Da Yale University Press dette efterår udgav bogen “The Cartoons that Shook the World” var det naturligvis Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten, det drejede sig om. Men tegningerne er ikke at finde i denne bog, der har den danskfødte professor Jytte Klausen som forfatter. Universitetet lyttede til 24 anonyme “autoriteter”, før man besluttede at fjerne ikke blot Muhammed-tegningerne, men også andre tegninger af Muhammed fra bogen. Forklaringen fra Yale lød, at man ikke ville risikere mere vold og uro.
Den beslutning blev den amerikanske universitetslærer og phd i filosofi Gary Hull vred over. Han har som protest og i et forsvar for ytringsfriheden udgivet en lille, men vigtig bog: “Muhammad – The “Banned” Images”. Bogen har introduktion af Hull og indeholder derudover en række gengivelser af billeder og tegninger fra 1100-tallet og frem til de nutidige, verdensberømte Muhammed-tegninger. I alt 31 farvelagte billeder og tegninger er det blevet til, hentet fra blandt andet Tyrkiet, Frankrig, Storbritannien og Indien.Af Helle Merete Brix for HRS. (ill. Muhameriter)
Tre af fire tyskere frygter islam
Spredningen af den muslimske tro bekymrer tre fjerdedele af den tyske bekymring. Dette er resultatet af en DIMAP meningsmåling bestilt af ARD. Kun 22 procent af tyskerne ser ikke noget problem i islam, og mener ikke, den spreder sig for meget i vores samfund.
39 procent var “bekymrede”, og 36 procent var meget bekymrede”, meddelte ARD fredag, citereret efter en meningsmåling for ARD-“Morning Magazine”. Et forbud mod minareter, som den schweiziske har det besluttet ved en folkeafstemning for deres land, ville ikke blive vedtaget i den tyske hovedstad. En meningsmåling for “Berliner Morgenpost”, viste at 53 procent ville modsætte sig at lovgive imod at bygge minareter ved moskeer. 40 procent var var for, 7 procent vidste ikke. Die Welt: Drei von vier Deutschen haben Angst vor dem Islam (Snaphanens delvise oversættelse). Zeit: Expansion des Islams: Viele Deutsche besorgt. Spread of Islam feared by 3 out of 4 Germans.
Der er flere måder at tolke statistik på. Ritzau har via Berlingske har overskriften Franskmænd og tyskere ikke bange for islam. Det må have krævet betydelig rutine på Ritzau, at komme så tæt på en løgn uden direkte at kunne gribes i andet end at forråde teksten. Man kan se videointerview med Udo Ulkotte i tre dele. Rent personligt mener jeg han er noget “over the top”, men en del af problembeskrivelsen er desværre umiddelbar genkendelig fra virkeligheden. (tysk, utekstet). Ulfkotte lever under trusler på skjult sted. Han udgav i foråret Vorsicht Bürgerkrieg! – Borgerkrig i sigte.
Sundström, Caldwell og Malik
Man må undskylde os, de havner i samme sætning.Vi har gjort en del ud af Christopher Caldwell i år, som The Telegraph spåede ville blive de næste 20 års vigtigste bog. Vi har gjort så lidt som muligt ud af Läsa-lätt-journalisten Lena Sundströms øjensynligt politiske bestillingsarbejde om Danmark, men vi tvinges til at berøre den en sidste gang nu hvor den kun tredje, kritiske svenske artikel om den er kommet. Den er til gengæld god. Vi antyder ikke den svenske intelligentsia er dum, kun at den er købt og betalt og udgør det mest konforme, konserverende lag i landet. Det skal siges, selvom det ikke er nogen epokegørende nyhed.
Det finns ingen anledning att hymla om det: Lena Sundströms bok Världens lyckligaste folk är en av de mer obehagliga böcker jag har läst. Nu hör det till saken att jag har en rätt begränsad erfarenhet av obehagliga böcker. Jag är nämligen av den åsikten att man bör ägna sin tid åt någonting mer konstruktivt än att läsa böcker av nazistiska förintelseförnekare, antisemitiska konspirationsteoretiker och nyfascistiska rasteoretiker. Men medan de flesta böcker som har förutsättningar att upplevas som obehagliga sällan når bokhandelsdiskarna och än mindre blir uppmärksammade i media, så har Lena Sundströms bok blivit hyllad i de flesta dagstidningar samt därtill nominerad till Augustpriset i fackboksklassen. Vilket innebär att den alltså av ”expertisen” anses vara en av årets fyra-fem bästa svenska fackböcker. [..]
Nutida svenska värderingar, huvudsakligen framförda av människor som bor i Stockholm och arbetar inom media, framställs i boken genomgående som ett slags obestridliga sanningar, som man aldrig behöver argumentera nämnvärt för. Det obehagliga med boken har inte minst att göra med just denna attityd, vilken noga besett uppvisar en påtaglig likhet med inställningen hos de danska rasister som Sundström säger sig vända sig emot. […]
Problemet med Danmark är – om jag har förstått Sundström rätt – att man i media inte har varit lika mån om att få folk att tänka rätt som man har varit i svenska medier. Danmark förvandlas därmed till ett skräckexempel på hur det kan gå om man för upp till ytan och börjar debattera frågor om integration och om olikheter mellan olika kulturer och religioner. Johan Lundberg Nationalister och relativister i samma båt
Islam, terror og adskillelsens princip
En svensk dokumentar, “Slaget om muslimerne”, omtalt her på siden for nylig, henleder med rette opmærksomheden på islamiske organisationer, der profilerer sig som moderate, skønt de ikke er det. Hege Storhaug har fulgt op med en kommentar, hvori hun foreslår, at man kortlægger ideologien hos de islamiske organisationer i Norge og også gerne Sverige, der modtager offentlig støtte. Det kan jeg tilslutte mig, og tag blot Danmark med. Også her er der toneangivende islamiske organisationer, hvis talsmænd intet besvær har med at finde samarbejdspartnere i statslige institutioner eller hale penge ud af offentlige kasser. Trods det, at de går ind for islamisk lovgivning og – ihvertfald indadtil – fremsætter anskuelser om kvinder, jøder, homoseksuelle og frafaldne, der lyder ekstreme for et civiliseret øre. Af Helle Merete Brix


Wafa Sultan er iflg. Infomedia blevet nævnt ca. 60 gange i samtlige danske medier, i alle år. Islams frafaldne passer ikke ind i mediestereotyper om Geert Wilders’ blonde hår osv., så er det lettere at ignorere dem. At netop hun gav Wilders sin støtte ved debatarrangementet på Christiansborg i juni blev da også forbigået i tavshed til fordel for den velkendte Wilders-bashing. Forsiden af hendes seneste bog, som her anmeldes på Frontpage Magazine af Pamela Geller fra Atlas Shrugs, er i sig selv bemærkelsesværdigt: Ingen figenblade om “islamisme” eller “radical Islam” eller “political Islam”. Islam i sin rene form er problemet, hvilket Sultan da også pointerede ved samme konference, da hun skælmsk spurgte Naser Khader om Muhammed var muslim eller “islamist”. Khaders tavshed giver stadig genlyd i mine ører (LFPC).


Beklager, jeg køber den ikke. Havde stemningen ikke været pisket op på det hysteriske leje den befinder sig i op til klimatopmødet, havde jeg måske accepteret ægtheden. Men de er på nuværende tidspunkt allerede langt, langt ude hvor de ikke kan bunde. ‘Cry me a river’. Dette var en koldt, kalkuleret opening act med forsang af en helt rigtig, autentisk ædel vild der kunne dette med at knibe de salte tårer frem.





