“Det här har för mig blivit ett bestående trauma”
Jeg publicerede 220 kronikker af Julia Caesar fra 2010 til 2018, og hvis de har medvirket til at skubbe til et læs, man 20-30 år inden kunne se måtte falde, er jeg tilfreds. Ser man på Sverige i dag, så kunne uendelige problemer være undgået, hvis det var hende og jeg, der havde bestemt kursen i 2010. Milliarder af kroner kunne været sparet, og tusindvis af mennesker kunne have været i live endnu. Læs f.eks. bitterheden i Vem bär ansvar och varför? i dag. Hvor mange generationer ud i fremtiden skal have deres liv forpestet af denne katastrofe, der bliver værre for hvert år, der går?
I Sverige var der fuldstændig mediecensur på synspunkter som mine og Julias. Jeg havde prøvet at sende kronikker til fire svenske aviser i foråret 2002.. Jeg var luft. Så jeg vil glæde mig over, at vi var med til at vride dette spørgsmål ud af den ‘racistiske’ boks, hvor det var havnet for alle, der ville diskutere det som et almindeligt politisk emne.
Det er muligt, man kan redde et Sverige på katastrofekurs. Det er et land, der har udrettet fantastiske ting gennem historien, og hvis de evner sættes ind på at redde landet, vil jeg ikke forsværge, at det er muligt. Jeg kan bare ikke 1) se viljen til det, og 2) se hvordan. Men mennesker har kunnet organisere end Marshall-plan, D-dag, det svenske millionprogram og andre gigantiske projekter, så det er antagelig bare viljen, der mangler. Forståelsen af situationen, bør være der. Julia Caesar og efterhånden mange andre, har bidraget.
Fortsæt med at læse “Niklas Orrenius’ förföljelse av “Julia Caesar””

