Lars Hedegaard: En læser har været så venlig at genpublicere en artikel, jeg skrev den29. marts 2011. Den kunne måske have en vis interesse i disse Al-Løkke-tider, hvor vi skal forbyde utilbørlig omgang med hellige ting:
Ayatollahens seksuelle vejledning
Krabasken bliver trukket frem, når det gælder om at lukke munden på såkaldte “islam-kritikere”, dvs. folk, der sår tvivl om, at alle religioner er lige gode og alle synspunkter ligeværdige. Denne ideologis funktion er at overbevise befolkningen om, at den voksende islamiske tilstedeværelse er en indiskutabel berigelse, og at kun slyngler og racister kan hævde noget andet. Og kan man ikke overbevise, kan man i det mindste true eller skræmme de ubekvemme til tavshed.
Men det er ikke kun regeringen med støtte af Justitsministeriet, Folketingets partier minus Dansk Folkeparti, universiteterne, pressen og de professionelle menneskeretsforkæmpere, der går i brechen for den danske statsfiktion.
Den får hjælp af et par snese islam-apologeter, der åbenbart er så heldigt stillet, at de kan bruge al deres tid på at skælde ud på enhver, der afviger fra linjen. Vi møder dem dagligt som læserbrevsskribenter og på blogs og websites. Deres foretrukne metode er at forvanske deres modstanderes ord og beskylde dem for alskens løgn, svindel, racisme og andet ondt –tydeligvis i den hensigt at formå anklagemyndigheden til at trække de formastelige i retten. Hidtil med betydeligt held.
