“Bråket” som UNT-video kalder det. Minut 0:12 Alt ånder fred og idyl – 4:40 Vilks kommer ind, der klappes men ikke af de to senere angribere på forreste række, der nu heller ikke ligner de typiske kunst-afficionados. 7:55 – 9:00 Max Ernst, Andres Serrano, Robert Mapplethorpe, ingen reaktion – 9:27 Paven i menstruationsblod – ingen reaktion. 11:36 Muhammed i Mozarts Idomeneo, ingenreaktion – 11:54 Penis på korset – ingen reaktion-14:56 Homoseksuelle mænd med Muhammed-masker, tre fire gange “du spreder porno, fatter du ikke?” – optøjer – 15:00 Større gruppe muslimer går amok, flere angriber Vilks, Allahu akbar-råb- 20:23 “Han vil krænke, han vil krænke”. Dagen efter tager svensk P 1 med fløjelshandsker på mødesabotøren (se nedenfor.) Mindst en tredjedel af forsamlingen synes udelukkende at have været tilstede for at gribe det gyldne øjeblik. Flere er langt over studiealderen, det er rimeligt at antage at de kun er kommet for at stoppe Lars Vilks, og at det er besluttet længe inden. Så er svenske AFA ers mødesabotage mere ærlig, de lægger dog ikke som disse luskefise skjul på, hvorfor de møder op.
Denne totalitære pøbel og tilhængere af en politik, der dækker sig bag at være religion, vil splitte Sverige ad, hvis de ikke får deres vilje. Det kan man lige så godt indse, jo før desto bedre. Magt er det sprog, de forstår, men sådan er der ingen der vover at tiltale dem i Sverige. For hvert år der går, bliver de mere selvsikre og indsatserne forhøjet. Kan svenskerne overhovedet kende en brunskjorte, når de ser en ? Menigmand kan, men der er ellers ikke nogen imponerende præcedens for det, men Sverige vil tragisk nok få masser af lejligheder til at øve sig på det. I “dagsläget” er de meget dårligt klædt på til at imødegå en mentalitet som denne, den vil derfor kunne hærge nogenlunde frit længe, måske indtil den er uovervindelig. Sverige er også blottet for politisk lederskab på området – ingen ledende politiker* har åbnet munden om dette flagrante angreb på et landets centrale principper. (*Vilks är tabu.) Vores gamle ven i USA skriver:
Jeg så et sted på nettet en, der lignede Lars Vilks med Torgny Segerstedt. Det er ikke nogen dårlig sammenligning. Vilks er også oppe mod andet og mere end lige pøbel og nazister, han er oppe imod tidsånden i hjemlandet, men ligesom med Segerstedt, vil historien give ham ret og fælde en knusende dom over dens medløbere og forræddere.
En af de ellers rolige svenske tilskuere, blev der også øvet vold imod, en ung mand i hvid skjorte. To kvinder, der navngiver sig selv på nettet, spytter og uddeler lussinger til en svensker, der vender den anden kind til: “Shifa Alkafri:han fick två örfilar. en av mig och en av Jasmin. Riwa rörde inte honom, hon spotta bara på honom. Aya Alseesi: haha sköön jag spotta oxå i hans ansikte fucking griis !! vill bränna honom!” Et mikroskopisk sindbillede på noget meget større, det svenske temperament der bøjer af for uhæmmet agression. Politiet kan finde Aya Alseesi, Uppsala her og hendes samtale med den anden voldskvinde Shifa Alkafri her, skønt man tvivler på de vil forfølge dem.
Se også Mikael Jalving : Vold virker – nu også i Sverige, ja mon ikke det virker. Uppsala Universitet “mener ikke det er tænkeligt Vilks bliver inviteret igen.” Upsalastudenter laver navneindsamling for Vilks: Namninsamling för att Lars Vilks skall bjudas in till Uppsala Universitet igen för att få genomföra sin föreläsning! Oversættelse: Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet: Besök hos en dödsdömd. Den hollandske kunstner Sooreh Hera trues efter overfald på Lars Vilks. Hendes video findes online her, så længe det varer. (update: det varede ikke ret længe. Vi uploader den senere.)
Sooreh Hera har siden offentliggørelsen af Allah ho Gaybar og en serie fotografier med samme motiv i 2007 levet på en hemmelig adresse i Holland, men Sappho har været i kontakt med kunstneren, der oplyser, at Lars Vilks allerede for nogen måneder siden indhentede tilladelse til at vise Allah ho Gaybar i forbindelse med forelæsningen på Uppsala Universitet.Sooreh Hera fortæller, at hun på YouTube har set videoen af overfaldet på Lars Vilks i Uppsala. Hun fortæller videre, at hun i forlængelse af Vilks’ visning af Allah ho Gaybar har modtaget et betragteligt antal trusler og vrede e-mails blandt andet fra Sverige.
Fortsæt med at læse “Hele Vilks’ forelæsning, truslerne og efterspillet”










