ulovlig fredagsbøn i Rue des Poissonniers 20 november 2009. Se Kampf gegen die Besatzung der Straßen durch die Moslems eller Dernières nouvelles de l’enclave musulmane de Barbès:
Det var i 2008 muligt at bringe de franske myndigheder til at genoprette den republikanske orden i det offentlige rum i Paris´gader. Men det var nødvendigt, at borgerne mobiliserede og handlede. Lad os heller ikke glemme, at sejren mod islamisterne af Omar moskeen er skrøbelig: det kræver kun fejhed og passivitet fra myndighedernes side før muslimske borgere begynder deres ulovlige aktiviteter igen.
»De fisekulturelles afmagt«
De Radikale er som bekendt ikke så meget politisk parti, som det er en klub af forhenværende husmænd med honette ambitioner. Som man kan se på Radikale net, er den kreative, nogenlunde uddannede klasse i den grad forduftet. Det så vi forleden, da Marianne Jelved forargedes over Søvndals dobbeltspil. Politik er at gribe magten, beholde magten og bruge den, ikke at sige sandheden, lege spejderdreng og øve godhed. Det er dog for prosaisk for de fisekulturelle. Nu ser vi det igen i den farce der har udspillet sig, fordi Bondam troede han var medlem af et politisk parti. Suzanne Bjerrehuus hiver bukserne ned på segmentet, men der vil altid være abonnenter til et parti som R. Næste gang hedder det bare andet, og det vil være stadig være lige så stor en risiko for sine omgivelser, som en bilist uden kørekort.
FØR VALGET ville Klaus Bondam gøre alt for at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse og forsømte ingen lejlighed til at dæmonisere og tilsvine DF. Efter valget krøb Bondam til korset og lovede DF ‘frit valg på alle hylder’. Det var prisen for at sikre sig en borgmesterpost i København.Hans vælgere burde klappe i hænderne af begejstring. Heldigt for dem, at i det mindste én af deres politikere blev så desperat, at han på valgnatten sikrede de radikale indflydelse på Rådhuset. Uden den borgmesterpost ingen radikal indflydelse, ingen synlighed.
POLITIK HANDLER om magt og indflydelse, ikke om moral og troværdighed. Lige nu er de radikale kortsluttet med røg ud af ørerne over de fordele, ærkefjenden fik, men snart er alt ved det gamle…….Man kan være uenig med DF’s europapolitik, deres fokusering på døgnets fordelingspolitik, deres krav om, at afviste asylansøgere skal sendes hjem. Men hvem skal ind? Hvem skal ud? Hvor skal pengene komme fra? Det er så let at være godgørende på andres bekostning. Hvordan skal Gellerupparken se ud om 15 år? Suzanne Bjerrehuus: Hadet mod DF er blevet et symbol på de fisekulturelles politiske afmagt og mangel på visioner.
Mon ikke også de fleste homoseksuelle uden borgmestergage har forladt partiet ? Dennis Knudsens eks-kæreste overfaldet bagfra af fem mænd med anden etnisk herkomst end dansk.
UK: Når ordet ‘drakonisk’ ikke længere slår til
Det må være hårdt at være minister i Storbritannien, hårdt at skulle trækkes med genstridige borgere der endnu ikke er færdigudviklet til det føjelige Homo Obediensis. Men Orwell’ske tiltag til hjælp for en trængt underholdningsindustri er sådan set en logisk konsekvens af et samfund der i multikulturalismens uhellige navn har afskaffet ‘common values’. Så forsvinder common sense jo i samme omgang, og der er kun uhæmmet autoritarisme at falde tilbage på (LFPC).
[…] £50,000 fines if someone in your house is accused of filesharing. A duty on ISPs to spy on all their customers in case they find something that would help the record or film industry sue them (ISPs who refuse to cooperate can be fined £250,000).
But that’s just for starters. The real meat is in the story we broke yesterday: Peter Mandelson, the unelected Business Secretary, would have to power to make up as many new penalties and enforcement systems as he likes. And he says he’s planning to appoint private militias financed by rightsholder groups who will have the power to kick you off the internet, spy on your use of the network, demand the removal of files or the blocking of websites, and Mandelson will have the power to invent any penalty, including jail time, for any transgression he deems you are guilty of. And of course, Mandelson’s successor in the next government would also have this power. […] Britain’s new Internet law — as bad as everyone’s been saying, and worse. Much, much worse.
“Og vi agter at vinde denne kamp”
Lars Hedegaards tale ved Trykkefrihedsselskabets 5 års dag. Jeg hører at Jacob Mchamgama vil stifte en alternativ forening. Han er en rigtig dansker. Det er man, når man har stiftet en forening.
Omkring dette tidspunkt for fem år siden mødtes fem mennesker i et skummelt loftslokale på Christiansborg, hvor vi besluttede at oprette en forening til forsvar for ytringsfriheden, efter at vi havde måttet konstatere, at der ikke var andre, der ville.
Vi besluttede at gøre det så enkelt som muligt: Vi ville forsvare ytringsfriheden, uanset hvor den er truet, og uanset, hvem, der truer den. Og så henviste vi i den forbindelse til den glimrende danske grundlov. Det var helt bevidst, at vi undlod alt muligt andet i vores formål: F.eks. tolerance og sød forståelse mellem nationer, kulturer og religioner. Dialog, kommen hinanden ved, afstandtagen fra had og lignende.
Hvis man står over for mennesker, der vil fratage en sin ytringsfrihed, er det vel menneskeligt forståeligt, at man ikke just nærer de varmeste følelser for vedkommende. Det har vi jo gentagne gange oplevet i Danmark. F.eks. kan jeg mindes situationer, der tydede på, at socialister var grundigt sure på borgerlige og omvendt. Ville det hjælpe med en tværpolitisk forening, der gik ind for, at politisk uenige skulle elske hinanden og komme hinanden ved? (se også Mikael Jalving: Frihed eller døden.)
“Ikke børn, ikke alene, ikke flygtninge”
Svenske politikere siger ikke sandheden, aviserne skriver den ikke. Man kan kun gisne om hvorfor:
Politiker och journalister talar och skriver ofta om “ensamkommande flyktingbarn”. Det är missvisande på två punkter. Det handlar inte om barn utan om ungdomar mellan 15-18 år. Det andra som är missvisande är att de ensamkommande ungdomarna kallas flyktingar. De är asylsökande som inte har fått besked på om de får stanna eller ej, men tydligen vet journalister och politiker att alla ensamkommande asylsökande ungdomar är flyktingar med skyddsbehov innan deras asylärenden är avgjorda av Migrationsverket. Flyktingar och asylsökande är inte samma sak.
Vad som inte heller nämns i den offentliga debatten är att efter att en ensamkommande ungdom får uppehållstillstånd leder det till en anhöriginvandring, som är den största kategorin av invandringen till Sverige.[33.687 i 2008] Det är märkligt med ensamkommande ungdomar som kommer till Sverige medan deras föräldrar blir kvar i hemlandet. Då kan det inte handla om personer som flyr undan krig eller förföljelse för då hade alla i familjen tvingats lämna sitt hemland. Här handlar det om ekonomiska migranter som söker ett bättre liv socialt och ekonomiskt. Kan en anledning till att asylsökande ungdomar kommer ensamma till Sverige vara att de lättare ska få uppehållstillstånd för att de är unga så att de senare kanåterförenas med sina föräldrar i det nya hemlandet Sverige? Paul Nilsson Missvisande om ensamkommande asylsökande ungdomar



One of the world’s most famous children’s toys, Barbie, has been given a makeover – wearing a burkha. Wearing the traditional Islamic dress, the iconic doll is going undercover for a charity auction in connection with Sotheby’s for Save The Children.

Ja ja, efter Aarhus Universitets blåstempling af den iranske ekspræsident Khatami skulle det være åbenlyst at valget af dialogpartnere intet har at gøre med hævdelse af vestlige frihedsrettigheder. Qaradhawi, der retteligt kunne have spillet Saruman i Barrie Osbornes produktion af The Lord of the Rings, er så skidt en fyr som tænkes kan (LFPC).




Major Hasan havde åbenbart så travlt med at hæfte diverse jihadiske forkortelser på sit visitkort, at den lige smuttede med stavningen af “health”. Det siger noget om prioriteterne. SoA er i de seneste dage blevet udlagt som “Soldier of Allah”,