Egentlig var det en tastefejl, “Floptilla” kom der til at stå. Fingrene er vittigere end deres ejermand… Næsten hele den svenske “mission” med triviforfatter Mankell i spidsen, er vendt hjem til Sverige: Det är inget nederlag. Det är inte vi som misslyckats, det är den grekiska staten och våra motståndare som totalt har havererat, säger Mankell. Ja, så ? KrD i dag: Gaza-skibe sejlede ind i et uundgåeligt nederlag, og nederlaget ser mere knusende ud, end jeg troede for en måned siden. Når israelerne begynder at tænke, skal man stå tidligt op for at følge med.
‘Flytillaen’ også en dødssejler
[…] Let’s do the math.
The activists predicted 500-600 people coming to Israel today. Israel’s list of people to be denied entry is 200. So we should have expected 300-400 people who were not on the list to make it through, right?
So where were they?
Even funnier is this latest tweet from the flytilla fumblers:
Sit-in happening at CDG airport, Paris as some airlines are not issuing refunds. #palspring.
All of a sudden, they have turned into capitalists, protesting for money! […] Flytilla fumbles, fizzles and flops ; Video of French flytidiots being stopped from boarding plane in Paris
Femstjernet hotelbyggeri i sultne og ludfattige Gaza
[…] Slate noticed this as well, although it contextualizes it as a hotel that will not have any guests. […]
…Indeed, the Al-Mashtal illustrates a fundamental dilemma of Gaza’s economy: Gaza is now open enough that it can get the materials necessary to build projects like a five-star hotel, but it lacks the economy to support it.
The reporter is forgetting about the bustling NGO industry in Gaza that will always ensure lots of Westerners with expense accounts will not put up with less than the best. Or does she think that Gaza businessmen are so stupid as to invest millions in a luxury hotel that would remain empty? Five star hotel to open in Gaza
‘Kulturel terrorisme’
af Nemo
Bruce Bawer er begyndt at skrive på Andrew Sullivans blog på The Atlantic. Det er en god ting. Andrew Sullivan har længe, sin konservatisme og intellektuelle integritet til trods, holdt en meget politisk korrekt linje i forhold til muslimer i USA og Europa. Enten har han omsider ladet sig råbe op af mig og andre læsere, eller også har han besluttet bare at give plads til den mere kritiske og indsigtsfulde Bruce Bawer.
Bruce Bawer skriver om et nyligt afholdt møde på den amerikanske ambassade i Pakistan, hvor viceambassadøren erklærede alle pakistanske bøsser og lesbiske samt transpersoner USAs støtte i deres ligestillingskamp. Mødet affødte en erklæring fra officielt pakistansk hold, der kaldte dette tiltag for bl.a. ’kulturel terrorisme’. Man skal høre meget fra en terroristisk kultur, før ørerne falder af.
Bawer skriver videre:
Perhaps one positive outcome of this meeting will be that it will have helped clarify for at least some of the Westerners involved that for many Muslims, including respected and prominent public figures, the very act of treating gay people with a modicum of human decently is indeed tantamount to an act of terrorism toward them and their religion. Which, in turn, may help illuminate for these Westerners just what kind of conception the individuals in question have of religion, and, consequently, just how deadly serious the issue of basic human rights is in the Muslim world – not just for gays, but for all people in that region who have embraced the radical idea that they, no less than anyone else, are endowed by their Creator with an inalienable right to life, liberty, and the pursuit of happiness. Cultural Terrorism, American Style
Bawer har helt ret: Den rene og skære uvidenhed om muslimsk kultur er fortsat stor, og det er, når vi erklærer vore egne værdier, hvor spagt vi end gør det, at kontrasterne og konflikterne bliver til at få øje på for menigmand.
Muslimer ser på samme måde på vores støtte til de få og modige i de enkelte muslimske lande og blandt minoritetsgrupperne her, der arbejder mod seksuelt misbrug af børn, vold mod kvinder, anti-semitisme, kønsadskillelse, tortur, forskelsbehandling af religiøse mindretal og så videre. De religiøse mørkemænd tøver ikke, og tilsyneladende med bred opbakning, eller i hvert fald uimodsagt, med at fortælle os, at det er deres kultur, de har ingen planer om at gå på akkord med noget som helst, og vi har bare at blande os uden om.
Jeg hælder sådan set til, at det faktisk ikke kommer os ved, om folk vælger at leve i et religiøst diktatur og generel, selvvalgt elendighed på den anden side af jordkloden, men det er begyndt at komme os ved, fordi der er en nær og konstant kommunikation mellem de enkelte muslimske nationer og deres store og rask voksende diaspora i alle de vestlige lande og USA.
Vi har brug for flere kulturelle konflikter, ikke færre, for i sammenstødet bliver værdiforskellene tydelige.
Nej til børnevielser. Nej til sharia
af LONE NØRGAARD OG BRITTA MOGENSEN
BIRTHE RØNN HORNBECH ( V) er under overskriften ” Imamer kan ikke udvises for børnevielser” citeret for følgende den 21. juni: ” Hemmelige muslimske ægteskaber mellem teenagere er juridisk ugyldige, og derfor er det vanskeligt at kræve udvisning af imamer.” ( Vores fremhævelse). Men vanskeligt er vel ikke det samme som umuligt?[..]
Hvem straffes? Det gør børnene. Integrationsordfører Karsten Lauritzen ( V) har i allerhøjeste grad en pointe i sit udsagn i artiklen: ” Det er dybt uanstændigt over for de piger, der er blevet berørt, hvis vi accepterer, at den slags finder sted.” Vi konstaterer, at Danmark åbenbart ikke mere kan beskytte sin befolkning mod forbrydelser begået af mennesker, som har ét eneste formål: at nedbryde den demokratiske retsstat til fordel for sharia. Hvornår mon det går op for de politiske beslutningstagere, at hvis vi ikke sætter foden ned nu og én gang for alle gør det klart for vores muslimske indvandrere, at sharia vil blive bekæmpet hver eneste gang, den stikker sit hoved frem – ja, så taber vi kampen.
Altså os, der ikke har andet end afsky tilovers for et lovsystem, der sætter skel imellem troende og vantro, mænd og kvinder og rent og urent – og som har kvindeundertrykkelse som styrende princip……Sagt lidt anderledes: De vestlige demokratier lever på lånt tid, hvis deres ledere og befolkninger ikke er i stand til at udvise rettidig omhu. Om 10-15 år kan det nemt være for sent. Nej til børnevielser. Sharia skal bekæmpes med rettidig omhu. (Imamer vier danske teenagere.“Hvis de der små luder-unger udstiller islam på en dårlig måde, walla, så dræber vi dem!”)
Svenske liberalisters omvendelse under galgen
Det turde være kendt, at jeg betragter dem som endnu skyldigere i ødelæggelsen af Sverige end de røde, og at jeg ikke giver to potter p.. for dem. Men den øvelse, de er igang med nu, er interessant, og Mats Dagerlind beskriver den nådeløst. Man kan jo filosofere over, hvorledes det kan tage Sveriges “Best and Brightest” tre årtier, at indse det, den gemene hob så med det samme, men ikke måtte sige fordi den svenske presse svigtede sin demokratiske opgave groft.
Fortsæt med at læse “The Audacity of Dopes Band: “Guns, Guns, Guns!””







