths between 17 and 23 drop out of school without even a basic qualification; Moroccan youth unemployment in the Netherlands is around 40%; more than 60% of Moroccan males between ages 40 and 64 live on Dutch social welfare benefits.

The second myth is that Moroccans turn to crime because the Dutch labor market discriminates against them. Jurgens refutes this by pointing out that immigrants from many countries are working in the Netherlands.

The third myth is that Moroccan parents cannot control the conduct of their sons because it is not part of their culture. Jurgens disproves this claim by showing that many Moroccan girls complain about the intense social control they face from their parents.

The fourth myth is that the Netherlands has a moral debt to the Moroccan immigrants because they were recruited as “guest workers” by the Dutch in Morocco. Jurgens refutes this argument by showing that not only was such recruitment stopped in 1973, but that at least half of the Moroccans who were recruited as guest workers eventually returned to Morocco. The present population is almost entirely made up of Moroccans who immigrated to the Netherlands on their own initiative for economic reasons.

Jurgens concludes that Moroccan parents are to blame for the antisocial behavior of their children by teaching them at a young age to hate the Dutch and abhor their society. Dutch politician Geert Wilders has taken Jurgens’ analysis one step further by arguing that Moroccans are not integrating because they do not want to. He has told Parliament that Moroccans are in the Netherlands not to integrate but rather to “subjugate the Dutch and to rule over them.” He said: “They happily accept our dole, houses and doctors, but not our rules and values.”Moroccan Crime in the Netherlands & the Myths of Multiculturalism , Mulitikulti gescheitert: Regierungsbericht enthüllt Wahrheit über marokkanische Verbrechen in Holland

Regimekritisk blog Sveriges 12. største nyhedsmedie
“Afpixelleret” – et sigende navn om svenske mediers pixellering af virkeligheden. Danmark kan bruge en blogosfære nu og da når Ritzau går i auto-mode, når Jyllands Posten ikke er til at skelne fra Politiken, men i Sverige er den essentiel for overhovedet at kunne trække vejret og formidle “ubehagelige” kendsgerninger. Den voldsomt statsstøttede svenske presse har svigtet sin demokratiske opgave i årtier. Men som man ser, har Nordens værste socialdemokratiske propaganda-site, Aftonbladet, stadig langt den største indflydelse. I modsætning til deres moderparti, kan man roligt sige. Folk læser altså Aftonbladet, men de giver ikke mange potter p… for deres politiske, såkaldte nyhedsformidling. For slet ikke at tale om deres opinion, der befinder sig afkoblet fra enhver dagligdag. Svenskerne er blevet “borgerlige” i stort tal, men spørgsmålet er selvfølgelig hvor længe Reinfeldt har de stemmer til låns. Efter hans hidtidige ageren at dømme – temmelig kort.

– Siv Jensen, norsk politiker f. 1969, gæst i tænketanken Cepos, den ikke usandsynlige, kommende norske statsminister. Hun kom ind på Breivik og overfaldsvoldtægter, sexkøbslov og kvindekvotering og virkede ikke helt så konfliktsky og præget af de rådende norske tilstande, som jeg på forhånd havde ventet. Selvom hun vaklede lige efter 22.7, er hun en stærk kvinde, som burde forlige sig med Jimmie Åkesson og Pia Kjærsgaard, men det ligger ikke i kortene i øjeblikket. Der er mindre teflon over hende, end da Adam Holm interwievede Stoltenberg i Deadine forleden. Intet fik han lokket ud af det professionelle, socialdemokratiske stenansigt.

Jeg havde trangen til at blande mig mere, hvis ikke jeg blot var fotografen. Fotografer skal være fluen på væggen, selvom de læser norske aviser, har norske venner og har Norge nærmere på sig, end de havde anet. Man skal fremvise, uanset hvilke ord der presser sig på. Man skal ikke blande rollerne, man er ører eller øjne. Deltager eller iagttager. Hvad har jeg læst om hende siden den 22.7? Glemt. Norges demografiske ændring, ikke et ord. Hvad med “dem der misbruger islam”, som hun siger? Hører det ikke, hun er en offentlig figur, hun gør den godt, hun er fremtiden. Hun taler klingende norsk, publikum forstår det, selvom hun tvivler. Hun er et billede, som det skal være. Et godt motiv. I videoerne får hun selv får ordet. Min. 17:40 video I kommer hun ind på Breivik. Siv Jensen, måske kommende norsk statsminister: Islam er blevet ‘kidnappet’ af ekstremister Klik fotos f. helskærm.