Man kan se at Lars Hedegaard og Morten Uhrskov skriver om orienteringerne idag. Man vil måske også have bemærket, at vi forsøger at styre udenom etiketterne, hvis det overhovedet er muligt – det er det ikke altid. Ligesom andre klicheer, “de kulturradikale” osv. Begreberne er delvis tømt for mening, de tjener ikke noget videre formål, og som regel kan man finde på mere præcise adjektiver. Nogle har et ubændigt behov for at klistre en betegnelse på sig selv i reversen, “ist” dette eller “ist” dat. De er potientielle medlemmer af politiske partier. Det er som om trangen til at isme sig, aftager med årene. Jeg har aldrig abonneret på noget parti via medlemskab, men jeg er da meget forhenværende sociademokratisk vælger og guderne må vide hvem man ellers har stemt på. Jeg blev aldrig liggende på sofaen, jeg stemte som jeg nu havde forstand til. Peter P. Rohdes erindringer fra 1970, hed “Midt i en Ismetid“, og man kan roligt sige hans liv (1902-1978) handlede om ismerne. Vi der kom efter, troede ikke vores også skulle komme til at handle om dem, bundnaivt givetvis. Derfor er det måske en stille protest mod det, at vi ikke vil tilhøre nogen, at vi ikke definerer os som højre eller ventre. Andre kalder dette en “højreblog”, det må de selv om. Vi føler os ikke beskrevet af etiketten. Vi er borgere, i den romerske betydning af ordet. Hverken mere eller mindre. Og medlemskaber ? Jeg var da medlem af Dansk Cyklistforbund i mange år, et hæderligt foretagende, og så er jeg kejthåndet, hvis man stadig må sige det. Der er sikkert en isme-klub for os også.
Bent Melchior begynder at kede mig
Bent Melchior ser efterhånden ud til at kunne slutte sig til det selskab der tæller bl. a. H. J. Bonnichsen og Jacob Hougaard, personer der ikke kan åbne munden uden at lukke det værste vrøvl ud. I bedste fald vil hans suicidale idioti og patologisering af legitim bekymring over virkelige begivenheder medføre en reaktion internt i Mosaisk Trossamfund. Nu burde han helt ærligt stikke piben ind (LFPC).
[Bent Melchior:]- Initiativerne bliver bedre, hvis også folkekirken er med. For der er ingen tvivl om, at mange af dem, der lider af den sygdom, der hedder islamofobi, tilhører folkekirken. […] Kristne udeladt i racismekampagne
Assimilation – igen
Af Kasper Støvring
Jeg har tidligere behandlet emnet assimilation, en politisk praksis, der bør erstatte en totalt fejlslagen integration (statistisk dokumentation viser det) og en opfattelse af, at dansk kultur skal integreres med fremmede kulturer og danne et slags tredje standpunkt. En smeltedigel.
Men hvad betyder ret beset assimilation, og hvilke forhold skal være til stede, før vi kan sige, at assimilation lykkes? Hvad afhænger en vellykket assimilation af ?
“og jeg tror heller ikke det kommer tilbage, derfor vil jeg flytte”.
Suat Cicek (63) har bodd i Sverige i 40 år og drevet skomakerbutikk i Rosengård de siste ni årene. Nå sier han at innvandringsstrømmen til bydelen har blitt så stor og integrasjonen så dårlig at han heller flytter tilbake til Tyrkia.
349 sidder i Riksdagen og får over 50.000 om måneden for at ødelægge et land. Hvem er idioterne, vælgerne eller de valgte ? Spørgsmålet kræver et elaboreret svar, hvis man bare kunne få en vellønnet forskerstilling, og gøre en levevej ud af det.
»Hver morgen drager vi i krig«
Interview med kvindelig skolelærer i Berlin:
Hun ønsker at være anonym. Ikke fordi hun er bange for sin chef, men fordi hun ikke ønsker at vise svaghed overfor sine elever.
Det vil de udnytte, siger den berlinske skolelærer. Hun fortæller om et miljø fra en parallel verden. En verden fuld af vold, hvor lærer hver dag forventer at blive angrebet, og fortvivler af angst.
Hvordan er dagligen i en Berlinerskole ?
Egentlig drager vi i krig hver morgen. Især de kvindelige kolleger kommer med fugtige hænder, nervøse og med hjertebanken. Jeg har undervist i 30 år, og i de senere år har jeg fundet ud af at jeg ikke kan klare det mere. Jeg er bange for at være gårdvagt, og bange for at undervise i bestemte klasser.
Det er som at løbe spidsrod. Man bliver hele tiden svinet til, for det meste på arabisk eller tyrkisk. Især for ældre kvindelige kollegaer er det uudholdeligt hele tiden at få tilråb som ‘Luder’, eller, ‘jeg knæpper dig’. Da jeg var yngre påtalte jeg det endnu overfor sådanne elever. I dag gør jeg det ikke længere.
Jeg finder den konstante verbale vold lige så slem. Det er et psykiske overgeb, men også slag og trusler forekommer. Også med knive. Hver pludselig bevægelse fra en elev i frikvarteret eller i klassen, når en eller anden vælter en stol eller lignende, oplever jeg det som meget truende. Hver dag slår en elev ud, og lader som han skal til at slå mig. Der hersker en vedvarende atmosfære af angst. Vi har brug for psykologer i skolerne og vi har brug for flere mænd i skolerne, de ældre elever er fysisk overlegne. For kvinder er skoledagen særlig svær. Og kvinder er i overtal på skolen. Berliner Morgenpost via Balder og Vaterland.
Mellem linjerne en historie med manglende sammenhængskraft
Apartheid:
Forrest omkring rustvognen gik mandlige familiemedlemmer til den dræbte, mens Mustafa Hsownays moder, Sukna Taha Karim, gik langt nede i optoget omringet af sørgende kvinder …
Accept af apartheid:
… og mange etniske danskere, der vil have fred på Nørrebro.
Uklar loyalitet:
Bagpå var der et foto af Mustafa Hsownay i uniform fra den danske hær, som han gjorde tjeneste i. Hans karriere i forsvaret stoppede ifølge familien, da han nægtede at deltage i missionen i Afghanistan.
Ingen tvivl om at afdøde ikke var del i bandekrigen, men hvis det holder vand at attentatet på caféen var ‘hævn’ for drabet på ham, siger det ikke så lidt om en allerede eksisterende etnificering af konflikten, hvis bandemedlemmerne var villige til at gå så langt for en person de ikke kendte. Jeg påpeger det blot, jeg puster ikke til noget:
Han havde kørt sin nevø hjem fra arbejde, da to biler med tre-fire “rockerlignende” typer kørte ind på parkeringspladsen i Mjølnerparken og affyrede flere skud. Mustafa Hsownay blev ramt fire gange i ryggen, og døde kort efter på gerningsstedet. Sagen er endnu ikke opklaret. Det var formentlig drabet på Mustafa Hsownay, der to dage senere blev hævnet på en café på Amager, da tre blev såret og 30-årig dansk mand blev dræbt.
Uklart hjemsted:
Sønag flyves Mustafa Hsownays lig tilbage til Irak, hvor han skal begraves. Nørrebro viste respekt
Beklager, men der er ingen vej uden om. Behovet for at få virkeligheden på dagsordenen overskygger anstændigheden. Og virkeligheden er altså – og dette handler om de deltagende danskere, incl. præsterne foran kirken – at samhørigheden er en skrøbelig illusion, ønsketænkning og sentimentalitet, hvor man i denne illusions navn lukker øjnene for åbenlyse sprækker i samfundet (LFPC).
Kulturens (og religionens) byrde
En behandlerkollega til Nicolai Sennels kommenterer dennes nylige kronik i JP. Jeg skal ikke prøve at gøre mig klog på den faglige dimension, men hvad der åbenlyst mangler i denne her citerede kritik er en anerkendelse af religiøs legitimering af den adfærd der utvivlsomt har paralleller i andre førmoderne kulturer (“gadebander verden over”). Det er ikke gjort med “en central opmærksomhed” på religion, for hvordan skulle et behandlingsforløb kunne fjerne så central en komponent i den kriminelles identitet, og hvordan skulle dette undgå at sende hele menneskerettighedsindustrien på nakken af behandleren dersom det var muligt?
Ingen af de andre førmoderne kulturer har som fastslået dogme at bekæmpe og undertvinge de vantro. Ingen af disse kulturer har præster ansat i fængslerne der bekræfter denne altgennemtrængende opdeling af verden i troende/vantro og ren/uren.
Lars Rossens egen fremstilling er også ‘karikeret og unuanceret’ når han udleder af Sennels at “de etniske muslimer, der ikke allerede er anbragt i fængslerne, kun kan bevæge sig frit omkring som følge af rene tilfældigheder, da de jo er kulturelt disponeret for kriminel adfærd og aggressiv impulsivitet”. Der er jo netop tale om at være disponeret, ikke determineret, og mennesker af kød og blod er som bekendt forskellige. At bortrelativere den muslimske dimension som Rossen gør her er fatalt.
Det største spørgsmål som kun få politikere uden for Dansk Folkeparti ville turde stille ville dog gå let hen over det kulturelle og religiøse: Hvorfor i alverden skal vi påtage os denne behandlerbyrde? (LFPC)
[…] Selvfølgelig kan ens religiøse baggrund have indflydelse på ens måde at reagere på; det indgår allerede som en central opmærksomhed i arbejdet med de unge. Der, hvor NS går galt i byen, er ved at forklare alt med de unges muslimske baggrund og afvise, at deres reaktionsmønstre kan skyldes andet.
Det ville svare til, at jeg udelukkende forstod NS på baggrund af hans medlemskab af Dansk Folkeparti. NS skriver, at hvor et ukontrolleret vredesudbrud er en måde at tabe ansigt på i den danske kultur, forholder det sig omvendt i den muslimske.
Den påstand tror jeg, at få muslimer kan genkende. De beskrevne handlemønstre, selv i den karikerede og unuancerede form, som de her præsenteres i, kendetegner netop de æressystemer og hierarkier, beskrevet af antropologer og psykologer med erfaring fra gadebander verden over og er altså idiokulturelle træk, der præger marginaliserede og kriminelle grupper og er altså ingenlunde nationale, racemæssige eller religiøse fællesnævnere. […]
Følger man omvendt logikken i NS’s integrationsmyter til døren, må det være tilfældet, at de etniske muslimer, der ikke allerede er anbragt i fængslerne, kun kan bevæge sig frit omkring som følge af rene tilfældigheder, da de jo er kulturelt disponeret for kriminel adfærd og aggressiv impulsivitet. Den holder vist ikke i byretten. […] Lars Rossen, Behandlingsinstitutionen Ertodeto, Københavns Kommune: Pædagogikken bliver forsimplet
Etter 40 år i Sverige har den tyrkiske skomakeren i innvandrerbydelen Rosengård fått nok. Han flytter tilbake til Tyrkia.I løpet av fire år før 2006 ble halve befolkningen byttet ut grunnet fra- og tilflytning. Situasjonen er den samme i dag. Han forteller at mye av grunnen til at han ikke lenger blir ved sin lest er det han betegner som en skandaløs innvandrings- og integreringspolitikk i Malmö generelt og bydelen Rosengård spesielt.
– Jeg trives ikke lenger her, helt enkelt. Etter 40 år føler jeg meg mer utlending enn noen gang. Jeg skjønner svenskene. De har fått nok. Og jeg har også fått nok, sier Suat Cicek (63) til VG Nett.video interview, Svenske handlende betaler “beskyttelsespenge”,Tillslag mot Black Cobra i Rosengård
Ali Ibrahim er imot innvandrergettoer. Han forteller om barn helt ned i 11-årsalderen som blir giftet bort. Og at flertallet av foreldrene til barna ved skolen er arbeidsledige, sier Keshvari. Han sier at i Rosengård har innvandrere dannet gettoer i gettoen.
– Irakere bor i et område, somaliere i et annet. Mange her snakker om satellitt- og parabolproblemet, at folk flytter til Sverige selv om de mentalt befinner seg i sitt eget hjemland og stort sett følger med på det som skjer der, sier Keshvari.På debattsidene til regionavisen Skånskan.se gikk diskusjonen friskt torsdag. Her er et utdrag fra noen av innleggene om Frp-besøket:
«Glad jeg ikke lever i Rosengård. Naive Svensker kan takke seg selv for at Rosengård blir et eget land om 50 år, slik som Kosovo». Anonym.
«Borde det inte vara bättre om den norska delegationen hade inbjudits på besök när ambulans- eller brandkårspersonal gör utryckningsinsats och då blir betackade med stenkastning och raketer?» S. De vil også ha innvandringsstopp
Welcome to Ramallmö
How a tennis match sparked riots in Sweden.
“This is how it was last time too,” said a Holocaust survivor, when she was escorted from Malmö’s main square by the police. “We had to leave the square, while they got to stay.”
Two weeks after Jews were chased from the main square in Malmö under cries of “Hitler, Hitler, Hitler,” the Jewish community decided to organize a second demonstration. This time the police were prepared for violent counterprotests, and swiftly placed their buses between the two groups as soon as they saw signs of aggression. And this time, the Jews got to stay on the square.
One protester, a computer consultant in his mid-fifties, had still armed himself with a knife for the demonstration. His grown-up children, who had never before seen their father carry a weapon, wondered if he even knew what he would do with it.
“What do you mean what will I do with it?” he said with his thick Polish accent. “I will give you time to run.”by Paulina Neuding Weekly Standard
Fogh på Blågårds Plads
En spindoktor har tænkt tanker. Der er længe til 2- 4 april i Bukarest, politisk talt. Baglandet murrer, Fogh må vise sig. I København. Nogle lokale utilpassede ville ikke filmes og kræver båndet udleveret af en fotografen. Der var masser af TV, så de kan dårligt undgå at komme i TV. Sortklædte “autonome typer” råber : “Hver sten du træder på, Fogh, skal udskiftes”. Det er Venstre i fjendeland. Kai Nielsen er en anden tid, næsten et andet sted. Hvis demokrati er samtale, er samtalen ikke sunket helt ind her.
Rene Karpantschof fra Sociologisk Institut , ekspert i brosten og autonomi, forlangte insisterende sammen med en sorthuet kammerat, at få adgang til indholdet af mit kameras memorycard, idet han mente, han var fotograferet på offentlig plads mod sin vilje. Det var han nu ikke, ikke af mig i al fald, og hvis han var blevet det, havde det ikke vedkommet ham. Vi blev allesammen fotograferede på Blågårds Plads fuldt lovligt. Og vi er fuldstændig ligeglade med hans kontrafej, men han burde kende bestemmelserne om fotografering på offentlig plads så godt, at han ikke føler sig kaldet til at agere free lance politi på Nørrebro, selvom der sandt nok er gået mode i privatiserede politifolk der.Vi befatter os, modsat visse andre der savner argumenter, ikke med politisk personregistrering. Karpantschofs opførsel i det offentlige rum kunne måske interessere hans arbejdsgivere, Sociologisk Institut og Danmarks Radio, der benytter ham i ny og næ. Det skal siges, jeg glemte at forlange, at Karpantschof vendte vrangen ud på sine egne lommer, en forglemmelse af lutter befippelse. Det skal ikke ske igen. Lad os veksle lommeuld næste gang, det kunne være sociologisk udbytterigt. A tout a l’heure, Karpantschof.
Att. Bent Melchior: “We must believe our fighting with the Jews is eternal”
Glem påskuddet “Palæstina”. Jøderne er fjender af islam ikke for noget de gør, men fordi de er. Held og lykke med dialogen. Og nej, langtfra alle muslimer er antijødiske, og Melchior kan føre dialog herfra og til et iransk missil rammer Tel Aviv. For at det skal give nogen mening er en forudsætning imidlertid at tage udgangspunkt i det teologisk og historisk legitimerede jødehad som den egyptiske tosse her udtrykker på den særlige flamboyante måde som MEMRI TV har gjort verdenskendt. For det er vel hvad Bent Melchior gør, og ikke bare hyggesnak der handler om enkeltpersoners gode vilje? (LFPC)
Egyptian Cleric Muhammad Hussein Ya’qoub: The Jews Are the Enemies of Muslims Regardless of the Occupation of Palestine (Al-Rahma TV (Egypt) January 17, 2009)
Mange af de nyheder vi kommenterer her taler egentlig for sig selv. Og Mosaisk Trossamfunds tilgang til alvorlige konflikter kan det som udenforstående godt føles upassende at blande sig i. Men når Bent Melchior siger “folk har generelt det indtryk, at religionerne bekriger hinanden. Det indtryk vil vi gerne fjerne”, må man blot tage det til efterretning og håbe at de menige medlemmer er helt på det rene med hvorfor det lige er at “folk” generelt har dette indtryk. Er medlemmerne af trossamfundet på det rene med hvilken slamkiste af jødehad der er at finde i muslimske ‘hellig’tekster? Forholder Melchior sig i sin dialog overhovedet til omtaler som disse i den angiveligt evige og uforanderlige Koran?
Jøder er aber og svin: 2:65/7:166, 5:60
Jøder har begået uret ved at miste troen: 16:118, 7:168
Jøder har brudt pagten med Gud: 5:13
Jøderne er blevet straffet af Allah ved hjælp af assyrerne, babylonerne og romerne, og er blevet spredt over hele verden som resultat heraf: 17:4-5, 7:168
Jøderne bliver advaret fordi de hævder at være Allahs udvalgte folk: 62:6
Jøderne bliver advaret p.g.a. deres ulydighed og korruption: 5:32-33
Jøderne har latterliggjort Muhammed som Ra’ina, dvs. den onde: 2:104; 4:46
Jøderne bliver beskyldt for at mangle tro, at tage ord ud af deres sammenhæng, ulydighed og fordrejninger: 4:46
Jøder tilbeder rabbinere som franarrer folk deres ejendele: 9:30
Jøder lider af misundelse, og deres hjerter er hårde som sten: 2:109, 2:74
Jøder forvansker sandheden og fordrejer de hellige skrifter med overlæg: 2:42, 2:75
Jøderne er løgnagtige: 2:78
Jøderne er uvidende og mangler tro: 2:89
Jøderne forfølger ubestemte mål og følger indskydelser: 2:111
Jøderne er mærket af usselhed som følge af flere af deres synder, herunder opkrævning af åger, trolddom, hedonisme og afgudsdyrkelse: 2:61/ 3:112, 2:275 2:102), 2:96, 2:53).
De fleste jøder lever i det onde, de bryder forbud, og er ugudelige: 3:110
Jøders selvbedrag får dem til at prøve at lede muslimer væk fra troen: 3:24, 3:99
Jøder er blinde og døve over for sandheden: 5:71
Det som jøderne ikke har glemt har de fordrejet, de fører andre på afveje, de fordrejer sandheden, de får folk til at tale usandt, de bedrager ikke-jøder: 3:69, 3:71, 3:79, 3:75.
Muslimer frarådes at tage jøder som venner, og vare sig for deres indgroede had til dem: 5:51, 5:82
Jøderne er forbandet af Allah, deres ansigter vil blive udslettet, og hvis de ikke indser at islam er sandheden bliver de forvandlet til aber og svin, og dømt til at brænde i Helvede: 4:60, 4:47, 3:113, 2:65/ 7:166, 5:60, 4:55, 5:29, 98:6, 58:14-19.
Normalt står de på hver sin side i en konflikt. Men i hovedstaden går muslimer og jøder nu den anden vej. I en ny kampagne mod racisme står Mosaisk Trossamfund og det ellers så omdiskuterede Muslimernes Fællesråd side om side.
Og dette var ‘blot’ Koranen. Dertil kommer jo hadith og sira. Er Mosaisk Trossamfunds medlemmer indforstået med at muligheden af dialog må være på baggrund af dette uforanderlige tekstgrundlag? (LFPC)
WARDEN MESSAGE TO AMERICAN CITIZENS
There have been increasing confrontations between immigrant gangs and Hells Angels motorcycle gangs in Denmark, especially in Copenhagen’s Norrebro district. The Embassy would like to caution all American citizens living in or passing through that area. In the shooting events last weekend, all victims were mistaken as rival gang members. As a result, libraries, cultural centers, and sports halls in Nørrebro will be closed on nights and weekends until further notice. We recommend that American citizens avoid traveling through Nørrebro, particularly at night. While there has been no evidence of these gangs targeting Americans, it is possible that passersby could be hurt. Everyone is reminded to remain vigilant and be aware of his/her surroundings. If you find yourself in a place where such gang confrontation occurs, the following actions are recommended:
– If possible to safely do so, leave the area immediately.
– If you cannot leave, take cover behind a solid object.
– If no cover exists, get as low to the ground as possible.
Uspecificerede ‘unges’ ballade i busserne, herunder trusler mod en kvindelig chauffør, har udløst en strejke blandt chaufførerne. Hm, hvad er det dog med de ‘unge’ på disse kanter? Allergi over for tulipanduft, for meget af mors varme kakao, oprør mod de strenge calvinske traditioner, eller lidt for stærk syntetisk cannabinol i de lokale coffee shops? Via Gates of Vienna (LFPC):
Buses are at a standstill due to a walkout by drivers in the town of Ede near Arnhem, in the province of Gelderland. The trade union FNV Bondgenoten says the strike is in protest at aggressive behaviour by some passengers. In the past two weeks, two drivers have been threatened by youths. FNV Bondgenoten says that in one of the incidents, when a female driver was threatened, police took half an hour to arrive at the scene. […]
Nevertheless, figures released by bus companies Arriva and Veolia on Tuesday actually show a major decrease in incidents of aggression towards bus drivers in the province over the past year. Bus drivers walk out in protest at aggression
På vildspor
Uwe Max Jensen
FORFATTER: Jeg må med skam berette, at jeg aldrig har læst ét eneste ord af den danske forfatter Naja Marie Aidt. Men hun er en vigtig forfatter at dømme efter hendes meritter. I 2008 fik Naja Marie Aidt Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen “Bavian” (Gyldendal, 2006), der er oversat til en lang række sprog, og hun er netop blevet genstand for et stort opsat portræt i Svenska Dagbladet . Om sin digtekunst fortæller den i New York bosiddende forfatter:
Vi er poetiske. Vi tager “kærlighedsflygtninge” med. Bemærk den sproglige bæ, Sydsvenskan skal røre ved : “Udlændingeservice“. En “udlænding” er en asylsøger, Sverige ikke har gjort til EU borger endnu. Det kommer. Under 5 % har formel asylgrund, men de har krav på Moder Sveas omsorg alligevel. De koster trecifrede milliarder, men det er umagen værd. EF domstolen mener også, de skal kunne hente “familie” og bo i Danmark allihoppa. Venstres menige vælgere og medlemmer mener det ikke, hvad Rønn Hornbech nok allerede ved.
Danska integrationsministern Birthe Rønn Hornbech (Venstre) lovar att ompröva de fall där danska medborgare nekats att bo i landet med sin utländska partner.Beslutet har fattats efter den stundvis skarpa kritiken från bland andra folketingets ombudsman. Den så kallade danska utlänningsservicen menar till exempel att de äkta paren har vilseletts om vilka regler som gäller. Beskedet från Venstres integrationsminister kommer ett drygt halvår efter att de strikta reglerna för familjeförening satts ur spel efter ett beslut i EG-domstolen.Nya besked om danska kärleksflyktingar
Gidsler i Tingbjerg
Få kilometer fra Nørrebro – i den københavnske bydel Tingbjerg er bebeoerne plaget af overfald og uro. Den lokale præst erklærer nærmest bydelen i undtagelsestilstand og overvejer at flytte fra området.
Sten Eiler Rasmussens »Menneskesamfundet Tingbjerg«, ‘en lavmælt og ydmyg’ arkitektur“, et sindbillede på og et monument over Socialdemokraternes historiske svigt, burde man nok tilføje. Jeg kom en del i Tingbjerg, dengang jeg for mange år siden kørte taxi om natten. Lutter hæderlige arbejdere, pensionister og enlige mødre. Sosse-kernevælgere allesammen, nu forrådte af deres parti hvis daværende formand kan himle med kors og bånd og stjerner på og som multimillionær. For nogle år siden, var Tingbjerg et DF stronghold, men de sidste danskere må være på en white-flight bølge ud. Tung bagage for Thorning og Søvndal, men lur mig om de klarer den. Amnesi er det stærkeste, politiske aktiv. Det behøver man ikke være spindoktor, for at vide. Alt skal glemmes og genopleves, jævnfør Papazu, en must-read artikel.
Vilks uden Vilks
Friseret ytringsfrihed: En udstilling om bla. Lars Vilks, der ikke tør vise Lars Vilks :
Nej, Nobels fredssenter i Oslo, som producerat Nobelmuseets nya utställning, har dessvärre haft en uppsjö av exempel att ösa ur för att berätta om yttrandefrihetens pris, från Sokrates till Lars Vilks. Utställningen har, i sin svenska version, kompletterats bland annat med en nyinspelad intervju med Ingvar Bratt, den Boforsanställde ingenjören som avslöjade företagets olagliga vapenaffärer på 1980-talet. Därtill har SVT-filmen Makten och sanningen, om IB-avslöjaren Peter Bratt, fått ersätta originalversionens norska tv-dokumentär om Muhammedkarikatyrerna. Det som ger utställningen dess nerv är dock frågan i titeln: var går gränsen för yttrandefriheten?
Just därför är det synd att museet inte redovisar sina skäl till att inte visa Lars Vilks bilder av Muhammed som rondellhund, när man nu ändå omnämner affären. Kanske gör museet rätt i att inte visa dem, men det hade varit intressant att få veta hur resonemangen gått. SvD
We are only a few thousand points and runaway inflation away from a potential societal explosion
Jeg skriver vist i tide og utide, at vestlige mennesker har mistet evnen til at blive vrede. Jeg tager her udgangspunkt i det grelle misforhold man kan observere i f. eks. Holland og Storbritannien mellem en åbenlyst forværring af samfundets fred og frihed påført af multikulturalismen, og manglen på reaktion fra vælgernes side herpå. Jeg venter og venter på at overlevelsesinstinktet, og ren og skær harme, skal overtrumfe frygten for stigmatisering som uanstændig og fremmedfjendsk. Intet tyder på at noget bobler under overfladen – jo, Geert Wilders’ parti og det norske Fremskridtsparti oplever massiv fremgang, men den rigtige og sunde vredesreaktion ville udmønte sig i et pres nedefra i samtlige partier for kursændring – dette handler jo i sidste ende ikke om højre kontra venstre, liberal kontra konservativ kontra socialistisk, men om civilisation kontra barbari. Marginalisering af vreden til udvalgte partier – deres kvaliteter til trods – viser i bedste fald kun at noget er ved at komme op til overfladen.
Ind på scenen træder så finanskrisen, og lige i øjeblikket skorter det ikke på prognoser om vrede briter eller andre i en Summer of Hate/Summer of Discontent. Hvis magelige vesterlændinge alligevel stadig besidder nogle urinstinkter, herunder evnen til at give udtryk for vrede, er det selvfølgelig et sundhedstegn i sig selv. Det er bare lige et spørgsmål om hvordan vreden kanaliseres ud. Jeg personligt orker ikke tanken om meningsløse optøjer over finanskrisen, optøjer der vil være ren katarsis og intet konstruktivt vil kunne medføre. Jeg orker ikke tanken om Europa eller USA som en global udgave af franske bønders og industriarbejderes sanseløse destruktion. Nu er det hele jo stadig rent hypotetisk, men personligt føler jeg en undren over hvorfor finanskrisens konsekvenser opleves som mere personligt alvorlige end erosionen af hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder. Vrede kan være en god ting, men anarki og destruktivitet er ikke bare en infantil afreageren, men afslører også hvor lang vej der er med at gøre truslen fra multikulturalismen personligt vedkommende – og med at kanalisere vreden herover ud på en mere frugtbar måde end sommerens ‘street fighting men’ måske vil gøre det til overflod (LFPC).
At what point does discontent turn to violence?
Economically, we may or may not be close to hitting rock bottom, but policy-wise, this market still has a long way to fall. While there are individual sectors that in normal recessionary times would still be good hedges against further downturns, these days investors don’t seem to be as concerned with equity, value, and earnings as they are with Washington’s proposals. Stable, profitable companies, like many energy firms and pharmaceutical companies, see their equity slashed by the threat of regulation, while others with little prospects for profitability increase in value through the infusion of taxpayer subsidies. This is no way to rebuild an economy.
Unfortunately, the president’s actions have put the country on notice that dependency-building not economy-building is his plan. His budget has the federal government spending an astounding one-third of the nation’s GDP, fully half of which is borrowed from the future.
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Sydsvenskans polistiske chefredaktør og hof-PK ít, Heidi Avellan, der lugede kritiske røster ud i årevis og gjorde samfundsdebat i avisen til en parodi – og som nu udbreder sine “rumsrena” tanker i Berlingske Tidende,- klynger sig endnu til håbet:
Fyra representanter för norska Fremskrittspartiet kommer på studiebesök till stadsdelen Rosengård. Bakgrunden är att det högerpopulistiska partiets ledare Siv Jensen, som dock avstår Malmöresan, har varnat norrmännen för ”smygislamisering” och fört fram Malmö som ett avskräckande exempel. I Sveriges tredje stad har sharialagar ”fullständigt” tagit över, hävdade Jensen nyligen. Alltså: en ännu värre vinkling än det tendentiösa TV-inslaget 2004 i amerikanska Fox News om ett ghettoiserat Malmö i brand. Det är utmärkt att Malmö stad nu reagerat på den norska rappakaljan genom att bjuda in till ett gästspel i verkligheten. Redan igår förmiddag fanns ett tiotal norska journalister på plats i Malmö. Kom igen, Malmö, kom igen. Norske journalister er ankommet og har lanceret udtrykket “parabolindvandrere”, en mildere omskriving for kolonisatører.
“Gæstespil i virkeligheden”. Hvis virkelighed ? Avellans, SVT´s, min, Pär Lagerkvists ? Og så netop timet på en dag, hvor Malmø er i amerikansk TV og ikke for noget, der gavner turismen og “Øresundsintegrationen” – vi troede det var Skånelandene, vi skulle finde sammen med, og så var det Babelstårnet. Hvis det var muligt, ville man have ondt af Heidi Avellan, men hun har ikke optjent medfølelse her på bloggen. Hun skriver på bekostning af nogle af de hæderlige skribenter, der kunne have advaret Malmø og Sverige, mens tid var. Hvis de altså ikke havde været åsiktspensionerade leverandører til Sydsvenskan:
CBN: Malmø, Sweden – Growing Muslim Influence
A few years ago, the London Guardian newspaper called Sweden the most successful society the world has ever known. But Sweden today is being transformed by a large influx of immigrants from the Middle East. Massive immigration has made Malmö today one quarter Muslim, and stands to transform it into a Muslim majority city within just a few decades. [..]
Don’t ask Malmö’s Jews to give the city the same glowing assessment. Jews who dare walk the streets wearing their yarmulkes risk being beaten up. “It’s true. Jews cannot walk the streets of Malmö and show that they’re Jews,” said Lars Hedegaard.
Hedegaard lives across the water from Malmö in Copenhagen, Denmark, where he was a columnist for one of Denmark’s largest newspapers. He says pro-Israel demonstrations in Malmö, like the ones during the fighting in Gaza earlier this year, were met with rocks, bottles and pipe bombs from Arabs and Leftists.
“I was there for demonstration; a pro-Israeli demonstration with about 400 or 500 people,” Hedegaard told CBN News. “Jews and non-Jews, and I came over to cover it. The police allowed, I’d say a hundred Palestinians or Arabs to shout and threaten and throw bombs and rockets at us. A homemade bomb landed about ten yards from me, and went off with a big bang. And now of course, I thought the police were going to jump these guys, get them out of the way. They didn’t. They just let them stand there.” Hedegaard says as Malmö goes, so goes the rest of Sweden. “I think the best prediction is that Sweden will have a Muslim majority by 2049, so we know where that country’s going,” he said.
CBN: Lars Hedegaard, Erik Almqvuist, Mathias Karlsson og Ted Ekeroth. CBN skærer historien tæt og er nådesløst “rakt på sak”, polemisk men faktaspækket helt frem til en en uge gammel svensk avisartikel. Der vil nu følge nogle SVT Debatter med Janne Josefsson om, hvorvidt det er en rimelig, nuanceret fremstilling, efter at SVT´s top-sossar i Stockholm har fået kokkaffet galt i halsen over de skamløse yankees. Man vil kalde det “højreorienteret TV”, alarmisme og dukke hovedet, og håbe det ikke passer. Jamen, vi ville da også foretrække, at det var bar højreorienteret løgn og sensation.
Sveriges Baghdad Bob
Landets åbenbart eneste kriminolog, Jerzy Sarnecki, der også går under det velerhvervede navn, Jerzy Sanslöski:
Länskriminalen presenterade igår sin kartläggning av yrkeskriminella personer i södra Sverige. Av de 100 personer som är finns på den så kallade y-listan, har 77 invandrarbakgrund. Helt irrelevant information, enligt kriminologprofessorn. I rapporten presenteras endast information om ålder och etnicitet. Men inte socio-ekonomska faktorer, som enligt professor Jerzy Sarnecki är minst lika intressanta i sammanhanget.
– Familjeförhållanden är ett exempel. Men också annat som enligt mitt förmenande är mer relevant för polisens arbete, säger Jerzy Sarnecki. Totalt sett blev de hundra personerna på y-listan dömda till 72 års fängelse under förra året, och polisen beslagtog 34 kilo narkotika, 71 skjutvapen och 72 kilo sprängmedel. Kritik mot kartläggning av kriminella, Audio: Lyckad strategi mot tungt yrkeskriminella
Kriminaliteten i landet er ganske vist steget lodret under 30 år, “men nogle år falder den også, og resultatet af Länskriminalens statistik kan føre til stereotype tanker.”
Are Muslim radicals trying to provoke a civil war in Britain?
The shameful protests by a group of Muslim extremists demonstrating against the return of British soldiers serving in Basra are wrong on so many levels…
Man kan selvfølgelig diskutere herfra og til Det Store Europæiske Sammenbrud hvem der provokerer: De der hader os, eller de myndigheder der aktivt hjælper de oprindelige briters værste fjender. En brite står således anklaget for fornærmende tilråb til sin regerings gæster:
Går den, så går den, og det synes jo at gå i det uendelige. Briterne er åbenbart rede til at finde sig i alt, og bidske aviskommentarer synes at være tilstrækkelig lynafleder for befolkningens frustration. Hvis den nu ikke gik længere (selvtægt, borgerværn, oprør – den slags), eller hvis hæren engang i fremtiden, som antydet af General Dannatt, foranstalter et statskup for at afværge det værste kaos, er dette så forsvarligt i lyset af disse begivenheder? Er der ikke et punkt hvor landets ledere kan siges at have opsagt den sociale kontrakt?
“Fantasi forladt af fornuften skaber utålelige uhyrer; forenet er de kunstens kilde og ophav til alle dens underværker”
Goya, Caprichos, gravering 43, kunstneren sovende. Man kan holde af kunst, uden at holde af kunstnere, heldigvis. Det siges, at det værste ved Politiken er dens læsere, ligesom det værste ved folkekirken er dens aktive medlemmer. Også politik er interessantere end de fleste af “fagets” udøvere. Måske er kunstnerne bare det værste ved kunsten ? :
»Pia Kjærsgaard har stängt våra gränser«
–Samtidigt har vi i Danmark haft Pia Kjærsgaard, stängt våra gränser och haft ett väldigt obehagligt tonläge i förhållande till andra människor. Jag funderade på varför överflödet inte i stället ledde till en generositet mot andra människor.
Naja Marie Aidt hade svårt att förstå vad som hände, men insåg också att hon själv var en del av utvecklingen. –Hade jag inte vetat att även jag var ett offer hade jag skrivit en mycket mer moralisk bok. Det var viktigt för mig att inte fördöma folk, det blir det aldrig bra litteratur av.
Kommentarer til dette bizarre indlæg er egentlig overflødige. Manden vil ikke vinde nogen danskere over på apologetsiden. De terminalt apologetiske vil bifalde hvad han skriver, og intet denne ydmyge blogger skriver vil kunne bevæge dem. Sætter han nogle holdningsovervejelser i gang vil det være til vores fordel, for ganske fraværende er bekræftelsen af den største ureflekterede antagelse, at islam grundlæggende er moderat. Det eneste spørgsmål han efterlader er: Hvor længe endnu skal han opholde sig i vores land? (LFPC)
[…] Du har valgt at tage et emne op til diskussion – stening. Og du har valgt at stemple konstruktive kræfter som ekstremister, fordi de ikke vil eller kan tage afstand fra den strafform, der findes som en fast bestanddel i den islamiske lovgivning.
DU HAR fuldstændig ret, Karen, stening er en straffeform, der findes i den islamiske lovgivning. Og det er også sandt, at enhver praktiserende muslim ikke bare kan tage afstand fra den. Men er alle praktiserende muslimer hermed ekstremister? Og er de alle sammen uden for rækkevidde? Og kan du virkelig tillade dig som demokrat at behandle dem som afvigere, der ikke har en konstruktiv og respektfuld plads i et demokratisk samfund? Disse konstruktive kræfter, som gentagne gange har forsøgt at forklare sig, har endda forsikret dig om, at ingen af dem arbejder for eller ønsker, at denne strafform skal indføres i Danmark. Men ufleksibel og firkantet forbliver du i din aggressive retorik og dom over dem som værende ekstremister.
DET ENESTE, som vil tilfredsstille dig, er, at de tager offentligt afstand fra sharia, hvilket en praktiserende muslim, som du ved, ikke kan gøre. Du taler for og om konstruktiv dialog, tolerance og åbenhed, men du stiller et ultimatum om noget, velvidende, at ingen praktiserende muslim kan gå på kompromis med det. […]
Det er yderst destruktivt og respektløst, Karen, at kræve af et menneske, at han/hun skal tage afstand fra noget, som udgør en del af en helhed, som de tror på. Hvor er religionsfriheden så, som grundloven foreskriver? [..] Debat: Karen J. s demokratiske underskud [Politiken 8.3.2009, ikke online]
Gnisten
“Midt i alle kvindebevægelsens landvindinger for den samfundsmæssige ligestilling samtidig sket en farlig udligning af de psykologiske kønsforskelle, der nu truede med at ophæve den seksuelle spænding kønnene imellem………
På trods af seksualpolitikkens fromme eller frække ønsker har den drillesyge seksualitet nemlig en næsten humoristisk tendens til at være på tværs af fællesmødets beslutninger: Når kvinderne klæder sig som ludere, er de pludselig ikke så spændende, når mændene beslutter sig for at være rigtig maskuline, virker de nærmest bøssede, når man fortrænger, udskammer og dæmoniserer det seksuelle, pibler liderligheden ud af alle knaphuller og stortrives paradoksalt med puritanismen, men når man omvendt idealiserer, skamrider og tilbeder drifterne ved sexmesser såvel som i seriøse tidsskrifter, er lysten dén, der er lusket af, for seksualiteten er et bundløst spejlkabinet, enhver er nødt til at fare vild i på sin helt egen måde.” Søren Ulrik Thomsen: Den drillesyge seksualitet
Først kunne Hizb-ut-Tahrir rejse ad helvede til. Nu skal rockerne og indvandrerbanderne få SFs »jernnæve« at føle, meddeler Villy Søvndal, der ikke uden grund går under navnet »Voldsomme Villy« i partiets veteran-fraktioner, som stadig går med fjällräv og fløjlsbukser med knæ i. De borgerlige tror ikke på SFs pludselige forvandling, men Socialdemokraternes retsordfører, én af de hundreder af Hækkerupper, som befolker partiet, nemlig Karen Hækkerup, glæder sig over Søvndals forvandling til barsk ulv. SF har rykket sig tættere på os, henånder hun og tilføjer jublende i Jyllands-Posten: »Jeg er sikker på, at det samarbejde, som vi har med SF, kun vil blive stærkere«. Og det har hun sikkert ret i. Ligesom samarbejdet mellem ulven og rødhætte i eventyret. Claes Kastholm, Groft Sagt (SF er nu større end Venstre)
Khader: Svenskere er konfliktsky over for islamisme
Jeg tror det er for mildt sagt: det er ikke skyhed, det er angst. Vi har haft Khaders blogpost, men jeg tror han gør sig urealistiske forestillinger om, hvad det svenske etablissement kan bevæges til.
Svenskerne er konfliktsky over for integration, indvandrere og islamisme.Sådan lyder det fra Naser Khader på den nye blog, ‘Islambloggen’ på den svenske avis Gringo, skriver Politiken.dk.
– Vi skal debattere lige ud af posen, og man skal sige det, man mener. Gør svenskerne ikke det, kan man spørge? Nogle gør, men jeg oplever en vis konfliktskyhed, især når det berører emner som integration, indvandrere og islamisme, skriver Naser Khader på bloggen, der deles af fire debattører.Han kritiserer blandt andet chefen for en svensk tv-station for engang at have sagt, at der var taget en beslutning om ikke at vise negative historier om indvandrere. – Hvis en indvandrer har slået en ned, hvad er så problemet i at sige, at det var en med indvandrerbaggrund, skriver Naser Khader.- Så smid den politiske korrekthed, Sverige, og kom op af musehullet! KrD
Qom og bliv befamlet
De pædagogiske perspektiver står bøjet i neon, men medierne har ingen interesse vist: Dansk bryderhold skulle på venskabsvisit til den såkaldt ‘hellige’ by Qom i Iran for at “glatte Muhammed-krisen ud” (Lolland-Falsters Folketidende 24.2.2009). Solidariteten var tydeligvis på de frådende massers side hos Brydeforbundets presse- og marketingansvarlige Mads Bang Aaen: »Vi kan vise et andet billede af Danmark i en del af verden, hvor vi for øjeblikket har svært ved at komme igennem med et positivt budskab« (Politiken 14.11.2008).
Den udstrakte hånd blev, som vi omtalte her forleden, kvitteret med en lidt for udstrakt hånd fra en derboende tjener – han forulempede en kvindelig deltager, som i øvrigt var blevet forvist fra den hellige idrætshal fordi hun var kvinde. At det ikke endte i fuldbyrdet voldtægt må tilskrives Allahs snarrådige indgriben, muligvis med hjælp fra salig Khomeinis genfærd. Her en uges tid efter hjemkomsten må man så konstatere at der ingen interesse har været for at konkludere og perspektivere, heller ikke på baggrund af egen ukritiske promovering af den kompromitterede tur. Infomedia lister således blot tre artikler efter hjemkomsten (LFPC).
Varmt fordi solen står lavt, men kølet af den klare atmosfære. (klik foto)
Scruton: The New Humanism
Der er mange der gerne vil smide al religion ud med badevandet i disse år, blot fordi pseudoreligionen islam kompromitterer begrebet. Islam, der minder Papazu om kommunismens utopi og mig om en nyreligiøs, men militant sekt, bruges af EU, humanisterna.se, S.E.Ammitzbøll, ærkeliberalister som Peter Norsk og Lars Sejer Christensen, socialister i alle afskygninger til at lempe hele skidtet overbords. Man kan selv som ikke troende, tvivle på visdommen i det, 1000 års kristendom sidder uflytteligt i os, selv i dem der frabeder sig. På den anden side, hvis det er kristelige som Anders Gadegaard, som København nu risikerer at få som biskop, kan det sådan set være det samme med den “spiritualitet”. Kristendommen kan bygge samfund, men dårligt forsvare dem. Et blik på præstestanden overbeviser. Omvendt med islam. “We´re in a new phase of a very old war”, som der står i GoV´s brevhovede , og vi er lige så åndeligt afrustede, som vi er overlegne på alle andre områder.
“That noble form of [old] humanism has its roots in the Enlightenment, in Kant’s defense of the moral law, and in the progressivism of well-meaning Victorian sages. And the memory of it leads me to take an interest in something that calls itself “humanism,” and is now beginning to announce itself in Britain. This humanism is self-consciously “new,” like New Labour; it has its own journal, the New Humanist, and its own sages, the most prominent of whom is Richard Dawkins, author of The Selfish Gene and vice-president of the British Humanist Association. It runs advertising campaigns and letter-writing campaigns and is militant in asserting the truth of its vision and its right to make converts. But the vision is not that of my parents. The new humanism spends little time exalting man as an ideal. It says nothing, or next to nothing, about faith, hope, and charity; is scathing about patriotism; and is dismissive of those rearguard actions in defense of the family, public spirit, and sexual restraint that animated my parents. Instead of idealizing man, the new humanism denigrates God and attacks the belief in God as a human weakness. My parents too thought belief in God to be a weakness. But they were reluctant to deprive other human beings of a moral prop that they seemed to need.
The British Humanist Association is currently running a campaign against religious faith. It has bought advertising space on our city buses, which now patrol the streets declaring that “There probably is no God; so stop worrying and enjoy life.” My parents would have been appalled at such a declaration. From a true premise, they would have said, it derives a false and pernicious conclusion. Had they wished to announce their beliefs—and it was part of their humanism to think that you don’t announce your beliefs but live them—they would have expressed them thus: “There probably is no God; so start worrying, and remember that self-discipline is up to you.” The British Humanist Association sees nothing wrong with the reference to enjoyment; it seems to have no consciousness of what is clearly announced between the lines of the text, namely that there are no ideals higher than pleasure. Its publications imply that there is only one thing that stands between man and his happiness, and that is the belief in God. Take that belief away, and we can run out into the garden of permissions, picking the fruit that we wrongly thought to have been forbidden. The humanists I knew as a young man would have reacted with disgust at this hedonistic message, and at a philosophy that aims to dispense with God without also aiming to replace Him.”
Fyra genusforskare från Uppsala universitet ska granska brandmännens arbetsvardag. Man vill bland annat undersöka om machoattityd inom räddningstjänsten leder till ökat risktagande.Myndigheten avsätter tio miljoner kronor till projektet som ska sättas igång 2010 och bland annat utforska vilka hinder det finns för jämställdhet inom kommunal räddningstjänst. Brandmän och genus ska utforskas
Kors!
Organisations which hang crucifixes on walls could be sued if they upset atheists under equality laws proposed by the European Union.
Any group offering a service to the public, including hospitals, charities, businesses and prisons, would be at risk. Legislation may also allow Christians to bring an action against a hotel if it displayed something they deemed offensive – such as a poster for the 1979 Monty Python film The Life Of Brian.
The proposals, which go before EU governments for approval later this year, are part of a new directive outlawing discrimination by businesses on the grounds of sexual orientation, age, disability or belief. If approved, it will become the latest in a swathe of European-inspired equality laws which critics say stifle freedom of speech and marginalise religion.
Italiens højesteret kender muslimers vold mod kvinder straffri
Århundreders fremskridt i Europa eroderes i disse år. Multikulturalisterne og islamapologeterne skylder at forklare os hvornår og hvordan disse tilbageskridt vil få en ende. Vi vil dog aldrig få noget svar. Undvigemanøvrerne, udenomssnakken og værdirelativismen ligger på rygmarven. Via Gates of Vienna (LFPC).
[…] [I]n Italy, three members of a Brescia-based Maghrebi family (father, mother and eldest son) were accused of beating up and sequestering their daughter/sister Fatima because she wanted to live a “Western” life.
In the first trial, the three were sentenced for sequestration and bad treatment. The court acknowledged that the teenager was “brutally beaten up” for having “dated” a non-Muslim and in general for “living a life not conforming with the culture” of her family. But on appeal, the family was acquitted because the court deemed that the young woman was beaten up for “her own good.” The Bologna public prosecutor’s office then disputed the acquittal of the three accused parties, but the Italian Supreme Court of Cassation dismissed it and ruled in favor of the charged parties. […] Sharia’s Inroads in Europe – Italian Court: ‘Beaten Up for “Her Own Good”‘
»Är du schockad, överåklagaren?«
Hets Mot Folkgrupp – Sveriges hate speech lov, synes at skulle bruges mod politifolk i Malmö, der sagde blattajävlar och apajävel i en svært presset kampsituation. Men hvem hetzer hvem i virkelighedens Malmø, og hvor meget bør en lov respekteres, der næsten udelukkende anvendes mod én “folkegruppe” – oprindelige svenskere ? Blev nogen tiltalt efter dette ? :
Malmö 10-3-09: Till överåklagare Peter Hertting
Läser med bestörtning att du tänker ta upp förundersökningen mot dom polismän som under Rosengårdskravallerna mellan sig i en polisbil använde ord såsom blattajävlar och apajävel som benämning på ligisterna som kastade gatsten, sköt raketer och anlade bränder mm mm. Hur detta skall kunna klassas som hets mot folkgrupp är ju rent löjeväckande! Mot vilken folkgrupp riktar sig denna hets? ……..Är du medveten min käre överåklagare hur det är på t.ex Malmös mångkulturella gator idag?
Kan tala om för dig att min egen grabb har blivit rånad av arabgäng och min egen mor har blivit utsatt för väskryckning av en invandrarkille. Min dotter utsattes nästan dagligen för rent rasistiska tillmälen och trakasserier under den tiden då hon jobbade på McDonalds i Rosengård. Så gott som alla av min grabbs kompisar har någon gång blivit trakasserad i någon form av invandragäng. Idag finns det områden i Malmö dit räddningstjänst, brandkår och parkeringsvakter inte vågar åka utan poliseskort, det är Malmö av idag. Vad tror du då att människor använder sig av för ord och uttryck när man talar om dessa ocivilicerade individer sins emellan.
Jag kan övertyga dig om att dom orden poliserna sade i polisbilen är vardagsmat människor emellan. Vad tror du att vi inom mitt jobb, jag är lokförare, kallar t.ex en invandrare som ertappas att åka utan biljett och som slängs av tåget efter att ha kallat den kvinnliga biljettgranskaren för hora och att han skall knulla både henne och hennes mor samtidigt som han står och gör samlagsrörelser med underlivet? Det är mycket värre saker än det som poliserna använde! Är du schockad, överåklagaren?
Kriminalpræventivt Råds formand Eva Smith foreslår statsstøttet opdragelse som løsning på bandeproblemerne, og henviser i den anledning til gode erfaringer fra Manchester:
[…] Mentorordningen bør kombineres med en forældrestøtte-indsats for teenageforældre som i Manchester, skriver Det Kriminalpræventive Råd i sin opfordring til regeringen. […]
Manchester stod i februar 2008 med samme problemer som København i dag med bandekrig i gaderne, adskillige døde og mange sårede. Og i den engelske by har initiativerne været succesfulde. Antallet af banderelaterede skudepisoder er faldet med hele 90% i løbet af et år, oplyser politiet i Manchester på deres hjemmeside. Råd til København: Lær af Manchester
Skam få den der tænker ilde om så markante resultater, men spørgsmålet der må stilles er så hvad denne fred indebærer. Fred kunne også opnås ved drakoniske midler, vi ikke ville godtage, og det kunne måske opnås ved en indsats fra religiøse autoriteter der er det britiske samfund fjendtligt stemt – fordi autoritetsoverdragelsen og opsplitningen i parallelsamfund så glider stille og ubemærket. Søger man på Manchester, finder man under alle omstændigheder adskillige tildragelser der ikke afspejler fred i en bredere betydning af ordet:
Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg ‘foretrækker’ den blotlægning af virkeligheden på Nørrebro som lige nu gør det stadigt mere håbløst for de gode og anstændige herhjemme at sælge deres apologi. Mere end noget frygter jeg accepten af den erosion af vores samfund som disse citater fra Manchester afspejler. Jeg frygter ligeledes den udvikling der lige her og nu har gjort det muligt for Eva Smith at præsentere dette projekt i millionklassen, der kun vil kunne lægge låg på en underliggende forværring af samfundet, som en succeshistorie (LFPC).
Johann Hari, Ibn Warraq, Roy Brown and Maryam Namazie comment on the problem with Sharia law at the October 10, 2008 conference on Political Islam, Sharia Law and Civil Society: (flere videos her)
In order to mark the International Women’s Day, British opponents of Sharia law organized a demonstration in London on 7 March followed by a seminar on Sharia law and women’s rights. The campaign was initiated by Maryam Namazie and widely supported by individuals and organisations, among others Ayaan Hirsi Ali, Naser Khader, Anthony Clifford Grayling, the Council of Ex-Muslims of Britain, the European Humanist Federation, the Lawyers’ Secular Society and the Iranian Secular Society. Sappho.dk. Daniella Csizmadia is a freelance journalist based in Copenhagen
Manu Sareen, Nicolai Sennels og Rune Engelbreth Larsen
i Deadline 2 sektion, min 29:00. Det er interessant at iagttage Politikens Engelbreth, alt imens virkeligheden agterudsejler hans argumentation mere for hvert år der går. Han mere end antyder at kriminaliteten skyldes “tonen” under den nuværende regering. Der var én, der malende beskrev Seidenfadens position under Muhammedkrisen, som et rådyr i natten, der er fanget ind i en bils lyskegler. Sådan er Engebreth blevet en fange af sin egen logik, og derfor er der en vis underholdning i at se ham, mens virkeligheden maler hans konstruktion til grus og presser ham til stadig vildere (bort) forklaringer. Men vi bliver også mindet om, hvorfor vi plejer at undgå ham. Livet er for kort.
“Hvad nu hvis der ingen løsning er?”, siger Jes Stein. Ja, hvad nu hvis……..og vi, der er børn af en kultur , hvor der var en løsning næsten på hvad somhelst. Ser vi løsninger, hvor der ingen er? Bliver “løsningen” i virkeligheden som i USA: masser af fængselspladser til masser af langtidsdømte, discount vel at mærke, ikke de behagelige bosteder vi har idag ? Sennels virker allerede fuldt udlært i fjernsynsoptrædener, hvad der imponerer. Jeg synes selv, da jeg overværede en Deadline for et års tid siden, at hele situationen i et TV studie er skrækkelig kunstig og konstrueret. Glimrende TV, se det ! Og her et fremragende mini blog essay, der desværre ikke kunne være mere apropos:How Islamic Immigration Reverses Civil Rights in the West.Og mht løsninger, så skriver Mogen Carmre d. 10 marts bla. følgende i Nordjyske.dk i en replik til Vagn Greve: (ikke online)
En forfejlet integrationspolitik? Det kan man måske godt kalde det, men bare ikke i den betydning, som Vagn Greve mener. Fejlen er, at man har troet, at man kunne integrere mennesker, som ikke er kommet for at blive integreret, men for at erobre nyt territorium. Alle de EU-lande, der ligesom Danmark kritikløst har ladet store grupper af mennesker fra den muslimske verden indvandre, har præcis de samme problemer. Det er ikke fordi de har undladt at spørge Vagn Greve om, hvad de skulle gøre. Det er fordi opgaven er umulig.
Bandekrigens årsag er, at befolkningseksplosionen i de muslimske lande har skabt en udvandringsbølge af mennesker, som ikke kan finde arbejde, funktioner, muligheder i deres egne lande. De strømmer til et udviklet Europa, som ikke har brug for dem, og de kommer med forskruede holdninger til livet og verden – og de er i gang med at ødelægge Europa på samme måde, som de og deres kultur har ødelagt de lande, de kommer fra. Vagn Greve har ingen løsninger – hvis han havde, burde han ofre sig og rejse til Mellemøsten og begynde fra bunden. Vi der lever i realiteternes verden ved, at vi kun kan overleve ved at lukke grænserne og sende dem tilbage, som ikke vil leve som vi.
Amzeh Rasmussen dødstruet
At tænke sig……………………
Etter at hun brente en hijab på Youngstorget i går, våget ikke Sara Azmeh Rasmussen å gå hjem alene. Da hun kom hjem fikk hun en rekke alvorlige trusler.
– Jeg har fått ubehagelige meldinger, særlig i går kveld og i natt, fra sinte muslimer. Det var grove skjellsord. Jeg fikk beskjed om at jeg burde bli brent sammen med sløret, sier Sara Azmeh Rasmussen. Azmeh Rasussen forteller til VG Nett at hun fikk flere drapstrusler da hun stilte på nettprat på aftenposten.no i dag.
– En som kalte seg “en skolejente med slør” skrev masse skjellsord og avsluttet med å si at de skulle drepe meg. Hvem “de” er, vet jeg ikke. Det har vært veldig ubehagelig å få så mange grove skjellsord rettet mot seg, beskyldninger om at jeg er betalt for å gjøre dette. Trusler og mange andre ubehagelige ting, sier Rasmussen til TV 2 Nyhetene. Jeg må være ærlig å si at jeg blir redd, sier Rasmussen og legger til at hun er ekstra forsiktig når hun beveger seg på gaten. Men dette er et valg jeg selv har tatt, og jeg tar konsekvensene av det, sier hun. TV 2 no.og VG net
Monica Papazu: Islam
Det store essay fra Tidehverv september 2006 er kommet online, og vi har fået lov at gengive det. Vi takker:
I. Den historiske erindring
Hvornår begyndte jeg at blive opmærksom på islam? Det er svært at sige. Det, som har fundet sted inden for de sidste 10-15 år (krigene i Eksjugoslavien, især i Bosnien-Herzegovina og i Kosovo; Bosniens gradvise islamisering: Alija Izetbegovic’s Islamiske Erklæring (1970, 1990), de internationale helligkrigeres tilstedeværelse, udbredelsen af den wahhabistiske lære; Kosovo-albanernes ødelæggelse af omkring 150 kirker og klostre, hvilket fortsætter i skrivende stund; de gængse terroristiske handlinger mod Vesten fra “nine eleven” (11. september 2001) til terrorangrebet 7. juli 2005 i London (se note 1); manifestationerne med slagordet “Kill those who insult islam” rettet mod Danmark i år (se note 2), angrebet på de danske ambassader rundt om i verden og afbrændingen af det danske flag som følge af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten; de forskellige islamiske krigserklæringer fra imamer i Vesten og fra Osama bin Laden), alt dette står ikke for mig som noget fuldstændig nyt, men blot som en ny etape i den islamiske religion, for hvilken krigen og ekspansionen ved sværdet ikke er en tilfældig manifestation, som afhænger af skiftende historiske omstændigheder, men et konstant træk hævet over selve historiens tilskikkelser.
Islam er vendt tilbage. For mig har dette ikke været nogen overraskelse. Jeg stammer nemlig fra et land, der har været og stadig er præget af det osmanniske riges historie. Navne som Stefan den Store eller Konstantin Brâncoveanu er en del af rumænernes nationale erindring.
Love eller hate speech ? Choudary forklarer hvordan den overtagelse af England, skal gå for sig. Enkelte englændere er begyndt at have fået nok af hans provokationer: Photographs From 7 March Anti Sharia Demonstration. “Nej til sharia, nej til kulturrelativisme, nej til seksuel apartheid, nej til trosbaserede love.” Desværre ikke mange nok, at dømme efter fotografierne.
Den københavnske bandekrig får nu medier til at skærpe sikkerheden for deres medarbejdere. Ekstra Bladet sender således ikke længere indvandrer- eller rockerlignende medarbejdere ind visse steder på Nørrebro. […]
»Trusselsbilledet skifter, men vi har to-tre journalister, der ikke tager på Nørrebro. Derudover har vi valgt ikke offentligt at vise os med kameraer, med mindre politiet er der i forvejen. Så snart der er et kamera, er der optrækning til ballade,« siger Poul Madsen. »Når det handler om området omkring Blågårds Plads, har vi valgt at udelukkende rykke ud til historier, der er ‘need to know’, og helt droppe historier, der er ‘nice to know’. Vi rykker altså kun ud til området, hvis der sket noget væsentligt,« siger Mikkel Hertz, souschef hos TV 2 News, der ikke ønsker at komme med konkrete eksempler på chikane. Han understeger, at TV 2 News ikke har været udsat for trusler med pistol, som det skete for en journalist på Berlingske Tidende. Endnu har der blot været tale om verbale trusler……Den spændte stemning har ligeledes betydet, at TV 2 News er tvunget til at placere hyrede sikkerhedsvagter ved stationens sendevogne ved livesendinger fra Nørrebro, fortæller Mikkel Hertz. Journalisten.dk: Medier optrapper sikkerheden i bandekrigen, Reporters sans frontières.
“Khaybar, Khaybar, o judar, Muhammeds armé skall återvända”
Lille Abdul, hvad nu: Steningskvoten opbrugt to gange
Ca. 70 dage inde i året. Jeg kan få øje på tre muligheder: Abdul Wahid Pedersen er et hjertensgodt menneske, så godt at han slet ikke er blevet konfronteret med væmmelige ting der udøves i hans religions navn. Eller han regner ikke de iranske shi’iter for rigtige muslimer. Eller han er en klam og kynisk løgnhals der ved han kan slippe afsted med det meste han disker op med over for journalistiske letvægtere som Morten Vestergaard (LFPC).
[…] »Jeg synes som alle andre, at stening er afskyeligt. Men det er fuldstændig galimatias at bruge spalteplads på et hypotetisk spørgsmål. Det er langt ude af proportioner. Der er måske tre-fire tilfælde af stening i verden om året, og samtidig har Danmark været med til at slå tusindvis af mennesker ihjel i Irak, og vi udleverer mennesker til tortur i Afghanistan.[…] »Jeg kan ikke ændre på, at stening er en del af islam« [JP 17.2.2009]
I Iran venter otte kvinder på dødsstraf ved stening. Amnesty International vil have totalt forbud mod dødsstraf for utroskab.[…] Otte kvinder skal stenes til døde
Når jeg hører Obama tale om at ‘reboote’ USAs image …
Så tænker jeg på bl. a. det socialistiske fællesinitiativ Genstart Danmark , med deltagelse af bl. a. Enhedslistens voldelige ungdomskorps SUF. Og dette er jo hvor det skurrer: At påkalde sig et absolut brud med fortiden og på den måde viske tavlen ren, så kadrerne kan strømme ud på rismarkerne opfyldt af revolutionær ildhu, så amerikanske GIs kan forbrødres med deres tyrkiske kolleger og sammen arbejde for en bedre verden – sådant tankegods er jo i bedste fald sværmerisk og populistisk, i værste fald bringer det mindelser om Khmer Rouge der jo også ‘genstartede’ Cambodia ved år 0 for 35 år siden. Under alle omstændigheder popper ordet ‘reboot’ betænkeligt ofte op i disse dage, og det må være verdensrekord i eufemistisk omtale af noget der i jordhøjde er ubeskriveligt rædselsfuldt (LFPC).
[…] Preparing the ground for Mr Obama’s Turkey visit, Hillary Clinton, US Secretary of State, announced the plan after a meeting with Turkish leaders in Ankara. “We share a commitment to democracy, a secular constitution, respect for religious freedom and belief and in free market and a sense of global responsibility,” she said.
In an interview in December, Mr Obama said: “We’ve got a unique opportunity to reboot America’s image around the world and also in the Muslim world in particular. So we need to take advantage of that.” [… ] President Barack Obama to use Turkey visit to court Muslims
Børneopdragelse, nu også med syre
Glem et øjeblik spørgsmålet om religiøs sanktionering eller ej. Også i hinduistiske Indien er barbarisk afstraffelse af kvinder grasserende. Faktum er, at på det indiske subkontinent optræder ild og syre ofte når kvinder skal afstraffes, eller når de svigter deres ægteskabelige pligt og føder pigebørn. Førmoderne uskik eller religiøst legitimeret – det er først og fremmest i forhold til pakistanere dette har relevans for os. Jeg ved ikke om dette forekommer i Danmark, men jeg ved at en hel pukkelrygget pakistansk familie med hjælp fra taxachauffører slog et ungt kvindeligt familiemedlem ihjel. Har vi på nogen måde en forpligtelse til at importere sådanne traditioner, og ville man overhovedet drømme om at sortere den slags mennesker fra hvis det var muligt at screene for dem ved udstedelse af opholdstilladelse? Nej, selvfølgelig ikke.
[…] As her mother, Parul, recounts the story of how Bably’s father put drops of acid on different parts of her body for five days when she was a baby, the little girl lifts her skirt to reveal a large scar on her legs and feet.
“Her father wanted a son. He’d been violent towards me before Bably was born but it was not until day five, when he actually fed her acid I realised something was seriously wrong,” Parul, 26, said.
She complained to the police but charges were never laid. “We ran away and spent two years at the Acid Survivors’ Foundation (ASF) hospital where Bably had a lot of plastic surgery on her mouth. She still needs more operations.” […]
The last major study into domestic violence in Bangladesh found that about 60% of women had been physically or sexually abused. About 19% of those had experienced severe physical violence, defined as being hit with a fist or object, kicked or dragged, beaten up, choked, burnt, or threatened with a weapon. Poverty, especially hunger, played a significant role in determining the degree and frequency of violence against women at home in Muslim-majority Bangladesh, where 40% of people live below the poverty line. Women and children bear scars of most acid attacks
Ah, ‘fattigdom’, den gamle and. Var Ghazala Khans familie under fattigdomsgrænsen? (LFPC)
»Det här är jungfruligt område«
Förra året brann det mer än någonsin i svenska skolor. Men bakom statistiken gömmer sig ännu fler anlagda bränder. Trots att rykande papperskorgar och brännmärken är viktiga varningstecken inför större eldsvådor struntar många skolor i att rapportera småbränder som de lyckats släcka själva.
Man skal nederst i artiklen for at finde humlen:
Men skolorna har varit dåliga på att rapportera incidenter, berättar Roger Adolfsson, säkerhetsansvarig på utbildningsförvaltningen.Samma sak upplever ansvariga i Göteborg och Malmö som också håller på att utveckla system för händelse- och incidentrapportering.
– Skolor vill generellt sett inte berätta vad som händer, man vill inte ge bilden av att man är en stökig skola, säger Håkan Nilsson, Stadskontoret i Malmö.
En utbildningssatsning, som avslutades för två veckor sedan, har fått skolledare i Stockholm att börja inse vikten av rapporteringen, berättar Roger Adolfsson. Nu får han in cirka 40 incidentrapporter i veckan, tidigare fick han bara en rapport i veckan. Anlagda skolbränder ökar igen
40 påsatte brande om ugen – det er over fem (5) om dagen, i stedet for som man regnede med hidtil, godt en påsat skolebrand. Det er rigtignok “jomfrueligt, svensk område,” med friske opdateringer døgnet rundt: Pojke gripen misstänkt för mordbrand på skola
“Sveriges lange vej mod forarmelse”
“For svenskerne er spørgsmålet nu, om et lavprisland i det lange løb kan opretholde en velfærdsstat”, skriver Uffe Gardel i Berlingske Business.dk.Det ville være rart, hvis danskerne begyndte at interessere sig for dette overordnede tema, opløsningen af Folkhemmet, som er noget af det vigtigste der foregår i Norden i disse årtier. Folkhemmet stod på to ben: det nationale og kulturelle fællesskab, og den svenske model – velfærdsstaten. Der er knapt nogen principiel diskussion om emnet at få øje på i Sverige, kun i niche-bøger og tidsskrifter.
Medierne symptombeskriver: Hvorfor kan denne 97- årige ikke få en plejehjemsplads ? Hvorfor kan hin kræftsyge ikke få penge fra den forsikring, hun har betalt til hele sit liv ? Hvorfor koster det penge at køre med ambulance, få en recept, blive røntgenfotograferet, ligge på offentligt sygehus ? Hvorfor skal man dø i sin bedste alder af en almindelig, svær depression, fordi der ikke er sengeplads, mens man er suicidal ? Hvorfor betaler vi verdens højeste skat for dette? Hvor bliver pengene af ?….og det er præcis det spørgsmål, der ikke må besvares af pæne mennesker. Man skal lade sig afvikle med anstand og fremfor alt ikke kræve nogen til ansvar.
Og den danske vinkel: Det er da i orden at forsøge mord på den danske model, som navnlig S, SF, R og Enhl. har forsøgt, ikke uden et vist held, det er politisk legitimt. Men så skal man mindes på det, når man efterfølgende vil sælge sig selv, som dens fremmeste forsvarere. Man forstår så godt, at Villy Søvndal ikke er begejstret for at blive mindet om forhistorien, men han bør ikke kunne slippe. Hvis disse partier eller deres vælgere vil vide, hvor dårligt velfærdsstaten går i spænd med multikulturen, så skal de studere Sverige. Folkhemmets nedmontering er så fremskreden, at resten vil komme nogenlunde af sig selv. Det er en del af denne blogs eksistensberettigelse, at beskrive det forløb. Man kan så diskutere, om der foreligger et mord, et selvmord eller en kombination. En kriminologisk raritet, men med samme facit. (Sveriges økonomiske nøgletal)
Nowhere to run, nowhere to hide
Takuan Seiyo taler lidt mere om hudfarve end jeg bryder mig om, men hans essay her, del af en længere serie, sammenkæder på interessant vis fænomener som mexificeringen af USA og islamiseringen af Europa, og peger på det frygtindgydende perspektiv at verden er ved at løbe tør for steder at flygte hen. Han vinder dog flere points hos undertegnede ved brugen af ‘pod’-metaforen, en reference til den flere gange filmatiserede science-fiction-gyser Invasion of the Body Snatchers. ‘Pods’ er i denne sammenhæng betegnelsen for den konforme elite af globalister og multikulturalister der endnu – endnu – er i stand til at leve nogenlunde afsondret fra konsekvenserne af deres fantasterier.
I Abel Ferraras noget oversete version Body Snatchers fra 1993, er det hovedpersonens forvandlede kone der i en ganske isnende scene fremsiger den obligatoriske ‘du kan lige så godt overgive dig til os’-tale: “Where ya gonna run? Where ya gonna hide? Nowhere. Because there’s no one…like you…left”. Jeg ved ikke helt om det er nogen trøst, men også Sveriges elite kommer også til at mangle steder at undslippe deres egne handlinger. Af denne grund vil et sammenbrud være en dyb uretfærdighed hvis det først indtræffer når de er gået i graven, mæt af dage og af fede pensionsordninger (LFPC).
[…] Europe’s most productive people emigrate to escape confiscatory tax rates, crushing statism, Islam, and sheer Body Snatcher insanity, hoping to find less of those in their new lands. But what will happen as the United States and Canada, and in time even Australia, close the freedom-and-dhimmitude gap to form one undistinguishable Meccania with Western Europe?
Canada is already almost there. One walking in Montreal hears the same languages in the same aggressive diction as one walking in Brussels. The United States will be “majority minority” in 30- 40 years. It’s a prospect that fills its 100 million Pods and 100 million “minorities” with joy. A just-conducted Harris poll of American attitudes announced, Obama, Jesus and Martin Luther King Top List of America’s “Heroes.” Why leave the land where your ancestors are buried, to move as an alien to a land that has come to this? There has to be a way to stay where one was born, to wrest back one’s freedom and identity from the Snatchers who stole it.
Så tænker jeg på bl. a. 
