Muhammad Karraki, stakkels Sverige at I skal slås med ham i uoverskuelig fremtid. Svensk statsfeminisme går svære tider i møde:
Talibanprotest – så kallar ordföranden i Socialdemokraternas kvinnoförbund, Nalin Pekgul, sitt beslut att bära korta kjolar som en protest mot de islamister som vill att kvinnor ska gå täckta.Nalin Pekgul mötte i Agenda Muhammad Karraki, ordförande i Sveriges unga muslimer.Han tyckte att Nalin Pekguls “talibanprotest” var populism.
Efter Fort Hood må der stås vagt om … muslimernes sikkerhed
Jeg plejer gerne at hævde, at når det første store terrorangreb har ramt Danmark, vil der blive stormløb på moskéer for at udtrykke sympati med muslimerne og erklære at dette ikke må føre til dæmonisering af dem alle. Helt overflødigt, for vesterlændinge bliver slet ikke vrede på denne måde, og absolut ikke i større målestok. For så vidt som der vil blive udtrykt vrede, vil den blive rettet mod Dansk Folkeparti og Jyllands-Posten. Evt. efterfølgende tiltag vil handle om at imødekomme herboende muslimer – dvs. give dem yderligere særstatus – ikke om indgreb over for moskéer, ghettoer og tvetungede imamer. At disse påstande ikke kan være ret meget polemisk overdrevne, ses af reaktionerne på massakren på Fort Hood i Texas. Amerikanske medier og politikere står i kø for at flytte sympatien over på muslimerne. De kan sove helt roligt i deres senge, heller ikke i det angiveligt trigger happy USA kommer det til lynchninger og overgreb (LFPC).
You guessed it: her primary concern, like everyone else’s, is guarding against that ever-threatening phantom, an “anti-Muslim backlash.” An Islamic jihadist murders thirteen Americans, and American officials rush to declare that they will do everything in their power to protect…Muslims. What’s wrong with this picture? “Fort Hood killer ‘does not represent Muslims’: American security chief,” by Daniel Bardsley for The National, November 9 (thanks to all who sent this in):
ABU DHABI // The killing of 13 people by a Muslim psychiatrist at an American army base must not lead to the victimisation of Muslim Americans, the US secretary of homeland security has said. […] DHS Secretary warns that Fort Hood jihad must not be repeated — no, wait…
Nidal Malik Hasan forsøgte at kontakte Al Qaeda
U.S. intelligence agencies were aware months ago that Army Major Nidal Hasan was attempting to make contact with people associated with al Qaeda, two American officials briefed on classified material in the case told ABC News. […] Officials: U.S. Aware of Hasan Efforts to Contact al Qaeda
SF vil gerne tvære vores næser rundt i mangfoldighed
“Det bekymrer mig, at man ikke kan komme tilbage igen,” siger SF’s integrationsordfører.
SF bakker i princippet op om VKO-flertallets forslag om at give udlændinge 100.000 kroner hvis de rejser hjem, men siger alligevel nej, fordi idéen har en hage: Udlændingene kan ikke tage imod pengene og så fortryde og rejse tilbage til Danmark alligevel. Det siger SF-integrationsordfører Meta Fuglsang til berlingske.dk[…] SF: Hjemrejseordning for udlændinge skal være med fortrydelsesret
Ole Sohn: Ingen kommentarer
Ole Sohn er tavs om fortid: Han [ Frank Aaen] har ingen problemer med at tale om den tid, modsat SF’eren Ole Sohn, som fortsat ikke ønsker at kommentere, hvorfor han som daværende formand for DKP blandt andet deltog i DDR’s 40-års fødselsdagsparade få uger før Murens fald. To ud af fire af Enhedslistens nuværende folketingsgruppe har en fortid i DKP. Den anden er Line Barfod, som først meldte sig ud et år efter Murens fald. Hun vil dog ikke kalde sig selv kommunist i dag. Frank Aaen: Jeg er stadig kommunist
Personer: Yasser Arafat (statsløs/Egypten; foto 6th), Nicolae Ceausescu (Rumænien; foto 3mf), Michail Gorbatjov (USSR; foto 1tv), Erich Honecker (DDR; foto 2th), Milos Jakes (Tjekkoslovakiet; foto 2th), Wojciech Jaruzelski (Polen; foto 2tv), Egon Krenz (DDR; foto 13th), Daniel Ortega (Nicaragua), Ole Sohn (Danmark; foto 13mf-rk2), Lars Werner (Sverige; foto 17tv), Yao Yilin (Kina; foto 10th-rk2) og Thodor Zhikov (Bulgarien). DDR 40 år, 7. oktober 1989 – Ole Sohn fejrer begivenheden i Berlin med vennerne Hvor mange diktatorer kan du spotte?
Ole Sohn stod på den forkerte side af Muren i 1989. Er det et problem for ham som politiker i dag?
»Det kommer an på, hvordan man betragter det. For mig var Danmarks Kommunistiske parti i det hele taget et problem. Det var et agentur for en fremmed stormagt, der oven i købet var den ledende magt i en militæralliance, som stod over for Danmark og den vestlige alliance. Jeg forstår ikke, hvordan man kunne have noget at gøre med et parti som DKP, der modarbejdede det land, som det frit kunne operere i. Men når det nu var det parti, Ole Sohn havde valgt at lægge sine kræfter i, så var det jo naturligt, at han rejste rundt, stod på tribuner og førte kammeratlige samtaler med de totalitære regimer«. Historiker Bent Jensen forholder sig til Ole Sohns fortid i DKP.
Ole Sohn, ex. formand for DKP, nu gruppeformand for SF´s folketingsgruppe, et parti der netop blev dannet i protest mod det kommunistiske barbari for 41 år siden. Svenske kommunister følte ingen trang til at gøre op med Sovjet før i 1991, 33 år efter dannelsen af SF.
Sverige og “det tredje standpunkt”
Ju längre den östtyska staten existerade, desto mer positiv blev dock inställningen i Sverige. På 80-talet besökte en rad svenska ministrar DDR och lovordade vad de såg. När Olof Palme, som av DDR-regimen hedrades som 1900-talets störste politiker, avlade ett officiellt besök i Östberlin 1984 talade han om vänskap och samarbete, inte om fängslade regimkritiker och mördade republikflyktingar. De östtyska dissidenterna […] upplevde hans tal som hyckleri och hån. I januari 1989 besökte Ingvar Carlsson DDR för att gratulera Erich Honecker inför DDR:s 40-årsjubileum. Olof Palme lovordade DDR
Fy faen. Allt var känt: Stalin, skåderättegångarna, KGB:s tortyrkällare, nackskotten, den framtvingade svälten, men vi rapporterade (jag vet, för jag var med) mycket mer om rasförtryck i USA (utan tvivel förkastligt) och övergrepp i Sydafrika (d:o, d:o). Sverige sveptes in i ett finmaskigt nät av moralisk relativism och rena lögner – allt för att bevara en neutralitet som snart blev dogm. Samtidigt som den egentligen aldrig fanns – vi som gjorde lumpen visste ju att fienden alltid kom från öster. Ulf Nilson: Muren föll, gradvis förstörd av förtryck och lögner.
Ja, “fy faen”. Alt var kendt. Stalins hungernød i Ukraine. Orwell og Koestler skrev om det perverterede regime i fyrrerne. I halvtredserne var skueprocesserne, jødeforfølgelserne, Ungarn-opstanden. I tresserne Prag oprøret. Alligevel melder voksne mennesker sig ind i DKP i de følgende årtier. “Fy faen”.
En klassisk tragedie
19-årig utsatt för mordförsök – opererades under helgen. Svensk pige tillader sig at slå op med til kæreste, på hvem svenske normer er prellet fuldstændigt af. Det er forbundet med livsfare. Svenske aviser vil som sædvanlig ikke ud med noget konkret om voldmanden, der med lidt uheld ender som én af årets over 200 svenske mordere. Vi hjælper dem på gled: Salah Fadi Samir Mahdi El-Kaissi Ramadhan, född 1989-01-21. Kurd. Född i Sverige.


Den primære indfaldsvinkel for mig i forbindelse med massakren på Fort Hood i Texas er mediernes grad af virkelighedsbeskrivelse. Vi venter vist alle her i blogverdenen på et gennembrud på denne front, som måske/måske ikke vil brede sig som ringe i vandet: En forbrydelse der uden indpakning forklares som legitimeret i islamisk mainstreamteologi, uden offergørelse af gerningsmanden, uden skift af fokus til bekymring for det mytiske ‘backlash’ mod muslimer under ét, uden relativering med forbrydelser angiveligt begået i kristendommens navn, og uden mikrofonholderi i forhold til kompromitterede muslimske interesseorganisationer som (i USA) CAIR.
Det lyder uhyrligt, men ikke overraskende. Også herhjemme har vi utallige eksempler på ualmindeligt dårlige valg: Såkaldte rollemodeller for ghettounge der begår grov kriminalitet, eller imam Abdul Wahid Pedersen der kan tilslutte sig stening, og alligevel være inde i varmen som ‘moderat’ muslim. Der foregår givetvis screening for forbindelser til erklæret voldelige islamiske grupper både her og i USA når det drejer sig om følsomme stillinger, men ingen steder screenes der for antidemokratiske idealer, eller for potentiale for ‘Sudden Jihad Syndrome’ som alt tyder på var hvad overgik Major Hasan. Dels findes der ingen måder at screene for disse ting, dels ville der formentlig ikke rigtig blive nogen emner tilbage. Og så er det udtryk for uanstændighed at screene for disse ting (LFPC).


