Ending up in Istanbul, the team finds that even the most modernised city in Turkey hasn’t escaped the tradition. According to a government report, it now has one of the highest levels of honour killings in the country, with one happening every week. The Government has condemned the killings and launched a commission with the aim of reducing them. Yet, the Unreported World team see twelve cases in the press as the murders continue unabated. Turkey: Killing for Honour,
Channel Four i to You Tube dele. Kvindeliv i kronisk dødsangst.
»Tegningen måtte trykkes i udlandet«
Den klart mest berømte af de 12 danske Muhammed-tegninger anno 2005, Kurt Westergaards profet med en bombe i turbanen, skal nu rejse penge til den internationale kamp for ytringsfriheden.Tegningen foreligger i 1.000 nummererede og signerede eksemplarer, og “Big Mo”, som ikonet kaldes i USA, sælges for 250 dollars. Overskuddet går til International Free Press Society. Ironisk nok blev det omgående bevist, at det kan være påkrævet at slå et slag for ytringsfriheden, da en trykker til de 1.000 reproduktioner skulle findes. Trykkefrihedsselskabet, den danske gren af IFPS, måtte lade tegningen trykke i udlandet, fordi man ikke havde held til at overtale noget dansk trykkeri til at påtage sig opgaven. Man forespurgte hos seks og indstillede søgningen, da en trykker røbede, at man godt kunne spare sig videre forsøg, for rygtet om den kontroversielle bestilling var løbet i forvejen.
»Trykkeren fortalte os: Danske trykkere taler jo sammen,« siger Trykkefrihedsselskabets leder, Lars Hedegaard. »Reaktionen siger os, at vores navn er mere end velvalgt. Men med Kurt Westergaards tegning slår vi med det samme et slag på det niveau, hvor ytringsfriheden faktisk er truet. Det er den jo ikke på lovens niveau. Den er formelt beskyttet i grundloven, og det agter ingen politikere at ændre på. Ytringsfrihedens fjender satser derfor ikke på lovændringer, men kæmper på et farligere og mere effektivt niveau, nemlig ved intimidering i privatsfæren. Formel frihed er intet værd, når den faktiske frihed er under pres, og ens fysiske mulighed for udbredelse af ens budskab ikke eksisterer.«.
Lars Hedegaard frygter, at den dag kommer, hvor trykkerier ikke tør trykke visse bøger. Eller at internettjenester lukker bestemte websites. »Og her kan man ikke pukke på sin ret ved en domstol, for det er ikke ulovligt, når trykkerne eller internetudbyderne siger, at de er bange og derfor giver afkald på en indtægt for en opgave.
Jeg vil nu spørge de danske politikere, hvad de agter at gøre for at sikre, at den grundlovssikrede ytringsfrihed også faktisk eksisterer. Lars Hedegaard afviser, at IFPS, hvor han også sidder i ledelsen, nu vil rippe op i en sag, der var faldet til ro.
»Nej. Vi skænker det ikke en tanke, om Abdul Wahid Pedersen nu ellers er faldet så nogenlunde ned eller ej. Vi gør det udelukkende for at skaffe midler til vores kamp, som bestemt ikke er gratis. Hverken Trykkefrihedsselskabet eller IFPS modtager offentlig støtte. Om nogle dage kan reproduktionen købes på vores hjemmesider.( JP : Westergaard signerer for ytringsfriheden, ikke online)
Skolebrande – en øgning på 340 procent
På tio år har antalet skolbränder i landet ökat med omkring 70 procent till 511 stycken, enligt ny statistik från Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, MSB. Siffrorna gäller bränder som har orsakat utryckning av brandkåren. I Skåne är ökningen 340 procent under samma period. Ökningen var allra kraftigast mellan åren 2007 och 2008 då antalet utryckningar steg från 73 till 127. Det betyder var fjärde utryckning skedde till en skånsk skola med Helsingborg i en särklass.Björn Björkman på Brandskyddsföreningen säger att de flesta bränderna sker mitt på dagen. Ofta brinner det i någon papperskorg. De dramatiska bränderna anläggs däremot under kvällar och nätter. Skånes skolor hårt drabbade av bränder,Kort over skolebrande i Skåne,
Saudi reporter asks would you shake hands with a Jew?
Vox pop, Saudi style. Som jeg skriver i posten under denne er der opfattelser i debatten om fredens religion som er fastfrosne i en grad at ingen kendsgerninger kan løsne op for virkeligheden. En af disse er illusionen om at araberne er vrede på israelerne på grund af hvad sidstnævnte gør ved ‘palæstinenserne’. Hvis de stakkels små pali-pus kunne få deres eget land ville vreden mod Israel forsvinde som dug for solen. Hvis opgivelsen af denne bekvemme livsløgn vil skabe kognitiv dissonans, ja, så hellere klamre sig til løgnen i stedet for den eneste erkendelse der er et muligt alternativ: Alt andet end direkte støtte til Israel er at kaste sidstnævnte land i armene på frådende zombiekloner som dem man kan studere i dette charmerende lille tv-klip. Det handler ikke om noget jøderne gør, men om at de er (LFPC).
I en uønsket bås, og forståeligt nok træt af det
En vietnameser kommenterer niqab-gate på jp.dk. Debatten er nok frosset fast i to gensidigt fjendtlige fløje, og ikke nok så mange kognitiv-dissonans-skabende modeksempler vil formentlig kunne få de andre til at forstå at vi ikke taler om ‘indvandrere’ under ét, at vi ikke taler om ‘race’ eller ‘hudfarve’. Se f. eks. hvordan en Ayaan Hirsi Ali burde have splintret disse stereotyper for længst – at det ikke er sket vidner om apologetfløjens afmagt i forhold til ubehagelige kendsgerninger, og den deraf følgende modvilje mod at opgive deres eneste kort, shaming.
Måske skaber Hirsi Ali, Wafa Sultan, Ibn Warraq eller Ahmed Mohamud kognitiv dissonans når det ikke er muligt at ignorere dem – se hvordan Jacob Holdt spræller hjælpeløst i debatten med sidstnævnte – men stereotyperne fortsætter desværre med at kvæle debatten. Der er ingen proces der fører fra accept af Hirsi Ali til accept af Geert Wilders, hun har måske nødtvunget ‘lov’ til at sige hvad hun siger, men Wilders forbliver en vederstyggelighed i de anstændiges øjne, selv om han siger det samme som hun. Dette blot for at bemærke om den pågældende vietnameser her, at det altid er en lettelse at se dette udtrykt af grupper der ikke ellers markerer sig i debatten, men desværre skal der tydeligvis langt mere til før denne debat bevæger sig væk fra shaming-kortet og hen mod de virkelige forhold (LFPC).
2008.Tien tran, århus | Skrevet: 2. apr 09 kl. 19:51
1. Smid dem ud hvis de ikke vil vise deres ansigt..2. de kan rejse til et land med sharialov og bosat sig der.Jeg er så træt af muslimer, jeg hader når de siger at det er ik deres skyld… dt er sq dem som fucker dt hele op for de andre indvandrer.. Må en buschauffør afvise en tildækket kvinde?
»Slipsefascismen«
I dag samler vi på gode skældsord. “Slipsfascisme, avgrundshögern og parasithögern” på én og samme dag:
Men om Malm verkligen är övertygad om att den samtida slipsfascismen, stödd på islamofobin, har blivit en reell politisk maktfaktor i dagens Europa och att detta kan få katastrofala konsekvenser, farhågor jag delvis kan dela, borde han kostat på sig att vara mer stringent i argumentation för detta sitt huvudbudskap. Det är inte bara intellektuellt ohederligt utan också politiskt kontraproduktivt att försöka suggerera fram en gemensam ideologisk bas för, säg Pia Kjaersgaard och Timothy Garton Ash.
Ovre i Århus har de en lille hensygnende avis der vistnok kun holdes i live af pengeinfusioner fordi det Berlingske Hus ønsker et fremskudt brohoved i JP-land. Århus Stiftstidende kalder sig stadig for en borgerlig, liberal avis, men det er mange år siden de var en regulær partiavis for de konservative, og det borgerlige skal under alle omstændigheder forstås på nutidens betingelser, hvilket formentlig kan indsnævres til noget med samfundsøkonomien. På det værdipolitiske område ligner de såmænd alt andet: Pænhed og en dræbende konsensus og konformitet der overlapper den yderste venstrefløj. Som sådan illustrerer pjoskeren ret fint det borgerlige hængedynd og profilløsheden. Man er anstændig, tænker gode tanker, og Dansk Folkeparti er den magiske talisman som man rituelt stiller sin stuerenhed til skue ved hjælp af. Hykleriet i shamingen af dette demokratiske parti, samtidig med at man selv har ansat en journalist som Ole Jessen som ikke kan betegnes som borgerlig efter noget kriterium, er så tykt at man kunne skære i det. Men de ville aldrig fatte det selv. Venstreradikalisme betragtes i disse kredse som ren livsstil, ikke som noget samfundsundergravende, og derfor ikke ækvivalent med den ekstremisme på den anden fløj som de mener at DF tilhører.
Vi hører jo til ulidelighed at det er forkert at håne andres tro – også når denne tro håner og spotter os, og har som erklæret mål at erobre os – og at kriteriet for hvornår for meget er for meget fastsættes af de der påkalder sig forhånelse. Europa bugner af ‘jahilliya’, ‘værdiløs’ præ-islamisk kultur, som ikke nok så mange poser penge fra Jacob Hougaard kan beskytte. Ingen tv-journalist kunne finde på at gå i kødet på Tøger Seidenfaden, Mette Winge eller Uffe Ellemann-Jensen for at få dette dilemma afklaret. Hvorfor skal vi ikke give efter og fjerne denne fresko der forestiller Muhammed blive trukket i helvede af en dæmon, hvis vi altså ikke skal give efter?


